Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • bt 7 el bliongel 58-66 el llel
  • Ouchais er a “Ebangkelio el Kirel a Jesus”

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Ouchais er a “Ebangkelio el Kirel a Jesus”
  • Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • “Tirikel Melterakl” (Rellir 8:4-8)
  • “Dirrek el Beskak Tial Klisiich” (Rellir 8:9-25)
  • “Ke Medengelii a Belkul Sel Monguiu er Ngii?” (Rellir 8:26-40)
  • Ke Medengei el Kmo Ngerang?
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2024
  • Mecherei a Cheldecheduch Me Ngdi Ngii Lomekrael er Ngii
    Bo Lebetik a Rengum er a Rechad​—Moruul er a Remo Disaiplo
  • “Sel Soal a Jehovah Bo Letaut”
    Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
bt 7 el bliongel 58-66 el llel

7 EL BLIONGEL

Ouchais er a “Ebangkelio el Kirel a Jesus”

Filip a kutmeklii a ungil kerebai er a berkel a klumech

Mengai er a Rellir 8:4-40

1, 2. Ngera dilubech er a lolasem el stob er a berkel a ungil chais er a taem er a rekot el Kristiano?

NGMLO er ngii a klou el odechelakl. A Saulus a mlo ‘melasem el olekngemed’ er a ongdibel, el belkul a kmo ngkmal mle mekngit a odechelakl. (Rel. 8:3) Me a redisaiplo ulebriid, me ngngar osengir a rebebil e a Saulus a mo kutmeklii a moktek er ngii el olekngemed er a Klekristiano. Engdi ngbai ngar ngii a kmal ungil dilubech er a lechiis tirka el Kristiano. Ngera dilubech?

2 Tirka el disaiplo er a lemeterakl e te mlo ‘omerk [ra] tikingel a Dios’ er a beluu el lechiliis el mo er ngii. (Rel. 8:4, BT) Ka molatk! A odechelakl a dimlak leterebengii a berkel a ungil chais e ngbai ngilsuir me ngoberk! Ruldechelakl er a letereklterir a redisaiplo e ngmlo uchul me a klumech er a Renged a uleberk el mora kakerous el beluu. Kede mo mesa el kmo a osisiu el tekoi a mla duubech er chelecha el taem er kid.

“Tirikel Melterakl” (Rellir 8:4-8)

3. (a) Ngtecha Filip? (b) Ngera uchul me a ruumesingd el chad er a Samaria dirkak lerengesii a ungil chais, engdi ngera ngdilu Jesus el kmo ngmo duubech el mo er tia el beluu?

3 A Filip a ta er “tirikel melterakl.”a (Rel. 8:4, BT; momes er a baks el “Filip el ‘Ngikel Omerk ra Evangkelio.’”) Ngika mlora Samaria, el beluu el oumesingd er a rechad er ngii a dirkak el lerengesii a ungil chais e le Jesus a dilu er a rechapostol er ngii el kmo: “Ng diak bor a belurir . . . a re chad er a Samaria. Ko bai mor tirkel chad er a Israel el ririid el sib.” (Mt. 10:5, 6) Me nguaisei engdi Jesus a mle medengei el kmo a cherengel a taem e te mo merkii a klumech er a Samaria e le uchei er a lluut el mora eanged e ngdilu el kmo: “Kom mo ochotek er a Jerusalem, ma Judea el rokir, ma Samaria, el mo lmuut er a bek el beluu er a beluulchad.”​—Rel. 1:8.

4. Te milekerang a rechad er a Samaria er a lomerk el mo er tir a Filip, e ngera locha mle uchul me te mirruul el uaisei?

