Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
July 6-12
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | EXODUS 6-7
“Chelechang e Ke Mo Mes a Bo Kuruul el Mor a Farao”
it-2-E 436 par. 3
Moses
Ngdirrek el mlengodech a uldesuir a remengeteklir a rechad er a Israel. A uchelel e te kmal kilengei el kmo a Jehovah a ousbech er a Moses engdi a uriul er a lomekringel er tir a Farao el du el kmo, nglmuut el mo meringel a urerir e te di mlo mengeremrum el mora Moses me ngkmal mlo mechitechut a rengul e mlora Jehovah er a nglunguuch. (Exo 4:29-31; 5:19-23) Ngike el Kot el Ngarbab a silsichii a rengul er a louchais er ngii el kmo, ngmo oltaut a tekingel el mora Abraham, Isak, me a Jakob el mo ochotii a belkul a ngklel el Jehovah el oeak sel bo losebelii a Israel e lerellii el mo mesisiich el renged er a beluu el letilbir el mo er tir. (Exo 6:1-8) Me nguaisei engdi tirka el chad a dimlak lorrenges er a Moses. Engdi a uriul er a ongetiu el ringel, e te mlo obengkel a Moses e oureor el obengkel me a uriul er a ongetruich el ringel e ngsebechel el mo omekrael er tir me te blechobech el tuobed er a Ekipten el “kldmokl el kirel a mekemad.”—Exo 13:18.
it-2-E 436 par. 1-2
Moses
Mora Medal a Farao er a Ekipten. A Moses me a Aron mocha teloi er a ‘mekemad el kmo ngtecha kot el mesisiich el dios.’ Me a Farao a ulleker er a rechad er olai er ngii el mengeteklir a mle Janes me a Jambres (2Ti 3:8), el mo melsemai er a klisichel a Jehovah. Me ngoltirakl er a tekingel a Moses, e a kot el ongasireng el lerirellii a Aron er medal a Farao a ulechotii el kmo a Jehovah kuk mesisiich er a rechelid er a Ekipten, me nguaisei a Farao mlenga el mo medecherecher a rengul. (Exo 7:8-13) Uriul er a leduubech a ongedei el ringel e a rechad er olai a di mlo kirir el melekoi el kmo, “Tia omerellel a Dios.” Tirka kmal mlo meringel el smecher el btuu me ngdimlak el sebechir el mora medal a Farao el omtok er a Moses er a temel tia el ringel.—Exo 8:16-19; 9:10-12.
A ringel a melemedemek e melecherecher a rengrir a rechad. A Moses me a Aron a milsubed el kirel aike el Teruich el Ringel. Sel losubed er a ringel e ngduubech, me tia ulemeketakl er ngii el kmo a Moses a uluureor el omtechei er a Jehovah. Me a ngklel a Jehovah a uleberk me a beluu er a Ekipten a di milsaod el kirel, e tia uchul e ngmlo medemedemek me a lechub e ngmlo medecherecher a rengrir a rechad el bedul ngii el ngakl. Ngmlo melemedemek a rengrir a rechad er a Israel me a bebil chad er a Ekipten e millecherecher a rengrir a Farao me a rechad er a kelulau er ngii me tirke ullab el mo er ngii. (Exo 9:16; 11:10; 12:29-39) Me a rechad er a Ekipten a dimlak lomdasu el kmo ngar ngii a letilemellii el mora chedrir, te bai mle medengei el kmo a Jehovah a omals er a rechedrir. Me a uriul er a ledubech aike el etiu el ringel e a Moses me ngdirrek el mlo “tar a klou el chetengakl el chad” er a beluu er a Ekipten.—Exo 11:3.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 78 par. 3-4
Olab a Bek el Klisiich
A Jehovah a uluusbech er tia el dui el “Dios el Olab a Bek el Klisiich” (ʼEl Shad·daiʹ) er sera loruul er a telbilel el mora Abraham el kirel a cherellel a Isak, el ngii a telbiil el uluusbech er a Abraham el mo olecholt er a klou el klaumerang er a klisichel a Dios el mo oltaut er tia el telbiil. Tia el dui a blo lousbech er ngii er uriul er sel taem a Dios a millekoi el kmo ngmo omekngeltengat er a Isak me a Jakob el tir a moudiukes er a Telbilel a Jehovah el mora Abraham.—Gen 17:1; 28:3; 35:11; 48:3.
