Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • mwbr20 March 1-8 el llel
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged—2020
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • March 2-8
  • March 9-15
  • March 16-22
  • March 23-29
  • March 30–April 5
Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged—2020
mwbr20 March 1-8 el llel

Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

March 2-8

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 22-23

“A Dios a Milsemai er a Abraham”

w12-E 1/1 23 par. 4-6

Ngera Uchul me a Dios a Ulengit er a Abraham el Mo Tongetengii a Ngelekel?

Ka molatk a tekingel a Jehovah el mora Abraham: “A kulengit me mnguu a ngelekem, ngii el di tal ngelekem el Isak, el betik a rengum er ngii, e . . . [mtengetengii] el delaol tenget.” (Genesis 22:2, NW) Me a Jehovah millekoi el kirel a Isak el kmo ngngelekel el ‘betik a rengul er ngii.’ A Jehovah a mle medengei el kmo a Isak a kmal mekreos er a rengul a Abraham. Me a Dios a dirrek el mle medengelii a bltkil a rengul el mora Ngelekel el Jesus. A Jehovah a kmal mle betik a rengul er a Jesus me ngmle eru el taem el lengar er a eanged e longedecheduch el melekoi el kmo “betik er a renguk el Ngelekek.”​—Markus 1:11; 9:7.

Mutebengii el kmo a Jehovah er a lolekoi er a Abraham e ngdirrek el dilu el kmo “a kulengit.” A ta er a chellimosk el mesuub a tekoi er a Biblia a melekoi el kmo a Dios el uluusbech er tia el tekoi a ochotii el kmo “A RUBAK a oba omereng el saul el kirel tiang e le ngmle medengelii a klungel a tekoi el lullengit er ngii.” Me kede medengei el kmo tia el tekoi a locha kmal kingtir a rengul a Abraham; Me ngdi osisiu ngkmal diak el sebeched el mtebengii a klungel a ringel el lulechesuar er ngii a Jehovah er sel taem er a lomes er a betik er a rengul el Ngelekel el mo chuarm e mad. Tia locha sel kot el oberaod el ringel el blo charm er ngii a Jehovah el diak a ringel el mo mekesiur.

Me alta kede locha mo klemokem sel domdasu er tia el tekoi el lullengit er ngii a Jehovah el mora Abraham engdi bo modengei el kmo a Jehovah a dimlak el becherei ngika el blak a rengul el mesiungel me bo lerellii tia el tenget. Ngulibngii sel kot el meringel el tekoi el sebechel duubech el mora chedam me a chedil, e ulemekerreu er a Isak me ngdimlak lemad. Me nguaisei, engdi a Jehovah a dimlak losebelii a “Ngelekel, e uldersii el kired el rokui.” (Rom 8: 32) Ngera uchul me a Jehovah kilengei el mo chuarm el uaisei? Ngmirruul uaisei “me bo dokiu ngii el mo nguu a klengar.” (1 Johanes 4:9) Tia kmal lolechotel a bltkil a rengul a Dios el mei er kid el kmal diak el kired el obes er ngii! Tia ngdiak el lerellid el mo olecholt er a bltkil a rengud el mo er ngii?

w12 10/1 24 par. 6

Molengesenges er a Dios Me Mukngeltengat el okiu a Telbilel

A Jehovah el Dios a dirrek el ousbech a osichel a tekoi me bo el sebechir a rediak el mecherrungel el chad el mo oumerang a telbilel. Ngolsiich a tekingel el melekoi el kmo “A Rubak el DIOS a kmo, ‘Ngak a di ngar el Dios.’” (Esekiel 17:16) A Biblia a mesaod el kirel a betok er a 40 el taem el Jehovah a ulelsiich a tekingel. E a kot el merael a chisel el osichel a tekingel a mlo er a Abraham. Chelsel a klengar er a Abraham e a Jehovah a ulelsiich a telbilel el mo er ngii el betok el taem. Me ngokiu ngii el telbiil, e a Abraham a mlo medengei el kmo a Uldidellel a Rasech er a telbiil a mei el okiu a ngelekel el Isak. (Genesis 12:1-3, 7; 13:14-17; 15:5, 18; 21:12) E a uriul e a Jehovah a millasem er a klaumerang er a Abraham er a ledu er ngii me bo lolenget er a betik er a rengul el ngelekel. Me ngdi mle mereched el mo meruul er tia el tekoi. Engdi a uchei er a letengetengii a Isak, e a anghel a mlo merrob er ngii. Me a Jehovah a ulelsiich a tekingel el kmo: “Ak mo rullii a telbiil el oba ngklek e mo omdois a klengeltengetem ele uchul e ke rirellii tiang e dimlak mkiresii er ngak a di tal ngelekem. Ma telbilek a kmo a ruldidellel a rsechem a mo betok el mo ua ildisel a btuch er a eanged ma lechub e ng chelechol er a rriil. A ruldidellel a rsechem a mo mesisiich er a re cherrouir. Ma bek el beluu er a beluulchad a mo olengit er ngak el mo omekngeltengat er tir el ua kulemekngeltengat er a ruldidellel a rsechem, ele uchul e kullengesenges a tekingek.”​—Genesis 22:1-3, 9-12, 15-18.