4 A Filip a milsa el kmo a Samaria “mla mo meduch el mla mo kirel el doridm” er ngii. (Jn. 4:35) A klumech el lulebang ulemekbeches a rengrir tirke el kiliei er isei e kmal sebeched el mtebengii a uchul. A Rechijudea dimlak longedecheduch er a rechad er a Samaria me a rebetok er tir uluuketui er a rechad er a Samaria. A rechad er a Samaria milsa el kmo a klumech er a ungil chais a mora rokui el chad e kmal ngodech er a uldasu el loba Refarisi el tir ulemdasu el kmo, te mle lmuut el lungil er a rebek el chad. A Filip el mle blak a rengul lomerk el mora rechad er a Samaria ulechotii el kmo ngdiak el cheltikaik er a uldesuir tirke el ultengel osengir er tir. Tiakid a locha uchul me a seked er a rechad er a Samaria mlo “ta rengrir” el orrenges er a Filip.​—Rel. 8:6, BT.

5-7. Mouchais a bebil er a rolel e a tereklir a Rekristiano mlo uchul me a ungil chais uleberk.

5 Ngdi ua taem er a rekot el Kristiano, a odechelakl el mora rechedal a Dios a diak leterebengii a berkel a klumech. A rechedal a Dios sel lemorimel el mo melukl el mora kuk ta er a beluu me a lechub e longelebus er tir, e a klumech er a Renged oberk el mora rechad el ngar isei. El ua tiang, taem er a Ongeru el Mekemad e a Resioning er a Jehovah mlo sebechir el omerk el mora rechad el ngar er aike el Nazi concentration camp. A ta el chad er a Chijudea el mlo medengelterir a Resioning er a ta er aika el camp a kmo: “A blekeu el lulebang a rekelebus el Sioning er a Jehovah ulterekeklii a renguk el kmo a klaumerang er tir a mengai er a Bades, me ak dirrek el mla mo ta er a Sioning.”

6 Ngar er a chelsel a bebil el blekeradel, e a ruldechelakl er kid a kongei er a klumech. El ua tiang, a Franz Desch el ta er a Sioning er a le transfer er ngii el mora Gusen concentration camp el ngar er a Austria, e ngulemuchel el mesuub er a Biblia lobengkel a ta er a ofiser er sei. Molatk er a deurreng el blo lolechesuar er a bo lekasoues er a ta er a convention er a Resioning er a Jehovah er a betok el rak er uriul e bo lodengei el kmo tir el terung omerk er a ungil chais!

7 Osisiu el tekoi a dilubech er a lebo er ngii a odechelakl me a Rekristiano chiliis el mora ngodech el beluu. El ua tiang, chelsel aike el rak er a 1970 e a Rekristiano er a Malawi a chiliis el mora Mozambique me nguleberk a klumech el mora rechad er ngii. Uriul e ngmlo er ngii a klou el ultok er a urered er a Mozambique, me nguaisei engdi a berkel a klumech a di millemolem. A Francisco Coana kmo: “Ngklemerang el ureor er a berkel a klumech a uchul me a bebil er kemam a mlo kelebus el betok el taem. Engdi sera lekengei er a klumech er a Renged a rebetok el chad, e ngmlo ulterekokl a rengmam el kmo a Dios a olengeseu er kemam el ua lullengeseu er a rekot el Kristiano.”

8. Ngmekera omeldechel a tekoi er a balatiks me a keizai e uchul me a rebetok a mla rongesii a ungil chais?

8 Ngdiak di el odechelakl a uchul me a Klekristiano mla oberk el mora ngodech el beluu. Ngeldechel a tekoi er a balatiks me a keizai er a beluu er aika el mereko el rak a mla mekengii a techall el mo omerk er a klumech er a Renged el mora rechad er a kakerous el beluu me a omelekoi. A rebebil el kie beluu el ngar ngii a mekemad er ngii me a lechub ngmeringel a debetik a ureor er ngii a mla melukl el mo kie ngodech el beluu. Tiang a mla mesterir a techellir el mo rongesii a ungil chais e omuchel el mesuub a Biblia el ngar er aika el beluu. Betok el ildois er a rechad er a ngodech el beluu a uchul me ngmla mo er ngii a territory er a ngodech el omelekoi er aika el beluu el lengar ngii. Kau, ke blak a rengum el omerk el mora rechad er a “bek el beluu, ma kebliil, ma bek el bedengir a re chad ma omelekoi” el kiei er a territory er kau?​—Och. 7:9.

