Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
© 2023 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
NOVEMBER 6-12
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOB 13-14
“A Lsekum Ng Mad a Chad, e Ng Sebechel Lmuut el Mo Chad?”
w99 10/15 3 par. 1-3
Omelasem el Mengemanget er a Klengar
MO LMUUT er chelecha el taem me a rebetok a kongei el kmo a klengar a kmal kedeb, e tia el tekoi a milluches er a bekord el 3,500 el rak er a mla me mong. A rechad a diak lungil a rengrir el di chormii a klengar el telkib el taem e mo chuodel e mad. Sei a uchul me a reksi a mui er omelasem el mengemanget er a klengar.
Sera taem er a Job e a rechad er a Ekipten a milenga ngisel a charm el ngii a leko ngstob er tir me te diak bo lechuodel. A ta er a klou a ultutelel luchul me te mle experiment a osiik er a kar el sebechel komengetii a klengar. A rechad el mirruul aika el experiment uluumerang el kmo a kolt el rechad a di tir el meruul a meskid a diak el lengemed el klengar me a dirrek el sel donga kall el ngar er a kolt el belatong e ngkomengetii a klengar er kid. A rechad er a Sina er a irechar loumerang er a Tao uluumerang el kmo ngoeak a meditation, ileakl el bedengel a douteliil, me a diet e ngsebeched el ngodechii a chelsel a bedenged e nguu a diak lengemed el klengar.
A Juan Ponce de León er a Spain a lodengelii a rechad el kmo ngmirrael a beluu losiik er a madedok el rulleterir a rechad el mo ngeasek. E a ta el chad el mle toktang er a chelsel aike el rak er a 1700 a dilu el ngar er a book er ngii el Hermippus Redivivus el kmo a remekekerei el chad el dirkak a ta el bo loilil lotungeterir er a chelsel a kekerei el delemerab er a ongedei el mora ongeim el buil e lotuu a telrir er a chelsel a butiliang el bo lousbech el meruul a potion el mengemanget a klengar. Me nguaisei, ngdiak a ta er aika el tekoi el oureor.
w15 4/15 32 par. 1-2
Ngsebechel a Kerrekar el Mla Metuk el Lmuut el Duubech?
SEL domekesiu er a kerrekar el olib el mora cedar er a Lebanon e ngua lak el ngerang. Engdi a kerrekar el olib a kmal sebechel el melemolem el diak el mekesakl er a chelsel a kakerous el blekeradel. A bebil er ngii a lolekoi el kmo ngbekord el 1,000 el rak a meklungel. Meklou el risel a uchul me ngsebechel el lmuut el meloseb sel lemetemall a chelechedal. A lak el mad a risel e ngsebechel lmuut el duubech.
A Job a kmal mle ulterekokl a rengul el kmo a lemad e ngsebechel el lmuut el mo chad. (Job 14:13-15, NW) Ngika uluusbech er a kerrekar, el locha kerrekar el olib el mesaod er a uchul me ngulterekokl a rengul el kmo a Dios a sebechel lokisii er a kodall. Ngdilu el kmo: “Ng ngar ngii omelatk el kirel a kerrekar el mla metuk el mer iou.” Sel lemetengel a chull er a uriul er a klou el kansoki e a debsel a kerrekar el olib a sebechel lmuut el meloseb el “ua dirk dilubech el dellomel.”—Job 14:7-9.
w11 3/1 22 par. 5
“Ngkersos a Rengum”
Ngar ngii a desuubii el kirel a Jehovah er a tekingel a Job: Jehovah kmal soal lomereked er ngii er tirke el ua Job, el mecherei me ngomekrael er tir, e kongei er ngii me ngomeob er tir el mo chad el lodeuir a rengul. (Isaia 64:8) Ngika mengreos er a reblak a rengrir el mesiungel. ‘Ngkersos a rengul’ el mo olekiis er a reblak a rengrir el mesiungel el mla mad. A ta el chellimosk a kmo tia el tekoi er a Hebru a “mesaod er sel kot el mesisiich el reng er a chad el mo meruul er a tekoi.” Nguaisei a Jehovah kmal diak lobes er a remesiungel e dirrek el urungulel el soal lolekiis er tir er a kodall.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1 191
Chab
A chab a dirrek el luluusbech er ngii lomtechei a tekoi el diak a ultutelel, el ua Abraham el millekoi er a Jehovah el kmo, “Ngak a di hokori e chebechab.” (Gen 18:27, NW; dirrek el momes er a Isa 44:20; Job 30:19, NW.) E a Job a dilu el kmo a tekingir tirke el leko te mlo mengelaod er ngii a “di ua chab el diak a ultutelel.”—Job 13:12.
NOVEMBER 13-19
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOB 15-17
“Elifas Ochotii a Rolel e Ngdiak Dongelaod er a Rechad”
w05 9/15 26 par. 4-5
Oltngakl a Mekngit el Uldasu!
Ngar aike el kldei el cheldechedechal a Elifas e ngua lullekoi el kmo a Dios a kmal meringel a tekingel me ngdiak a ngera el sebechir a remesiungel el remuul el lungil er a rengul. Ngdilu er a Job el kmo: “Ngdiak a klaumerang er ngii er a remesiungel, ngosiik a kngterir a rechanghel er ngii.” (Job 4:18, NW) Elifas a uriul e ngmilsaod er a Dios el kmo, ng “diak loumerang er a re anghel er ngii; tir me ng diak le klikiid er osengel.” (Job 15:15) Ngdirrek luleker el kmo: “A Dios ngomekerreu a omelemalt?” (Job 22:3, NW) A Bildad a dirrek el kilengei er tia el osisiu el uldasu le ngdilu el kmo: “Ng mo lmuut er a buil me ng diak le medidiich er osengel, ma btuch me ngkal ungil a dichel.”—Job 25:5.