Me a doltirakl er tia el tekoi, e ngmle sebechel uriul e a Jehovah melekoi er a Moses el kmo: “Ak mlo chemolt er a Abraham ma Isak ma Jakob, el Dios el Olab a Bek el Klisiich [beʼElʹ Shad·daiʹ]. Ngdi dimlak kuchotak er tir el oba ngklek el RUBAK.” (Exo 6:3) Tia diak lebelkul a kmo tirka dimlak lodengelii tia el ngakl el Jehovah, e le tir me a dirrek el bebil er a uchei er tir me te mle blechoel el ousbech er tia ngakl. (Gen 4:1, 26; 14:22; 27:27; 28:16) Le sel domes er a babier er a Genesis el ngii a mesaod er a klengar er tirkang, e a “Olab a Bek el Klisiich” a di desa el 6 el taem engdi tia el ngakl el Jehovah a llechukl el 172 el taem el ngar sel mle kot el omelechesel el tekoi er a Hebru. Me alta tirka mlo oba omereng el saul kirel tia el dui el “Ngike el Olab a Bek el Klisiich” e le te milsa er a chelsel a klengar er tir el kmo a Jehovah a ngike el kot el mesisiich, engdi ngdimlak bo lodengelii a belkul a ngklel el Jehovah el rokir. Me a The Illustrated Bible Dictionary (Vol. 1, p. 572) a mesaod el kirel tiang el kmo: “Sel mlocholt er a Abraham, Isak, me a Jakob a milsaod el kirel a telbiil el mo er ngii er a ngar medad. Tia ulelterekokl a rengrir el kmo Ngii el Yahweh a Dios (ʼel) el sebechel (a ta er a sebechel el belkul a sadday) el otaut a telbilel. E sel mlo chemolt er sel kerrekar a lmuut klou e dmolech a belkul, e le klisichel a Jehovah me ngii el di kmeed e blechoel el obengterir a rechedal, a rokui el moak er tia el ngakl el Yahweh.”—Ngmle edit er ngii a J. D. Douglas, 1980.
it-2-E 435 par. 5
Moses
A Moses a dimlak bo lak a ngerechelel lengii lulemdasu el kmo ngmetitur. A Moses ulechotii el kmo ngomdasu el kmo ngdiak a dechal e le ngmillekoi el kmo ngmetitur el mengedecheduch. Ngar tiang e kede mesa el kmo a Moses a mla mengodech a blekerdelel, el kmal ngodech er ngike el chad el 40 rak er a uchei e ngdi mle ngii el mo olsobel er a rechad Israel. Ngmillemolem el melekoi er a Jehovah el kmo ngdiak el sebechek, me mngebetak er tia el ngerachel. Me alta tia ulengesechii a rengul a Jehovah engdi ngdimlak lotngeklii a Moses e ngbai milsa Aron el mo melekingel. Me a Moses el ulemtechei er a Dios a uchul me ngmlo ua le ‘Dios’ el mora Aron el ngii a ulemtechei er ngii el mengedecheduch. Me a Moses er a le oumiting el obengterir a remengeteklir a rechad er a Israel me a dirrek er a longedecheduch er a Farao e a Jehovah a milsa ulekrael me a llach e ngii el Moses a uluuchais er a Aron me ngmillekoi aika el tekoi el mora Farao (el ngii ngike el mlo oeak uriul el Farao er ngike el lechiliis er ngii a Moses er a 40 rak er a uchei). (Exo 2:23; 4:10-17) A uriul e a Jehovah a millekoi el kirel a Aron el kmo ng “profet” er a Moses el belkul a kmo, ngdi ua Moses el mle profet er a Dios e mlukrael er ngii, me a Aron me ngkirel oltirakl a ulekrael er a Moses. Ngdirrek el Jehovah a dilu er a Moses el kmo kau a ua “cho mDios el mor a Farao” el belkul a kmo a Jehovah a mla msa klisiich me a llemalt me ngdiak el kirel el medakt er a king er a Ekipten.—Exo 7:1, 2.