“Dirrek el Beskak Tial Klisiich” (Rellir 8:9-25)

Simon el ngike el chad el uluuelai el loba blil a udoud e merema er a ta er a apostol. Ngika el apostol omor chimal er a chelengelel a ta er a Kristiano. Ngar ullir e a kuk ta er a Kristiano omekungil er a chitechut el ngalek el redil me a rumes er tir a kmal mechas a rengrir.

“A Simon er a lesengei el kmo a ruumerang a ngiluu a Chedaol Reng er ser a le bor a chimorir er tir a re apostol, e ng ultobed a udoud el leko ng omsa Petrus ma Johanes.”​—Rellir 8:18

9. Ngtecha Simon, e ngera uchul me ngmlo soal el mo kmeed er a Filip?

9 A Filip a mirruul a betok el mengasireng el tekoi er a Samaria. El ua tiang, ngulemekungil er a rechitechut e uleltobed a mekngit el chelid er a rechad. (Rel. 8:6-8) Ngar ngii a ta el chad el kmal mlo soal a sengkel a Filip el sebechel meruul a mengasireng el tekoi. Ngikang a Simon el chad el uluuelai me a rechad a kmal uleba klou el omengull el mo er ngii e melekoi el kirel el kmo: “Ingikal chad a klisichel a Dios.” A Simon er chelechang omes er a mera el klisichel a Dios el mocholt er a mengasireng el tekoi el lurruul a Filip. Me ngmlo oumerang. (Rel. 8:9-13, BT) Engdi ngera mle moktek er ngii a mo Kristiano?

10. (a) Ngera ngmirruul er ngii a Petrus me a Johanes er a lengar er a Samaria? (b) Ngmilekera Simon er a lesa el kmo a rebeches el disaiplo ngiluu a chedaol reng er a lomor chimorir er tir a Petrus me a Johanes?

10 A rechapostol er a bo lodengei el kmo te betok el chad er a Samaria mla mo Kristiano, e te uldureklii a Petrus me a Johanes el mong. (Momes er a baks el “Petrus Ousbech a ‘Kiis er a Rengedel a Eanged.’”) Sera lebong e te ulemor chimorir er tirka el beches el disaiplo me a derta er tir a ngiluu a chedaol reng.b Me a lesenge Simon e ngkmal mlo soal. Ngdilu er a rechapostol el kmo: “Dirrek el beskak tial klisiich me ngikel bo kbor a chimak er ngii, bo le nguu a Chedaol Reng.” Ngika ultobed a udoud le ngulemdasu el kmo ngsebechel mecherar tia el ileakl el sengk.​—Rel. 8:14-19.

11. A Petrus ngmilsa Simon a ngera el mesisiich el omellach, e ngerang ngmirruul er ngii a Simon?

11 Ngkmal mle mesisiich a tekingel a Petrus el mora Simon: “Kau ma ududem mdul mo remiid, ele komdasu el kmo ng sebechem el omechar er a klisichel otengelel a Chedaol Reng el olab a udoud! Kau a diak a blingelem ma lechub e ng dikesem er a ureram, ele rengum a diak le melemalt er medal a Dios.” Me a Petrus a milengelechel er a Simon me lobult e loluluuch lolengit a klausubes. Ngdilu er ngii el kmo: “Moluluuch ra Rubak, e a lta e ngmo ousubes er tial uldesuel a rengum.” Me a Simon a dimlak el mekngit el chad, ngmle soal meruul a llemalt engdi ngar tiakid el taem e ngtiluchakl. Me ngullengit er a rechapostol el kmo: “Ak ulengit me moluluuch er a Rubak el kirek, me lak a tar a ikal tekoi el bla mdung el kirek el mo duubech.”​—Rel. 8:20-24, BT.