Morriter er a Tekingel a Dios

w16.02 11 par. 13

A Jehovah a Ulemekedong er Ngii el ‘Sechelil’

Me a uchei er a bo lekebii a Abraham me a remesiungel e ngdilu el kmo: “Kom di ngar tiang kemiu ma donkey. Ngak me ngikal buik a mor sei maki meluluuch e sola e lmuut kul mei.” (Gen. 22:5) Me ngera mle belkul a tekingel a Abraham? Ngika ngmle medengei el kmo ngmo mad a Isak, engdi ngulumulak el kmo te lmuut el mei el terung? Ngdiak leuaisei, a Abraham a mle medengei el kmo a Jehovah a sebechel el lmuut el okisii a Isak er a kodall. (Monguiu er a Hebru 11:19.) Ngmle ungil el medengei el kmo a Jehovah a milsang a techellel el mo oungalek er a Isak, alta e ngii me a bechil a di dul mla mo mechuodel. (Heb. 11:11, 12, 18) Tiaikid el uldesuel a uchul me ngmle medengei el kmo, ngdiak a tekoi el diak el sebechel a Jehovah el rullii. Me alta e ngdimlak el sebechel el medengei aike el mo duubech er sel sils, engdi a klaumerang er ngii a ulterekeklii a rengul el kmo a telbilel a Jehovah el mo er ngii, a uchul me ngkirel el mo okisii a ngelekel er a kodall. Tiaikid a uchul me a Abraham a okedongall el “demerir tirkel rokui el oumerang”!

it-1-E 853 par. 5-6

Klemedengei, Medengelii a Tekoi el Mo Duubech

Melilt el mo medengelii a tekoi el mo duubech. Ngdi uai a omlaoch, a Dios a melilt el mo medengelii a tekoi el mo duubech, e kirel a tekoi el oltirakl er a llemalt er a Dios e dirrek el kirel oltirakl aike el blekerdelel el debetik er a Tekingel. Me a betok el bades a ochotii el kmo a Dios a merriter a blekeradel el duubech e melilt el mo meruul a tekoi el otirakl er a tekoi el lorriter el kmo ngmo duubech.

Me ngar er a Genesis 11:5-8 e ngmesaod er a Dios el milerk osengel el mei er a beluulechad e milerritel a tekoi el mla er a Babel e ngar seikid el taem e ngmillilt el mo meruul a tekoi el mo merrob er tia el diak lemelemalt el ureor. Sel taem er a bo le klou a mekngit el omeruul er a beluu er a Sodom me a Gomora e a Jehovah uluuchais er a Abraham el kmo ngmora beluu (ngousbech er a rechanghel) el mo “mesang el kmo a ultutakl el krirengesii ng klemera ng diak. Ak mo tirterii.” (Gen 18:20-22; 19:1) A Dios a millekoi el kmo ‘ngmla mo medengelii a Abraham’ e a uriul er a Abraham a lekengei el mo melenget er a ngelekel e a Jehovah a dilu el kmo. “Ak mla mo medengei el kmo, ke kldmokl el olengesenges er a Dios, me ng dimlak mkiresii a di tal ngelekem er ngak.”​—Gen 18:19; 22:11, 12; momekesiu er a Neh 9:7, 8; Gal 4:9.

