Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
March 4-10
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ROM 12-14
“A Belkul a Bo Dolecholt er a Bltikerreng er a Klekristiano”
it-1-E 55
Omekerreu
A bltikerreng er a klodam (tekoi er a Grik, phi·la·del·phiʹa, a belkul a kmo, “omekerreu er a odam er kid”) a kired el metik er ngii er a dersta el chedal a ongdibel er a Rekristiano. (Rom 12:10; Heb 13:1; dirrek el momes er a 1Pe 3:8.) Me ngkirel el kmes e mesisiich a deleongel er a rechad er a ongdibel el dolechesuar a bltikerreng er a chelsel el di ua blekeradel er a chelsel a mera el telungalek. Me alta rechad er a chelsel a dersta el ongdibel a olecholt er a bltikerreng er a klodam engdi te muchelechel el mosiik a rolel e te lmuut el mo ungil lochotii tia el bltikerreng.—1Th 4:9, 10.
A tekoi er a Grik el phi·loʹstor·gos, el belkul a kmo “ngomekerreu,” a lousbech er ngii el mesaod er a chad el ngii a kmal oubltikerreng el bedul a tang. A tekoi el sterʹgo, el mengai er tia el tekoi er a Grik a blechoel lousbech er ngii el mesaod er a bltikerreng er a telungalek. A Paulus a milengelechel er a Rekristiano el mo mekurulii tia el bltikerreng. (Rom 12:10) A Paulus a dirrek el dilu el kmo a ta er a olengchelel a uriul sils a rechad a mo “mekngit omerellir el mor a re chad” (tekoi er a Grik, aʹstor·goi) e tirke el uaisei a blekerdelir el chad a rredemelel a kodall.—2Ti 3:3; Rom 1:31, 32.
w09 10/1 14 par. 3
“Bo Budech Kemiu ma Rokuil Chad”
3 Monguiu er a Rom 12:17. A Paulus a milsaod el kmo sel bo dechelebangel a mekngit el blekerdelir a rechad, e ngungil a lak bo lekesib a rengud. Tia el uleklatk a kmal klou a ultutelel, el ileakl el ngar er a chelsel a telungalek el kakerous a klechelid er ngii. A Kristiano a kirel el kilmeklii a rengul me lak loba mekngit el omtechei a mekngit. E le ngdiak el sebechel el mo er ngii a klungiaol a ‘doba mekngit el omekmad a mekngit,’ e le choua itia el blekeradel a bai sebechel el di mo uchul a klou el mondai.
“Lako Moba Mekngit el Omekmad a Mekngit el Bedul a Ngiidi Ltechang”
12 A ongingil el uleklatk er a Paulus el kirel a blekerdeled el mo er a rekldemed er a klaumerang ma rekuk bebil a kmo: “Lako moba mekngit el omekmad a mekngit el bedul a ngiidi ltechang.” Tia el tekoi a oltirakl er a tekingel el ledillii er a uchei el kmo: “Mouketui a mekngit.” E le ngmekerang a chad e sebechel el melekoi el kmo ngmera el ouketui a mekngit a lsekum ngoba mekngit el omekmad a mekngit? A loruul el uaisei e ngdikea lolecholt er a bltikerreng el ‘diak a cheleblad er ngii.’ E a Paulus a dilu el kmo: “Molebedebek a ungil tekoi er mederir a rokuil chad.” (Rom 12:9, 17) Kede mekerang e mo oltaut aika el tekoi?
13 A babilengel a Paulus el mo er a Rechad er a Korinth el lilechesii er a uchei, a mesaod er a odechelakl el mlo er a rechapostol. Ngdilu el kmo: “Ak melebedebek el kmo a Dios a rirellemam ar apostel el mo meues el ngar uriul ra rokuil chad, el ua chad el mla obals el kirel a kodall. . . . Sel ki medenguul, e a ki omekngeltengat; sel ki modechelakl, e a ki outekangel.” (1 Korinth 4:9-13) Me nguaisei, a remera el Kristiano er a chelechang a ngar er a osengir a rechad er a beluulechad. Tirke el ngar er bita er kid a lesekid el ungil a blekerdeled a loruul a mekngit el me er kid a rechad, e ngsebechir el mo kongei el orrenges er a klemeched a Rekristiano.—1 Petrus 2:12.
