Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
April 13-19
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 31
“Jakob me a Laban a Meruul er a Telbiil er a Budech”
it-1-E 883 par. 1
Galeed
Ngulekiu a budech e a Jakob me a Laban a silemechokl a mondai er a delongelir e rirellii a telbiil er a delongelir. A Jakob a ngiluu a bad loia er a chutem, e dilu er a “re chedal” me te chiludel a bad er bita er ngii el locha mlo ua teletelel a tebel, e te ulemengur er bebul el menga kall el kirel a telbiil. Me a Laban milengklii tia el cheldull el bad er a tekoi er a Aramaic (Syrian) el “Jegar-sahadutha,” engdi Jakob a milengklii el “Galeed,” el osisiu a belkul el tekoi er a Hebru. A Laban a dilu el kmo: “A ikal cheldull el bad [Heb., gal] a olechotel [Heb., ʽedh] a telbiil er a delongeled kau me ngak.” (Gen 31:44-48) Aika el cheldull el bad (teleketokel el bad) a mle olechotel el mora remelengelakl. Ngar er a 49 el kekerei el bades e ngkmo, “A RUBAK a Mengkar [Heb., mits·pahʹ],” el omeketakl er ngii el kmo a Jakob me a Laban a mla kongei el toketekii a budech er a delongelir me a dirrek el telungalek er tir. (Gen 31:50-53) A uriul el taem e a rechad a mlo ousbech a bad el meruul a olechotel a tekoi.—Jos 4:4-7; 24:25-27.
it-2-E 1172
Ongkerongel
A cheldull el bad el letileketekii a Jakob e milengklii el “Galeed” (belkul a “Cheldull el Ocholt”) e dirrek el “RUBAK a Mengkar.” A Laban a dilu el kmo: “A RUBAK mengkar er kau me ngak a bo de chacheroid.” (Gen 31:45-49) Tia el teleketokel el bad a mo ocholt el meketeklii el kmo a Jehovah a ulemes er a Jakob me a Laban er a loruul er a telbiil el kirel a budech er a delongelir.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 1087-1088
Teraphim
A klekedall el bla lebetik a rehakase el mengiis a chutem er a Mesopotamia me aike el basio el iliuekl er ngii a ochotii el kmo a bleob el teraphim a llechukl er ngii a tekoi el ochotii el kmo ngtecha el chedal a telungalek a kirel mo oudiukes er ngii. A doltirakl er a ta el tablet el lebiltik er ngii er a Nuzi, e ngike el mo ouklalo a bleob el chedul a blai a okiu a ileakl el rolel e ngmo er ngii el sechal el bechil a ngalek el redil er sel blai el oltirakl a llach er a kort, e dirrek el sebechel mo ouklalo a kloklel a mla mad el demal a bechil. (Ancient Near Eastern Texts, el lulerriter er ngii a J. Pritchard, 1974, er a 219, 220, el llel me a ftn 51) A Rahel a locha ulemdasu el kmo ngmelemalt a lenguu tia el teraphim el blulekngel a demal el mora bechil el Jakob a uchul. (Momekesiu er a Gen 31:14-16.) A klungel a ultutelel a teraphim, me a omengull el kirel a llemeltel a diukes a dirrek el smodii a uchul me a Laban a kmal ulerreched el mo melai aika el klalo, ngdirrek el ngilititerir a re chedal e mo osiik er a Jakob el klemengetel a omerollir a mle euid el klebesei. (Gen 31:19-30) A Jakob a dimlak lodengelii a tekoi el lerirellii a Rahel (Gen 31:32), e diak a omesodel el kmo ngmillasem el ousbech er a teraphim el mo melai a dikesir a rengelekel a Laban el sechal. Aika el bleob a dimlak a ultutelel er a Jakob. A bo leuaisei, e aika el teraphim a mle sebechir el metik er sel taem el Jakob a ngilai a rokui el bleob el chelid er a telungalek er ngii el mart er cheungel a klou el kerrekar er bita er a Sikem.—Gen 35:1-4.