March 9-15

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 24

“A Redil el Mo Bechil a Isak”

wp16.3-E 14 par. 3

“Ak Kongei el Mong”

A Abraham a dilu er a Elieser me le rellii a telbiil el obengkel el kmo ngdiak bo lolilt er a redil er a Kanaan el mo bechil a Isak. Le ngerang? E le rechad er a Kanaan a dimlak longull el mesiou er a Jehovah el Dios. A Abraham a mle medengei el kmo ngar ngii a taem e a Jehovah a mo omals er a rechad er a Kanaan el kirel a mekngit el omerellir. Me a Abraham a dimlak el soal a ngelekel a bo le chelsechusem er tir me a mekikiongel el blekerdelir. Ngdirrek el mle medengei el kmo a ngelekel a mla er ngii a ileakl el moktek er ngii el kirel a otutel a telbilel a Dios.​—Genesis 15:16; 17:19; 24:2-4.

wp16.3-E 14 par. 4

“Ak Kongei el Mong”

Me a Elieser uluuchais er tir el kmo sera lebo er a chido el ngar bita er a Haran e ngmiluluuch el mora Jehovah el Dios. Me a Elieser a ua lullengit er a Jehovah el mo ngiltii ngike el redil el mo bechil a Isak. Loeak a ngera el rolel? A Elieser a ullengit er a Dios el kmo ngike el redil el mo bechil a Isak le bora chido. Me a Elieser sel bo lolengit a ralm el ngii e ngdiak di le bo bsa imelel e merekong e ngdirrek el mo omngim a chermel el kiamo. (Genesis 24:12-14) Me ngtecha ngike el mlei e riruul aika el tekoi? Ng Rebeka! Ngkol mlo uangera uldesuel a Rebeka omko rirengesii a Elieser el ouchais er tia el cheldecheduch el mora telungalek er ngii!

wp16.3-E 14 par. 6-7

“Ak Kongei el Mong”

Ngmle betok el sandei er a uchei el Elieser a uleker er a Abraham el kmo: “Chomko ngikel redil a diak lobengkek el mei?” Me a Abraham a dilu er ngii el kmo: “E seikid el e ke mengubet er tia el ngerachel.” (Genesis 24:39, 41, NW) Ngdirrek el ngar er a chelsel a telungalek er a Bethuel e ngdirrek el mle klou a ultutelel a uldesuel ngika el kirel tia el tekoi. A Elieser a kmal mle dmeu a rengul e le ngii mla metik er a mo bechil a Isak me a uchul a bocha le tutau e ngullengit el kmo lsebechel ngii me a Rebeka el di mereched el merael el mora Kanaan. Me nguaisei, engdi telungalek er a Rebeka a mle sorir a lluut el kiei el teruich el klebesei. Engdi tiakid a mle rolel e te silmecheklii tia el tekoi: “Ka msall e kimokerir a Rebeka el mei e desal kmo ngera ng mo dmung.”​—Genesis 24:57.

Me a Rebeka a kmal mle klou el omelilt a kirel meruul er ngii el ngii a oterekeklii el ngmo uangerang klengar er ngii. Me ngerang mo dmung? Ngii el ulemes er a Demal me a ochedal el chubur me ngmo ousbech er tia el blekeradel el meruul er ngii me lak bo lorael? Me a lechub e ngmo omes er tiang el kmal ileakl el techall e le ngii el sebechel bleketakl el mesa el kmo ngulekrael el mla er a Jehovah? A nger er ngii a ulechotii a uldesuel el kirel tia el tekoi el kora mle bkais chemrungel el ngii a locha mle sebechel el rullii el mo medakt e le ngkmal mo klou a lengedechii er a klengar er ngii. Ngdilu el kmo: “Ak kongei el mong.”​—Genesis 24:58, NW.

Morriter er a Tekingel a Dios

wp16.3-E 12-13

“Ak Kongei el Mong”

A ta er a klebesei e a ta el rubak a rirurt el mo olsiuekl er ngii er a uriul er a lokekii a olemelel. Ngdilu er ngii el kmo: “Ak ulengit me beskak a sesei er a ralm er olmelem me kngim.” Ngika el chad er a longit a ralm e ngkora milengmes e dirrek el kmal ungil mengedecheduch! A Rebeka a dirrek el miltebengii el kmo ngika el chad a mla er a cheroid el mei. Me ngdi mle mereched el oietii a olemelel e msa imelel me ngmillim el mo ungil a rengul. Ngdirrek el milsa el kmo ngika mla er ngii a teruich el chermel kiamo e dirkak a chad el mekeek a blil a imelel el ralm. Ngmle sebechel el mesa el kmo ngika mle ungil el chad, e ngii el chad a kora di ulemes er ngii me ngkmal mle soal el olecholt er a blekeruraurreng. Me ngdilu el kmo: “Ak dirrek el mo mngim a chermem el kiamo me bo lolim el mor a ikel soal.”​—Genesis 24:17-19.