Bo Mkausubes er a Delongeliu
13 Nglocha mo er ngii a taem el chad el diak el Kristiano a mo mekngit a omerellel el bedulkau. Engdi ngsebechem el ngosuir el mo semeriar er a osisechakl el mengai er a Biblia. A apostol el Paulus a milluches el kmo: “A lesengerenger a cherrouem, e mokelii; ma le meched a rengul e mungelmii. Ele cho mua isei, e ke rullii me ng mo merur er a blekerdelel [“e ngua cho mchisois a kmard el kol ra bdelul,” BT]. Lak bo mechitechut er a mekngit; e bai bo mesisiich er ngii el meruul a ungil tekoi.” (Rom 12:20, 21) Ngsebechir a rechad el mo ngmodech a mekngit el omerellir a lsekum kede melemolem el ungil a omerelled el bedultir. Me a ungil el omerellem a sebechel el rullii a chad el mo mesang el kmo ke ngodech er a rebebil, e dirrek el rullii el mo semeriar el mesuub er a Biblia.—1 Petrus 2:12; 3:16.
Morriter er a Tekingel a Dios
lv bliongel 6 par. 5-6
A Rolel e Kede Mo Ungil el Melilt a Tekoi er a Ongelaod
5 A rokui el tekoi el moruul er a klengar er kau a kirel el ochotii el kmo ke mengull er a Jehovah. Me ngar er a babilengel a Paulus el mo er a rechad er a Rom e nguluusbech a mesisiich el tekoi el mo omeklatk er a rekldemel er a klaumerang el kirel tiang. Ngmilengelechel er tir el kmo: “Modars a klengar er kemiu [me a lechub a “bedengiu,” BT] el tonget el kirel omesiungel a Dios ma deuil a rengul.” (Rom 12:1) E tiang a uldimukl er a uldesuem, me a rengum, me a klisichem, el ngii a tekoi el mousbech el mesiou er a Dios. (Markus 12:30) A Paulus a mesaod er tia el rolel a omesiou el oba rengud el rokir el kmo ngtenget. E tiang a kmal klou a belkul, e le doltirakl er a Llach er a Moses, e a Dios a uleltngakl a ngii di el tenget el mla er ngii a telemellel. (Levitikus 22:18-20) Me ngdi osisiu, a Dios a otngeklii a omesiungel a Kristiano a lsekum e ngar er ngii a telemellel. E tiang mekerang e mo uaisei?
6 A Paulus a milengelechel er a Rekristiano er a Rom el kmo, lak “beche di telkib er kemiu me le mechedereder er a klengit.” (Rom 6:12-14) Ngar er a Rom 3:13-18 e a Paulus a milsaod a mekngit el omerellir a rechad el kmo: “A ngerir a mui er a cheluached el omelebeakl.” A Kristiano a tomellii a bedengel el rokir a lsekum e ngousbech a klekedellel a bedengel el meruul a chouaika el mekngit el tekoi. El ua tiang, a lsekum e ngdurengul el omes a tekoi el ua siasing er a remeau me a kmal kdekudel el koadelchad, e ngua lekengei me a telkib er a bedengel “le mechedereder er a klengit.” Me seikid e a Dios a dikea lekengei er a omengull er ngii, e le ngua tenget el dikea el chedaol. (Duteronomi 15:21; 1 Petrus 1:14-16; 2 Petrus 3:11) Me a mekngit el tekoi er a ongelaod a kmal klou a letemellii er a klengar er a chad!
