„Na Koonoekondre foe wi Masra nanga foe hem Kristus” e teki na makti abra
1. Otem dem 144000 discipel foe Kristus di ben kon gebore njoen no sa de moro langa grontapoe borgoe foe na jeje koonoekondre?
WI HABI alamala belangstelling foe dem rigeri pisi foe wi grontapoe-rigeri di e kon. Baka te wan pisi tem pasa, ala dem 144000 getrouw discipel foe Kristus di na jeje ben meki kon njoen gebore, sa go de foe dem rigeri pisi dati. Dem no sa de moro langa grontapoe borgoe foe wan jeje koonoekondre foe Kristus, ma dem sa rigeri ini hemel leki koonoe nanga hem. Na sani disi di dem e verwakti e akroederi nanga dem woortoe foe Openbaring 5:9, 10, di taki gi Jezus Kristus, na Lam foe Gado: „Joe ben bai nanga joe broedoe komoto foe ibri lo nanga tongo nanga ibri pipel en ibri naatsi soema gi Gado, en joe ben meki dem tron wan koonoekondre en priester gi wi Gado, en dem sa rigeri leki koonoe gi na grontapoe.”
2. Foe soortoe roetoe foe na libisoema-famiri dem rigeri pisi foe na grontapoe-rigeri di e kon sa komoto?
2 Loekoe na tori boen, grantangi! Ini na verklari dati no e taki dati na Lam di ben gi leki ofrandi ben bai soema gi Gado foe dem 12 lo foe na naatsi Israël, komoto foe dem wan di de taki na Djoe Tongo. No wawan dem soema foe na pikin djoe naatsi di ben bai, sa de dem rigeri pisi foe wi grontapoe-rigeri di e kon. Dem rigeri pisi foe na grantapoe-rigeri dati no sa habi dem roetoe wawan ini na naatsi Israël na skinfasi, alwasi na Lam foe Gado, Jezus Kristus, srefi ben de wan djoe ofoe Israël soema di ben taki djoe tongo, di a ben de leki wan volmaakti soema na grontapoe. Foedi a de now ini hemel, wi no sa sabi hem moro na skinfasi, di a ben gi leki wan ofrandi (2 Kor. 5:16). Akroederi nanga dati joe sa habi ini na grontapoe-rigeri soema di sa de nanga hem, di hem „ben bai komoto foe ibri lo, nanga tongo nanga ibri pipel nanga naatsi.
3. Ini soema na grontapoe dem rigeri pisi foe datede sa habi belangstelling, en foe sainde?
3 Dem rigeri pisi sa de foe datede internationaal. Foe datede dem sa habi belangstelling gi ala memre foe na libisoema famiri, winsi soortoe kloroe, ras, lo naatsi ofoe tongo dem de. So a moesoe de toe, foedi na Lam foe Gado ben dede gi na heri libisoema-famiri en no soso gi wan pipel ofoe naatsi.
4. Soema habi leki goedoe dem borgoe foe ala naatsi en foe sainde?
4 Ini na tem disi dem politiek rigeri e si dem borgoe foe dem leki na goedoe foe na kondre. Na tapoe na fasi dati dem soortoe rigeri disi de poti na eigendom-reti foe Gado na Mekiman en foe hem ofrandi Manpikin Jezus Kristus na wan see. Ma heri esi na Kroetoe foe Gado ini hemel sa piki dati na Lam foe Gado, Jezus Kristus, ben slagti dja na grontapoe gi dem wan di de borgoe foe ala naatsi. Foe datede nanga na bai disi dem de foe hem, en no foe wan soema ofoe soema. Dem de na goedoe foe Kristus, ja, en ooktoe na goedoe foe hemel Tata, Jehovah Gado. Na bai disi no de wawan foe soso dem 144000, di sa de nanga Kristus koonoe ini na hemel rigeri. Wi loekoe na Manpikin foe Gado na a srefi bradi fasi leki Johannes na Doopoeman, di a ben sori tapoe na doopoe Jezus Kristus en a ben taki: „Loekoe na Lam foe Gado, di de poeroe na sondoe foe grontapoe!” Ja, foe grontapoe. — Joh. 1:29.
