Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
June 1-7
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 44-45
“A Josef a Ousubes er a Rubekul”
w15-E 5/1 14-15
“Ng Diak el Sebechek el Mor a Deruchellel a Dios”
Me a Josef a rirellii a bedeklel. Ngdilu er a rechedal me te moltoir er tir, e mengelebus er tir, e oltelechakl er tir el kmo te ngiluu a kob. Me sera lebetik er ngii er a bekengel a Benjamin e te mlengai el rokui el mora medal a Josef. Me chelecha ngtechellel a Josef el mo mesa mera el ngar er a rengrir. Me a Juda a ulemtechei er tir el mengedecheduch. Ngullengit a klechubechub e dirrek el dilu el kmo, tir el 11 bo le mesiungel. Me nguaisei engdi a Josef a dilu el kmo ngdi ta el Benjamin a mo kiei el sibai er a Ekipten e tir rokui a merael.—Genesis 44:2-17.
Me a Juda milengeluch er a Josef el kmo: “Ngii a di ngii el ta ku el ngelekel a delal el medechel, ma demal a kmal betik a rengul er ngii.” Aika el tekoi a locha kmal rirtechii a rengul a Josef, e le ngii a mle kot el klou el ngelekel a Rahel el Jakob a mle betik a rengul er ngii el mlad er a lomechell er a Benjamin. Me a Josef a di mle ua demal el kmal millebedebek aike el taem er a lechad a delal. Aika el tekoi a locha uchul me a Josef a kmal mle betik a rengul er a Benjamin.—Genesis 35:18-20; 44:20.
Me a Juda kmal lullengit er a Josef me lak longelebus er a Benjamin. Ngmillekoi el kmo le bo loltechil a Benjamin. E dilu el kmo: “Ng mekera kluut el mor a demak a lak lobengkek ngiil buik? Ng meringel er ngak el mo omes er a demak el chuarm er a klengiterreng.” (Genesis 44:18-34) A blekerdelel a Juda ulechotii el kmo ngmla mengodech. Ngika dimlak di lolecholt er a bulterreng e ngdirrek el ulechotii a ungil blekerdelel el dimlak di lolatk er a di ngii e chubechubechad.
A Josef a dimlak el sebechel lorekedii a rengul. Ngmocha kirel louchais aika el meketeketa el ngar er a rengul. Ngdilu er a resibai me lorael e ngii a kmal mlo klou a ngerel lemangel me a rechad er a blil a Farao el rokui a rirengesii. Ngouchisa er tir el kmo: “Ngak a Josef.” Me te kmal mlo mechas a rengrir, e ngii a milechulleterir e uluusubes er tir er aike rokui el leriruul el mo er ngii. (Genesis 45:1-15) Me a Josef a uluukerebai er a blekerdelel a Jehovah el kltmokl el ousubes. (Psalm 86:5) Kid kede olecholt er a osisiu el blekeradel?
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 813
Mesodel a Bail
Ngtekoi el blechoel loruul er ngii a Rechijudea me a dirrek rechad er a beluu er ongos el olechotel a klengiterreng, el tokubets sel taem el lerrenges el kmo a kmeed el chederir a mla mad. Oumesingd el taem e te di sodelii a telkib er a bail el mo chemolt a ulul a chad el diak el bail rokir me ngdirk sebechir lmuut el moubail er ngii.
A kot el taem el Biblia mesaod er tia el blekeradel a sel taem el kot el klou el ngelekel a Jakob er a Ruben a dimlak lebetik er a Josef er a chelsel a chido. Ngtiltengii a bilel e dilu el kmo: “A buik a diak le ngar sei! Ak mo mekerang?” Me a Ruben el kot el klou a mle medengei el kmo a klengar er a ochellel a mlara cheroel a chimal. A Jakob er a bo lodengei el kmo a ngelekel a mla mad me ngdirrek el tiltengii a bilel e mlo oubail a bek (Gen 37:29, 30, 34), me a rubekul a Josef er a lengar er a Ekipten me te dirrek el silodel a bilir lolechotel a kngtil a rengrir el kirel a Benjamin er a lemotelechakl el merechorech.—Gen 44:13.