Ngkmal kired el mo kerekikl me ngdiak demechetakl er a chouaika el uldasu. Ngsebechel rullid el mo omdasu el kmo a Dios a betok a longerechir er kid. Tia el uldasu a melemall er a deleuill er kid me a Jehovah. Me a lmuut kung, a bo doba chouai tia el uldasu, e kede mo mekerang sel dengai omesmechokl? Mo diak dekengei e bai mo “oltelechakl er a RUBAK” e mo kesib a rengud er ngii. (Osisechakl 19:3) Tia mo tomellii a deleuill er kid me a Jehovah!
Moukerebai er a Klengariourreng me a Klechubechub er a Jesus
16 A ungil el cheldechedechad. A ungil el uldesued a rullid el mo soad el ‘ngosuterir a re mechitechut a rengrir.’ (1 Th. 5:14) Ngera sebeched el melekoi el mo melisiich er tir? Ngsebeched el ouchais er tir el kmo ngbetik a rengud er tir. Ngdirrek el sebeched el chemat er tir e ngosuterir el mo melemalt a uldesuir el kirel a ungil el blekerdelir me a duch er tir. Ngsebeched el omeklatk er tir el kmo a Jehovah a ngilsuterir el mo medengelii a klemerang me te ulterekokl el kmal mekreos er a osengel. (Jn. 6:44) Ngdirrek el sebeched el ouchais er tir el kmo a Jehovah a kmal omekerreu er a remesiungel el tir a “chelam a rengrir” e ‘dikea omeltkir.’ (Psa. 34:18) Me a ungil el cheldechedechad a sebechel el mengelaod er tirke el chormang.—Osi. 16:24.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Job
7:9, 10; 10:21; 16:22—Aika el tekoi ngolecholt el kmo a Job a dimlak el oumerang er a okiis? Aika el tekoi a melutk el kirel a Job er a ngar er a medal el klebesei. Engdi, ngera mle belkul a tekingel? Ma ta er ngii a kmo a lemedei, e ngdiak a ta el sechelil el mo mesang. Ngdi ngar er a osengir, e te melatk el kmo ngdikea lluut el mo remei ma ka lenguu a kengei el mo lmuut er sel telutk el temel a Dios. A tekingel a Job a dirrek el mle sebechel a belkul el kmo ngdiak a chad el sebechel el di ngii el mekiis er a Sheol. Sel omeltkel a Job er a okiis er a ngar er a medal a mle bleketakl el ngar er a Job 14:13-15.
NOVEMBER 20-26
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOB 18-19
“Lak Mongoit er a Rekldemem er a Klemerang”
Klubeled er a Lengelel a Jesus
9 Ngkmal sebechem el olengeseu er tirke el ngar er a klengiterreng. A Jesus a dimlak di el llangel lobengkel a Martha me a Maria ngdirrek el ulerrenges er tir el mengedecheduch e milengelaod er tir. Kid me ngdirrek el sebeched el meruul er a osisiu el tekoi el mo er tirke el chuarm er a klengiterreng. A Dan el ta er a remechuodel el kiei er a Australia a melekoi el kmo: “Ak kmal uluusbech a ngeso er a lemad a bechik. Te ngar ngii a rubekel el kmal mle kltmokl el olengeseu er ngak e orrenges er ngak. Te milechikak me a kuuchais a kngtil a renguk e dimlak bo lemerur er a klangel. Te dirrek el ngilsukak er a bebil lureor el ua melatech er a mlik, shopping a kelek, e meruul a kall er aike el taem el dimlak el sebechek el remuul aika el tekoi. Te kmal mle blechoel el meluluuch el obengkek. Tirka mera el sechelei e odam el tir a ‘ta er kid el . . . ngosukid er a chelebuul.’”—Osi. 17:17.
Sel Lechitii a Jehovah Betik er a Rengum
16 Molemolem el olengeseu e molisiich er a reblak a rengrir el chedal a telungalek er ngike el milsuld a ngklel. Tiakid sel taem el kmal lousbech er a bltkil a rengmiu me a omelisiich er kemiu. (Heb. 10:24, 25) Te ngar ngii a rechedal a telungalek er a remilsuld a ngklir el mlo omelechesiu el kmo a rebebil el ngar er a ongdibel a diak longedecheduch er tir me a lechub e longoit a taem el obengterir el ua le tir me te dirrek el milsuld a ngklir. Lak becherei tia el tekoi me leduubech! A rengelekir a reseluld a ngklir a kmal ousbech er kid el mo chemat e melisiich er tir. A Maria el bechil a milsuld a ngklel e chilitii a telungalek er tir a kmo: “A rebebil a mlei er a blik e meruul a kall e olengeseu er ngak el mesuub lobengterir a rengelekek. Te ulemelechesiu er a ringel el kchebangel er ngii e lilangel el obengkek. Te milsebechakl er ngak er aike el taem el rechad a millekoi a diak el klemerang el tekoi el kirek. Te kmal silsichak!”—Rom 12:13, 15.
w91 3/1 22 par. 20
Kau Ke Melasem el Mo Rredemelel a Techall?
20 A lta ngdi mle ngii a mlengoit er a techall er omesiou e ngdi a cheldebechel er a remechuodel a kirir el medengei el kmo sel taem a elder ma lechub a ministerial servant a oridii a techall er a omesiou e ng sebechel el mo uchul a sebekreng. Ng di lsekum a ongdibel a dimlak losuld er a ngklel e a rechelder el omes el kmo ngkmal klou a klengiterreng er ngii e ngkirir el mo olengeseu er ngii el oeak a bltikerreng. (1 Thesalonika 5:14) Ng kirir el ngosuir el mo medengei el kmo a ongdibel a ousbech er ngii. Ma lta ng mla er ngii a uleklatk e ngdiak le kemanget a taem el kirel ngke el ngar er a iou a rengul el chad el oba omereng el saul a mo lmuut el ngmai a lmuut el betok el techall er a omesiou er a chelsel a ongdibel.