5. O bigi na koonoe rigeri di e kon sa de, en soema na Messias Koonoe sa habi leki borgoe?
5 Akroederi nanga disi, na koonoe rigeri di e kon sa de lontoe na heri grontapoe. Foe na Messias Rigeriman na profeeti-tori foe Zacharia 9:10, e taki: „Hem (na vreede-koonoe) sa taki vreede gi dem naatsi; en hem tiri sa de foe se te se en foe na Liba (Eufrates) te dem oekoe foe grontapoe.” Nanga dem soortoe woortoe disi na profeeti-tori foe Psalm 72:7, 8 e taki: „Ini hem dee na regvaardikiwan sa sproiti, en vreede pasa marki, te leki moen no sa de moro. En a sa habi borgoe foe se te se en foe na Liba te dem oekoe foe grontapoe.” Na profeeti-tori dati no e kon troe ini na kristenheid, aladi a de taki a de na koonoekondre foe Kristus en ini na tem disi gafa dati a habi bijna wan miljard kerki-memre, ma di de foe boen foeroe sekte nanga kerki alape na grontapoe. Dem naatsi di e taki dati dem de kristen naatsi, de dem moro poriman foe vreede ondro dem politiek groepoe foe na libisoema libimakandra. Dem no de sori dati dem de dem wanfasi borgoe foe na Vreede-koonoe. — Jes. 9:6.
6. Fa dem naatsi foe na kristenheid sori dati dem no de borgoe foe na Vreede-koonoe?
6 A no dem naatsi disi ben de frantwoortoe dati na grontapoe-vreede ini dem jari 1914-1918 ben pori nanga wan grontapoe-feti? Twenti ofoe moro foe dem 28 naatsi nanga kondre di ben de ini na feti, ben taki dati dem de kristen. Foe soortoe streepunt dem bigin foe feti? A ben de na afersi foe na grontapoe-tiri. Nono, no wan grontapoe-tiri gi Jezus Kristus, ma grontapoe-tiri foe soema di ben sa wini na feti. Na fosi grontapoe-feti no ben seti na afersi disi. Twenti na wan jari na baka dem ben bigin foe feti moro bigi. En now 33 jari baka na kaba foe na fosi grontapoe-feti, na streepunt foe na grontapoe-tiri no loesoe tapoe wan tevreedenfasi gi dem grontapoe naatsi. Na politiek situatie de waka go safri safri na a see foe wan derde ogri grontapoe-feti.
7. Soortoe sani di Jehovah kristen kotoigi ben meki bekenti dem grontapoe naatsi di e poti dem eegi rigerimakti tapoe na fosi presi, ben poti na wan see?
7 Te leki now dem naatsi, di ben poti dem nationaal rigerimakti tapoe na fosi presi, no ben teki noti na ati foe san Jehovah kristen kotoigi preeki srefi ondro ogri-ati vervolgoe. San dem ben preeki dan? Disi: dati ini na froekoe bigi dreetem (herfst) foe na jari 1914 di feti ben bigin, na tem di ben gi dem foe grontapoe-tiri sondro foe Gado Koonoekondre moksi hemsrefi na ini, ben kon na wan kaba. Ofoe, foe gebroiki dem woortoe foe na profeeti-tori foe Jezus Kristus „dem tem foe den heiden”, „dem vaste tem foe dem naatsi” ben kon na wan kaba. Dan ben kon gi na Rigeriman foe na Universum, Jehovah Gado, na vaste tem di a ben poti foe opo na „koonoekondre foe wi Masra nanga foe hem Kristus”. A ben meki na koonoekondre foe hem Kristus gebore, no ini Jeruzalem ini Midden-Oosten, ma tapoesee ini hemel, na hem eegi reti-anoe (Luk. 21:24). Foedi disi ben pasa ini hemel, a no ben de foe si nanga wi ai. Dem bewijsi foe hem wi de si ini dem sani di Jezus ben taki na fesi ben sa pasa leki wan „marki” di ben sa de foe si. — Matt. kapitel 24 nanga 25; Mark. 13:3-37; Luk. 21:5-36.