Ngdi Dimlak a Uchul e Mluketui
15 Ngera sebechel el ngosukid me ngdiak demeeleb er a cheluached el bedul tirke el ouketui er kid el di diak a ungil el luchul? Ngdiak dobes el kmo tirke el kot el cherroued a Satan ma remengelengalek el reng. (Efesus 6:12) Alta a rebebil er a rechad a medengei e durengrir el oldechelakl er kid, ngdi a rebetok er tirke el omtok er a rechedal a Dios a meruul el uaisei e loeak a telitur er tir ma lechub a rechad a ulemulak er tir. (Daniel 6:4-16; 1 Timoteus 1:12, 13) A Jehovah a kmal soal a “rokui el chad” a lebo er ngii a techellir el “mosobel e bo lodengelii a klemerang.” (1 Timoteus 2:4) Nguaisei, a rebebil el mle omtok er kid a odam er kid el Kristiano er a chelechang e le tir el ulemes a ungil el omerelled. (1 Petrus 2:12) Ma lmuut el tang, e ngsebeched el ngar er ngii a de subii er a kerebil a ngelekel a Jakob el Josef. Alta a Josef a kmal mlo chuarm e le rubekul el ngelekel a demal a uchul, ngdi ngdimlak lebo lekesib a rengul er tir. E le ngera me ngdiak? E le ngulemtab el kmo a chimal a Jehovah a mla er tia el tekoi, el mengedechuul a tekoi me bo luchul e a moktek er ngii a mo tmaut. (Genesis 45:4-8) A Jehovah a dirrek el sebechel el remuul a ngii di el ngera el diak lemelemalt el ongarm el dosiuekl el mo uchul a odanges el kirel a ngklel.—1 Petrus 4:16.
June 8-14
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 46-47
“A Kall er a Taem er a Bosech”
w87-E 5/1 15 par. 2
Osebelel a Klengar er a Taem er a Bosech
2 Aike el euid el rak er a kekuii a mla mo merek e ngii a omechelang a bosech el ua dilu a Jehovah, el diak di lengar er a beluu er a Ekipten e ngdirrek el “mlor a rokui el beluu.” Me a lomechela klengerenger er a beluu er a Ekipten e a rechad a longelang el mora Farao el olengit a kall, me ngdilu er tir el kmo: “Bor a Josef e bor a ikel ledu er kemiu.” Me a Josef ulelterau a grain el mo lmuut er a le dikea ududir. E mocha kongei a chermir el techil a kall. Sera bo lak a ngera er tir e te mlora Josef e kmo: “Momechar er kemam ma chetemam el techil a kall. Aki mo sibil a Farao, e ngii a mo ouklalo a chetemam.” Me a Josef a milechar a rokui el chutem er a Ekipten el kirel a Farao.—Genesis 41:53-57; 47:13-20.
kr-E 234-235 par. 11-12
11 Ildois. A beluulechad a chuarm er a bosech er a kall er a klereng. A Biblia mengelechel el kmo: “A taem a mermang el sel bo kuldurokl er a bosech el mer a beluu. A re chad a mo songerenger e ngdi diak le klengerenger er a kall, e mo meched a rengrir e ngdi diak le chederreng er a ralm. Te mo songerenger er a klumech el ngar a RUBAK el mei. A ika tekingek, ngak el Rubak el DIOS.” (Amos 8:11) A rechedal a Rengedel a Dios te dirrek el chuarm er tia el bosech? A Jehovah a uluuchais el kirel a klekakerous er a rechedal me a recherrouel el kmo: “Tirkel mengull el meluluuch er ngak e olengesenges er ngak a mo betok a kelir ma imelir, e kemiu a mo songerenger e meched a rengmiu. Ng mo ungil a rengrir, e kemiu a mo merur.” (Isa. 65:13) Ke mla mes aika el tekoi el tmaut?
12 A kall er a klereng a omaoch el ua omoachel. Aika el babilenged a mengai a uchetemel er a Biblia me a audio recording, video, miting, meklou el ongdibel, me aike el tuobed er a website er kid a omaoch el ua omoachel, e melisiich er kid er a chelsel a beluulechad el chuarm er a bosech er a kall er a klereng. (Ese. 47:1-12; Joel 3:18) Kau ngdiak sal dmeu a rengum el omes er a otutel a ildois er a kall er a klereng el Jehovah a tilbir el mo meskau? Kau ke kerekikl el mo omengur er a tebelel a Jehovah er a klereng er a bek el taem?