A Jehovah a Delengchekled
8 Sera lebo er a Haran a Jakob e a okdemelel er a Laban a kmal uluuetkeu er ngii e a uriul e ngiluu a Lea me a Rahel el msang me te mo bechil. E a cherengel a taem e ngmlo mekngit a omerellel a Laban el mo er a Jakob e mlo 10 el taem el lolodech a ildisel a ududel! (Gen. 31:41, 42) Engdi a Jakob a uluutekangel aika el rokui e le nguluumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er ngii. Me tiang a mlo uchul e a Jehovah a ulemekngeltengat er ngii. Me sera lluut el mo er a Kanaan e a Jakob a mla mo “betok a chermel ma re sibil redil ma re sechal, e betok a chermel el kiamo ma donkey.” (Gen. 30:43) Me a Jakob a kmal uleba omereng el saul e meluluuch el mo er a Jehovah el kmo: “Ngak a diak kredemelel a blekokuii ma blakerreng er kau el bla mocholt er ngak el mesiungem. Ak mlo imuul er a Jordan el di uleba skersek e dimlak a ngera er ngak, e chelecha e ak merma remei el olab erul cheldebechel.”—Gen. 32:10.
April 20-26
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 32-33
“Kau Ke Mengaibedechakl el Kirel a Klengeltengat?”
w03-E 8/15 25 par. 3
Kau Ngblak a Rengum Losiik er a Jehovah?
A Bades a ouchais a betok el kirir a rechad el mle blak a rengrir losiik er a Jehovah. E a ta er tir a Jakob, el mle blak a rengul mengaibedechakl er a anghel er a Dios el mungii a llomes. Tiaikid a mlo uchul me ngmlo Israel a ngklel (mengaibedechakl er a Dios) e le ngmle blak a rengul “mengaibedechakl” me a lechub ‘uluutekangel,’ e millemolem el ‘dirk chad’ lobengkel a Dios. Me a anghel a ulemekngeltengat er ngii el kirel a blakerreng me a ducherreng er ngii.—Genesis 32:24-30.
it-2-E 190
Mesuched, Seluched
A Seluched er a Jakob. Ngar a bekord el 97 a rekil a Jakob, e ngmilengaibedechakl er a anghel er a Dios el ta el kesus. Ngmle blak a rengul e dimlak lechitii ngii el anghel el mo lmuut er a taem er a lekengei el omekngeltengat er ngii. Ngar tia el klaibedechakl, e a anghel chillebedii a uchul ochil a Jakob me ngiliit. Tiaikid a uchul me ngmelechedoi a lorael. (Gen 32:24-32; Hos 12:2-4) A uriul e a Jakob a mluklatk el kmo alta e ‘ngmilengaibedechakl er a Dios [anghel er a Dios] me a rechad e a uriul e [ngmillemolem el] blak a rengul mengaibedechakl,’ engdi ngua lolekoi a anghel, ngdimlak lemera el mo kats er a mesisiich el anghel er a Dios. Tiang a di uleak a kengei er a Dios e ngmilecherei a Jakob me ngmengaibedechakl er a anghel, el di ulemeketakl er a klou el omereng el saul er a Jakob el kirel a klengeltengat er a Dios.
it-1-E 1228
Israel
1. A Dios a milsa Jakob a tia el ngakl er a lengar a bekord el 97 a rekil. Ngsel kesus er a lengar a omerollel a Jakob el mo imuul er a omoachel er a Jabok el mo olsiuekl er a obekul er a Esau e seikid e ngulemuchel el mengaibedechakl er a anghel. A ducherreng er a Jakob el millemolem el mengaibedechakl a uchul me ngmlengodech a ngklel el mo Israel, e le Dios a ulemekngeltengat er ngii. Ngokiu aika el tekoi el dilubech a uchul me a Jakob a milengklii tia el basio el Peniel me a lechub Penuel. (Gen 32:22-31; momes er a JACOB No. 1.) A uriul er a lengar a Bethel, e a Dios a liluut lolsiich er tia el ngklel, e ulemuchel er seikid el taem el mora ulebongel er a klengar er a Jakob e ngmle okedongall el Israel. (Gen 35:10, 15; 50:2; 1Kr 1:34) A oumesingd er a tekoi el mileketmokl lousbech er a ngakl el Israel, a melutk el kirel a klengelakel er a Jakob el ua ta el renged.—Exo 5:1, 2.
Morriter er a Tekingel a Dios
w10 6/1 23-24 par. 10-11
A Medemedemek el Lomelekoi a Melisiich a Ungil el Deleuill
10 A delemedemek el cheldecheduch me a ungil el rolel a cheldecheduch a olengeseu el meleketek e melisiich a deleuill el ngar er ngii a budech er ngii. Nguaisei a doruul aike el sebeched el mo omekungil a deleuill er kid me a rebebil a sebechel el ngosuir a rolel a cheldecheduch er a delongeled kid me tir. A lemera el ngar er a rengud e doeak a klechubechub e dodars a chimad el mo er a rebebil, me ke dosiik a techall el mo olengeseu er tir, e omesterir a blebled el mera el mla er a rengud, e omtechakl er tir, a tekoi el kmal sebechel el ngosuir a mimokl el rolel a cheldecheduch me ngmo er ngii er a delongeled. Ngdirrek el sebechel el ‘choisois a kmard el kol’ er a chad e otobed a ungil el blekerdelel, me ngrullii el mo beot el dongedecheduch er ngii e dosaod el losiik a semecheklel a tekoi.—Rom 12:20, 21.