12. Ngua ngera ocheral me a oterullel a deruchall er a delongelir a reklsuul el Kristiano?

12 A omellach el Petrus a milsang a Simon a olachidnger el mora Rekristiano er chelecha el taem. Ngosisecheklid el kmo ngdiak el melemalt a domechar me a lechub e dolterau a deruchall er a ongdibel. Me nguaisei engdi tia el teletael a desang er a delongelir a reklsuul el Kristiano. El ua tiang, a ta el babier er a 1878 a kmo sel lemengilt a chad el mo Pope, e nguluusbech a udoud el mecherar tia el deruchall. A rebetok er tir a dimlak el merur me a lechub e lolasem el lomart er tir.

13. Ngmekera Rekristiano e sebechir el moiub er a klengit er ocheral me a oterullel a ngerachel er ongdibel?

13 A Rekristiano kirir kerekikl me ngdiak lerebet er a klengit er ocheral me a oterullel a ngerachel er ongdibel. El ua tiang, te diak bo lolasem el mengub er tirke el ngar ngii a klisichir el omesterir a rechad er ongdibel a ileakl el techall. E tirke el ngar ngii a klisichir er a ongdibel a kirir el diak bo lolecholt el kmo ngngar ngii a sorir me a chetirir el ua olab el mo er tirke el betok a ududir el ngar er a ongdibel. Aika diak el melemalt el teletael. A rokui el mesiungel a Dios a kirir el mo “kot el ngariou,” e mengiil er a chedaol reng er a Jehovah el mo melutk er tirke el mo olab a ileakl el techall er omesiou. (Lk. 9:48) Ngdiak a basio er a cheldebechelel a Dios el kirir tirke el di tir losiik a “chetengakl el mo er tir.”​—Osi. 25:27, NW.

PETRUS OUSBECH A “KIIS ER A RENGEDEL A EANGED”

A Jesus a dilu er a Petrus el kmo: “Ak mo meskau a kiis er a Rengedel a eanged.” (Mt. 16:19) Ngera mle belkul a tekingel a Jesus? Ngbelkul a kmo a Petrus a mo mekengii a rael el kirir a rekakerous el bliongel er a rechad el mo medengelii a ungil chais e nguu omelatk el mo soiseb er a Renged el longedereder er ngii a Mesias. Petrus nguluusbech aika el kiis er oingerang?

  • Petrus uluusbech er sel kot el kiis er a Pentekost 33 C.E. er sel taem er a lolisiich er a Rechijudea me a Rechisentael el ulebult el mora klechelid er a Rechijudea me lobult e bo lenguu a techolb. Bekord el 3,000 a mirruul el uaisei e mlo oba omelatk el mo mengedereder er a Renged.​—Rel. 2:1-41.

  • Sel ongeru el kiis a luluusbech er ngii er a kedeb el taem er uriul er a okodellel a Stefanus. Ngar tiakid el taem e a Petrus me a Johanes a ulemor chimorir er a redirk miltecholb el chad er a Samaria, me te ngiluu a chedaol reng.​—Rel. 8:14-17.

  • Petrus uluusbech er sel ongedei el kiis er a 36 C.E. Ngar tiakid el rak e a omelatk el mora eanged a mlora rediak el blotk el Chisentael. Tia dilubech er a lomerk a apostol Petrus el mora Kornelius, el ngike el kot el diak el blotk el Chisentael el mlo Kristiano.​—Rel. 10:1-48.

“Ke Medengelii a Belkul Sel Monguiu er Ngii?” (Rellir 8:26-40)

14, 15. (a) Ngtecha ngike el “eunuk er a Ethiopia,” e milekera Filip e metik er ngii? (b) Ngmilekera ngika el chad er a Ethiopia er a klumech el lengiluu er a Filip, e ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a techolb el lengiluu a dimlak el kora di el mekerokl el nguu? (Momes er a footnote.)

