Julens musik
Det er en kold decemberaften. Mens snefnuggene daler blidt høres glade stemmer der synger. Dér — under en gadelygte — står en gruppe og synger julesalmer af hjertens lyst. Det er noget man kan opleve mange steder i verden, både i Europa og andre steder. Ja, på denne tid af året glæder folk i alle aldre sig over at synge de velklingende sange der hører julen til.
I nogle familier samles man rundt om klaveret eller stueorglet og synger yndede sange som „Glade jul, dejlige jul“ eller „Højt fra træets grønne top“. Sangkor i skoler, kirker og foreninger øver sig med ildhu på de julesalmer der skal synges ved særlige julefestligheder. Tonerne fra kendte julesalmer strømmer ud af radioer, fjernsyn og stereoanlæg. I stormagasinerne spiller man julemusik i baggrunden for at de travle kunder kan komme i julestemning og købe lidt mere.
Sangforeninger, kirkekor og symfoniorkestre øver sig flittigt på deres julekoncerter. De indøver bestemte musikstykker der i årenes løb har fået et særligt tilhørsforhold til julens festligheder. Mange uger i forvejen er disse julekoncerter annonceret i aviserne. Værker som Händels Messias, Berlioz’ L’Enfance du Christ og andre musikstykker der skildrer Jesu jordiske liv, opføres i koncertsale og i større kirker.
Julemusikkens udvikling
Har De nogen sinde tænkt over hvornår man begyndte at spille særlige musikstykker ved juletid, og hvordan det gik til? Nogle tror måske at det begyndte med Jesus og hans apostle eller med de første kristne.
Før vi ser på hvornår julemusikken begyndte vil vi omtale selve julefestens oprindelse. Bemærk følgende kommentar i værket Cyclopædia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature, af M’Clintock og Strong: „Julen højtideligholdes ikke efter et guddommeligt påbud og den har heller ikke sin oprindelse i Det nye Testamente. Man kan ikke ud fra Det nye Testamente eller nogen anden kilde fastslå dagen for Jesu fødsel. Fædrene [de tidlige kirkefædre] fra de tre første århundreder omtaler ikke nogen særlig fødselsfest.“ — Bind 11, side 276.
Hvordan har julens musik da udviklet sig? I bogen Christmas Traditions skriver William Muir Auld at man i begyndelsen kun brugte de kirkelige hymner. Men han siger videre: „Gennem nær kontakt med de fester som [julen] udviklede sig blandt, og som den senere smeltede sammen med, skulle den efterhånden blive verdslig og jordbunden, munter og sorgløs, lystig og lastefuld.“ Og hvilke fester var det den udviklede sig iblandt? Forfatteren skriver at den 25. december „lå midt imellem . . . to umådelig populære folkefester, saturnalierne og festen kalendae januariae“. Saturnalierne var en hedensk fest som romerne fejrede til ære for Saturn, landbrugets gud. Disse fester blev ofte løsslupne og voldsomme.
Da romerkirken ikke var i stand til at afskaffe de skikke der var forbundet med de hedenske helligdage, lod den skikkene indgå i julefesten under et kristent navn. På denne måde er ting som julepynt, gaver og julesange i årenes løb blevet en uadskillelig del af julefesten.
Om julens komme til Norden skriver Illustreret Religionsleksikon: „Til Norden kom Kristi Fødselsfest med Kristendommen; her fandtes allerede en hedensk Julefest, som den afløste eller rettere smeltede sammen med. . . . Blandt Julefestens Glæder var Øldrikningen den største; i hedensk Tid drak man Skaaler for Aserne, i kristen Tid for Gud, Kristus og Helgenerne.“ Samme leksikon fortæller også at hedenske julelege i middelalderen gik over i forskellige danselege. — Bind II, side 332.
I engelsktalende lande er „Christmas carols“, en art julesalmer eller -sange, meget populære. I bogen The English Carol skriver Erik Routley at en „carol“ oprindelig „ikke var et udtryk for from religiøsitet, men en dans“. Ordet „carol“ betød at danse i ring, og i det tolvte århundredes Frankrig betegnede det en kærlighedsdans der hilste vårens komme. Den var knyttet til den vesteuropæiske majfest. M. R. Krythe skriver i bogen All About Christmas [Alt om julen]: „Nogle af de tidlige religiøse ritualer omfattede at de tilbedende tog hinanden i hånden og dansede rundt i en kreds mens de alle sang. . . . Efter at den hedenske vinterfest var smeltet sammen med den kristne, dansede de latinske og teutonske folk . . . rundt om modeller der forestillede scenen omkring Jesu fødsel, mens de sang til forskellige dansemelodier der i Tyskland kaldtes Wiegenlieder, i Frankrig Noëls, og i England carols.“
Julens musik udviklede sig i årenes løb, og fra det femtende århundrede kender man de egentlige julesalmer. På denne tid begyndte man at regne visse musikstykker for at høre med til julen, og med tiden kom dette til at omfatte et stort antal sange og små og store værker.