GO INI „NA KOONOEKONDRE FOE WI MASRA NANGA FOE HEM KRISTUS”
8. Sensi otem wi ben kan si na „marki” dati, en foe soortoe woortoe foe datede na tem ben doro?
8 Omeni foe oenoe ben si na „marki” dati en ben verstan san a wani taki, di sensi na kaba foe dem tem foe dem heiden ini 1914 a ben bigin kon troe ini wi ai? A de sori dati a tem dati na vaste tem ben kon foe meki bekenti ini hemel nanga tranga stem: „Na koonoekondre foe grontapoe kon tron na koonoekondre foe wi Masra nanga foe hem Kristus, en hem sa rigeri leki koonoe teego.” — Openb. 11:15.
9. Fa wi kan loekoe na „koonoekondre” disi nanga na koonoekondre di Kolossensen 1:13 e kari, en foe soema dem e taki dati a de rigeri na ini leki koonoe?
9 Meki wi arki ete wantron na dem Woortoe en si san ben taki. No „en dem sa rigeri leki koonoe foe teego”, ma „en hem sa rigeri leki koonoe foe teego”. Foe datede, foe soema dja e taki dati foe teego a sa rigeri leki koonoe? A moe de na moro prenspari soema di dem woortoe e taki foe hem, na wan di habi wan Kristus ofoe Salfoewan. A moe de na wan, foe soema dem woortoe e taki foe hem leki „wi Masra”. Na wan di ini hemel dem de kari hem „wi Masra”, en „hem Kristus” de na wan di e kon tapoe na tweede presi en di habi wan presi ondro hem. Foe datede den de kari na rigeri „na koonoekondre foe wi Masra nanga foe wi Kristus” en efoe joe loekoe na bigi foe hem dan a bigi moro leki „na koonoekondre foe na Manpikin foe hem lobi”, di Paulus e kari ini Kolossensen 1:13 en dati so wan 35 jari bifo Johannes ben skrifi Openbaring. Te na „koonoe foe grontapoe” o teki abra, a de Jehovah soboen e bigin foe rigeri troe troe. Hem de „na Masra foe grontapoe”. — Openb. 11:4; Zach. 14:3-9.
10. San ben bigin foe datede gi na „koonoe foe teego”?
10 Dati dem woortoe „wi Masra” e gebroiki joisti, e kisi krakti nanga san dem 24 owroeman ben taki di ben aanbegi Gado fesi hem troon: „Wi de taki joe tangi, Jehovah Gado, na Almakti Wan, di de en di ben de, dati joe ben teki joe bigi krakti en ben go rigeri leki koonoe” (Openb. 11:16, 17). Disi e marki wan bigin foe wan spesroetoe pisi-tem ini na universume rigerimakti foe Gado, „na koonoe foe teego”. — 1 Tim. 1:17; Openb. 15:8.
11. Soortoe wroko na agersi Manpikin di e gebore foe Gado „oema” sa kisi foe doe, ma soema ini na fosi presi e gebroiki na koonoemakti?
11 Srefi san e taki nanga na geboortoe foe wan pikin foe Gado hemel „oema”, na koonoefasi foe Jehovah e kisi grani. Foe a pikin dem e skrifi foe hem leki wan Manpikin, „di sa tiri ala naatsi nanga wan isri tiki”. Dati wani taki dati na agersi manpikin sa naki broko ini pisi ala politiek naatsi foe grontapoe, leki dem de toko-toko-patoe. A moe doe wan rigeri-wroko. Ma soema na a fosi presi e gebroiki na koonoe makti? Disi e kon na krin ini dem woortoe: „En hem pikin ben teki poeroe en poti hem na fesi foe Gado nanga foe hem troon.” — Openb. 12:1-5.
12. Soema e poti na agersi manpikin tapoe na troon, en soema habi soleki taki drape na koonoekondre foe datede, en soema e kisi makti?
12 Gado na a soema di e poti na agersi pikin disi tapoe na troon. Gado de na fontein foe reti tiri. Na agersi pikin e kisi wan presi di de ondro na koonoe-wroko foe Gado. Leki wan rigeriwrokosani foe Gado dem de taki foe hem leki wan sani di njoen srefi srefi, so njoen leki wan pasgebore baby, no leki wan sani di ben de kaba sensi Pinksteren ini na jari 33 foe wi teri. Te baka na geboortoe foe na agersi manpikin disi feti e broko kon ini hemel en te foe kaba na wini de kon en dem e trowe Satan nanga hem ogri jeje komoto foe hemel, dan wan bigi stem e de foe jere ini hemel di e taki: „Now na jepi nanga na krakti nanga na koonoekondre (foe soema) foe wi Gado nanga na makti foe hem Kristus ben kon, bikasi na kragiman foe wi brada, di e kragi dem dee nanga neti na fesi wi Gado, ben iti poeroe go na ondrosee” (Openb. 12:7-10). Soboen, djaso baka e taki dati na koonoekondre de foe Gado. Hem de troe troe na wan di e rigeri, aladi hem Kristus ofoe Salfoewan Jezus, e kisi na „makti” foe rigeri ondro na Masra, Gado.