14 A anghel er a Jehovah er chelechang omekrael er a Filip el mora rael er a Jerusalem el mora Gasa. A lsekum ngmillebedebek er a uchul me ngmocha er tia el rael, e ngmlo bleketakl er a lesa eunuk er a Ethiopia el “milenguiu er a babier er a Profet Isaia.” (Momes er a baks el “‘Eunuk’ er a Ngera el Rolel?”) Chedaol reng er a Jehovah ulemekrael er a Filip me lokedii er tia el kuruma. Ngrirurt er bita er a kuruma e oker er ngika el chad er a Ethiopia el kmo: “Ke medengelii a belkul sel monguiu er ngii?” Me ngdula er ngii el kmo: “Ng mekera e sebechek el mo medengelii a lak a chad el smodii er ngak?”​—Rel. 8:26-31.

15 Me ngika el chad a dula er a Filip me lengasech er a kuruma. Ka di molatk er a cheldechedecherir! Te betok a dimlak lodengelii a “sib” me a lechub e ng ‘mesiou’ er a ulochel a Isaia. (Isa. 53:1-12) Me a Filip a silodii el mo er ngika el eunuk er a Ethiopia el kmo a Jesus Kristus a ultutii tia el ulaoch. Me ngika el chad er a Ethiopia el lulebult el mora klechelid er a Rechijudea a di ua tirke el miltecholb er a Pentekost 33 C.E. el di mle mereched el mtebengii a kirel meruul er ngii. Ngdilu er a Filip el kmo: “Tiakid a ralm. Ng ngera dirk orreked er ngak me ng diak kmetecholb?” Me a Filip a di mle mereched el mo tochelbii ngika el chad er a Ethiopia!c (Momes er a baks el “Metecholb er a ‘Ngarngii a Ralm.’”) Uriul e a chedaol reng er a Jehovah ulemekrael er a Filip el mora Asdod e ngar isei e ngmillemolem el omerk er a klumech.​—Rel. 8:32-40, BT.

“EUNUK” ER A NGERA EL ROLEL?

A tekoi er a Grik el eu·nouʹkhos, el moiuid el “eunuk” a sebechel melutk el kirel a chad el mla medebes a klekedellel a klsechal er ngii me a lechub e ngngarbab el ofiser er a kort. Rengarbab el ofiser er a kort el ulemekerreu er a rebechil me a rekankiubain er a king a locha le dilebes a klekedellel a klsechal er tir, engdi tirke el kuk bebil er a ofiser el ua re oleitel a imelel a king me a ruungerachel er a omsangel a dimlak el lolebes er tir. Ngike el eunuk er a Ethiopia el letilechelbii a Filip a mle ofiser e le nguluungerachel a mekreos el kloklel a kuin.

Ngika el chad er a Ethiopia mle ta er a Chisentael el ulebult el mora klechelid er a Rechijudea. Ngika dirk mlara Jerusalem el mo mengull el meluluuch. (Rel. 8:27, 28) Tia uchul me ngsebeched el melekoi el kmo ngika el chad er a Ethiopia a diak el sebechel eunuk el delebes a klekedellel a klsechal er ngii e le Llach er a Moses a dimlak el kengei er a chad el delebes a klekedellel a klsechal er ngii me bo el teloi er a rechad er a Israel.​—Dut. 23:1.

METECHOLB ER A “NGARNGII A RALM”

Ngmekera loruul er a techolb er a Rekristiano? A rebebil omdasu el kmo ngdi sebeched el olechubel me a lechub e kede meliim er a ralm er bebul a bdelul a chad. Engdi ngike el eunuk er a Ethiopia miltecholb er a “ngarngii a ralm” er ngii. A cheldecheduch a kmo: “Ngii ma Filip a dilak el mo metengel er a ralm, ma Filip a tilechelbii.” (Rel. 8:36, 38, BT) A lsekum e te di uluusbech el lolechubel me a lechub e te meliim a ralm e a eunuk a dimlak a belkul lestob er a kuruma er a basio el ngar ngii a ralm er ngii. Mo lmuut er a di sesei el ralm el ua ngar er a blil a ilumel el ralm me ngmle sebechel. E ngika ulterekokl el mla er ngii a blil a imelel el ralm e le ngika mirrael er a “rael ked.”​—Rel. 8:26, BT.