Händels „Messias“ ikke skrevet specielt til julen
Et af de korværker der ofte fremføres ved juletid er G. F. Händels store oratorium Messias. Af denne grund tror mange at Händel skrev stykket specielt til brug ved juletid. Visse Händelbiografier fortæller imidlertid at han komponerede Messias fordi han manglede penge, og de viser at værket først blev opført på et hospital for hittebørn i Dublin i Irland; det skete i april, ikke i december.
I en kommentar til en indspilning af Messias bemærker Jay Welch interessant nok: „Den omstændighed at [teksten til] Messias er hentet udelukkende fra Bibelen, gør ikke værket til et stykke liturgisk kirkemusik. Stilistisk set behandlede Händel sine værker ens, uanset om de havde et religiøst eller verdsligt tema; han arbejdede uden sekteriske hensyn, . . . og forherligede ingen kirkelige dogmer . . . Desuden opførte han sine oratorier i koncertsale, teatre og hospitaler, selv om han havde kirker til rådighed. Dette harmede de engelske præster så meget at de engang prøvede at lukke Covent Garden, hvor Messias skulle opføres.“ De mente at et religiøst værk aldrig burde opføres på et teater. „Resolut som altid omgik impresarioen Händel dem alle ved at ændre titlen til ’Et helligt oratorium’.“
Mange af dem der synes om klassisk musik har haft stor glæde af at lytte til dette smukke oratorium, hvor mange yndede skriftsteder fra Bibelen synges til dejlige melodier. Det kan være en stor oplevelse at lytte til den harmoniske måde korstemmerne væver sig sammen på.
Men nu spekulerer De måske på hvordan det forholder sig med de julesalmer der går tilbage til middelalderen.
Julesalmernes tekst
Med julens oprindelse i tanke vil man finde at disse julesalmer udtrykker den tankegang der var almindelig i middelalderen da de fleste mennesker ikke fik nogen undervisning i Bibelen og derfor holdt sig til deres forfædres hedenske skikke. Bogen All About Christmas bemærker: „Da mange af fortidens folk tilbad naturen, er det forståeligt at en del julesalmer beskæftiger sig med dette.“ I samme bog hedder det om en bestemt engelsk julesalme at den „er en blanding af naturdyrkelse og kristendom“. Om den samme salme skriver Erik Routley at den er et produkt af „en naturalistisk mytologi der stærkt nærmer sig en frugtbarhedskult“.
Mange salmer fremhæver juletræet som noget smukt og dejligt, ja det gøres næsten til genstand for tilbedelse. I den kendte sang „Julen har bragt velsignet bud“ lyder en linje for eksempel: „Grenen fra livets træ står skønt med lys som fugle på kviste.“ Her sammenlignes det pyntede og tændte juletræ uretmæssigt med det livets træ der stod i Edens have. Nogle autoriteter har fremhævet at det stedsegrønne juletræ er et symbol på udødelighed. Om juletræet skriver Edvard Lehmann i bogen Illustreret religionshistorie: „Vort juletræ er en levning af en sydtysk trædyrkelse og Englændernes juleplante misteltenen et vidnesbyrd om denne tilsyneladende himmelfaldne plantes hellighed.“ (Side 19) I det gamle Norden var det skik at man ved juletid bragte en stor træblok eller en stamme ind i huset, og så skulle hver enkelt i familien sætte sig på træstammen. De sang en sang og kyssede træet i den faste overbevisning at deres husstand nu ville blive beskyttet indtil næste år ved juletid. Efter alt dette satte man ild til træet. De nordiske vikinger har tilsyneladende bragt denne skik med sig til England, for den brændende „yule log“ omtales i gamle engelske carols.
Dette lyder måske som en hyggelig gammel skik, men de der ønsker Guds godkendelse søger at anlægge Hans syn på enhver sag. Behager det Gud at se fornuftbegavede mennesker give et stykke træ eller brænde æren for noget som Han alene kan? (Es. 44:14-20) Hvis man gør det, tilbeder man så ikke „skabningen [eller det skabte] fremfor Skaberen“? Gud har erklæret om dem der tilbeder det skabte at ’deres tanker er blevet tomme’ og at de har „et uværdigt sind“. Hvis vi ønsker at behage Gud, vil det da ikke være klogt at lade være med at synge de sange der udtrykker tilbedelse af det skabte? — Rom. 1:21, 25, 28; 2 Kor. 6:14, 15.