11 A Jakob a mle medengelii tia el tekoi. A obekul er a Esau el lekebtot a kmal mle kesib a rengul er ngii, me a Jakob a chiliis e le ngmle medakt er a Esau a lokodir. Uriul er a betok el rak e a Jakob a liluut el mo remei er a belual. A Esau me a 400 el sechal a mirrael el mo olsiuekl er tir. A Jakob a milluluuch el olengit a ngeso er a Jehovah. E a uriul e nguldureklii a klou el delebechel er a charm el oeak uchei er tir el mo er a Esau. Aika el sengk a kiltmokl a moktek er ngii, e le sera bo lekebetech, e a rengul a Esau a mla mengodech me ngrirurt el mo osiueklii a Jakob e milechulii.—Gen 27:41-44; 32:6, 11, 13-15; 33:4, 10.
it-1-E 980
El el Dios er a Israel
Ngokiu a tekoi el dilubech el mo er ngii me a anghel er a Jehovah er a beluu er a Peniel, e ngii el Jakob a mlo Israel a ngklel, e dirrek el uriul er a lerellii a budech er a delongelel ngii me a obekul er a Esau, e ngmlo kiei er a Sukoth e a uriul e ngmlora Sikem. Ngmilecherar a telkib el chutem er a re ngelekel a Hamor e milekedecherur a tento er ngii. (Gen 32:24-30; 33:1-4, 17-19) “E tilketkii a olengetongel e milengeklii el El, el Dios er a Israel,” me a lechub a “Dios A Dios er a Israel.” (Gen 33:20) Ngmilengeklii a olengetongel el El el Dios er a Israel, el olechotel el kmo ngkongei e oba omereng el saul el kirel ngii el ngakl me a dirrek el ulekrael er a Dios el ulemekerreu er ngii me ngdimlak lemekesakl el mo lmuut er a bo lesiseb er a Beluu er a Nglat. Tia el tekoi a di ta el lemedung er a Bades.
April 27–May 3
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 34-35
“Meklou el Telemellel a Mekngit el Klausechelei”
w97-E 2/1 30 par. 4
Sikem—Mats el Ngar er a Dellas
Ngmo uangera uldesuir a remekekerei el chad er tia el mats el kirel ngika el kekerei el ekebil el blechoel me milil er a belurir—el di ngii el tang? A ngelekel a merreder er a beluu “er a lesang e ng mildechemii e ulterbekii.” Ngera uchul me a Dina a di mle ngii locheuir a kdekudel blekeradel e le ngmle sechelirir a rengar a deleboes el chad er a Kanaan? Ngbelkul a kmo nguluusbech er a remo sechelil el ua meklungel? Ngikang ngmle kedidai a rengul el ua rebebil er a ruchedal? Monguiu er a cheldecheduch el ngar a Genesis, e molasem el melatk a ringel me a rur el Jakob me a Lea a mlo chormii el telemellel a omililel a ngelekir el redil el mora mats er a Sikem.—Genesis 34:1-31; 49:5-7; dirrek el momes er a The Watchtower, June 15, 1985, er a 31 el llel.
“Mongeroid er Kemiu er a Deleboes”
14 A Dina a locha dimlak lolatk a tekoi er a deleboes er sera lesa Sikem. Engdi a Sikem a di mle ua uldesuir a rechad er a Kanaan er sel taem el bo el sorir el meruul a tekoi er a deleboes. Me a telkib el ultekengel a Dina a mlo diak el sebechel el torebengii a Sikem, e ngbai “mildechemii e ulterbekii.” A uriul e a Sikem a “kmal mlo soal redil” a Dina, engdi tiang a dimlak lengedechii a tekoi el dilubech. (Monguiu er a Genesis 34:1-4.) Me ngdimlak di el ta el Dina a mlo chuarm er tia el tekoi. A omelilt er ngii er a resechelil a mlo uchul a otuub el mo er a telungalek er ngii el rokir.—Genesis 34:7, 25-31; Galatia 6:7, 8.