Morriter er a Tekingel a Dios
(Genesis 46:4, NW) Ak mo obengkem el mora Ekipten, e ngak a mo ngoikau el mei me a Josef a mo omor chimal er a medam sel cho mad.
it-1-E 220 par. 1
Omeruul me a Blekeradel
Omor el chim er a medal a mla mad el chad. A Jehovah a dilu er a Jakob el kmo “a Josef a mo omor chimal er a medam sel cho mad” (Gen 46:4), el ngii a tekoi el leblechoel el meruul er ngii ngike el kot ngalek. Me a mle belkul a tekingel a Jehovah a kmo a Jakob a mo nguu a deruchellel a kot el ngalek el msa Josef.—1Kr 5:2.
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 7:14
a ildisir a rokui el chad a mle 75: Me a Stefanus a locha dimlak lolekoi loltirakl aike el bades er a Hebru er a losaod a ildisir a rengar er a telungalek er a Jakob el mlora Ekipten el kmo te 75. Me tia lochur a diak debetik er ngii er aike el bades er a Hebru el lulluches a rechad er a Masoretes. A Gen 46:26 a melekoi el kmo: “A uldekial a ildisir tirkel kmal meral uldidellel a rsechel a Jakob el mlor a Ekipten a mle 66, el diak luldimukl er a re becherir a re ngelekel sechal.” Me a 27 el kekerei el bades a melemolem el kmo: “Te mlo 70 a ildisir el ngar a telungalek er a Jakob el mlar sei.” Ngar tiang e te omechur er a ildisir el ngar er a kakerous el rolel. A kot, e ngdi ulemechur a uldidellel a rsechel a Jakob e a ongeru e ngulemechur er a ildisir el rokui. Kede dirrek el metik er a ildisir a uldidellel a rsechel a Jakob el kmo te “70” el ngar er a Exo 1:5 me a Dut 10:22. Me a Stefanus a meskid a kuk ta er a ochur el uldimukl er ngii a lmuut el bebil chedal a Jakob. A rebebil a melekoi el kmo tia el ochur a uldimukl er ngii a rengelekel a Josef el sechal er a Manase me a Efraim me a rengelekir el sechal, el ua losaod er ngii er a Gen 46:20 er a Septuagint. E a rekuk bebil a melekoi el kmo tia uldimukl er a rebecherir a rengelekel a Jakob, el tir a dimlak luldimukl er a ildisir tirke el ngar er a Gen 46:26. Me a “75” a locha ildisir el rokui. Tia lochur a locha mengai er a kapi er aike el bades er a Hebru el luluusbech er a taem er a rekot el Kristiano. Me a rechellimosk medengei el kmo tia el ochur el “75” a ngar er a Gen 46:27 me a Exo 1:5 er a Septuagint. Me a lmuut kung, ngar er a chelsel aike rak er a 1900 e te miltik a teblo el iluil el babier el tekoi er a Hebru el lolecholt er a Exo 1:5 el ousbech er a ochur el “75.” Me a ochur losaod er ngii a Stefanus a locha mengai er aika el babier er a irechar. Me nguaisei, el alta ngdiak dodengei el kmo ngiluu tia el ochur er ker engdi a Stefanus a locha kuk mle ngodech a rolel a lomechur er a ildisir.
June 15-21
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | GENESIS 48-50
“A Remechudelang a Betok a Ungil el Sebechir Louchais”
it-1-E 1246 par. 8
Jakob
A uchei er a lemad a Jakob e ngulemekngeltengat er a rengelekel a Josef e ngiluu a Efraim el mo ruchei er a Manase loltirakl er a soal a Jehovah. E a Josef a ngiluu a blingelel a kot el ngalek me ngmlo eru el chachisois a dikesel me a Jakob a dilu er ngii el kmo: “Ng di kau ak beskau a Sikem, el mlengilt el chutem el sel kngiluu er a re Amorait er a kuumekemad el oba saider ma balech.” (Gen 48:1-22; 1Kr 5:1) A Jakob el milecherar a chutem er a rengelekel a Hamor el ngar bita er a beluu er a Sikem (Gen 33:19, 20), me a telbilel el mora Josef a mle olechotel a klaumerang er ngii e le tekingel a mle ulaoch el kmo, a ruldidellel a rsechel a mo nguu a beluu er a Kanaan. Me a blingelel a Efraim me a Manase a mle uldimukl er a eru el chachisois el blingelel a Josef.