13. Foe soortoe afersi di habi foe doe nanga Jehovah a ben go na a kaba foe dem tem foe dem heiden ini 1914, en fa disi ben kon na fesi kaba fositem tapoe na grontapoe?
13 Wan boen reden de ini Bijbel foe sainde na afersi disi e tjari kon na so wan fasi ondro woortoe, nanga na krakti tapoe na koonoefasi foe Jehovah Gado. Te a teki na „koonoekondre foe grontapoe” abra na a kaba foe dem tem foe dem heiden ini 1914, dan ai go foe na universeel rigerimakti foe hem. Toe doesoen feefi hondro nanga twenti jari a fesi Jehovah ben habi dja na grontapoe wan koonoekondre di ben e teki presi foe hem na mindri dem heiden naatsi. Dati ben de na koonoekondre foe na koonoe famiri foe na oso foe David ini Jeruzalem. Foe David nanga dem soema di ben waka na hem baka leki koonoe, dem ben taki foe dem dati dem ben sidon tapoe „Jehovah troon” ini na mamafoto foe na naatsi (1 Kron. 29:23). Sjatoe bifo a dede David ben gi wan bigi bijdrage foe na bow foe wan tempel gi Jehovah en a ben taki na a tem dati: „Foe joe na koonoekondre de, o Jehovah. Joe di de ooktoe ede tapoe ala sani” (1 Kron. 29:11). Na Koonoekondre foe na koonoe oso foe David ben de soboen wan sori foe na universeel rigerimakti foe Jehovah Gado gi na grontapoe.
14. Soortoe stop ben kon foe wan bakatenpikin foe David ben sidon tapoe na troon, aladi Gado ben meki wan teego verbontoe nanga David?
14 Akroederi nanga Gado verbontoe nanga koonoe David foe wan teego tiri, na koonoe oso foe David ben tan te leki na zomer foe 607 bifo wi teri tapoe „Jehovah troon”. Ini na sari tem dati dem Babylon legre wini en pori Jeruzalem en koonoe Zedekia ben tjari gwe na Babylon leki wan katiboman. Na pori krin krin foe na kondre Juda ben kon na a mindri foe na seebi moen Tisjri foe na jari dati. Aladi dem djoe di ben tan na libi en di ben de ini katibo baka 70 jari ben drai go baka na Jeruzalem nanga na kondre Juda, tokoe Jehovah troon no ben poti njoen baka ini Jeruzalem foe wan bakatenpikin foe David nanga na koonoe reti teki presi tapoe na kroon nanga na koonoe-tiki. Foe sainde dati no ben de so?
15. Fa na stop foe na rigerimakti foe Jehovah tapoe na grontapoe ben stop soleki na dren foe Nebukadnezar ben agersi?
15 Foedi now, sensi na pori foe na kondre Juda ini na jari 607 bifo wi teri, dem tem foe dem heiden ben bigin en ben sa tan go doro 2520 jari langa ofoe te nanga na jari 1914 foe wi teri. Na rigerimakti foe Jehovah tapoe na grontapoe ben de leki na hee bon ini na dren foe Nebukadnezar. Na bon dati ben koti trowe, sodati soso hem tompoe ben tan na baka ini na doti. A ben poti kaba na fesi dati „seebi tem” ben sa moe go abra tapoe na bontompoe, bifo a ben sa bigin foe sproiti baka. Foe datede meki banti foe isri nanga kopro ben tai lontoe na bontompoe, di ben sa tan te leki dem „seebi tem” ben pasa (Dan. kapitel fo). Akroederi nanga na prenki disi, dan Jehovah ben sa meki hem rigerimakti (soevereiniteit) wroko baka tapoe na grontapoe na a kaba foe dem „seebi tem” pe dem heiden ben rigeri sondro wan soema ben tapoe dem.