Mutebengii el kmo a Rebeka a dimlak di le du el kmo a msa chermem a imelel ralm ngdirrek el dilu el kmo ngmo omngim el mora ike el soal. A Kiamo a sal meched a rengul e ngsebechel nguim a 25 el kalong el ralm! Me a lsekum aika el teruich el kiamo a mle meched a rengrir, e ngbelkul a kmo Rebeka tia mo kemanget e meringel el ureor. Me nguaisei, aika el kiamo a locha dimlak lsal meched a rengrir. Engdi Rebeka ngmle medengelii tia el tekoi er a uchei? Ngdiak. Ngika mle kongei e mle dmeu a rengul el mo meringel el oureor me bo el sebechel el omtechakl er ngika el rubak alta ngdimlak lodengelii. Me ngika rubak a kilengei. E kmal di ulemes er ngii e ngremurt el mora chido e melai ralm e kuk oiitel er a blil a imelel a kiamo, e kuk remurt e mong e mei.​—Genesis 24:20, 21.

wp16.3-E 13, ftn.

“Ak Kongei el Mong”

Ngmla mo klebesei. Me a cheldecheduch a diak louchais er kid el kmo a Rebeka a mlara chido el kemanget el taem. Me a diak le du el kmo a bo lemerek e bo le rei er a rechad er a blil a mla mo mechiuaiu me a lechub e a chad a mlo osiik er ngii el kmo ngera uchul me ngkmal meioudang.

wp16.3-E 15 par. 3

“Ak Kongei el Mong”

Me chelecha ngmla mei sel taem el dulsaod er ngii er a uchelel tia el suobel. A omerael er a lolekedang er a Negev me a sils a robeta er a beluu, e a Rebeka milsa chad el merael er a sers. Ngika chad a kora kmal mla er ngii a mediderurt er a uldesuel. Me a Rebeka a locha dimlak lechilii ngika el kiamo el mo ultab e di mle mereched el “metengel er a kiamo er ngii, e uleker er a mesiou el kmo, ‘Ngike ng techal chad el ngar a sers el merael bedul kid?’” Me tia bo lodengei el kmo ng Isak e ngiluu a dekedek el dokedekii a medal. (Genesis 24:62-65) Ngera uchul me ngmirruul el uaisei? Tia el omeruul a mle olechotel omengull el mo er ngika el mo bechil. Tia el olechotel omengull a locha lomes er ngii a rechad er chelecha el taem el kmo ngdi tekoi er a irechar. Me nguaisei, engdi kid el rokui el sechal me a redil a kired el ngmai a klubeled er a klengariourreng er a Rebeka, e le kede rokui el kmal lousbech el mo olecholt er tia el blekeradel.

March 16-22

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 25-26

“A Esau a Ulterur a Llemeltel el Kot el Ngalek”

it-1-E 1242

Jakob

Me a Jakob a dimlak el ua Esau el ngike el mle soal Isak el ngalek le ngmle odikel el meduch el chad er a balech e ngbai mle “diak a telemellel [tekoi er a Hebru el tam] el chad, el kiliei a tento,” el mle chelellakl e ulemekerreu a sib e mle sebeched el ultuil er ngii el mengetmokl er a blai, el delal a kot el mle betik a rengul er ngii. (Gen 25:27, 28) Tia el tekoi er a Hebru el tam a dirrek el debetik er a bades el mesaod el kirir tirke el oba kengei er a Dios. El uai tiang, “A re merserasech a chimorir el chad a ouketui er a chad el diak a telemellel,” engdi a Jehovah oterekeklii el kmo “ngike el diak a telemellel el chad a mo metik er a budech er a ngar medal taem.” (Osi 29:10; Psa 37:37) A melemalt el chad el Job a “kmal mle blak a rengul . . . e mle kerekikl me lak a ngeral mekngit [tekoi er a Hebru el tam] el le rellii.”​—Job 1:1, 8; 2:3.

w19.02 16 par. 11

Ngera Uchul Me Kede Olecholt a Omereng el Saul?