it-2-E 206 par. 1
Uriul Sils
A ulaoch el luluuchais er ngii a Jakob er a uchei er a lemad. A Jakob a dilu er a rengelekel el kmo, “Be mkldibel e kuuchais er kemiu el kmo ng ngera mo dubech er kemiu er a ngar medad el klebesei” me a lechub “aika el merael mei el sils” (AT), me a belkul a tekingel a kmo a ngar medad el taem a ulochel a mo tmaut. (Gen 49:1) A eru el dart er rak er a uchei, e a Jehovah dilu er a demal a Jakob er a Abram (Abraham) el kmo a ruldidellel a rsechel a mo blengedakl el 400 el rak. (Gen 15:13) Me a leuaisei e a “ngar medad el klebesei” el losaod er ngii a Jakob a melutk el kirel a ulebengelel aika el 400 el rak. A ta er a otutel tia el ulaoch el mo tmaut er uriul a melutk er a “Israel ra Dios.”—Gal 6:16, BT; Rom 9:6.
A Remechudelang—A Uchul a Klengeltengat el Mo er a Rengeasek
10 A remechuodel a dirrek el sebechir el mo ungil el kerebai el mo er a rekldemir er a klaumerang. A ngelekel a Jakob, el Josef er a lechudelang, e ngrirellii a kekerei el tekoi er a klaumerang el dirk ngar er ngii a klisichel er a klengar er a rebetok el milliol el chad el mlo chad er a uriul er ngii. Sera le 110 a rekil e ng “mellekoi er tir era chiuesel,” el belkul a kmo a letobed er a beluu er a Ekipten a Rechad er a Israel, e te mo ngmai a chiuesel el merael. (Hebru 11:22; Genesis 50:25) Tia el tekingel a mlo uchul a omelatk el mo er a Rechad er a Israel er a lesibai el betok el rak er a uriul er a kodellel a Josef, e ulterekeklii el kmo te mo mengubet er a ta er a klebesei.
Morriter er a Tekingel a Dios
Te Ngeltengat Tirke el Mengebkall er a Dios
4 Uchei er a bo lsiseb er a Beluu er a Nglat, e a rechad er a Kebliil er a Gad er a Israel a ullengit me bo lsebechir el mo kiei er a beluu el ungil el kirel a kerebou el ngar er a ongos er a Jordan. (Ulecherangel 32:1-5) A bo lekiei er isei a belkul a kmo te mo chelebangel a meringel el omelsemai. Aike el klebliil el ngar er a ngeberdel a Jordan a ousbech er a Dellas el Jordan el ua lomekerreu er tir—el melenget er a urrurt er a resoldau el me soiseb er a belurir. (Josua 3:13-17) Nguaisei, a losaod er aike el renged el ngar er a ongos er a Jordan, e a The Historical Geography of the Holy Land, el lulluches er ngii a George Adam Smith, a dmu el kmo: “Aike el beluu a moded e oberberk, e diak a kora ngera el tengetengel, el ngar er a klou el ked er a Arabia. Me seikid e ngdi telebiob ma resongerenger el chad ma delebechel er tir a bek el rak el be lsiseb er ngii el osiik a kelel a cheremir.”
5 A kebliil er a Gad ngmo mekerang a bo lechebangel er a choua itia el klou el orimel? A betok el dart el rak er a uchei, er a lemedkung e lolekoi a ulaoch, e a demerir er a irechar el Jakob a ulemlaoch el kmo: “A Gad a mo modechelakl rar delebechel merechorech, ngdi ngmo oldechelakl el mo oltoir er tir.” (Genesis 49:19) A kot el osenged, e aika el tekoi a kora mo uchul a chelebuul. Engdi, a mera er ngii, aike el tekoi a bai mellach er a rechad er a Gad el mo oldechelakl er tir. A Jakob a ulterekeklii el kmo a lsekum te mo oldechelakl, e a redelebechel el merechorech a mo medakt e chemiis, e a rechad er a Gad a mo oltoir er tir.