Morriter er a Tekingel a Dios
w94 10/1 32
Klisichel a Ungil Tekoi
Me nguaisei engdi sel taem el Job uluusbech a omelisiich e a Elifas me a rubengkel a dimlak lolekoi a ungil tekoi. Te bai uleltelechakl er a Job el kirel a ringel el lechelebangel, el belkul a tekingir a kmo ngngar ngii a mekngit lomart er ngii. (Job 4:8) A The Interpreter’s Bible a kmo: “A tekoi luluusbech er ngii a Job a klechubechub. Engdi te bai millekoi a betok el mekngit el tekoi er ngii e melekoi a tekoi el di olab a uldesuir el leko ng ‘klemerang.’ Ngdi klebokel el cheldecheduch er a klechelid me a omeleklel a tekoi.” A Job a kmal mlo mekngit a rengul er a tekingel a Elifas me a rubengkel me nglilangel e melekoi el kmo: “Ng kol ngera uchul me kom di omekcharm er ngak er a tekoi?”—Job 19:1, 2.
Ngkmal diak el soad el rullii a mesiungel a Dios el mo chuarm le kid el diak dolatk a tekinged e melekoi a diak lungil tekoi er ngii. (Momekesiu er a Duteronomi 24:15.) A ta el osisechakl er a Biblia kmo: “Aike el molekoi el tekoi a sebechel el osebelii a klengar me a lechub e ng tomellii a klengar; me ng kirem el kongei el ngmai a medal a tekoi el mdung.”—Osisechakl 18:21, TEV.
NOVEMBER 27–DECEMBER 3
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOB 20-21
“Llemeltel a Chad a Diak el Ior er a Iltetel”
Kau Ke “Merau el Bedul a Dios”?
12 Ngar er a tekingel a Jesus, e ngngar er ngii a klekakerous er a demerau el bedul a Dios ma doleketek a daisang el di kired, ma lechub a doleketek a betok el kerruul er kid. A Jesus a millekoi el kmo a klou a ultutelel el tekoi er a klengar a diak el omeleketek el daisang er kid ma lechub el deuil a rengud er aike el dolab. Kid a bai kired el ousbech aike el rokui el ngar er ngii er kid el mo melisiich er a delongeled kid ma Jehovah. Sel doruul el uaisei e ngsebeched el mo merau el bedul a Dios. E ngera uchul? E le ngii a mo omekngeltengat er kid. A Biblia a dmu er kid el kmo: “Ng klengeltengat er a RUBAK a rullau el mo merau, el diak le meringel el ureor.”—Osisechakl 10:22.
Morriter er a Tekingel a Dios
(Job 20:2, NW) “A uldesuek el di mengesang er ngak a uchul me ngkirek el mengedecheduch le ngdiak el sebechek lorekedii a renguk.”
w95 7/1 9 par. 19
Bo Mesisiich er a Satan ma Omerellel
19 A mesiungel a Dios el Job a mle outekangel a bebil el “tekoi el ulemekringel er a uldesuel” el mla er a Satan el ngke el uluusbech a Elifas ma Sofar. (Job 4:13-18; 20:2, 3) A Job a mlo chuarm er a “ringel” el rirellii el mo “kebelung el melekoi” el kirel a ike el “dakt” el ulemekringel er a uldesuel. (Job 6:2-4; 30:15, 16) A Elihu a di lmuk e ullerrenges er a Job, e ng mle melemalt el ngosuir el mo medengelii a osengel a Jehovah el kirel a blekerdelel. A rechelders a sorir el mo uaisei e mo omekerreu er a rechuarm a ringel e diak “lorrimel” el mengisois a ike el milengarm er tir. Chouai a Elihu, te mo klou a rengrir el orrenges e ousbech a Tekingel a Dios el ua lungil el cheluch el mengelaod er tir. (Job 33:1-3, 7; Jakobus 5:13-15) A ngii di el chad el mukcharm a ike el mera el meringel el blekeradel el dilubech er a ngar er a mong, ma lechub a tekoi el ua berrous, ma lechub ng “medakt . . . er a bebil el berrous ma lechub a ues el omekringel” er ngii el uai a Job a sebechel el metik a ngeseu el mla er a Biblia el mera el mengelaod er ngii el ngar er a chelsel a ongdibel.—Job 7:14; Jakobus 4:7.
DECEMBER 4-10
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOB 22-24
“Chad Ng Ngar Ngii a Ultutelel er a Dios?”
w05 9/15 27 par. 1-3
Oltngakl a Mekngit el Uldasu!
A uldasu el rechad a diak a ultutelir er a Dios a kmeed el losisiu er a uldasu el kmo a Dios a kmal meringel a tekingel. Ngar sel ongedei el cheldechedechal a Elifas e ngdilu el kmo: “A chad el mo lmuut er a kmal mellomes a rengul chad ng ngar ngii a ultutelel er a Dios?” (Job 22:2) A mle belkul a tekingel a kmo, a rechad a diak a ultutelir er a Dios. A Bildad a dirrek el dilu el kmo: “Ng techa sebechel el mo melemalt ma lechub e ng klikiid er osengel a Dios?” (Job 25:4) Me a uldesuir a kmo, a Job el kmal di chad, ngmekera e sebechel omdasu el kmo ngmelemalt er osengel a Dios?
A rebebil er a rechad er chelecha el taem a mekngit a uldesuir el kirir. Ulekurulir, orimel er a klengar, me a kltui el mo er tir le te chad er a ngodech el beluu a bebil er a uchul me te locha mekngit a uldesuir el kirir. Ngdirrek el Satan me a remekngit el anghel er ngii a kmal sorir el meruul er tir el mo uaisei a uldesuir. A lsekum te rullii a chad el mo omdasu el kmo ngkmal diak el sebechel mo ungil er osengel a Dios e ngsebechel mo mechitechut a rengul. Cherengel a taem e ngsebechel loberius el mo cheroid er a Dios.—Hebru 2:1; 3:12.