Ngklengiterreng e le rebebil er a rechad el losaod er tir a Biblia a dimlak lolecholt a omereng el saul. El ua tiang, alta demal me a delal a Esau a mle betik a rengrir er a Jehovah e milengull er ngii, engdi ngii a dimlak lolecholt a omereng el saul el kirel a mekreos el tekoi. (Monguiu er a Hebru 12:16, NW.) Ngmilekerang a omerellel e dimlak lochotii a omereng el saul? A Esau a kmal di mle mereched el oterur a llemeltel el kot el ngalek el mora ochellel er a Jakob, el kirel a bebil er a sub el mame. (Gen. 25:30-34) E a uriul, e a Esau a kmal uluuchel a rengul er a tekoi el lerirellii. Engdi ngdimlak el kirel el mengeremrum er a lak lenguu a klengeltengat el kirel sel llemeltel el kot el ngalek, e le ngdimlak lolecholt a omereng el saul el kirel.

it-1-E 835

Kot el Ngalek

Ngulemuchel er a taem er a uchelel e ngike el kot el mechell el ngalek el sechal a mla er ngii a ileakl el deruchellel er a telungalek e ngii ngike el mo bdelul a telungalek. Ngii a chelisois a blingelel er aike el rokui el kloklel a demal. (Dut 21:17) A Ruben a mle dengchokl er bita er a Josef el oltirakl er a deruchellel el kot el ngalek. (Gen 43:33) Me nguaisei engdi a Biblia diak le blechoel loldanges er ngike le kot el ngalek e llechesii a ngklel el kot er a blechebechel a dersta el telungalek. Tia el deruchall er a kot el ngalek a blechoel el nguu el msa ngike el ngalek el kot el klou a ultutelel me a lechub e ngike el kot el blak a rengul.​—Gen 6:10; 1Kr 1:28; momekesiu er a Gen 11:26, 32; 12:4.

Morriter er a Tekingel a Dios

w17.12-E 15 par. 5-7

A Ker el Mla er a Remenguiu

Me deluut el omes er a Hebru 12:16: “Lak bor a deleboes ma lechub e bo mua Esau el dimlak longull er a Dios, me ng di mle kirel a teleblengur e ng oterur a llemeltel el kot el ngalek.” Ngera klubeled er tiang?

A apostol Paulus a dimlak losaod er a ruldidellel a rsechel a Mesias. Ngika dirk milengelechel er a Rekristiano el mo ‘muklemalt a rolir.’ ‘Me lak le chitii a krasia er a Dios’ el ngii el tekoi a sebechel el duubech a lsekum e te mora deleboes el omeruul. (Heb. 12:12-16) A lsekum e te mo ruebet er chouaisei el tekoi e te di mo ua Esau. Ngika dimlak “longull er a Dios” me ngdimlak loba omereng el saul el bedul a tekoi er a mechedaol el tekoi.

A Esau a kiliei er a taem el demad er a irechar a mirruul omelenget me nglocha mla er ngii a taem e ngmirruul omelenget. (Gen. 8:20, 21; 12:7, 8; Job 1:4, 5) Me a Esau el ulemdasu er a di klechad a uchul me ngulterur a klisichel a ngerachel er a kot el ngalek el di kirel a teleblengur. Nglocha dimlak el soal el chormii a ringel el lulemlaoch el kmo ngmo duubech el mora ruldidellel a rsechel a Abraham. (Gen. 15:13) A Esau a dirrek el ulechotii el kmo ngdimlak loba omereng el saul el kirel chedaol el tekoi er a lebo lebechil a reteru el redil el milengull a klsuul chelid el ngii tekoi a kmal kilengtir a rengul a delal me a demal. (Gen. 26:34, 35) Ngika kmal mle ngodech er a Jakob el ngii a mlo osiik er a bechil el ngii a mengull er a di ta el mera el Dios!​—Gen. 28:6, 7; 29:10-12, 18.

it-2-E 245 par. 6

Blulak

Me a chad el durengul el omulak a blekeradel el louketui er ngii a Biblia engdi tia diak lebelkul a kmo ngkirel louchais a rokui el klemerang el mora rokui el chad. A Jesus a milellach el kmo: “Lak moba chedaol klalo el omsa bilis, e ng mo lobult el odelecheklemiu. Lak momidokl a ngisel a chesiuch er medal a babii e ng mol roderd.” (Mt 7:6) Tia uchul me ngmla er ngii a taem el Jesus a dimlak louchais a rokui el tekoi me a lechub e longer a bebil ker e le ngmle medengei el kmo a loruul el uaisei e ngmle sebechel mo uchul a telemall el mo er ngii. (Mt 15:1-6; 21:23-27; Jn 7:3-10) Me a blekerdelel a Abraham me a Isak me a Rahab me a Elisa el milengeuid e dirrek el dimlak louchais er a rokui el tekoi el mora redimlak el mesiungel a Jehovah a di osisiu blekeradel el lurruul er ngii a Jesus.​—Gen 12:10-19; bliongel el 20; 26:1-10; Jos 2:1-6; Jak 2:25; 2Ki 6:11-23.