A Omesodel a Babier er a Rom
13:1—Ngoeak a ngera el rolel e a “rokui el ngarngii lomerreder a meldalem ra Dios”? A omengederderel a kabelment “a meldalem ra Dios” el belkul a kmo ngoeak a kengei er a Dios e te mengedereder, ma bebil er a taem e a omengederederir a meues el oeak a ulaoch. Tiang a ulebeketakl el oeak aike el reksi el mluchais er a Biblia el kirel a betok el omengedereder.
March 11-17
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ROM 15-16
“A Belkul a Bo Dolecholt er a Bltikerreng er a Klekristiano”
“Mlangel el Obengterir a re Lmangel”
11 A cheldecheduch el kirel a klou el kngtil a rengul a Jesus er sera lemad a Lasarus, a ta er aike el betok el mengelaod er kid el bades el debetik er a chelsel a Tekingel a Dios. E diak lemechas a rengud er tiang e le “rokuil tekoi el dimla meluches a melluches el kirel chosisechakl el mer kid, el kirel me bo doba chomelatk loeak a ducherreng ma chongelaod el lomeskid a chedaol Llechukl.” (Rom 15:4, BT) Me a lsekum ke ngar er a klengiterreng, e ngkmal dirrek el sebechem el metik a ungil e mengelaod el tekoi el ngar er aika el beldukl el bades:
▪ “A RUBAK a kmeed er tirkel chelam a rengrir; ng olsobel er tirkel di dikea omeltkir. A ungil chad a chuarm er a betok el chelebuul, e ngdi RUBAK osebelii er ngii el rokui.”—Psalm 34:18, 19.
▪ “Sel lesal mo ouedikel a renguk, e ng kau a cholodak e rullii a renguk el mo ungil.”—Psalm 94:19.
▪ “Ma Rubak er kid el Jesus Kristus ma Dios el Demad el mle betik a rengul er kid me ng uleak a krasia er ngii el meskid a klisichel a rengud ma ultebechel el omelatk, lukduch e lesisiich a rengmiu me di bo blechoel el meruul a ungil e molekoi a ungil tekoi.”—2 Thesalonika 2:16, 17.
“Molemolem el Outekangel el Mor a Ulebongel”
5 Molengit er a Jehovah me lengesukau. A Jehovah a “Dios el uchul a kllourreng ma ducherreng.” (Rom 15:5) Ngdi ngii el tang a ungil el medengelii a blekeradel el dechelebangel er ngii, me a uldesued me a dirrek el blekerdelel a klengar er kid, me ngmedengei aike el dousbech me bo el sebeched el outekangel. A Biblia a kmo: “Ng mesterir a lousbech tirkel rokui el meluu er ngii; ng orrenges ongterir e olsobel er tir.” (Psa. 145:19) Engdi ngmekerang a longer a ongtid?
“Bo Le Betik a Rengum er a Rubak el Dios er Kau”
11 A Jehovah a meskid a omelatk el mo kiei el mo cherechar. (Rom 15:13) Tia el omelatk a ngosukid el mo outekangel a ngii di el omelsemai er a klaumerang er kid. A reblak a rengrir el ngellitel a oba omelatk el mo kiei er a eanged el diak a ulebengelel. (Och. 2:10) E a rebebil el blak a rengrir a oba omelatk el mo kiei er a Baradis el chutem el mo cherechar. (Psa. 37:29) Me ngua ngera uldesued el kirel a omelatk el dobang? Ngmeskid a klou el deurreng me a budech e smisichii a bltkil a rengud el mo er a Dios el ngike el omeskid “a bek el ungil e cherrungel sengk.”—Jak. 1:17.