A ta el reference a melekoi el kmo a tekoi er a Grik el moiuid el “metecholb” a belkul a kmo, “moduleb.” Aike el lmuut el bebil er a bades er a Biblia el mesaod er a techolb me ngoltirakl er a belkul tia el tekoi. A Johanes 3:23 a melekoi el kmo a Johanes a “millecholb er a re chad er a Anon, el di kmeed er a Salim, ele ng mle betok a ralm er ngii.” Ngdirrek a cheldecheduch el kirel a techelbel a Jesus me ngkmo: “E tia er a le tekerekl er a ralm [a Jesus], e ng di mle mereched el mesa eanged el ulebok.” (Mk. 1:9, 10) Me a remera el Kristiano me te dirrek el moduleb er a ralm sel lemetecholb.

16, 17. Te mekera rechanghel e teloi er a ureor er a berkel a klumech er chelecha el taem?

16 A Rekristiano er chelecha el taem a ngar ngii a ileakl el techellir el mo meruul er a ureor el lurruul er ngii a Filip. Ngblechoel el sebechir el ouchais er a klumech er a Renged el mo er tirke el le meet er tir er a beluu, el ua sel lengar omerael. Sel lebetik er a rechad el ngar er a omesiungir el sorir el lorrenges er a ungil chais, e kede medengei el kmo tia diak loeak a di klisichir. A Biblia ouchais er kid el kmo a rechanghel omekrael er a ureor er a berkel a klumech me lsebechel a ungil chais el mora “bek el bedengir a re chad, ma kebliil, ma omelekoi, ma beluu.” (Och. 14:6) Me a Jesus a dirrek el ulemlaoch el kmo a rechanghel a mo teloi er a ureor el omekrael er a berkel a klumech. Ngar okesiu er ngii el kirel a ungil dellomel me a mekngit el dellomel e a Jesus a dilu el kmo a temel omeridm, el ngii a taem er a ulebongel, e a “rechanghel a chad er omeridm.” Tirka el anghel a “mo mengudel a rokui el olibesongel me a rechad el meruul a chelebirukel e oltobed er tir er a Rengedel.” (Mt. 13:37-41, NW) Osisiu el taem e a rechanghel a mengudel er tirke el mo mengedereder er a Renged er a eanged. E a uriul e ngmo “kloul seked” er a “rekuk bebil el sib” el Jehovah soal tir a lemei er a cheldebechelel.​—Och. 7:9; Jn. 6:44, 65; 10:16, NW.

17 A ochotii el kmo tia meketmeklang er chelechang a desang er tirke el de meet er tir sel doldingel el melekoi el kmo, te milluluuch lolengit er a ulengesuil a Dios. Molatk er a ta el experience er a reteru el Sioning el ulemerk er a klumech lobengkel a kekerei el ngalek. A lebocha el sueleb e tirka el teru el Sioning a mlo sorir el mo merek loldingel engdi ngika el buik a kmal mle soal el mo er sel ongingil blai. Ngdi mle ngii el mo er ngii el blai e melngod er a chesimer! A kekerei el redil a mle open er a chesimer me tirka el Sioning a mlo mengedecheduch er ngii. Ngkmal mlo mechas a rengrir e le ngika el redil a dilu er tir el kmo ngkmal dirk milluluuch lolengit me a chad lengesuir el mo medengelii a Biblia. Te ulemuchel er omesubel a Biblia lobengkel!

Obekel el oldingel obliil el ring er a doorbell er a redil el ngar er a chelsel a blil el meluluuch.

“Dios, alta ngdiak kudengelkau, engdi a kullengit me mngesukak”

18. Ngera uchul me ngdiak el kired el mo merrekakl er a ileakl el techelled el omerk er a klumech?

18 Kau el chedal a ongdibel er a Rekristiano a ngar ngii a ileakl el techellem el mo oureor el lobengterir a rechanghel, er chelechang el ureor er a berkel a klumech a mla oberk el mora rebetok el chad el ngaruchei er a ngii di el taem. Me lak morrekakl er tia el ileakl el techall el mobang. Molemolem el omerk loba blakerreng e seikid e ke mo metik er a klou el deurreng el louchais er a rechad er a “Ebangkelio el kirel a Jesus.”​—Rel. 8:35.