Cheluodel me a secher a olekebai er kid me ngdiak el sebeched el meruul a betok. Aike el doruul el kirel a Renged a locha diak el klou el ua sel taem er a demekekerei e mesisiich a bedenged. Ngkmal klou a ultutelel el bo dodengei el kmo a Satan me a remekngit el anghel er ngii a kmal sorir el meruul er kid el mo feel el kmo ngngesonges er a Dios aike el doruul. Ngkired lotngeklii chouaitia el uldasu.
w95 2/15 27 par. 6
Klubeled er a Rolel a Dosmechokl a Mondai
Tirke el tedei el mlo odngelii a Job a liluut el kmal mengitechut er ngii er a lak lolekoi a llomeserreng er a Dios e bai di milsaod a uldesuir. Elifas a dilu el kmo ‘a Dios a diak a klaumerang er ngii er a remesiungel’ me ngii a dirrek el diak lomekerreu a loruul a llemalt a Job me a lak. (Job 4:18, NW; 22:2, 3) Ngdiak a lmuut el cheleuid e mengitechut el tekoi el uai tiang! Me ngdiak el mechas a rengud er a Jehovah er a losmechokl er a Elifas me a rubengkel er uriul. Ngdilu er tir el kmo: “Ng dimlak molekoi a klemerang el kirek.” (Job 42:7) Engdi a lmuut el kmal mekngit el tekoi a dirk merael el mei.
Tirke el Ngeasek el Lodeuir a Rengul a Jehovah
10 El ua lolecholt er a chelsel a Biblia, a Satan a uleker el diak el di lekirel a blakerreng er a Job e lemerekong e ngdirrek el blakerreng er tirke el rokui el mesiou er a Dios—el uldimukl er kau. Me nguaisei, sera lolekoi el kirir a rechad, e a Satan a dilu er a Jehovah el kmo: “A chad [el diak el di Job e lemerekong e ngbek el chad] a mo meiubet a rengul ra bek el tekoi el kirel a klengar er ngii me lak le mad.” (Job 2:4) Kau ke mesa ngerechelem er tia el klou a ultutelel el tekoi? El ua lolecholt a Osisechakl 27:11, a Jehovah a melekoi el kmo ngar er ngii a tekoi el sebechem el msang—el uchul e ngmo sebechel el onger er ngike el oltuub er ngii, el Satan. Ka di molatk er tiang—ngike el Chimong el Kedidai er a Eanged ma Chutem a olengit er kau el mo ngosuir el onger er tia el kot el klou a ultutelel el tekoi er a chelsel a rokui el taem. Ngkol ua ngera el klou el ngerachel ma techall el leko er kau! Kau ngsebechem el churrengelii a tekoi el lolengit er ngii a Jehovah er kau? A Job a mle sebechel. (Job 2:9,10) E dirrek a Jesus ma diak lemochur el ildisir a rechad er a chelsel a reksi er a klechad a mirruul el uaisei, el uldimukl er a rebetok el ngeasek. (Filipi 2:8; Chocholt 6:9) Ngsebechem el dirrek el meruul er tiang. Engdi lak mecheuid, a chad a diak lsebechel el lekong diak loba bitang ma ka lebitang. Ngoeak a omerellem, e ke olecholt el kmo ke melisiich er a otuub er a Satan ma lechub e ke melisiich er a nger er a Jehovah. Kau ke melilt el mo oltaut er a ngerang?
A Jehovah a Omekerreu er Kau!
11 A Jehovah ngmelatk el kirel a omelilt er kau? Ngdiak lungiang a ildisir a rechad el mle blak a rengrir el mesiou er ngii me bla lebsa Satan a ungil el nger? Ngmerang, a Diabelong a millekoi el kmo ngdiak a chad el mesiou er a Jehovah el oeak a bltikerreng, el ngii el otelechakl a mla mocholt el kmo ngklsuul. Engdi, a Jehovah a soal obo mobengkel el kirel tia el tekoi er a omerreder e le ngomekerreu er kau el ta el chad. A Jesus a dilu el kmo: “Nguaisei a Demmiu el ngara eanged a diak el soal a lriid a ta er tirikal mekekerei.”—Matteus 18:14.
12 Ngbleketakl el kmo, a Jehovah a semeriar er a rael el obo molilt er ngii. Ma lmuut el klou a ultutelel, ngngar er ngii a lerellii el mo er ngii. A Biblia a meketeklii el kmo a Jehovah a dmolech el omelechesiu aike el loruul a rechad a lungil ma lechub e ngmekngit. El ua itiang, sera leblechoel el omtok er ngii a Rengelekel a Israel, e ngkmal mlo “mekngit a rengul” a Jehovah. (Psalm 78:40, 41, NW.) Uchei er a Ieleb er a sils er a Noah, “sera lesenge Rubak el kmo ar chad a kmal mle dengerenger el ngar ker me ker,” e “ngkmal uluuchel ra rengul” a Jehovah. (Genesis 6:5, 6) Ka di molatk er a klungel a ultutelel er tiang. A lsekum e ke oltirakl er a cheleuid el rael, e ngsebechem el kingtir a rengul ngike el Ulemeob er kau. Tiang a diak lebelkul a kmo a Dios a mechitechut a rengul ma lechub e ngmechedereder er aike el lomdasu. Ngbai, ngbetik a rengul er kau e omekerreu er kau. Ma ngar er a kuk bitang, e sel omoruul er a melemalt el tekoi, e ngodeuir a rengul a Jehovah. Ngdmeu a rengul e le ngdiak ldi lengar er ngii a kuk lmuut el ta er a nger el mo er a Satan e ngdirrek el sebechel el mo meskau a Omeksaul. E tiakid a sel tekoi el ngii a soal el mo rullii. (Hebru 11:6) Ngkol ua ngera el ungil el Chedam er kau a Jehovah el Dios!