Morriter er a Tekingel a Dios
w89-E 12/1 24 par. 3
“Omelasem el Kmo Ngmeral Ngar er Ngii a Bltikerreng er a Delongeliu”
Me a rudam el chad er a Chisentael el ulemes a chelebulir a mle kirir el olecholt er a klechubechub el bedul a rudam er tir el ngar er a Jerusalem. Tirke el Kristiano el ngar er a Jerusalem a kmal mle mesaul er tir. E le Kristiano el mlara er a Jerusalem ngdimlak el tir a ulemerk er a klumech el mora Rechisentael? Me a Paulus a dilu el kmo: “A re chad er a Judea olengeseu er tir er a tekoi er a reng, me ng kuk kirir el olengeseu er tir er a kloklel a beluulchad el ngar er ngii er tir.”—Rom 15:27.
it-1-E 858 par. 5
Klemedengei
A Mesias me a lechub e ng Kristus a ngike el telbiil el uldidellel a Rasech el oeak e a rokui el melemalt el chad er tia el chutem a mo mukngeltengat. (Gal 3:8, 14) A kot el omesodel ngika el ‘ruldidellel a rasech’ a mle uriul er a ultok el mla er ngii er a sers er a Eden el uchei er a lemechell a Abel. (Gen 3:15) Tia mle 4,000 el rak er a uchei er a lemocholt aike el “berotel” el ngii sera lemocholt ngike el telbiil el ‘uldidellel a rasech.’ Me nguaisei, ngii el berrotel a “mle berrotel ra kemanget el taem.”—Rom 16:25-27, BT; Efe 1:8-10; 3:4-11.
March 18-24
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | 1 KORINTH 1-3
“Kau Ke Ngike el Chad el Diak el Ngar er a Klereng me a Lechub Ke Ngike el Ngar er a Klereng?”
Ngmekera Chad e Mukeroul er a Tekoi er a Klereng?
4 Ngua ngera uldesuel a chad el diak lengar er a klereng? A chad el uaisei a omdasu el di ua uldasu er tia el beluulechad, el di melatk er a ngelbesel a rengul. A Paulus a milsaod el kirel a chouaisei el uldasu el kmo, ‘ngreng el oureor er chelechang ra chelsir ar ngalek er chorrengesmengoit.’ (Efesus 2:2, BT) E tia el uldasu a sebechel el mengetikaik a uldesuir a ruumesingd el chad el mo oltirakl a omerellir tirke el chad el iliuekl er tir. Te di meruul aike el tekoi el tir a omdasu el kmo ngmelemalt, e diak lomekerreu a llechul a Dios. Me a chad el diak el ngar er a klereng a blechoel lomdasu el kmo a kloklel me a deruchellel me a ududel me a lechub a llemeltel a lmuut el meklou a ultutelel er a ngii di el tekoi.
5 A chad el diak el ngar er a klereng a di blechoel meruul a tekoi el Biblia a mesaod el kmo ‘ngurerel a klechad.’ (Galatia 5:19-21) Ngar sel kot el babilengel a Paulus el mora Rekristiano er a Korinth, e ngmilsaod a bebil el tekoi el loruul a rechad el diak el ngar er a klereng. Te kaititekangel, e melasem el meruul a klekakeakl er a delongelir a rechad, e melisiich er a rebebil el mo omtok, e kaotutakl er a kort, e diak lolecholt a omengull el mora rulab a dereder, e dirrek el ngmai a kall me a ilumel el mo kot el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er tir. A rechad el uaisei a di mereched el kongei el mo meruul a mekngit a lsekum ngmo kirir. (Osisechakl 7:21, 22) A Jude a mesaod el kmo a chedaol reng er a Jehovah a sebechel el diak lebo er a rechad el diak el ngar er a klereng.—Jude 18, 19.
Ngmekera Chad e Mukeroul er a Tekoi er a Klereng?