Visse julesalmer, som for eksempel „Dejlig er den himmel blå“, lovpriser den stjerne der førte de „vise mænd fra Østerland“ (som i virkeligheden var astrologer) hen til barnet Jesus. Tilbedelse af stjernerne begyndte egentlig i det gamle Babylon. En engelsk julehymne der synges i mange kirker, henvender sig til „Østens Stjerne“, og de der synger den tilbeder stjernen. En overgang blev denne hymne ikke sunget, netop fordi dette ville være en form for stjernetilbedelse, og i en kommentar hertil skriver forfatteren Erik Routley: „Måske er sandheden den . . . at [komponisten] skrev en julesalme. Julesalmer viger ikke tilbage for astrologi.“
Hvordan betragter Gud astrologi eller det at lede på himmelen efter varsler om fremtiden? Han svarer selv i Femte Mosebog 18:12: „Enhver, der øver sligt, er [Jehova] vederstyggelig.“ Man kan vise god dømmekraft ved at undgå det som Jehova Gud finder vederstyggeligt og som han fordømmer. — 2 Kor. 6:17.
Nu melder spørgsmålet sig: Stemmer de julesalmer der beskriver Jesu fødsel, med hvad Bibelen siger om begivenheder og lærepunkter? En hel del julesalmer antyder at Jesu fødsel fandt sted en kold vinternat, mens hyrderne vogtede får på marken. Men Bibelen siger ikke at det var vinter; og om vinteren er hyrderne i Palæstina slet ikke ude på markerne om natten. Det kan også nævnes at mange julesalmer lover alle kristne et liv som engle i himmelen, hvilket ikke stemmer med hvad Bibelen siger. Tænk blot på passager som: „Han . . . lover os englevinger!“ og „Da vorde engle vi som de, Guds milde ansigt skal vi se“. Imidlertid siger Bibelen i Salme 115:16: „Himlen er [Jehovas] himmel, men jorden gav han til menneskens børn.“
Andre julesalmer fortæller at Jesus er den almægtige Gud selv. Se for eksempel på følgende linjer: „En liden søn af Davids rod, som er og Gud tillige“; „Nu kom der bud fra englekor, at Gud herned vil stige“. Er dette hvad Bibelen lærer? Jesus sagde: „Faderen er større end jeg.“ Der findes ikke et eneste vers i Bibelens inspirerede beretning der siger at Jesus er den almægtige Gud eller en del af en treenighed. Den viser at han er Guds søn. — Joh. 14:28; Kol. 1:15, 16.
Hvad har vi nu erfaret angående julesalmer? Vi har set at de er fyldt med hedenske tanker og skikke. De holder sig desuden ikke nøjagtigt til Bibelens beretninger, og ofte modsiger de direkte det Jehova har sagt i sit hellige ord. Når man erkender dette, og hvis man elsker sandheden, føler man sig ikke nær så tiltrukket af julens musik som man måske før har gjort.
Et fornuftigt syn
Der er ingen tvivl om at julesalmerne med deres smukke melodier spiller stærkt på det følelsesmæssige. De rører menneskets dybeste følelser. Men har Gud behag i lovprisninger der er blandet med hedenskab? Kan han godkende dem der synger med på sange som fornægter hans ophøjede suverænitet? Vil „Jehova, sandhedens Gud,“ have behag i følelser og stemninger der går imod hans hellige ord? — Sl. 31:5, New World Translation.
Selv om musikken er nok så dejlig, må man huske at teksten ikke så nemt kan adskilles fra melodien. Når man hører en stump af en velkendt melodi, bliver man så ikke mindet om teksten? Der er ikke i sig selv noget forkert ved at glæde sig over en smuk melodi, men hvis musikken leder tankerne hen på ubibelske læresætninger eller vækker minder om religiøse fester man tidligere har taget del i, er det da ikke klogere at vælge en anden form for musik til underholdning?
Der er i tidens løb skrevet en sand rigdom af musik, og langt den overvejende del har ingen forbindelse med julen. Der er altså nok at vælge imellem hvis man ønsker at behage Gud og godt kan lide god musik. Der findes tusinder af symfonier, koncerter og sonater for alle slags instrumenter, der er mange forskellige sange og danse, og der er iørefaldende klassisk musik af den lettere genre, som kan gøre meget til at en aften hvor man har gæster bliver vellykket. Ved at træffe et klogt valg undgår man musik der kan modvirke ens anstrengelser for at ændre sit sind så det kommer i harmoni med Jehova Guds vilje.
Hvis man altså oprigtigt ønsker at bevare sin „tro og en god samvittighed“ over for Jehova Gud, må man gøre det der behager ham og holde sig langt fra alt hvad der mishager ham. — 1 Tim. 1:19.