Morriter er a Tekingel a Dios
w04 7/15 21-22
Mousbech a Turrekong er a Klereng el Mengebkall er a Ulemeob
Molatk er a rolel e a Jehovah ulemeob er a beluulechad. A Jehovah rirekir a derta el sils er omebelel a beluulechad loeak a tekingel el “e mocha kebesengei el mo tutau.” (Genesis 1:5, 8, 13, 19, 23, 31) Jehovah sel lomuchel er a sils er ngii el omeob e ng already ngmedengelii a moktek er ngii el kirel ngii el sils. E ultutii a moktek er ngii el omeob. (Ocholt 4:11) A Job a dilu el kmo. “Ng diak a chad el sebechel mtekengii ma lechub el terebengii er a ikel soal el mo meruul.” (Job 23:13) Nglocha kmal mlo ungil a rengul a Jehovah el lomes “aike el bek el bla leruul” e mesa el kmo “ngkmal lungil”!—Genesis 1:31, NW.
A lsoad a letaut a turrekong er kid, e ngkirel ngar ngii a mesisiich el urunguled el mo kutmokl. Ngera sebechel ngosukid el mo er ngii a mesisiich el urunguled? Mo lmuut er sel taem el beluulechad a cheloit el diak el ngerang, e a Jehovah milsa ulebengelel sel bo lemerek loureor er ngii el kmo, ngklebokel el basio luchul a kebkall me a odanges el mo er ngii. Ngdi osisiu, a urunguled el oltaut a turrekong er kid a sebechel mo mesisiich sel dolatk er a mo rsel me a klungiolel a dotaut. Tiakid a mle experience er a Tony el 19 a rekil. Ngkmal dimlak lobes er sel taem er a lekot el mo odngelii a branch office er a Resioning er a Jehovah el ngar er a Western Europe. Seikid el taem el mong e ngdi millatk el kmo, ‘Ngua ngerang a dekiei e dosiou er a chouaitia el basio?’ Tony dimlak el stob el melatk er a techall el mo kiei er tiang e millemolem el olengeriakl. Nglocha kmal mlo dmeu a rengul e le sesei el rak er uriul e te mle approve er ngii el mo mesiou er a branch!
DECEMBER 11-17
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOB 25-27
“A Bo Doba Blakerreng a Diak el Belkul a Kmo Kede Mo Perfect”
A Job a Uleldanges er a Ngklel a Jehovah
3 A Job a mle merau e merael a chisel el chad, el ungil a blekerdelel. Ngmle ungil a tekingel e ullengeseu er a remechebuul. E a klou a ultutelel a kmo a Job a milluu er a Dios. Ngmeldung el kirel el kmo: “Ng milengull el meluluuch er a Dios e kmal mle blak a rengul er ngii. Ng kmal mle ungil chad e mle kerekikl me lak a ngeral mekngit el le rellii.” Ngdiak el sel iltetel me a chisel a uchul me a Satan el Diabelong a ulemekbat er ngii, e ngbai sel omeluu er ngii el mo er a Dios.—Job 1:1; 29:7-16; 31:1.
4 A uchelel a babier er a Job a mesaod er a kldibel er a rechanghel el mlo er a medal a Jehovah el ngar er a eanged. A Satan a mle teloi er tir e dilu a tekoi el oltelechakl er a Job. (Monguiu er a Job 1:6-11.) Me alta e a Satan a millekoi el kirel a kerruul er a Job, engdi ngbai mle soal el melasem er a blakerreng er ngii. Sel tekoi el “blakerreng” a mesaod er a chad el melemalt e diak a telemellel. A Biblia sel lousbech er ngii e ngmesaod er a chad el cherrungel a blakerreng er ngii el mo er a Jehovah.
5 A Satan a uleltelechakl el kmo a Job a mengull er a Dios e le ngii a bechelechelingaol a rengul er a bai leblak a rengul. A Satan a millekoi el kmo a Job a mo melemolem er a blakerreng er ngii el mo er a Jehovah a lsekum a Jehovah a omekngeltengat e omekerreu er ngii. A Jehovah a milecherei a Satan me longarm er a Job me bo el sebechel el onger er a ultelecheklel ngii el Satan. Sei a uchul me a chelsel a ta el sils, e a remerechorech a mlei el ngmai a chermel e mekodeterir a remesiungel, me a reteruich el ngelekel a mlad er a ses el eolt. (Job 1:13-19) Aika el omengarm er a Satan ngchiltechetur a blakerreng er a Job? A mlukreng el cheldecheduch a mesaod er a uldesuel a Job el kirel a chelebulel el kmo: “A [Jehovah] a milskak a ikel ngar ngii er ngak, e chelechang e ng mla ngmai. A ngklel [a Jehovah] le modanges!”—Job 1:21.
6 Ngmla er ngii a kuk ta er a kldibel er a eanged er a uriul. A Satan a liluut el oltelechakl er a Job el kmo: “A chad a mo meiubet a rengul er a bek el tekoi el kirel a klengar er ngii me lak le mad. E Chomko ke mekrengelii a bedengel e ng di mo ngar medam e siuesau.” Momtab el kmo a ultelecheklel a Satan a dimlak di lolasem er a blakerreng er a Job e lemerekong, e ngbai millekoi el kirel a blakerreng er a ngii di el “chad” el mengull er a Jehovah er a lolekoi el kmo “a chad a mo meiubet a rengul er a bek el tekoi el kirel a klengar er ngii me lak le mad.” E a uriul er isei, a Dios a milecherei a Satan me longebuul er a Job me ngdi mlo btuu a bedengel el rokir. (Job 2:1-8) Engdi tiang a dimlak el ulebongel el ongarm el mo er a Job.