March 23-29

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 27-28

“A Jakob a Ngiluu a Klengeltengat el Ngii a Rredemelel”

w04-E 4/15 11 par. 4-5

A Rebeka a Redil el Meluu er a Dios el Mocholt er a Omerellel

A Biblia diak louchais el kmo a Isak ngmle medengei me a lechub e ngdiak el kmo a Esau a kirel mo mesiou er a Jakob. Me nguaisei engdi a Rebeka me a Jakob a mle medengei el kmo tia el klengeltengat a kirel el mo er ngii. Me a Rebeka er a bo lodengei el kmo a Isak a mle soal mo omekngeltengat er a Esau sel bo lomsa kelel a demal engdi mle mereched el mo meruul a tekoi el mo merrob er tiang. Ngkmal dirk uleba blekerdelel er a klengeasek er ngii el blakerreng me a dirrek el blekerdelel el meduch el mereched el ungil melilt a tekoi. Me ngdula er a Jakob me bo lengai a teblo er a ngelekel a chermel el kaming. Ngii a mo meruul er tia el kall el bechil a kmal soal. E a Jakob a kirel el meruul er ngii el mo ua teletelel a Esau me bo el sebechel el nguu a klengeltengat. A Jakob a diak el soal. A demal a di bita el mo metik er ngii el kmo ngdiak el Esau e mo dobeklii! Me a Rebeka a di melekoi er ngii. Ngdula el kmo: “Rungalek, a lsekum ng dellebeakl ekor kau e le mer ngak.” Me ngmocha rullii tia el kall e rullii a Jakob el mo ua teletelel a Esau e dmu er ngii me ngnguu a kall el mo msa demal.​—Genesis 27:1-17.

Me a Biblia diak louchais er sel luchul me a Rebeka a mirruul er tia el tekoi. A rebetok a ouketui er a omerellel engdi a Biblia a diak el uaisei me a dirrek el Isak me ngdimlak el louketui er ngii er sel taem er a bo lodengei el kmo ng Jakob a ngiluu a klengeltengat. E ngbai liluut el dochelir a klengeltengat el mo er ngii. (Genesis 27:29; 28:3, 4) A Rebeka a medengei a ulochel a Jehovah el kirel a rengelekel. Me ngmirruul a tekoi el mo oterekeklii el kmo a Jakob a nguu tia el llemeltel el melai er a klengeltengat. Tiang a oltirakl er a moktek er a Jehovah.​—Rom 9:6-13.

w07-E 10/1 31 par. 2-3

A Ker el Mla er a Remenguiu

A Biblia a diak le komakai a omesodel el kirel a sel uchul me a Rebeka me a Jakob a mirruul el uaisei, engdi ngouchais el kmo tia el tekoi a mle bkais chemrungel. Ngdirrek el kired el melatk el kmo a tekingel a Dios a diak lomeklemalt me a lechub e louketui er tia el omeruul lochotii el kmo tia dimlak le blulak lomeruul. Me nguaisei engdi a Biblia ochotii a uchul me tia el tekoi a mileketmokl.

A kot, e a cheldecheduch a meketeklii el kmo ngmle llemeltel a Jakob a mo ngii tia el klengeltengat el diak le Isak. Uchei e a Jakob a ngiluu tia el klisichel a ngerachel er a kot el ngalek er a obekul el ngii a ulterur er ngii el kirel a teleblengur. A Esau a “dimlak lomekerreu er a deruchellel el kot el ngalek.” (Genesis 25:29-34, NW) Me a Jakob er a lebo er a demal e ngiluu tia el klengeltengat el ngii a mle llemeltel a mo melai er ngii.