6 A chad el ngar er a klereng a kuk ngodech e le ngkerekikl lomekerreu er a deleuill er ngii lobengkel a Dios. Ngkongei el mukrael er a chedaol reng er a Dios, e melasem er a tkurrebab el sebechel el mo oukerebai er a Jehovah. (Efesus 5:1) Ngblak a rengul el mesuub el mo omdasu e omes a tekoi el ua Jehovah, e dirrek el omes er Ngii el mera el Dios er a rengul. Ngkuk ngodech a omerellel er a chad el diak el ngar er a klereng, e le ngmelasem el oltirakl a llechul a Jehovah er a klengar er ngii. (Psalm 119:33; 143:10) Ngdiak loruul a “urerel a klechad” e ngbai melasem el omekeroul a “rodech ra reng.” (Galatia 5:22, 23, BT) Ngsebeched el lmuut el mo ungil smodii a belkul a chad el ngar er a klereng el ua tiang: A chad el meduch el ousiobai a domekedong er ngii el kmo ngmeduch er a tekoi er a siobai, me ngdi osisiu, a chad el kmal kerekikl er a rolel a omengull er ngii el mora Dios a ngike el chad el mla mukeroul er a tekoi er a klereng.
Ngmekera Chad e Mukeroul er a Tekoi er a Klereng?
15 Ngmekera e mo sebeched loukerebai er a Kristus? A Kot el Korinth 2:16 a mesaod el kmo ngkired el mo oba “chomelebedebekel a Kristus.” E a Rom 15:5, BT a omeklatk er kid el mo ‘mesuub ra Kristus Jesus, me dedul mo oba tal uldasu.’ Me a lsekum e ngsoad el mo ua Kristus, e ngkired el mesuub el mo omdasu e meruul a tekoi el uai ngii. A Jesus a mle kerekikl lomekerreu er a deleuill er ngii lobengkel a Dios el kuk ngaruchei er a ngii di el tekoi. Me sel bo doukerebai er a Jesus e kede mo omdasu a tekoi el ua Jehovah. E tiaikid a kot el klou a ultutelel el uchul me ngkired el mesuub el mo omdasu a tekoi el ua Jesus.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 1193 par. 1
Llomeserreng
Me a rechad er a beluulechad a ultngeklii e omes er ngii el ua leklebelung a rolel osobel el Dios a meskid el oeak a Kristus. E a remerreder el tir a mle mellomes el sebechir el ungil oukerrekeriil a ngiluu a “Rubak el oba klebkellel a Dios el mo mekodir.” (1Ko 1:18; 2:7, 8) Engdi a Dios riruul a llomeserreng er tia el beluulechad el mo diak a belkul loeak a lousbech aike el tekoi el lomes el kmo ng “klebelung ra Dios” me a dirrek el tirke el ‘mekebelung ra beluulechad, me a remechitechut, me a rengariou el chad’ el mo mengetmokl er a moktek er ngii. (1Ko 1:19-28, BT) A Paulus a ulemeklatk er a Rekristiano el chad er a Korinth el kmo a “llomeserreng er tial beluulechad, ma . . . llemesir a re mengeteklel tial beluulchad” a di mo nguemed. Me a uchul me aika el llomes a dimlak le tedebechel a klumech el lulemerk er ngii a Paulus. (1Ko 2:6, 13) Ngmilengelechel er a Rekristiano el ngar er a Kolose me lak lobedikl er aike el “chelsengsang el leko ng llomeserreng [phi·lo·so·phiʹas, el belkul a kmo bltikerreng el kirel a llomeserreng] er a klechad, el uldelid el mei el okiu a re chad.”—Kol 2:8; momekesiu er a 20-23 el kekerei el bades.
A Omesodel a Babier er a Korinth
2:3-5. Sera lomerk er a klumech er a Korinth el ngii a blil a osisechakl me a tekoi er a llomes er a Grik, e a Paulus a locha mle bekikl el kmo kele bo lak el sebechel el mengesuseu er tirke el lorrenges er ngii. Ngdi ngdimlak el bechei a chelitechetul a uldesuel me a sebekreng er ngii me leterebengii er a urerel me a omesiungel el le bilsang a Jehovah. Me kid me ngdiak el kired el mechei a ngii di el blekeradel me leterebengid me bo lak domerk er a ungil el chais er a Rengedel a Dios. Ngsebeched el mo oba ulterekokl el reng el bedul a Jehovah el kirel a ngeso el ua Paulus.