7 A bechil a Job a dirrek el mlo chuarm er aike el tekoi el lechilarm er ngii a Job. A kodellir a rengelekir me a rokui el kloklir el dikeang a ulterekokl el mlo uchul a kngtil a rengul. Ngdirrek el kmal chilarm er a lesa bechil el smecher er a meringel el rakt. Me nglilangel el mo er a Job el kmo: “Kau ke dirk blak a rengum er a Dios el ua ngar a mong? Ngera me ng diak msiuesii a Dios e mad?” A retedei el chad—el Elifas me a Bildad me a Sofar—a mlei el leko te me mengelaod er a Job. E a lechub e te bai millekoi a cheleblad el tekoi me a ‘ongelaod el luleltobed a di ulemekcharm’ er a Job. El ua tiang, a Bildad a millekoi el kmo a rengelekel a Job a mirruul a mekngit a uchul e te mlad. A Elifas a millekoi el kmo a Job a mlo chuarm el kirel a kngtil er a ngar er a mong. Ngdirrek el uleltelechakl el kmo a blakerreng er a rechad a diak a ultutelel er a Dios! (Job 2:9, 11; 4:8; 8:4; 16:2; 22:2, 3) Me a lengar er a eungel aika el meringel el ongarm, e a Job a lilemelemii a blakerreng er ngii. Engdi ngmle cheleuid el “mlengikiid er ngii e oltelechakl er a Dios.” (Job 32:2) Me nguaisei, engdi ngmillemolem el blak a rengul er a chelsel aika el rokui el ongarm.
A Job a Uleldanges er a Ngklel a Jehovah
17 Ngera ngilsuir a Job el lomelemii a blakerreng er ngii? A uchei er a bo el charm, e ngmilekurulii a kmes el deluill er ngii el obengkel a Jehovah. Ngdiak a olechotel a kmo ngmle medengelii sel omelsemai er a Satan el omtok er a Jehovah, engdi ngii a millemolem er a blakerreng er ngii. Ngdilu el kmo: “Ng mo lmuut er a kodellek el di kdu el kmo ng diak a telemellek.” (Job 27:5) Ngmilekerang a Job e mekurulii a kmes el deluill el obengkel a Dios? Ngulterekokl el rirenges a omerellel a Dios el mo er a Abraham me a Isak me a Jakob, el tir a mle chedal er a irechar. E dirrek el sel lomes aike el bleob el meliuekl er ngii, e ngmle sebechel el omtab a betok el blekerdelel a Jehovah.—Monguiu er a Job 12:7-9, 13, 16.
Molemolem er a Blakerreng er Kau!
3 Kid el mesiungel a Dios a omes er a blakerreng el cherrungel el bltkil a rengud me a diak lemetemall el blakerreng er kid el mora Jehovah, me kede meruul a tekoi el oldeu er a rengul er a bek el taem. Ka molatk er sel usbechel a tekoi el blakerreng er a Biblia. A ta er a belkul tia el tekoi el “blakerreng” el ngar a Biblia, a cherrungel me a lechub e ngdiak a telemellel. El ua tiang, a rechad er a Israel a millenget a charm el mora Jehovah, e a Llach a mesaod el kmo ngii el charm a kirel el cherrungel. (Lev. 22:21, 22) A rechedal a Dios a dimlak el kirir el melenget a charm el chelemus a ochil me a lechub a dingal me a lechub e ngbelechit a medal; me a lechub e ngsmecher. Ngar a osengel a Jehovah, e ngmle klou a ultutelel el kirel a charm el cherrungel me a lechub e ngdiak a telemellel. (Mal. 1:6-9) Me ngsebeched el mo medengelii a uchul me a Jehovah a soal a cherrungel el tekoi. Kid sel domechar a klalo, el ua babier me a lechub e ngdongu me a lechub e ngrodech, e ngdiak el soad el mecherar a klalo el ngar ngii a telemellel me a lechub e ngar ngii a ngesonges er ngii. Ngsoad a cherrungel me a lechub e ngdiak a telemellel. Me a Jehovah a uaisei a uldesuel el kirel a bltkil a rengud el mo er ngii, me a blakerreng er kid el bedulngii me ngkmal kirel mo cherrungel me a lechub e ngdiak a telemellel.
4 Me kid, ngkired el melatk el kmo ngkmal kired el mo cherrungel me bo doba blakerreng? Kede locha mo melatk el kmo kede rokui el mo remuul a betok el cheleuid. Ka molatk a eru el uchul me ngdiak el kired el bekikl. A kot, a Jehovah a diak di lomdidm a cheleuid el omerelled. E a Tekingel a subedid el kmo: “Chomko ke meluches a kngtmam, e ng techa sebechel moiub el diak le medebeakl?” (Psa. 130:3) Ngmedengei el kmo ngdiak demecherrungel, e chad el ngar a klengit, e ngii a kmal kongei el lousubes er kid. (Psa. 86:5) A ongerung, a Jehovah a medengei a telkeled, e diak longerechir er kid er a tekoi el lodengei el kmo ngdiak lsebeched el remuul. (Monguiu er a Psalm 103:12-14.) Me ngokiu a ngera el rolel e ngsebeched el mo cherrungel me a lechub e ngdiak a telemelled er a osengel?
5 A uchetemel a blakerreng er a remesiungel a Jehovah a bltikerreng. A bltkil a rengud el mora Dios, me a blakerreng er kid el bedul ngika el Demad el ngar a eanged el Jehovah, a kmal kirel melemolem el cherrungel me a lechub e ngdiak a telemellel. Me a lsekum a bltkil a rengud a melemolem el uaisei el mo lmuut er a taem el bo dechelebangel a omelsemai, e kede mo oba blakerreng. (1 Kr. 28:9; Mt. 22:37) Ka mluut el melatk a blekerdelir tirke el tedei el Sioning el dulsaod er tir er a uchei. Ngera me te mirruul a tekoi el uaisei? Ngike el kekerei el redil, ngmle chetil el milil teloi er a resechelil er a skuul, me a lechub e ngike el kekerei el chad ngkilengei el mo merur er a medal a tuangel, me a lechub e ngike el chedam, ngkilengei el mo diak a urerel? Ngdiak leuaisei. Ngbai sel klemedengei er tir el kirel a melemalt el llechul a Jehovah, me a ulterekokl el uldesuir el sorir el oldeu er a rengul a Demerir el ngar a eanged a uchul. A bltkil a rengrir el bedulngii a rulleterir me te mo melatk er a Jehovah er a uchei er a bo loruul a ngii di el rolel a omelilt. Tiaikid el rolel a ochotii el kmo te oba blakerreng.