it-1-E 341 par. 6

Klengeltengat

Ngar er a basio el resechal a tir a omekngerachel a tekoi er a beluu me a telungalek, e a chedam a blechoel el omekngeltengat er a rengelekel el sechal er sel taem el bochu er a kodall. Me a uchul me a Isak a ulemekngeltengat er a Jakob e le ngulemdasu el kmo ngii a Esau. A Isak a chudelang e dikea lsebechel lomes me ngmocha omekngeltengat er a Jakob el diak el Esau el kmo, bo le ngai a ungil e bo le bekerredechel e ulengit er a Jehovah me bo lotutii tia el klengeltengat. (Gen 27:1-4, 23-29; 28:1, 6; Heb 11:20; 12:16, 17) Me a Isak er a bo lodengei el kmo ngmle Jakob el diak le Esau e ngulekerir el mei e liluut el dochel a klengeltengat el mo er ngii. (Gen 28:1-4) Uchei er a lemad a Jakob e ngulleker er a rengelekel a Josef el sechal e kot e ngulemekngeltengat er tir e mochu er a rengelekel el sechal. (Gen 48:9, 20; 49:1-28; Heb 11:21) Ngdi osisiu, a Moses er a uchei er a lemad e ngulemekngeltengat er a renged er a Israel. (Dut 33:1) Ngar er aikakid el taem e tirka milengedecheduch a ulaoch. Ngdirrek el ngar bebil blekeradel, e ngike el lomekngeltengat a nguu a chimal loia er bebul a bdelul ngike el bo lomekngeltengat er ngii.​—Gen 48:13, 14.

Morriter er a Tekingel a Dios

w06-E 4/15 6 par. 3-4

Rolel e Ngsebechem el Ungil Mengedecheduch er a Bechim

Me a Isak me a Rebeka te siluub a ungil rolel a lechadecheduch? Uriul er a ngelekir er a Esau a bo lebecherir a reteru el ngelekel a Heth, e ngdilubech a klou el mondai er a chelsel a telungalek er tir. Me a Rebeka di millekoi er a Isak el kmo: “A lsekum a Jakob a dirrek el mo bechil a tar tirkal redil el Hitait, e ng bai ungil a kmad.” (Genesis 26:34; 27:46) Me a Rebeka a kmal di mle bleketakl el melekoi a uldesuel er a Bechil.

Me a Isak a dilu er a Jakob el kmo ngdiak el bo losiik er a bechil er a delongelir a rengalek er a Kanaan. (Genesis 28:1, 2) Nguaisei, a Rebeka uluuchais er a uldesuel. Tirka el obekel a mle sebechir el ungil chadecheduch el kirel aike oberaod el tekoi er a chelsel a telungalek er tir el ngii a kmal ungil kerebai el mei er kid er chelecha taem. Engdi kede mo mekerang a lsekum a rubekel a diak el sebechir el mo ta uldesuir? Ngera sebechir el meruul er ngii?

w04 2/1 30 par. 5

Omesodel a Babier er a Genesis​—II

28:12, 13​—Ngera el klou a belkul el tekoi el ngar er a berrusel a Jakob a mle uldimukl er ngii a “terebel”? Tia el “terebel” el kora mle katelengel a cheldukl el bad el merael el mo er bab, olecholt el kmo ngar er ngii a cheldecheduch er a delongelel a eanged ma chutem. A rechanghel er a Dios el mo ngmasech e me metengel a olecholt el kmo ngar er ngii a klou a ultutelel el omesiungir er a delongelel a Jehovah me tirke el chad el oba kengei er ngii.​—Johanes 1:51.

March 30–April 5

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 29-30

“A Jakob a Mo Bechiil”

w03-E 10/15 29 par. 6

A Jakob a Mle Medengelii a Klungel a Ultutelel a Omellach er a Jehovah

A chebechiil a mloterekokl er sel taem el sechal msa bsengel a redil er a telungalek er ngii. A uriul e a Llach er a Moses ulterekeklii el kmo ngokeim el udoud el silber a bsengel a redil el mle mekesuseu el mo mechiuaiu el obengkel a sechal. A ta er a chellimosk el Gordon Wenham a melekoi el kmo tia “sel kot klou el sebechel a chad el loia el bsengel” engdi a oumesingd el bus “a dimlak el sal meklou.” (Duteronomi 22:28, 29) Me a Jakob a dimlak el sebechel el msa Laban a Udoud. Me ngdilu el kmo ngmo oureor el kirel el euid el rak. Me a Wenham a melekoi el kmo, “Ngar er a taem er a Babilon er a irechar e a rechad er a ureor a mle uduudel el bita el silber el mo chimo el silber er a bek el buil (el ngii a chelsel a euid el rak e 42 el mo bedul a 84 el udoud el silber) me tia el bsengel a Jakob el mora Laban el kirel a Rahel a kmal mle klou.” Me a Laban a kmal di mle mereched el kongei er tia el tekoi.​—Genesis 29:19.