March 25-31
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | 1 KORINTH 4-6
“A Omkukel a Blauang a Di Kekerei e Mkukii a Klou el Klalo”
it-2-E 230
Omkukel a Blauang
A Paulus a dirrek el uluusbech er tia el osisiu el okesiu er a ledu er a Ongdibel er a Rekristiano el ngar er a Korinth el mo otebedii a dimlak el klikiid el chad er a ongdibel el kmo: “Bo mungil el medengei el kmo a omkukel a blauang a di kekerei e mkukii a klou el klalo. Mcheroid er kemiu a mekngit el mechut el omkukel a blauang, me bo le klikiid a klechad er kemiu, el ua ia rremotel el blauang el diak a omkukel. Ele Kristus el Ngelekel a Sib er a Baskua er kid a mla metenget. De ngar a Chedaol Sils er a Baskua, el diak dousbech a blauang el ngar ngii a mechut el omkukel, el klengit ma delengerenger, e bai dousbech a diak a omkukel el blauang, el ultebechel e klikiid el klechad er kid.” (1Ko 5:6-8) Ngar tia el okesiu e a Paulus a milsaod er a chedaol sils er a Diak Omkukel Blauang el ngii a uleak uchei er a Baskua. Me ngdi ua telkib el omkukel a blauang el rullii el mo klou, a ongdibel el rokir a mo diak el klikiid er a osengel a Jehovah a lsekum te diak lotebedii ngike el chad el meruul a klengit. Ngkmal kirir el mereched el otebedii a “omkukel a blauang” el di ua rechad er a Israel el dimlak el kirel el ngar er ngii a omkukel a blauang er a blirir er a temel tia el chedaol el sils.
it-2-E 869-870
Satan
Ngera belkul a denguu a “chad el oterekeklii er a Satan me bo le temellii a bedengel el rokir?”
A Paulus er a lomekrael er a ongdibel er a Korinth el kirel a ta er a chad er a ongdibel el ngii a meruul a deleboes el obengkel a bechil a demal e ngdilu el kmo: “Ng kiriu el nguu ngikel el chad el oterekeklii er a Satan me bo le temellii a bedengel el rokir.” (1Ko 5:5) Tia mle ulekrael el kmo ngkirir el otebedii ngii el chad er a ongdibel e mo cheroid er ngii. (1Ko 5:13) A lenguu el oterekeklii er a Satan a belkul a kmo ngmo diak el chedal a ongdibel e lmuut el mora er a beluulechad el longedereder er ngii a Satan e Dios. Me ngdi ua “telkib lomkukel a blauang a mkukii a rremotel el blauang el rokir,” ngika chad el meruul er tia el deleboes el omeruul a “bo le temellii a bedengel el rokir” loeak sel lotebedii er a ongdibel. (1Ko 5:6, 7) Me ngdi osisiu, a Paulus a ngiluu a Himeneus me a Alexander el msa Satan e le te chiloit a klaumerang er tir me a ungil ukltkir e tomellii a deleongel er tir me a Jehovah.—1Ti 1:20.
lv Bebil er a Omesodel “A Omerelled el Bedul a Chad el Mla Mesuld a Ngklel”
A Omerelled el Bedul a Chad el Mla Mesuld a Ngklel
Ngdi kesai el tekoi a sebechel el kmal tomellii a rengud el di ua sel lemesuld a ngklel a chedad me a lechub e ngkmal sechelid e le ngdimlak lobult er a mekngit el omerellel. Me a otirekled er tia el ulekrael er a Biblia a ochotii a delechel a bltkil a rengud el mo er a Dios me a blakerreng er kid el kirel a tekoi el bla loterekokl. Me bo dosaod a bebil el ker el kirel tia el tekoi.