July 13-19
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | EXODUS 8-9
“A Kedidai a Rengul el Farao a Dimlak Lodengei el Kmo Ngoltaut er a Moktek er a Dios”
it-2-E 1040-1041
Ngdiak Lekengei el Orrenges
Ngar er a omerellel a Jehovah el mora rechad e ngkmal olecholt er a kllourreng el mechititerir a rechad me a beluu el tir a rredemel a kodall me lolemolem el ngar. (Gen 15:16; 2Pe 3:9) Me a rebebil a kilengei er a kllourreng er a Jehovah e mirruul a tekoi me bo el sebechir el nguu a klechubechub er ngii (Jos 2:8-14; 6:22, 23; 9:3-15), engdi a rekuk bebil a mla lmuut el docherecher a rengrir el bedul a Jehovah me a rechedal. (Dut 2:30-33; Jos 11:19, 20) Me a Jehovah a diak lolekebai er a rechad el tir a diak lekengei el orrenges a uchul me a bades a melekoi er ngii el kmo ng ‘mo docherecher a rengrir’ me a lechub e ngmla “chosimer a uldesuir.” Sel bo lomals er tirke el diak lekengei el orrenges e tia mo olechotel a klou el klisichel me a berkel a ngklel.—Momekesiu er a Exo 4:21; Jn 12:40; Rom 9:14-18.
it-2-E 1181 par. 3-5
Chelebirukel
Me a lmuut kung, a Jehovah a remuul a tekoi me tirke el meruul a chelebirukel a diak lodengei e oltaut er a moktek er ngii. Me alta te omtok er a Dios engdi Dios a merrob er tir me lemukerreu a rechedal el tir oba blakerreng. Ngdirrek el sebechel remuul a omerellir a rumtok er ngii el mo uchul e ngobeketakl a llemeltel. (Rom 3:3-5, 23-26; 8:35-39; Psa 76:10) Tia el uldasu a desa er a Osisechakl 16:4, NW el kmo: “Aike el bek el bla leruul a Jehovah a oltirakl er a moktek er ngii, me a dirrek el ngike el mekngit el kirel a sils er a telemall.”
A ochotel tia el tekoi a desa er sel taem el Jehovah a dilu er a Farao el oeak a Moses me a Aron el kmo bechititerir a resibai el chad er a Israel me lorael. A Dios dimlak lerellii ngika el Merreder er a rechad er a Ekipten el mo mekngit el chad, me nguaisei engdi milecherei me ngmelemolem el ngar. Me a dirrek el tekoi el leriruul a Dios a rirellii a Farao el di ngii el ochotii el kmo ngmekngit e rredemel a kodall. A mle moktek er a Dios a meruul el uaisei a debetik er ngii er a Exodus 9:16 el kmo: “Ngdi kmla mechikau me ke dirk chad el olecholt er kau er a klisichek, me bo le sebechel a chisek el oberk er a beluulchad el rokir.”
Maike el Teruich el Ringel el mlora rechad er a Ekipten me a dirrek el okngemedel a Farao me a resoldau er ngii er a Bekerkard el Daob a ulechotii a klisichel a Jehovah. (Exo 7:14–12:30; Psa 78:43-51; 136:15) Betok el rak er uriul e aike el renged el mle iliuekl er tir a dirk milsaod el kirel me a ngklel a Dios a uleberk er a beluulechad. (Jos 2:10, 11; 1Sa 4:8) Me a lsekum a Jehovah di mle mereched el mekodir a Farao e tia klou el ochotel a klisichel el mlo uchul a kebkall el mo er Ngii me a dirrek el osebelel a Rechedal a dimlak el sebechel el meketmokl.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 878
Eaes
Ngdiak a kmal klemedengei er kid el kmo ngera el bedengel a charm a losaod er ngii aike el kot el omelechesel a bades er a Hebru el kirel ongeua el ringel el mlora rechad er a Ekipten, el ngii a dimlak le bora rechad er a Israel el ngar er a Gosen. (Exo 8:21, 22, 24, 29, 31; Psa 78:45; 105:31) A ʽA·rovʹ a loleiuid er ngii el “gadfly” (JB, NW, Ro), “chermel a lius” (Yg), “eaes” (AS, KJ, RS), “gnats” (AT), me a “dog fly” (LXX).