16, 17. (a) Soortoe Koonoekondre ben sa kon foe de foe Jehovah tapoe na marki tem dati, en soortoe woortoe ben sa moe taki nanga reti? (b) San moe meki bekenti na a tem foe na pori foe na Bigi Babylon foe gi krakti na a rigerimakti foe Jehovah?
16 Tapoe na marki tem dati ini Gado schema foe sani di moe pasa „na koonoekondre foe grontapoe ben sa tron na koonoekondre foe wi Masra nanga foe wi Kristus” (Openb. 11:15). Gi ala soema ini hemel nanga grontapoe di ben begi ofoe Gado rigerimakti (soevereiniteit) ben kan wroko krin krin baka tapoe wi grontapoe, pe heiden makti ben rigeri so langa tapoe grontapoe, dati ben sa de reden foe bigi prisiri. Dan na tem ben kon foe dem woortoe foe Psalm 97:1, 9 en no nanga na trowe foe santa jeje ini Pinksteren foe na jari 33 foe wi teri: „Jehovah srefi tron koonoe! Meki grontapoe prisiri. Meki dem foeroe eilanti prisiri. Bikasi joe, o Jehovah, de na Moro Heewan tapoe na heri grontapoe; joe de boen hee tapoe ala tra gado.” (ooktoe Psalm 99:1). Bakaten na pori foe na Bigi Babylon (na grontapoe-rigeri foe falsi bribi) ben sa poti krakti tapoe na koonoefasi foe Jehovah. Nanga wan Hallelujah dem sa bari:
17 „Prijse Jah, bikasi Jehovah, wi Gado, na Almakti Wan, ben go rigeri leki koonoe.” — Openb. 19:6.
18. Soema e teki hem makti foe rigeri leki koonoe, en soortoe presenti a de gi na hem Manpikin?
18 Dem woortoe disi e meki kon na krin dati na Regeri Masra Jehovah de na soema di go bigin rigeri gi na grontapoe baka „seebi tem” di dem heiden ben habi makti wawan. Hem de na wan di e teki hem bigi makti en di e teki abra „na koonoekondre foe grontapoe” (Openb. 11:15-17). Moro fara a de gi hem Manpikin Jezus Kristus wan prati ini „na koonoekondre foe grontapoe”. Na so fasi hem Kristus e teki prati ini wan sani di nooiti a fesi ete a ben habi, leki wan presenti foe na Rigeri Masra Jehovah. Disi de precies na presenti di Jehovah ben pramisi foe gi. A ben gi na pramisi disi na a tem, dati a ben foe trowe na koonoekondre foe David koonoe famiri-lin ini Jeruzalem. A ben taki gi na laatste rigeri bakatenpikin foe David: „Poeroe na edebanti en saka na kroon. Disi no sa de na srefi . . . wan ston-ipi, wan ston-ipi, wan ston-ipi mi sa meki hem. Ooktoe foe taki foe disi, a no sa de foe no wan soema te leki hem kon, di habi na wettelijk reti en na hem mi moe gi hem.” — Ezech. 21:25-27.
19. Akroederi nanga Jezus eegi profeeti-tori ini Lukas 21:24, foe sainde dem no ben kan gi hem na sani di a ben kisi na wettelijk reti na tapoe, srefi no tapoe Pinksteren ini na jari 33 foe wi teri?
19 Foedi Jezus Kristus, di a ben de ini skin ben tan getrouw te leki dede, a ben sori dati hem de na soema „di habi na wettelijke reti”. A de na Erfgenaam foe David di e tan alatem. Na sani di a habi na wettelijke reti na tapoe no ben gi na hem wantron wantron baka di a ben go na ini hemel ini 33 foe wi teri. Fo-tenti-na-fo dee bifo a ben opo go na hemel a ben taki na profeetitori di skrifi ini Lukas 21:5-36. Ini disi a ben taki foe na pori di ben sa kon tapoe na Jeruzalem foe na tem dati en di ini 70 foe wi teri dem Romein legre ben doe, en a ben taki foe dati: „Dem (dem djoe) sa fadon nanga na srapoesee foe na feti-owroe en leki srafoeman dem sa tjari dem go na ala naatsi; en dem naatsi sa trapoe Jeruzalem te leki dem vaste tem foe dem naatsi sa kon troe” (Luk. 21:24). Foe datede na sani di a ben „kisi na wettelijke reti” na tapoe, no ben kan gi na hem ini 33 foe wi teri, srefi no nanga Pinksteren foe na jari dati.