Ngkirel el mo ua ngerang a omerelled el bedul a chad el seluld a ngklel? A Biblia a kmo: “Ng diak bo mobengkel a chad el kmo ng odam e ngar a deleboes el delengerenger, ma lechub e ng ngemokel a rengul, ma lechub e ng mengull el meluluuch a bleob el chelid, ma lechub e ng melekoi a mekngit el kirir a re chad, ma lechub e ng di cheltelaol, ma lechub e ng merechorech; el mo lmuut er a blengur me ng diak bo mobengkel.” (1 Korinth 5:11) Me ngmesaod er a chad el “diak lolemolem el oltirakl er osisecheklel a Kristus” el kmo: “Lak molsiseb er ngii er a blimiu; ma ka moutkeu er ngii. Ele ngikel outkeu er ngii a mo kldemel er a ikel mekngit el tekoi el loruul.” (2 Johanes 9-11) Me ngdiak el kired el mesaod a tekingel a Dios el obengkel e dirrek el diak doilil el obengkel. A Ongkerongel er a tekoi er a Merikel er a September 15, 1981 er a 25 el llel a kmo: “A di telkib el tekoi el kmo ‘Alii’ a sebechel el mo uchul e kede omuchel el mengedecheduch er ngii e mocha omak er a klausechelei er kid el obengkel. Me kid, ngsoad el omuchel el mengedecheduch er a chad el seluld a ngklel?”
Me ngkmal kired el mengeroid er kid er ngii? Nguaisei, e ngar er ngii a ungil el uchul. A kot, e ngolechotel a blakerreng er kid el mo er a Dios me a Tekingel. Ngsoad el olengesenges er a Jehovah el diak di sel taem el lebeot a tekoi, e ngmo lmuut er sel taem el kmal meringel er kid el oltaut a llechul. A bltkil a rengud el mo er a Dios a uchul me kede olengesenges a rokui el llechul, e ungil el medengei el kmo ngmelemalt e betik a rengul, me a llechul a dirrek el di mo uchul a klungioled. (Isaia 48:17; 1 Johanes 5:3) Ongerung, sel dongeroid er kid er a chad el diak lobult er a kngtil, e ngomekerreu er kid me a rechad er a ongdibel er a mekngit el omerellel, me lolemolem el klikiid a ongdibel e lak lemetemall a chisel. (1 Korinth 5:6, 7) Ongedei, a blakerreng er kid el olengesenges a omellach er a Biblia a sebechel el mo uchul e a chad el seluld a ngklel a mongeseu. Me sel doltirakl a tekoi el mileketmokl el oeak a chelechad er a remechuodel el oukerrekeriil, e ngmo sebechel el mongeseu a chad el dimlak lekengei a ngelsurir a remechuodel. Me ngii el mo diak a techellel el obengterir a rebetik er a rengul a uchul me ngsebechel el mo ouuchel er a rengul, e melechesuar a berredel a kngtil, e lmuut el mo er a Jehovah.—Lukas 15:17.
E kuk mekerang a lsekum a chedad a mesuld a ngklel? A kmes el deleuill er kid el obengkel a sebechel el mo uchul a klou el omelsemai er a klaumerang er kid. Ngkirel el mo ua ngerang a omerelled el bedul a chedad el mla mesuld a ngklel? Ngdiak el sebeched el mesaod el kirel a rokui el blekeradel el sebechel el mo duubech, me kede di mo mesaod a eru er ngii.