A tekoi er a merikel el “gadfly” a uldimukl er ngii a kakerous el bedengel a horsefly me a botfly. A redil el horsefly a msibs a budel a charm me a dirrek el chad e nguim a rsechel. A ngisel a botfly a mo ta er a bedengel a baiking el kiei er a chelsel a rechad me a charm. A oumesingd er aike el baiking el kiei er a chelsir a rechad a debetik er aike el mekekeald el beluu. Me a ringel er a eaes a kmal mlo uchul a klou el chelebuul el mora rechad er a Ekipten me a chermir, el ngar chelsel a bebil blekeradel e ngmlo uchul a kodall.
Suobel el Mla er a Babier er a Exodus
8:26, 27—Ngera ma Moses a dilu el kmo a tengetengir a Rechisrael a mo “mellord rar chad ra Egipten”? A betok el kakerous el charm a lulengull el ngar er a Egipten. Ma omesodel el kirel omelenget a mlo melisiich er a ongtil a Moses el kirir a Rechisrael el mo melenget mo er a Jehovah.
July 20-26
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | EXODUS 10-11
“A Moses me a Aron a Ullecholt er a Blekeu”
w09 7/1 24 par. 6
Moukerebai er a Jesus—E Molisechakl el Oba Blekeu
6 Ka molatk er sel blekeu el lulechotii a Moses er a longedecheduch er a Farao, el ngii a merreder el rechad a dimlak di lomes er ngii el ua lomtechei a chelid, e te dirrek el milengull er ngii el ua chelid, el ngelekel a chelid er a sils el Ra. Ngii me ngdirrek el di mle ua tirke el bebil er a Farao er a uchei el milengull er a dilukai el okesiul a medal. A tekingel a Farao a mle llach. Ngmle blkuuk e kedidai a rengul me ngdimlak el soal el orrenges er a rebebil. A Moses el mengkerengel a charm, a mle betok el bo el duum er a medal a Farao, el dimlak lemokedong me a lechub e luluutkeu er ngii. Ngera ngulemlaoch er ngii a Moses? Ngulemlaoch a betok el ringel. E ngera mle soal? Ngmle soal a Farao a lekengei el otebedeterir a rebetok el milliol el sibai er a belual! Me a Moses a mera el uluusbech er a blekeu el mo kutmeklii tia el tekoi!—Ulecherangel 12:3; Hebru 11:27.
it-2-E 436 par. 4
Moses
Usbechall a blekeu me a klaumerang el mo omes er a Farao. Me a Moses me a Aron a mle sebechir el kutmeklii tia el tekoi el loeak a klisichel a Jehovah me a urerel a chedaol reng er ngii. Ka di molatk er a rechedal a kort er a Farao, el king er sel kot mesisiich el renged er seikid el taem. A kedidai a rengul el Farao a belsiochel er a klebkellel el diak a sebechel mekesiur e le leko ngdios, e iliuekl er ngii a rechad er a kelulau, remengeteklel a resoldau, remengkar, me a resibai er ngii. A dirrek el mla er isei a remengeteklel a klechelid el rechad er olai, el tir a mle ngaruchei el omtok er a Moses. Tirka mle ongeru el kot el klou a klisichir er tia el renged. Tirka el rokui a milsebechakl er a Farao el ullab el mora rechelid er a Ekipten. A Moses me a Aron a dimlak di le ta el taem el bora medal a Farao e ngbai mle betok el taem, el sel ta el bora medal a Farao e a rengul a mlengal mo medecherecher e le ngmle soal tirka el sibai a lolemolem el ngar cheungel omengederederel. A uriul er a losubed er a ongeai el ringel, e a Moses me a Aron a mlodik er medal a Farao. E a uriul er sel ongetiu el ringel e ngmlo er tir a tekoi el kmo ngdiak el lluut el melasem el mo omes er a Farao e le sel lebong e te mo mad.—Exo 10:11, 28.
