Kan man undgå alt blive forkølet om vinteren?

PLAGES De af forkølelse hver eneste vinter? Da er De bestemt ikke den eneste. Fra ækvator til polerne må folk i alle aldre døje med forkølelse. Nogle bliver forkølet to gange eller mere i løbet af vintermånederne, mens andre ser ud til at blive plaget af én lang forkølelse. Når man ser at der trods alt findes nogle som tilsyneladende aldrig bliver forkølet, begynder man at håbe at man også selv kunne undgå forkølelse.

Grunden til at det kan være svært at undgå forkølelse er at smitten så let overbringes fra det ene menneske til det andet. Netop dette bekræfter at forkølelse er en form for virusangreb. Et virus er en mikroorganisme der er så lille at den ikke kan ses med et almindeligt mikroskop. Man har fundet omtrent et hundrede forskellige virus der kan forårsage forkølelse.

Disse virus kan viderebringes på mange forskellige måder. Det kan for eksempel ske ved dråbeinfektion, det vil sige indånding af de inficerede smådråber der slynges ud i luften når nogen nyser eller hoster. Det vil være betænksomt over for andre hvis man hurtigt dækker næsen eller munden når man er lige ved at hoste eller nyse, for således at undgå at smitte andre.

De virus der udtømmes gennem næsen kan være virksomme i tre til fem timer, så man kan altså pådrage sig en virusinfektion ved at røre ved ting som en der er inficeret har haft i hænderne, også selv om det er flere timer siden. Hvis man berører sådanne ting og derefter rører ved munden eller næsen eller spiser uden først at vaske hænder, kan man føre disse virus ind i kroppen og blive forkølet.

Ved at røre ved dørhåndtag, trappegelændere, drikkeglas, spisebestik og andre ting som forskellige mennesker har haft fat i, kan man få påført virus. Når man for eksempel skal til at dække bord og have med spisebestik og service at gøre, vil det være hensynsfuldt at vaske hænder først. Og hvis man under borddækningen standser op for at pudse næse, vil det være på sin plads at man vasker hænder igen før man fortsætter. Ellers kan de ting man rører ved blive inficeret med forkølelsesvirus, og andre i familien kan blive smittet.

Britiske videnskabsmænd har udført et eksperiment hvor de indførte et fluorescerende stof i næsen på en forkølelsespatient for at iagttage hvordan forkølelsesvirus spredes. Den mindste smule af dette fluorescerende stof fremtræder tydeligt i ultraviolet belysning. Ved hjælp af dette lys opdagede man spor af det fluorescerende stof på patientens hænder og ansigt, i maden og desuden på alt i værelset som vedkommende havde rørt ved med hænderne. På ganske samme måde viderebringes forkølelsesvirus.

Komplikationer

Noget af det værste ved forkølelse og ved influenza (som minder stærkt om forkølelse men er en sygdom for sig), er de komplikationer der kan støde til. Det ser ud til at der i halsen og næsen altid findes organismer der kan føre til alvorlige infektioner. Når man er forkølet eller har influenza og legemets modstandskraft midlertidigt er nedsat, trives disse organismer, hvilket under visse omstændigheder kan føre til lungebetændelse og andre akutte infektioner i luftvejene.

Den der har influenza og nægter at gå i seng og blive der mens han har feber, er særlig udsat for at få lungebetændelse. Selv om man kun har fået en mild asiatisk influenza, er det klogest at gå i seng så snart der viser sig tegn på feber, og blive der indtil temperaturen igen er normal. Hvis man ikke gør det, kan der opstå alvorlige komplikationer.

Vaccination

Da forkølelse og influenza fremkaldes af virus, kunne man måske mene at der måtte findes en vaccine som kunne yde beskyttelse. Man har også forsøgt at vaccinere mod forkølelse, men det er tvivlsomt hvor meget en sådan behandling hjælper. Hvor meget kan det hjælpe at vaccinere mod et enkelt virus når der sikkert findes over hundrede forskellige forkølelsesfremkaldende virus, og man tilsyneladende ikke er immun over for nogen af dem når man har overstået en forkølelse? Influenza skyldes også flere forskellige virusarter, og det ser ud til at de ustandselig ændrer sig. Der skal altså bruges en ny vaccine til hver eneste art af influenza. Desuden kan vaccination medføre uønskede bivirkninger.

Man har foretaget nogle forsøg med en gruppe frivillige der i gennemsnit havde været forkølet 4,7 gange i løbet af det foregående år. Ved at vaccinere gruppen mod forkølelse fandt man at antallet af forkølelser faldt med 55 procent. Det kunne se ud til at vaccinens gavnlige virkning nu var eftertrykkeligt bevist; men blev det virkelig bevist at vaccinen fortjener så stor begejstring? Nej, det blev det ikke.