Morriter er a Tekingel a Dios
Ngungil el Chelderoder el Oltirakl er a Babilengel a Dios
3 A rokui el blebelel a Dios a meketeklii el kmo Ngii a kot el ungil el chelderoder a tekoi el loruul. A Biblia a kmo: “A RUBAK a uleak a llemesel a rengul el mebii a beluulchad, e uleak a klemedengei el locha eanged er a le ngar ngii.” (Osi. 3:19) Kede di medengei a “di dertelkib el olechotel a klisichel. Ng di omengelulau er ngii el de rirenges.” (Job 26:14) Me nguaisei, engdi tia el di telkib el klemedengei er kid el kirel a planet, me a btuch me a galaxy a meketeklii el kmo ngkmal mengasireng aika el klekedall e kmal ungil el chelderoder. (Psa. 8:3, 4) A chelsel a ta el galaxy a ngar er ngii a betok el miliol el btuch el dmak el merael el ngar er a blechebechel. Ngmekera e mo uaisei? E le aika el planet el ngar tia el solar system a merael el meliuekl er a sils el di ua lorael el oltirakl a llechul a traffic! Me aika el tekoi a kmal meketeklii el kmo ngkmal mellomes a rengul a Jehovah el ngike el “rirellii a eanged” me a chutem, me ngkmal rredemelel a nguu a odanges me a blakerreng me a omengull er kid.—Psa. 136:1, 5-9.
DECEMBER 18-24
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOB 28-29
“Kau, Ke Ua Job el Ungil Chisem?”
Molecholt a Bekokuii el Bltikerreng el Mo Tirke el Ousbech a Ngeso
19 Aika el cheldecheduch er a Biblia el dulsaod a melisiich el kmo a bekokuii el bltikerreng a kirel mocholt el mo er tirke el ousbech a ngeso el diak el sebechir el di tir el rullii. A Abraham a uluusbech er a ngesuil a Bethuel me bo lolemolem a ruldidellel a klengelakel er ngii. A Jakob a uluusbech er a ngesuil a Josef el mo melakl er a cheklechel er a beluu er a Kanaan. Ma Naomi a uluusbech er a ngeso er a Ruth me lebo er ngii a ngalek. Ka le Abraham, ma ka le Jakob, ma lechub a Naomi a mle sebechel el oltaut aike el tekoi a le mlak a ngeseu. Me ngosisiu er a chelecha el taem, a bekokuii el bltikerreng a kirel a mocholt el mo er tirke el ousbech a ngeseu. (Osisechakl 19:17) Ngsebeched el oukerebai er a Job el ngike el ullengeseu er “ngike el chuarm el olengit a ngeseu, ma buik el diak a demal ma ngii di el chad el diak a chad el olengeseu er tir” ma “chad el mochu er a kodall.” A Job a dirrek el ‘ullengeseu er a mellakl dil’ e mlo ‘mad el kirir a remeiko ma uach el kirir a rechitechut.’—Job 29:12-15.
it-1 655 par. 10
Bail
Ngar ngii a lmuut el bebil er a tekoi el lomekesiu el mora bail. Ngua uniform me a lechub e ngileakl el bail el lochotii el kmo a chad a chedal a ngera el cheldebechel me a lechub e ngoldubech er a ngera el tekoi, a Biblia dirrek lousbech er a bail lolecholt el kmo a chad ngngua ngerang a blekerdelel me a omerellel, el ua desa er a okesiu er a Jesus el kirel a bail er a mur. (Mt 22:11, 12) Ngar er a Ocholt 16:14, 15, e a Rubak el Jesus Kristus omeklatk er kid me lak bo demechiuaiu er a tekoi er a klereng e bo lak doubail er a olechotel a kmo ngblak a rengud el mesiungel a di ta el mera el Dios. E tia kmal kengaol el kirel sel kesus er uchei er a “klou el Sils er a Dios el Olab a Bek el Klisiich.”
w09 2/1 15 par. 3-4
Ngera Belkul a Ngakl?
Sel demechell e ngdiak a klisiched el melilt er a mo ngkled. Me nguaisei engdi ngsebeched el ngiltii el kmo ngmo uangerang a chised. (Osisechakl 20:11) Di lekau el oker: ‘A lsekum a Jesus me a lechub e ngrechapostol er ngii a ngar ngii a techellir el melilt er a mo ngklek, e ngngera el ngakl a bo lengiltii? Ngera el ngakl a chatter er a kmal blekerdelek me a lechub e ngchisek?’
Ngkmal ungil omdmolech el melatk aika el ker. E ngerang? A King Salomon a dilu el kmo “a lsekum ng kirem el melilt er a le ungil a chisem ma klou el kerruul, e molilt er a le ungil a chisem.” (Osisechakl 22:1) Nguaisei, ngkmal mekreos el tekoi a lsekum ngungil chised er a buai. Me a lmuut el klou a ultutelel a lungil chised er osengel a Dios e kede nguu a kmal mekreos el tekoi el ngii a diak el nguemed. A Dios a tibir el kmo ngmo lemuches a ngklir tirke el meluu er ngii er a “babier,” e mesterir a techall el mo kiei el mo cherechar.—Malakai 3:16; Ocholt 3:5; 20:12-15.
Morriter er a Tekingel a Dios
(Job 29:24, NW) Sel lungil a klikm er ngak el mo er tir, e ngmeringel er tir oumerang. A bekebekel a medak olterekokl a rengrir.
g00 7/8 11 par. 3
Em Smile, Ngungil er Kau!
A smeled, ngmera el ngar ngii a lerellii? Kau, ke dirk remember er a taem el chad a mle smile er kau, e mlo ungil a rengum? Me a lechub a chad a dimlak el smile me ngmlo ouedikel a rengum me a lechub e ngmekngit a rengum? Chochoi a smelel a chad a mera el ngar ngii a lerellii. Ngngar ngii a lerellii el mora chad el smile me a chad el le smile er ngii. A Biblia mesaod er a omerellel a Job el mora recherrouel el kmo: “Sel lungil a klikm er ngak el mo er tir, e ngmeringel er tir oumerang. A bekebekel a medak olterekokl a rengrir.” (Job 29:24, NW) A “bekebekel” a medal a Job a locha mesaod er ngii el kmal ungil a rengul el chad.