w09-E 9/1 21 par. 1-2
Sel Taem el Cho Mesibas
Oumesingd el taem, e tirke el melaitechei a meruul uaisei, e le ngsorir el sumecheklii a ringelel a uldesuir er a omeruul el millibas er tir. A Biblia ouchais er a taem el resechal el ngelekel a chudela el Jakob a mlo medengei el kmo a chad er a Kanaan el Sikem a mla oterebekii a ochederir er a Dina, me “te kilbetiekl e kmal ngilasech a rengrir.” (Genesis 34:1-7) Me a reteru er a rengelekel a Jakob el sechal a mlo melaitechei el kirel a mekngit el tekoi el mileketmokl el mora ochederir, me tilbir el mo omekoad er a Sikem me a rokui el sechal er a telungalek er ngii. Me a Simeon me a Levi a milengeblad er tir, e tiluu er a Kanaan el mekodeterir a rokui el sechal er a beluu el uldimukl er a Sikem.—Genesis 34:13-27.
Me a rokui el rasech el tilobed, ngmlo uchul a semecheklel a mondai? A Jakob er sera bo lodengei a omerellir a rengelekel, e ngmillebeakl er tir el kmo: “Kom mla mo uchul a ringel el mer ngak el mla rulleterir a re chad, . . . el mo chetirir ngak . . . ma le chedelterir e bo lomtok e loldechelakl er ngak, e ak medei ngak ma re bek el chad er a blik.” (Genesis 34:30) Me a omelaitechei el leriruul a bai dimlak bo luchul a smecheklel a tekoi; a telungalek er a Jakob a bai mocha chelebangel a odechelakl er a rechad el kiei er bita er tir el kmal kesib a rengrir. Me a Dios a dilu er a Jakob me lolukl ngii me a telungalek er ngii el mora Bethel, me lak leduubech a klou el uldikel.—Genesis 35:1, 5.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 600 par. 4
Debora
1. Ngikang a mle nurse er a Rebeka. Sel taem Rebeka a tilobed er a delengcheklel a demal er a Bethuel el mora beluu er a Palestine e bo lebechil a Isak, e a Debora a ulebengkel merael. (Gen 24:59) A uriul er a betok el rak el losiou er a telungalek er a Isak, e ngii el Debora a mlo chedal tia el telungalek, el locha mo lmuut er a uriul er a lemad er a Rebeka. E tiang a locha ngar a bekord el 125 el rak er a uriul er a bo lebechil a Isak a Rebeka, e ngii el Debora a mlad e meldakl er cheungel a klou el kerrekar el ngar a Bethel. Te milengklii tia el kerrekar el (Allon-bacuth, el belkul a kmo “Klou el Kerrekar er a Klengiterreng”) el olechotel a kmo a Jakob me a telungalek er ngii a kmal mlo betik a rengrir er ngii.—Gen 35:8.
A Ker el Mla er a Remenguiu
A irechar er a beluu er a Israel, e ngmle kirel a chad el mo kot el ngalek el sechal me bo er a klengelakel er a Mesias?
A irechar, e kede ulemdasu el kmo nguaisei e le ngtekoi el medung er a Hebru 12:16 a uchul. Ngar tiang e ngmelekoi el kmo a Esau a “dimlak longull er a Dios” e ngbai “di mle kirel a teleblengur e ng oterur a llemeltel el kot el ngalek” el mora Jakob. Me kede ulemdasu el kmo a Jakob er a lenguu a “llemeltel a kot el ngalek,” e aikang a mle uldimukl er a bo el uldidellel a rsechel a Mesias.—Mateus 1:2, 16; Lukas 3:23, 34.
Me nguaisei engdi a bo dungil merriter aike el bebil el cheldecheduch er a Biblia e ngochotii el kmo, a chad a diak el kirel el mo kot el ngalek me bo el sebechel el mo uldidellel a rsechel a Mesias. Me bo dosaod a bebil er aika el cheldecheduch.
A kot el ngelekel a Jakob me a Lea el sechal a Ruben, e a kot el ngelekel a Jakob me a Rahel el sechal a Josef. A Ruben er a lebo er a deleboes, e nguridii a llemeltel el kot el ngalek, e aika el klisiich a mlo er a Josef. (Genesis 29:31-35; 30:22-25; 35:22-26; 49:22-26; 1 Kronika 5:1, 2) Me nguaisei engdi Mesias a dimlak lokiu a Ruben me a lechub a Josef. E ngbai ulekiu a ngelekel a Jakob me a Lea el Juda, el ngii a ongeua el ngalek.—Genesis 49:10.