For at man kunne være sikker på at forsøgsresultatet virkelig talte til fordel for vaccinen, lod man en anden gruppe frivillige modtage en injektion af steriliseret vand mens de fik at vide, at det var vaccine. Et sådant virkningsløst middel kaldes et placebo eller „blindmiddel“. De der fik indsprøjtningen havde det foregående år været forkølede 4,9 gange i gennemsnit. Men denne gang var gennemsnittet kun 1,9 gange, en nedgang på 61 procent, altså et bedre resultat end man fandt blandt dem der havde modtaget den virkelige vaccine.

Også i andre forsøg har patienter sagt at de fik det betydeligt bedre efter at de havde fået et blindmiddel, som de troede var en form for medicin. I et enkelt tilfælde gav man en forsøgsgruppe nogle kapsler der som blindmiddel ikke indeholdt andet end mælkesukker. Femogtredive procent af dem der fik disse kapsler fortalte at de havde det meget bedre eller at deres forkølelse helt var forsvundet i løbet af otteogfyrre timer. Nogle af dem var så begejstrede at de fortalte at det var den bedste kur mod forkølelse de nogen sinde havde fået. Dette viser at man skal være forsigtig med at tro på ethvert forsøg der synes at tale til fordel for en eller anden form for medicinsk behandling.

Medicin

Man kan købe mange former for medicin der siges at hjælpe mod forkølelse, men det er et spørgsmål hvor effektive de i virkeligheden er. De har sikkert selv erfaret at mange opreklamerede midler hverken har kureret eller forkortet sygdommen; forkølelsen fortsatte måske i en uge eller mere, som forkølelse plejer at gøre.

I bogen Healthful Living skriver dr. Harold S. Diehl om resultaterne af en undersøgelse: „Der blev ikke fundet noget bevis for at antihistaminer påvirker en forkølelses varighed eller sværhedsgrad til det bedre.“ I Politikens Lægebog står der på side 227: „Man kender ikke noget middel, som hurtigt og sikkert kan helbrede en forkølelsessnue, men forskellige næsedråber, salicylpræparater, varmebehandling, eventuelt kortbølge, kan lindre symptomer og afkorte forløbet.“

Hvor effektive er næsedråber, mundskyllemidler, gurglevand og antiseptiske stoffer? Midlerne kan måske bringe nogen lindring, men de kan ikke kurere selve forkølelsen, og i nogle tilfælde er de endda skadelige. Politikens Lægebog fortsætter: „Der skal på dette sted advares stærkt mod langvarigt brug (over 1 uge) af forskellige næsedråber, idet langt de fleste næsedråber kan give overfølsomhed ved længere tids brug og endog forværre sygdommen.“ Desuden når sådanne præparater kun frem til en lille del af slimhinderne i næsen og halsen.

De tyktflydende næsedråber der undertiden anbefales giver måske lindring, men i stedet for at hjælpe med at kurere sygdommen kan de hindre et af legemets naturlige forsvarsmidler i at virke, nemlig de små hår der er fastgjort på cellerne i næsens slimhinde. Disse hår bevæger sig uafbrudt og fjerner fremmedlegemer, mikroorganismer indbefattet, fra næsen. Der er også fare for at oliepræparaterne ved indånding kan finde vej til lungerne og dér blive årsag til lungebetændelse.

Det er ikke klogt at bruge et antibiotisk stof som penicillin mod forkølelse. Skønt antibiotika undertiden er virkningsfulde i bekæmpelsen af komplikationer der er opstået i forbindelse med en forkølelse, er de kun af ringe værdi i behandlingen af selve forkølelsen. Hvis man bruger antibiotika til dette formål kan man desuden blive enten immun eller overfølsom over for dem, sådan at man ikke senere vil kunne få gavn af dem hvis man skulle blive udsat for en alvorligere infektion.

Der findes naturligvis præparater der kan mindske ubehaget ved forkølelse og gøre det lettere at holde symptomerne ud indtil forkølelsen er overstået. Men egentlig kender lægerne ikke til nogen som helst form for medicin der kan kurere en forkølelse effektivt.

Når en forkølelse begynder

Nogle læger og ernæringseksperter er overbeviste om at store doser C-vitamin kan hjælpe hvis man mærker at en forkølelse er på vej. Om C-vitaminets gavnlige virkninger skriver lægehåndbogen The Merck Manual, 10. udgave: „Mange mener at det er gavnligt at indtage store doser C-vitamin i årets kolde måneder, hvor forkølelser hyppigst optræder, eller ved begyndelsen af en forkølelse. Andre har den opfattelse at man kan afværge en forkølelse ved at tage præparater der indeholder mange forskellige vitaminer eller store doser af A- og D-vitaminer.“ I bogen The Encyclopedia of Common Diseases, redigeret af J. I. Rodale, kan man læse:

„Dr. F. R. Klenner fra Reidsville i North Carolina har med gode resultater anvendt C-vitamin i behandlingen af mange alvorlige sygdomme . . . Han sammenligner C-vitaminets virkninger med antibiotika. . . . Dr. Klenner mener at det er vitaminets evne til at fremskynde iltningen der gør at det er værdifuldt i bekæmpelsen af bakterier. Tilsyneladende indgår det en forbindelse med det giftstof eller virus der findes i legemet.“

I nogle lægepublikationer kan man imidlertid finde en anden opfattelse af hvor virkningsfuldt C-vitaminet er i behandlingen af en forkølelse der allerede er begyndt. Tidsskriftet The Practitioner for marts 1968 beretter om et forsøg hvori man gav 147 frivillige 1000 milligram C-vitamin tre gange om dagen. Konklusionen af forsøget var at det „ikke havde påvist at C-vitamin kan lindre de enkelte symptomer, afkorte forkølelsen eller bringe nogen bedring i disse patienters tilstand“.

Der er altså meget delte meninger om hvor nyttige vitaminer er når man vil behandle en forkølelse der er i fuld gang eller standse en forkølelse der er ved at udvikle sig. Enhver må derfor selv tage stilling til hvilke midler han eventuelt vil bruge.

Ofte kan man opnå gode resultater ved at gurgle i en stærk saltopløsning når en forkølelse er på vej. Hvis man benytter varmt vand til denne opløsning og desuden tager et varmt bad, sætter man blodcirkulationen i vejret, hvilket kan hjælpe mod forkølelse.

Selv om man ikke har haft held til at standse en begyndende forkølelse, vil det være fornuftigt at gøre visse ting for at undgå at der tilstøder alvorlige komplikationer. Man kan for eksempel sørge for at få særlig megen søvn og hvile. Det er meget vigtigt at få hvile når man skal hjælpe kroppen til at nedkæmpe en infektion. Det vil være fornuftigt at drikke en hel del væske, for eksempel saft af citrusfrugter, spise lidt mindre og sørge for god afføring; derved kan man hjælpe legemet med at bekæmpe forkølelsesvirus.

Kan man undgå at blive forkølet?

Ligesom der er varierende opfattelser af hvordan man behandler en forkølelse, er der også forskellige opfattelser af hvordan man kan undgå den. Ved at få et tilskud af C- og E-vitaminer og en skefuld torskelevertran hver dag vinteren igennem eller eventuelt hele året rundt, kan man gøre meget til at bevare et godt helbred, og nogle har fundet at de på denne måde kan undgå forkølelse. Dr. W. J. McCormick fra Canada mener for eksempel at C-vitamin bidrager „til dannelse af antistoffer og neutralisering af giftstoffer i opbygningen af en naturlig immunitet mod infektionssygdomme“. Hvis kroppen har en stærk modstandskraft kan den bekæmpe forkølelsesvirus så man undgår de ubehagelige symptomer der plejer at følge med en forkølelse.

Hvis man ikke sørger for at legemet får vitaminrig føde som frugter og grøntsager, kan man ikke bevare et godt helbred. Der findes ernæringseksperter der mener at en forkert sammensat kost er grunden til at mange mennesker har et skrøbeligt helbred og er særlig modtagelige over for forkølelser. Ofte er det sådan at de mennesker der let bliver forkølede, for en stor del spiser fødevarer der er lavet af raffineret sukker og mel, i stedet for at spise en passende mængde frugt og grøntsager.

Afkøling

I flere lægetidsskrifter har man kunnet læse at forkølelse egentlig ikke forårsages af afkøling, men af virus. Når disse virus ikke er til stede, siges det, vil man ikke blive forkølet selv om man udsættes for kulde. Men når der er virus til stede, kan afkølingen føre til en forkølelse. Man kan aldrig vide med sikkerhed om man har været udsat for et forkølelsesvirus, og det gælder især om vinteren hvor folk ofte er hobet tæt sammen, som for eksempel i offentlige transportmidler.

At undgå træk og andet der kan svække kroppens evne til at modstå forkølelsesvirus, er almindelig sund fornuft. Ved at tage alt for meget tøj på når det er koldt kommer man til at svede og kan derefter nemt komme til at fryse.

Ved at fyre for kraftigt op indendørs svækker man legemets modstandskraft mod forkølelse. Luften bliver for tør, og derved udtørres slimhinderne i luftvejene. For at legemet skal kunne bekæmpe mikroorganismer er det vigtigt at slimhinderne i luftvejene er fugtige.

Måske kan man virkelig undgå at blive forkølet om vinteren, selv om nogle tror at de absolut må igennem flere forkølelser hvert år. Ved at gøre et rimeligt forsøg på at holde sig sund kan man opnå en stærk modstandskraft mod denne lidelse. Der er stor sandsynlighed for at de mennesker der gør det, virkelig vil undgå at blive forkølede om vinteren.