it-1-E 289 par. 2
Benjamin
A uchei er a lemad a Jakob e ngulemlaoch el kirel a ruldidellel a rsechel a Benjamin el kmo te mo meduch el lokoad. Ngdilu el kmo: “A Benjamin a lbolb el omekoad; a le tutau e ng menga ulekodellel; e a le kebesengei e ng dirk merous a ikel luldechem.” (Gen 49:27) A rechedal a Benjamin er a mekemad a mle chad er a balech el dul di omalech erebita el chimorir el olab a medal a balech me a bad el “omalech er a chui e diak leiit er ngii.” (Men 20:16; 1Kr 12:2) A Ehud el mle klasekl e ta er a mengeteklel a beluu el milekodir a King Eglon a mle chad er a kebliil er a Benjamin. (Men 3:15-21) Dirrek molatk el kmo a bo “le tutau” er a klebliil er a Benjamin el ngar er a renged er a Israel, el alta ngta er aike el “kot el kekerel klebliil” engdi tilobed er ngii a kot el king er a Israel el Saul el ngelekel a Kis el mle mesisiich el chad er a mekemad el uluumekemad er a rechad er a Filistia. (1Sa 9:15-17, 21) Me a bo “le kebesengei” e a rechad er a Israel a di dimlak lodengei e a Kuin Esther me a Mordekai el mle ongeru el merreder a ulsebelterir a rechad er a Israel me te dimlak lengemed er a omengederederel a Renged er a Persia, e tirka dirrek el mle chedal a kebliil er a Benjamin.—Est 2:5-7.
June 22-28
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | EXODUS 1-3
“Ak Mo Ngii Di el Ngerang Me Kutaut a Moktek er Ngak”
Mkebkellii a Ngklel a Jehovah
4 Monguiu er a Exodus 3:10-15. Sera bo el 80 a rekil a Moses e a Dios a dilu er ngii el kmo: “Ak uderchau . . . el mo melai er a re chedak el Israel el oltobed er tir er a Ekipten.” Me a Moses a uleker er a Jehovah el kmo: ‘A lsekum a rechad er a Israel a oker er ngak el kmo ngtecha ngklem, e ak mo dmu el kmo ngerang?’ A rechedal a Dios a meketeketang er a bo lodengelii a ngklel a Dios, me ngera uchul me a Moses a uleker er tia el ker? Ngmle soal el mo medengei a lmuut el betok el kirel a blekerdelel ngika el Jehovah el Dios. Ngdirrek el mle soal a rechad er a Israel a bo loumerang el kmo a Jehovah a mo olsobel er tir, e le tirkang a mle meketeket el lesibai me nglocha mle meringel er tir el mo oumerang el kmo a Jehovah a sebechel el olsobel er tir. E a rebebil er tir a dirrek el milengull a chelid er a Ekipten!—Ese. 20:7, 8.
(Exodus 3:14, NW) Me a Dios a dula er a Moses el kmo, “Ak Mo Ngii Di el Ngerang Me Kutaut a Moktek er Ngak.” E dilechelii el kmo: “Tiakid a kirem el mo dulii el mo er a rechad er a Israel el kmo, ‘ngike el dilu el kmo, Ak Mo Ngii Di el Ngerang a ulderchak el mei er kemiu.’”
A Ngklel a Dios el Ngar er Aike el Bades el Tekoi er a Hebru
Ngera belkul tia el ngakl el Jehovah? A ngakl el Jehovah a mlengai er a tekoi er a Hebru el belkul a kmo “ngike el omekdubech.” Me a Resioning er a Jehovah a kongei el kmo a ngklel a Dios a belkul a kmo “Ngike el Uchul e Omekdubech.” A rechellimosk a kakerous a uldesuir el kirel tia el ngakl me a uchul e ngdiak el kired el melekoi el kmo ngdi tiakid a belkul a ngklel a Dios. Nguaisei engdi tiaikid el belkul a ngklel a Dios a kmal ungil smodii a deruchellel a Jehovah el Ngike el Ulemeob a rokui el tekoi e dirrek el Ngike el Oltaut a moktek er ngii. Me a Dios a dimlak di lomeob er a eanged me a chutem me a dirrek el rechad me a rechanghel, ngdirrek el oltaut er a moktek er ngii.
Me a leuaisei, a belkul a ngakl el Jehovah a diak di el sel tekoi el llechukl er a Exodus 3:14 el kmo: “Ngak a Ngak” me a lechub “Ak Mo Ngii Di el Ngerang Me Kutaut a Moktek er Ngak.” (NW) Aika el tekoi a diak el mera el olecholt er a belkul a ngklel a Dios e ngbai olecholt a blekerdelel. Tiang a belkul a kmo ngii ngike el uchul e omekdubech me lemotaut a moktek er ngii. Alta e a ngklel a Jehovah a uldimukl er tia el uldasu, engdi ngdiak di el seikid a belkul. Ngdirrek el belkul a kmo, ngsebechel el remuul a ngii di el ngerang me lemotaut a uldesuel.