Morriter er a Tekingel a Dios
w95-E 9/1 11 par. 11
Resioning el Omtok er a Klsuul el Chelid
11 Sel taem el rechad er a Israel a dirk mla er a Ekipten e a Jehovah dilu er a Moses me lebora Farao er a ledu el kmo: “Bor a Farao. Ak mla rullii ngii ma re ofiser er ngii el mo medecherecher a rengrir, me bo le meruul a ikal ngar ngii a klisichel el ureor er a delongelir, me bo le sebechiu el ouchais er a re ngelekiu me a re ngelekir a rengelekiu el kmo ak milekera er a kungebelung er a re chad er a Ekipten er ser a kuruul a ngar ngii a klisichel el ureor er a delongelir. Kemiu el rokui bo modengei el kmo ngak a RUBAK.” (Exodus 10:1, 2) A rebekongesenges el chad er a Israel a mouchais er a rengelekir el kirel aike el mesisiich el omerellel a Jehovah. Me a rengelekir a mo ouchais er a rengelekir e tia bo loruul er ngii el mora bek telecheroll. Me a mesisiich el urerel a Jehovah a diak bo lobes a rechad. Me ngdi osisiu, chelecha taem e a ruungalek a ngar ngii a ngerechelir el mousioning el mora rengelekir.—Duteronomi 6:4-7; Osisechakl 22:6.
it-1-E 783 par. 5
Tebedir
Ngoeak a mengasireng el olechotel a klisichel, e a Jehovah kilebkellii a ngklel e ulsebelterir a rechad er a Israel. Me te mle ulekerreu er a chelechol el mla er ongos er a Bekerkard el Daob e a Moses a mle oked er a rengalek el sechal er a Israel er a chelitakl e a ochedal er a Miriam el redil profet a mle oked er a redil el ou tambourine e meloik el mengitakl el mo er tir. (Exo 15:1, 20, 21) Me a rechad er a Israel a kmal cheridang er a recherrouir. Sera letobed er a Ekipten e ngdimlak el kirir el mo chuarm er a rechad me a charm, el diak a bilis el mo oteb er tir. (Exo 11:7) Me alta babier er a Exodus a diak louchais el kmo a Farao a ulebengterir a resoldau er ngii el mora Bekerkard el Daob e mad er sei, engdi a Psalm 136:15 ouchais er kid el kmo a Jehovah a “ulersngii a Farao ma re soldau er ngii.”
July 27–August 2
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | EXODUS 12
“A Baskua a Ngar er Ngii a Belkul el Kirir a Rekristiano”
“Me Ng Di Mo Blechoel el Ungil a Rengmiu”
4 A Jesus a mlad er a Nisan 14, er a 33 C.E. El ngar er a Israel, e a Nisan 14 a mle sils er a deurreng er a omengedaol er a Baskua. Ma bek el rak er tiaikid el sils, e a telungalek a mo dmak el lomengur el menga er a ngelekel a sib, el diak a telemellel. El oeak tiaikid el omeruul, e te melatk er sel belkul a rsechel a ngelekel a sib el ngii a ulelsobel er tirke el kot el ngalek er a Rechad er a Israel er a taem el ngike el anghel er a kodall a milekodeterir a rekot el ngalek er a Rechad er a Egipten er a Nisan 14, er a 1513 B.C.E. (Exodus 12:1-14) A ngelekel a sib er a Baskua a ulemtechei er a Jesus, el ngike lulsaod er ngii a Paulus el kmo: “Me ngmla metenget a Kristus el Ngelekel a sib ra Baskua er kid.” (1 Korinth 5:7) El di ua rsechel a ngelekel a sib er a Baskua, e a mloitel el rsechel a Jesus a mlo uchul a osobel el kirir a rebetok el chad.—Johanes 3:16, 36.
it-2-E 583 par. 6
Baskua
A bebil el tekoi el lurruul er a Baskua a mlo tmaut er a Jesus. A ta er ngii a sel rasech el mla er aike el blai er a Ekipten el ulsebelterir a rekot el ngalek me te dimlak el mad er chimal a anghel. A Paulus a mesaod el kirir a rengellitel el Kristiano el kmo te ongdibel er a kot el ngalek (Heb 12:23), e a Kristus a ngike el olsobel er tir loeak a rsechel. (1Th 1:10; Efe 1:7) Ngdimlak el kirel chelam a chiuesel a ngelekel a sib er a Baskua. Ngmle ulaoch el kmo ngdiak a chiuesel a Jesus el mo chelemuul, e tia tilaut er sel taem er a lemad. (Psa 34:20; Jn 19:36) Me tia el Baskua el lurruul er ngii a Rechijudea el betok el dart el rak a ta er aike el tekoi el Llach er a Moses a kiltmeklii el chungel aike el tekoi el mo duubech er a ngar medad e millutk el bedul a Jesus Kristus el “Ngelekel a Sib er a Dios.”—Heb 10:1; Jn 1:29.