FILIP EL “NGIKEL OMERK RA EVANGKELIO”

Sera leduubech a odechelakl e a rultirakl er a Kristus a milterakl me a Filip a mlora Samaria. Ngika mle kmeed loureor lobengkel a governing body er tiakid el taem e le “re apostol el ngar a Jerusalem a rirenges el kmo a re chad er a Samaria a mla nguu a tekingel a Dios me tulderchii a Petrus ma Johanes el mor tir.” Me tirka el beches el mlo oumerang a ngiluu a sengk er a chedaol reng.​—Rel. 8:14-17.

Filip el dengchokl er a kuruma lobengkel a eunuk er a Ethiopia.

Uriul er aike el tekoi el losaod a 8 el bliongel er a Rellir e nglmuut el di ta el taem el losaod el kirel a Filip. Bekord el 20 el rak er uriul er a lebora Samaria el mo omerk a Filip, e a apostol Paulus me a rubengkel a mirrael el bedul a Jerusalem er a mo ulebengelel a ongedei el lomerollel el missionari. Me te kilerd er a Ptolemais. A Lukas a melekoi el kirel el kmo: “A bo le kukuk e a ki tilobed el mora Sesarea; e mlora blil a Filipus el ngikel omerk ra evangkelio, el ta er tirikel teuid, e kiliei lobengkel. Ngikal chad a mlarngii a teual ngelekel el redil el direkak le bechiil, el ulemlaoch.”​—Rel. 21:8, 9, BT.

Me a Filipi a millemolem el kiei er a Sesarea el sel beluu el lullukl el mo omerk er a klumech er ngii e mla mo er ngii a telungalek er ngii. A Lukas el lomekedong er ngii el “ngikel omerk ra evangkelio” a kmal utebengall. A Bades ousbech er tiang el mesaod el kirir tirke el chiloit a delengcheklir el mo omerk er a klumech er aike el basio el dirkak el lerengesii a ungil chais. Me a lta ngmla mo chuib a betok el rak, ngkmal dirk mle mesisiich a blakerreng er a Filip el lomerk. E ngii el mla er ngii a reteua el ngelekel el redil el ulemlaoch ochotii el kmo, a Filip a ulelsisechakl er a telungalek er ngii el mo betik a rengrir er a Jehovah e mesiou er ngii.

a Ngika diak el apostol Filip. Ngbai ngike el Filip el dulsaod er ngii er a 5 el bliongel er tia el babier, el ta er tirke el “reteuid el odam . . . el ungil a chisir” el meltutk el mo oungerachel omerusel a kall er a delongelir a Rekristiano el melakl el dil er a Jerusalem el melekoi a tekoi er a Grik me a Hebru.​—Rel. 6:1-6, NW.

b Ngar tiakid el taem e a rebeches el disaiplo a nguu a chedaol reng sel lemetecholb. Tia milsterir omeltkir el mo mengedereder el king e prist lobengkel a Jesus er a eanged. (2 Ko. 1:21, 22; Och. 5:9, 10, BT; 20:6) Engdi ngar tia el blekeradel e tirka el beches el disaiplo a dimlak el nguu a chedaol reng er sel taem er a lemetecholb. E ngbai tirka el beches el telecholb el Kristiano a ngiluu a chedaol reng e mlo sebechir el meruul a mengasireng el tekoi er uriul er a lomor chimorir er tir a Petrus me a Johanes.

c Ngika el chad er a Ethiopia dimlak lekora di orreched el metecholb e lak lodengelii a belkul a tekoi el loruul er ngii. Ngii el Chisentael el ulebult el mora klechelid er a Rechijudea a uchul me ngmla er ngii a klemedengei er ngii er a Bades luldimukl er aike el ulaoch el kirel a Mesias. Me chelecha el bla bo lodengelii a part er a Jesus er a moktek er a Dios e ngmle sebechel di mereched el mo metecholb.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share