A lebebil er a taem e a chedal a telungalek el ua chedam, me a lechub a chedil, me a lechub a ngalek el dirk kiei er a blai, a mesuld a ngklel. Me ngii el seluld a ngklel a diak lebelkul a kmo ngmla medort a klaungalek er ngii. Ngdirk teloi er tir el meruul a tekoi el kirel el meketmokl er a bek el sils. Engdi a omerellel a ochotii el kmo ngmillilt el mo diak leteloi er a telungalek er ngii el mesiou er a Jehovah. Me ngkirir tirke el blak a rengrir el chad er a blil el mo diak losaod a tekingel a Jehovah el obengkel. El ua tiang, a lsekum e ngobengterir er sel temel a omengull el telungalek e ngdiak el kirel teloi er tir el mesaod a suobel. Engdi a lsekum ngii el seluld a ngklel a dirk ngeasek, e a ruungalek er ngii a dirk ngar er ngii a ngerechelir el kirir el olisechakl e mellach er ngii. Me ngsebechir el mesuub a Biblia el obengkel e le ngbetik a rengrir er ngii.—Osisechakl 6:20-22; 29:17.
E a lebebil er a taem e a chad el mesuld a ngklel a diak el kiei el obengkel a telungalek er ngii. Me alta e ngmo kirir a rechedal a telungalek er ngii el mengedecheduch er ngii el kirel a klou a ultutelel el tekoi el kirel a telungalek, engdi ngdiak el kirir el mengoit a klou el taem el obengkel. A reblak a rengrir el Kristiano a diak el kirir el osiik a techall el mo mengedecheduch er a seluld a ngklel el chedal a telungalek er tir el mla mo diak el kiei el obengterir. A blakerreng er tir el mo er a Jehovah me a cheldebechelel a bai rulleterir el mo oltirakl a omellach er a Biblia el kirel a omesuld el ngakl. Tia el omeruul a olechotel a bltkil a rengrir el mo er ngike el chad, e le ngsebechel el ngosuir el mo obult er a kngtil.—Hebru 12:11.
Morriter er a Tekingel a Dios
w09 5/1 24 par. 16
A Rechanghel—“Tirikel Mesiou el Reng”
16 A Rekristiano el chormang er a ringel a ‘mla mo osongel er a rechanghel.’ (1 Korinth 4:9) A rechanghel a kmal dmeu a rengrir sel lesekid el olecholt a blakerreng er a omerelled, e dirrek el oldeu a rengrir a lobult a ta el mekngit el chad. (Lukas 15:10) A rechanghel a omes er a ungil el omerellir a redil el Kristiano. A Biblia a olecholt el kmo “a redil a kirel melekedek ra bdelul [el] cholengchelel a klisiich, el kirir ar anghel.” (1 Korinth 11:3, 10) Nguaisei, a rechanghel a dmeu a rengrir el mesterir a redil el Kristiano me a rokui el mesiungel a Dios el ngar er tia el chutem el oltirakl a omengederederel a Dios me a rolel a dereder. A choua isel blekongesenges a ungil el uleklatk el mo er tirka el ngelekel a Dios el ngar er a eanged.
it-2-E 211
Llach
Llach el mora Rechanghel. A rechanghel el tir a ngarbab er a rechad a ngar cheungel a llechul Dios. (Heb 1:7, 14; Psa 104:4) A Jehovah dirrek el ngar er ngii a llach el lebilsa cherrouel el Satan. (Job 1:12; 2:6) Me a ngarbab el anghel el Mikael er a lekaititekangel ngii me a Diabelong e ngulechotii el kmo ngmilengull er a deruchellel a Jehovah el ngike el kot el Ngarbab Loukerrekeriil er a ledu el kmo: “A Rubak a mo omals er kau.” (Jud 9; momekesiu er a Sek 3:2.) Me a Jesus er a lluut el mora eanged e ngoeak a Jehovah e ngrirelleterir a rokui el anghel el mo ngar er a cheungel omengederederel. (Heb 1:6; 1Pe 3:22; Mt 13:41; 25:31; Fil 2:9-11) Me a uchul me ngsebeched el mesa Jesus el dilu er a ta er a oderuchel el anghel el mora Johanes. (Och 1:1) Me nguaisei engdi ngar er a 1 Korinth 6:3 e a apostol Paulus a melekoi el kirel a rengellitel el odam er a Jesus el kmo te moukerrekeriil er a rechanghel e le te obengkel el mo oukerrekeriil er a remekngit el anghel.