‘Bo Molatk er Tia el Sils’
13 Me ngar er a bek el telecheroll e a rengalek er a Israel a mlosisechakl er a meklou a ultutelel el tekoi el kirel a Baskua. E a ta er ngii a kmo a Jehovah a sebechel el mesebechakl er a rechedal. A rengalek a silubii el kmo ngmera el ngar er ngii a Jehovah el di ngar el Dios, el ngii a omekerreu e mesebechakl er a rechedal. Ngultutii tia el tekoi er sera lomekerreu er a rekot el ngelekir a rechad er a Israel el sechal er sel ongetruich el ringel el mlo er a beluu er a Ekipten.
14 A Rekristiano el oungalek a diak el bek el rak el ouchais er a rengelekir er a cheldecheduch el kirel a Baskua. Engdi kemiu, kom olisechakl er a rengelekiu er tia el suobel el kirel a Baskua el kmo a Dios a mesebechakl er a rechedal? A rengelekiu te ungil el medengei el kmo kom mui el oumerang el kmo a Dios a dirk melemolem el mesebechakl er a rechedal er chelechang? (Psa. 27:11; Isa. 12:2) Kom olisechakl er tir er tia el tekoi er a taem el mungil el chadecheduch me a lechub e ngdi sel taem el mollach er tir? Tia el suobel a kmal sebechel el ngosuir a telungalek er kau el mo mui el oumerang er a Jehovah.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 582 par. 2
Baskua
Aike el Teruich el Ringel el mlora Ekipten a mle blals el mora rechelid er a Ekipten el tokubets sel ongeteruich el ringel el ngii a kodellel a kot el ngalek. (Exo 12:12) A sechal el sib a chedaol el charm er a chedrir el Ra, me sera longesbereber a rsechel er a chesmerir e ngkmal mle klou el otuub er osengir a rechad er a Ekipten. E a sechal kerbou me ngdirrek el mle chedaol me a kodellel a ketengel a rokui el kerbou a klou el otuub el mora chedrir el Osiris. Me a Farao a luleldanges er ngii el kmo ngngelekel a Ra. Me a kodellel a ketengel a Farao el sechal a ochotii el kmo a Farao me a Ra a kmal diak a klisichir.
it-1-E 504 par. 1
Meklou el Ongdibel
A ungil el telengtengil aika el “ongdibel” a kmo sel temel e ngdiak a chad el mo meruul a ureor. El uai tiang, sel kot me a ongeuid el sils er a Diak Omkukel Blauang a mle chedaol el “ongdibel” el Jehovah a millekoi el kirel el kmo: “Ng diak komoruul a ureor er a ikel sils, ngdi subed cho moruul a keliu.” (Exo 12:15, 16) Me nguaisei engdi a temel aika el “chedaol sils” e a reprist a mle mechesang el meruul a tenget el mora Jehovah (Lev 23:37, 38), engdi aika dimlak le temellii a llach el kirel omeruul el ureor. Aika sils a dimlak el temir el milil e ngbai mle taem el mo uchul a klungiolir er a klereng. Ngar er a temel a Ulengull el sils e a rechad a mlo kldibel el kirel omengull me a ulekrael. Te dirrek el millai a osisechakl er a omengiuel me a omesodel a Tekingel a Dios el ua blo lurruul er ngii er a blil ongdibel er a uriul. (Rel 15:21) Me a leuaisei alta rechad a dimlak loruul a ureor er a temel a Ulengull el sils me aike el “chedaol sils” engdi te milengoit a temir el meluluuch e melebedebek el kirel Ngike el Ulemeob me a moktek er ngii.