w07-E 10/1 8-9

Kltui er a Delongelir a Reteru Odos el Milekedecherur a “Omekedecheraol er a Israel”

A Lea ngmillilt el mo mengeuid er a Jakob? Me a lechub e ngdi ullengesenges er a demal? E a Rahel ngmlar? Ngmle medengei a tekoi el dilubech? E a leuaisei e ngmle uangerang a uldesuel? Ngmle sebechel omtok a tekingel a demal? A Biblia diak louchais. Me alta ngdiak el sebeched el mo medengei a mle uldesuel a Lea me a Rahel engdi kede medengei el kmo tia el tekoi a kmal ulengesechii a rengul a Jakob. Me a Jakob ullab a ngesechel a rengul el bedul a Laban el diak el rengelekel: “Ak uluureor el kirem el melai er a Rahel, e ngera me ke mla chobeldkak?” Me ngera ngdilu Laban? “Ng diak le siukang er tiang el kekerei a di ma mo bechiil er a klou. Mongiil el dimerkmo bo le merek tial sandei er a ungilklebesei er a chebechiil e bochu kbeskau a Rahel, a lsekum ke lmuut el oureor el kirek el euid el rak.” (Genesis 29:25-27) Me a Jakob a dimlak el soal e soiseb er a chelebechiil el ngii a mlo uchul a klou el klachechei.

it-2-E 341 par. 3

Chebechiil

Ungil Klebesei. Me alta chebechiil a dimlak a ileakl el omerellel me nguaisei engdi rechad a Israel a mirruul a ungil klebesei er a chebechiil. Ngar sel sils er a chebechiil, e a redil a mle blechoel ngar er a blil e mengetmokl er ngii. A kot e ngmillecholb e chiltii er a ungil a bul el cheluch. (Momekesiu er a Ruth 3:3; Ese 23:40.) A lebebil e te ngar ngii a olengeseu er ngii el oltuu er a blil a tul e otungii a becheleleu el bilel el mle belsiochel el oltirakl er a iltetel. (Jer 2:32; Och 19:7, 8; Psa 45:13, 14) E a ble sebechel e ngmesichii er a mekreos el bad (Isa 49:18; 61:10; Och 21:2), e dilekedekii er a meliliut el mamed el mla er a bdelul el mora rsel ochil. (Isa 3:19, 23) Tia uchul me a Laban a mle sebechel chobeldir a Jakob me ngdimlak lodengei el kmo mle Lea el diak el Rahel. (Gen 29:23, 25) A Rebeka a dirrek el dilekedekii a bdelul er a bo lolsiuekl er a Isak. (Gen 24:65) Tia mle olechotel a dereder el lekilengei er ngii ngika el redil el kmo ngmo chederedall er ngika sechal el bo le bechil.​—1Ko 11:5, 10.

Morriter er a Tekingel a Dios

it-1-E 50

Omerodel

A Rahel me a Lea ulemes er tirke el ngalek el lullecheterir a resibai er tir el redil el kmo ngngelekir, el ‘lurrodel er tir.’ (Gen 30:3-8, 12, 13, 24) Tirka el rrodel el ngalek a ngilai a dikesir el di uai tirke lulemechell er tir a tirke el bechil a Jakob. Tirka mera el ngelekel ngika el chedam, me a dirrek el tirka el sibai el redil el mle kloklir a tirka el bechil a uchul me a Rahel me a Lea a mla er ngii a klisichir er tirka el ngalek.

w04 2/1 30 par. 6

Omesodel a Babier er a Genesis​—II

30:14, 15​—Ngera uchul ma Rahel a mle kotoar er a techellel el mo obengkel a bechil me bo ldioll e miltechir er a sese el mandrake? Sera irechar, e a redechel a mandrake a luluusbech er ngii el kar el merrob a ringel ma lechub e ngomekungil a lengasech a delel a ochil a chad. Tia el rodech a dirrek el luluumerang el kmo ngsebechel rullii a chad el mo soal el obengkel a bechil me ngmo klou a techellel el mo dioll, ma lechub e ngngosuir a redil el mo dioll. A Biblia a diak louchais el kmo ngera mle uldesuel a Rahel el kirel tia el klaitutechei, e nglocha ulemdasu el kmo aika el mandrakes a sebechel ngosuir el mo dioll me ngmo merek el diak lemerur el kebai el dil. Engdi, uriul er a sese el rak e a Jehovah a mocha “mekengii omecherellel.”​—Genesis 30:22-24.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share