Morriter er a Tekingel a Dios
g04-E 4/8 6 par. 5
A Moses Ngmle Mera el Chad me a Lechub e Ngdelbochel?
Ngmeringel er kid oumerang el kmo ngsebechel a ngelekel a Farao el redil el merodel er a ngalek? Ngdiak e le doltirakl osisecheklel a klechelid er a rechad er a Ekipten e a chad a kirel meruul a ungil el mora rebebil a lsekum e ngsoal soiseb er a eanged. A Joyce Tyldesley el ta er a hakase el mengiis a chutem a melekoi el kmo: “A redil er a Ekipten a mla er ngii a llemeltir el di ua resechal. Ngmla er ngii a klisichir er a tekoi me a . . . redil a mle sebechir el merodel er a rengalek.” A ta el babier er omerodel er a irechar a ouchais el kirel a redil er a Ekipten el merrodel er a resibai er ngii. Me a The Anchor Bible Dictionary a mesaod el kirel a delal a Moses el lengiluu el mo omtut er ngii el kmo: “A delal a Moses el lulemdoud er ngii e ngomtut er a Moses a oltirakl er a siukang er a rechad er a Mesapotamia sel lorodel er a rengalek.”
Suobel el Mla er a Babier er a Exodus
3:1—Ngmle ua ngera el priist a Jethro? Sera taem er a rechedam er a irechar e a bedul a telungalek a milsiou el ua lepriist er a telungalek er ngii. Me seikid e a Jethro a mle bedul a klebliil er a rechad er a Midia. E le rechad er a Midia a uldidellel a rsechel a Abraham er a Keturah, me te mla er ngii a klaodengei er tir er a omengull el mo er a Jehovah.—Genesis 25:1, 2.
June 29–July 5
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | EXODUS 4-5
“Ak Mo Ngosukau el Mengedecheduch”
w10-E 10/15 13-14
Nguangera Uldesuel a Jehovah el Kirel a chad el Omesebosech a Tekoi?
“Ngbetok a kulengesonges er ngii.” Ke locha omdasu el kmo ngdiak el sebechem el mo omerk er a klumech. A rebebil blak a rengrir el mesiungel a Jehovah er a taem er a Biblia me te dirrek el ulemdasu el kmo ngdiak el sebechir el remuul a ngerachel el Jehovah a milsterir el ua Moses. Sel taem el Jehovah a milsang a ileakl el ngerachel e ngdilu el kmo: “Mousubes e RUBAK, ele ngak a diak kungil el mengedecheduch er a seked, ma ka bla bo kmeduch er ser cho bo mongedecheduch er ngak el mer chelechang e RUBAK. Ngak a kmal metitur el mengedecheduch, ak meoud e kokong.” Me alta Jehovah a millasem el ulterekokl er a rengul engdi ngii a dilu el kmo: “RUBAK, ak ulengit me moderchii a kuk tar a chad el ngikel soam a le bong.” (Exo. 4:10-13) Me ngmilekera Jehovah?
Kau Ngsebechem el Omes er a “Dios el Ngikel Diak Le Moues”?
5 Me a uchei er a lluut el mo er a Ekipten a Moses, e a Dios a ullisechakl er ngii er a klou a ultutelel el suobel. A Moses a milsaod er tia el suobel el ngar er a babier er a Job el kmo: “Omeluu er a Rubak a llomeserreng.” (Job 28:28) A Jehovah a mle soal a Moses a bo lemellomes a rengul e bo loluu er ngii me ngulemekesiu er a klisichel el mo er a klisichir a redi chad. Me nguleker el kmo: “Ng techa msa ngerel a chad? E techa rullii el mo mechad ma lechub e ng bengong? Ng techa msa osengel ma lechub e ng rullii el mo meiko? Ng ngak el RUBAK.”—Exo. 4:11.