DECEMBER 25-31
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOB 30-31
“Rolel a Job a Millemolem el Klikiid”
Molechib er a Medam er a Chelsengsang el Tekoi!
8 A ngibes er a mad me a tech a ngar er ngii a lerellii er a uldesuel a mera el Kristiano. Me nguaisei a tekingel a Dios a melisiich er kid el mo oba a ulserechakl el reng el kirel a tekoi el domes me a doureng. (1 Korinth 9:25, 27; monguiu er a 1 Johanes 2:15-17.) A melemalt el chad el Job a mle medengelii a klisichel a osengel a chad me a urungulel el kirel a tekoi. Ngdilu el kmo: “Ak mla rullii a mesisiich el telbilek el kmal diak bo kngibes a kumes er a tar a ekebil.” (Job 31:1) Me a Job a dimlak di el tilbir el diak bo lengibes er a redil, e ngdirrek el dimlak el becherei a uldesuel me lemekesuseu el mo meruul er tia mekngit el tekoi. A Jesus a millisiich er a tekoi el kmo, a uldesuel a chad a kirel el mo klikiid er a mekngit el uldasu er a ledu el kmo: “Ngikel mo nguibes e omes ra redil a mla rullii a laokerreng ra chelsel a rengul.”—Matteus 5:28.
w08 9/1 11 par. 4
“Mutebengii a Mo Duubech”
Uchei er a omomuchel el merael el bedul a tekoi, e di lekau el oker, ‘Tia ngmekrolak el mo er?’ Sel omstob e ‘momtab a mo duubech’ e ngsebechel torebengau me ngdiak bo morael er a rael el mora klou el tellemall. A AIDS me a lmuut el bebil er a bekoiueiuul el rakt, kldiull el dimlak el telbiil, omelecheb er a rengalek, telemall el deleuill, me a mekngit el uklatk a medechel el kirir tirke el olechib osengir er aike el sign el mora tellemall. A apostol Paulus a di bleketakl lochotii a mo ulebengelel a rael el kirir tirke el ngar er a deleboes. Te “diak bo loudiukes ra rengedel a Dios.”—1 Korinth 6:9, 10, BT.
Rengeasek—Bo Mukrael er a Tekingel a Dios
15 A omelsemai el kirel a blakerreng er kau el mo er a Dios ngblechoel mo er ngii er a oingerang, sel taem el mobengterir a rebebil, me a lechub e ngsel di lekau el tang? Ke ulterekokl el kerekikl er a deleuill er kau me a Dios sel omteloi er a rengalek er a skuul me a lechub a rechad er a ureor. Ngdi ngar sel taem el kau a olengull el diak a ngera el molatk er ngii, e seikid e ngsebechel el mo uchul e ke mo mechitechut el kirel a tekoi er a kldung.
16 Ngera uchul me ngsoam el olengesenges er a Jehovah er a bek el taem el mo lmuut er a taem el di lekau el tang? Lak mobes el kmo: Ngsebechem el tomellii a rengul a Jehovah me a lechub e ke mo odeuir a rengul. (Genesis 6:5, 6; Osisechakl 27:11) A omerellem a ngar er ngii a lerellii el mo er a rengul a Jehovah e le Ngii a ‘omekerreu er kau.’ (1 Petrus 5:7) Ngkmal soal a bo dolengesenges er ngii me bo el sebechel el mo uchul a klungioled. (Isaia 48:17, 18) A rebebil el mesiungel a Jehovah el chad er a Israel er a irechar er sera bo longemikr a llechul, e te kmal mlo uchul a kngtil a rengul. (Psalm 78:40, 41) Engdi a Jehovah a kmal mlo betik a rengul er a profet el Daniel e le ta er a anghel er ngii a ulemekedong er a Daniel el kmo “a Dios a betik a rengul er kau.” (Daniel 10:11) E le ngera uchul? A Daniel a millemolem el blak a rengul el mo er a Dios el mo lmuut er a taem el di lengii el tang.—Monguiu er a Daniel 6:10.
Morriter er a Tekingel a Dios
w05 11/15 11 par. 3
Rolel a Doba Bltikerreng el Lorrenges
Tirke el mlo odngelii a Job a ulerrenges er ngii er a longedecheduch. Engdi Job a dilu el kmo: “Ng kol diak a remenges a ikel kulekoi?” (Job 31:35) E ngerang? E le te rirenges aike el lullekoi engdi te dimlak lebsa Job ongelaod. Te dimlak lolatk er a Job me a lechub e lebetik a rengrir er ngii. Te dimlak loba klechubechub lorrenges er ngii. Me nguaisei a apostol Petrus a mellach er kid el kmo: “Kemiu el rokui bo le ta rengmiu, e bo mchubechubchad, e bo mkaubltikerreng el odam, e bo bekokuii e moba ngariourreng er a delongeliu.” (1 Petrus 3:8) Ngmekera dolecholt er a klechubechub? A ta er a rolel a dolatk er a uldesuel a chad e dolasem el mo understand er ngii. Sel dolekoi a tekoi el ua “nglocha kmal mlo mekngit a rengum” me a lechub “ke locha kmal mle feel el kmo te diak el understand er kau” e ngochotii el kmo kede melatk er ngii. A dirrek el ta er a tekoi el sebeched el meruul er ngii a mengedecheduch lousbech a tekoi lolekoi. Tia ochotii el mo er ngii el kmo kede medengei a belkul a tekingel. Sel doba bltikerreng el lorrenges e ngbelkul a kmo ngdiak di de pay attention er aike el lolekoi kede dirrek el kerekikl lomtab aike el ngar er a rengrir el diak lebleketakl louchais.