20. Foe san Jezus ben kisi akroederi nanga Ezechiël 21:25-27 na „wettelijk reti”, en san David ben kan libi soso gi Jezus leki na Erfgenaam di ben sa tan alatem?
20 Na sani di Jezus Kristus ben kisi leki na „wettelijk reti”, ben de na koonoekondre foe David, wan grontapoe koonoekondre, di David nanga hem pikin di ben teki presi tapoe na troon baka hem ben weri na „edebanti” nanga na „kroon” (Ezech. 21:25-27). Jezus ben gebore ini na koonoe famiri foe David leki wan volmaakti soema, wan geboortoe di ben meki a habi na reti tapoe na koonoekondre foe David (Rom. 1:3, 4; Luk. 1:32, 33). Foedi David ben de wan grontapoe koonoe, a no ben kan libi gi Jezus moro leki san hem ben habi, wan grontapoe koonoekondre. Na engel Gabriël ben taki gi Jezus grontapoemama, na djoe wendje Maria, dati Gado ben sa gi hem na „troon foe hem papa David”. Jezus ben kisi na koonoekondre disi ini 33 foe wi teri, di a ben drai go baka na hemel en ben go sidon na a reti anoe” foe Gado? Na koonoekondre foe David ben fadon ini 607 bifo wi teri en a ben poti na wan see ini dem „seebi tem” foe heiden grontapoe-tiri ofoe ini 2520 jari foe sensi 607 bifo wi teri. — Tori foe 1:6.
21. Tapoe san di Gado ben moe doe fosi Jezus ben moesoe wakti bifo a ben kan gebroiki hem reti tapoe na Koonoekondre foe David?
21 Bifo na glori Jezus Kristus ben kan gebroiki dem reti foe na grontapoe koonoekondre foe David, a ben moesoe wakti na a reti anoe foe Gado te leki dem tem foe dem heiden ben kon na wan kaba ini 1914 (Hebr. 10:12, 13). A ben moesoe wakti te leki Jehovah Gado ben teki „hem bigi makti” leki universele Soeverein en a meki dem tem foe dem heiden kon na wan kaba, en baka dati a ben teki „na koonoekondre foe grontapoe” tapoe hem. Moro fara Gado ben kan kari Jezus, leki na Erfgenaam foe koonoe David di sa tan alatem foe teki prati nanga hem ini na „koonoekondre foe grontapoe”, wan koonoekondre tapoe na heri libisoema famiri na grontapoe. — Openb. 11:15.
22. Otem na njoen koonoekondre ben gebore, a fa dem ben skrifi foe disi ini bijbel profeeti-tori na gersi fasi?
22 Foe datede, dati na agersi „ston”, di wi ben si ini na dren foe koonoe Nebukadnezar, ini 1914 en no ini 33 bifo wi teri, ben koti komoto poeroe ini na bigi bergi, di de wan agersi fasi foe na universele soevereiniteit foe Jehovah (Dan. 2:34, 35, 44, 45). Ooktoe Jehovah Gado ben poti nanga krakti hem „foetoe” tapoe dem agersi „olijfbon”, en dem disi ben priti ini mindri en ben tron toe bergi, wan na see foe Noordsee en na trawan na Zuidsee (Zach. 14:4, 9). Disi e akroederi nanga na geboortoe foe na manpikin komoto foe Gado hemel „oema”, soleki Openbaring 12:1-5 e sori wi disi. Tapoe na fasi disi wan njoen koonoekondre ben gebore, wan njoen sori foe Gado soevereiniteit gi na grontapoe. Gado ben poti na a tem dati hem Koonoe di no ben rigeri ete, tapoe na troon, foe a ben kan gebroiki hem wettelijk reti. Dem agersi banti foe kopro nanga isri di ben de lontoe na „tompoe” foe na soevereiniteit foe Gado tapoe grontapoe di ben stop foe wan pisi tem, ben loesoe poeroe. Dem „seebi tem” di ben poti gi hem, ben pasa now gi na tompoe. — Dan. 4:23, 26.