6 Me ngerang silubii a Moses? Ngmlo medengei el kmo a Jehovah a oldurech er ngii, me ngdiak el kirel el mo medakt. Me a Dios a mo smisichii me ngmo sebechel el ouchais a klemechel el mo er a Farao. E tiang a dimlak el ketengir a remesiungel a Jehovah el mo chelebangel a kdekudel el blekeradel el ngar er a Ekipten. A Moses a locha mlo melatk er a taem el Jehovah a ulemekerreu er ngii, Abraham me a Josef er tirke el mle Farao er a uchei. Me a Farao a dimlak a klisichel er a Jehovah. (Gen. 12:17-19; 41:14, 39-41; Exo. 1:22–2:10) A Moses a mle sebechel el omes er a “Dios el ngikel diak le moues” me nguleba blekeu el mo ouchais er a Farao a rokui el tekingel a Jehovah.
w10-E 10/15 14
Nguangera Uldesuel a Jehovah el Kirel a chad el Omesebosech a Tekoi?
A Jehovah a dimlak el olutii a ngerachel er a Moses. Me nguaisei a Jehovah milsa Aron el mo olengeseu er ngii el kutmeklii a ngerechelel. (Exo. 4:14-17) Me aike el oeak uriul er rak, e a Jehovah a ulebengkel a Moses e ngilsuir er a ngii di el tekoi lousbech el mo kutmeklii a ngerechelel. Chelecha el taem, e ngsebechel mo ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a mo ousbech er a rekldemem el Kristiano el mo ngosukau el kutmeklii omesiungem. E a ngarbab er ngii, a Tekingel a Dios a melisiich er kid el kmo a Jehovah a mo meskid a duch el mo kutmeklii tia lureor el bla lebeskid.—2 Ko. 3:5.
Morriter er a Tekingel a Dios
w04-E 3/15 28 par. 4
A Ker el Mla er a Remenguiu
Ngkora ngodech a oderengesed er a tekingel a Sipora el “ke bechik er a rasech.” Ngera mle belkul a tekingel? A Sipora el mle kongei el moltirakl er tia el telbiil el kirel a botk a ulechotii el kmo ngkongei el mo ngar er a telbiil el obengkel a Jehovah. Me a Llach er a Telbiil el Jehovah a kiltmeklii el obengterir a rechad er a Israel a ochotii el kmo, a chad el ngar er a telbiil el obengkel a Jehovah a sebechel mokesiu el uai tiang, a Jehovah a bechiil el sechal e ngike ta er a chedal a telbiil a bechiil el redil. (Jeremia 31:32) Me a Sipora er a lolekoi el mora Jehovah el oeak anghel er ngii el kmo, “ke bechik er a rasech” a ullecholt el kmo ngkongei er a telbiil el obengkel a Jehovah. Me ngar tia el telbiil er a botk, e ngii a ua lebechiil el redil e a Jehovah a ngike el bechiil el sechal. Me nguaisei, a Sipora el di mle mereched el moltirakl a llach er a telbiil er a botk a uchul me ngulsebelii a klengar er a ngelekel.
it-2-E 12 par. 5
Jehovah
A tekoi el bo “dodengelii,” a diak di le belkul a kmo kede mo medengelii a ngklel a chad e medengei el kmo ngar. A kebelung el Nabal a mle medengelii a ngklel a David engdi ngdirk uleker el kmo “Ng techa David?” el mle belkul a tekingel a kmo “Ngera belkul chad a David?” (1Sa 25:9-11; momekesiu er a 2Sa 8:13.) Me a Farao me ngdirrek el dilu er a Moses el kmo: “Ng techa RUBAK? Ngera uchul me ng kirek el orrenges er ngii e mechititerir a re chad er a Israel me te merael? Ng diak kudengelii a RUBAK; ng kmal diak bo kbechititerir a re chad er a Israel me lorael.” (Exo 5:1, 2) Me a mle belkul a tekingel a Farao a kmo ngdiak lodengelii el kmo a Jehovah a di ta el mera el Dios, el ngii a ngar ngii a klisichel er a king er a Ekipten me a belual, el ngii a mo oltaut a tekingel lullekoi a Moses me a Aron. Me chelechang e a Farao me a rokui el chad er a Ekipten me a rechad er a Israel a mo medengelii a mera el belkul a ngklel a Dios me a blekerdelel. Me ngdi ua lulechotii er a Moses, a Jehovah mo otutii a moktek er ngii el kirel a rechad er a Israel, e mo olsobel er tir, e mo mesterir a Beluu er a Nglat, me bo lotutii a Telbilel el obengterir a ruchelir. Ngoeak tiang e te mo medengei a belkul a tekingel a Dios er a ledu el kmo: “Kom mo medengei el kmo ngak a RUBAK el Dios er kemiu.”—Exo 6:4-8.