Lad ikke affaldet gå til spilde
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I VENEZUELA
MON ikke mange som har en have ville ønske at de selv kunne dyrke nogle af de frugter og grøntsager som familien skal spise, ikke mindst i betragtning af at priserne på fødevarer stadig stiger? Eller de har måske beundret smukke haveanlæg med frodigt græs, blomster i mange farver og dekorative buske, og ønsket at de selv kunne få deres egen have til at se sådan ud.
Nogle er gået i gang med det og har, fulde af håb, målbevidst arbejdet med at grave, plante, luge og vande. Og alligevel er mange blevet skuffede! Kun nogle få ynkelige planter kom op.
Sådanne oplevelser har taget modet fra mangen en amatørgartner. Han slår sig til tåls med at han simpelt hen ikke har evner i den retning. Selv de der opnår et ret pænt resultat af deres havebrug, føler måske at det godt kunne være bedre. Måske synes man at man ikke rigtig kan komme videre; alle de anstrengelser man gør sig år efter år belønnes tilsyneladende kun med ringe fremskridt.
Måske findes der en enkel og billig løsning på disse havebrugsproblemer, en løsning som er lige ved hånden. Hemmeligheden kan ligge i en udnyttelse af noget man for øjeblikket kaster bort som værdiløst — affaldet fra ens køkken, og græs, blade, grene og ukrudt som man river sammen når man har luget, klippet hæk eller slået plæne. Alt dette kan vise sig at være meget værdifuldt, både rent økonomisk og med hensyn til at forskønne en have. Hvis disse materialer behandles rigtigt kan de forvandles til den fineste kompost, der kan gøde og berige jorden med alle de stoffer som planterne har brug for, så de kan blive sunde, smukke og frodige.
Enhver der ejer et stykke jord, stort eller lille, gør derfor klogt i — når han er ved at kaste noget affald bort — at standse op og vurdere om noget af dette affald kunne bruges til gødning. Det meste køkken- og haveaffald kan bruges til gødning hvis man laver kompost af det.
Hvordan man laver kompost
Kompost kan laves på flere forskellige måder, men hovedideen er at plante- og dyrerester nedbrydes og omdannes til mørk, frugtbar muldjord. Det logiske i at udnytte affaldet på denne måde er indlysende. Man giver simpelt hen det tilbage til jorden som er blevet taget fra den. Man efterligner og udnytter den naturlige proces hvori bakterier og svampe nedbryder alt dødt stof så det til sidst bliver til jord igen. Det er denne uophørlige proces der gør at jorden år efter år kan bære sin afgrøde uden at miste frugtbarheden.
Men ville det ikke være meget nemmere at gå hen i en forretning og købe en sæk kunstgødning? Jo, det ville det måske nok, men på den måde går man glip af visse fordele. Ved selv at lave gødning sparer man de penge som kunstgødningen koster. Man behøver heller ikke at være bange for at svide planterne af ved at bruge for meget. Desuden kan man blive ved med at fylde kunstgødning i jorden år efter år uden at få varig gavn af det, hvorimod naturlig, organisk gødning virkelig vil forbedre jordens kvalitet. Mange er også overbevist om at det man dyrker får bedre smag og større næringsindhold når man bruger naturlig gødning.
Det er ikke svært eller indviklet at lave kompost. Der findes så mange måder at gøre det på at man skulle tro alle kunne finde én der passede til deres særlige behov. For eksempel kan man lave kompost i plasticposer. Poserne skal være lavet af kraftig plastic og være lidt større end et pudebetræk (man kan eventuelt selv sy dem). Til en almindelig villahave vil fire poser sikkert være tilstrækkeligt. Fyld en af poserne med fugtigt affald (store frugtskræller bør skæres i stykker), afklippet græs, visne blomster, lidt løs jord, og om muligt lidt animalsk gødning. Bind derpå posen tæt til med et bånd og læg den et sted, helst i solen, hvor indholdet kan gå i forrådnelse. Næsten hver dag bør posen vendes. Når den første pose er fyldt går man videre med den næste på samme måde. Når man har fyldt den fjerde pose, skulle indholdet af den første være klar til brug.
Hvis man vil lave kompost i lidt større portioner, bygger man som regel en slags kasse uden bund hvori de forskellige materialer lægges i lag — først et lag afskåret græs, visne blade, strå, afskårne planter, og så videre, derpå et tyndt lag køkkenaffald, så et lag animalsk gødning hvis man har noget, og endelig drysser man lidt løs jord ovenpå. Når temperaturen er aftaget noget vil tilsætning af en portion regnorme også fremme mulddannelsen. For at holde fluerne væk og undgå den ubehagelige lugt kan man lukke kassen tæt til foroven.
For at holde rotter og lignende væk kan det være nødvendigt at beklæde kassen med hønsenet. Kompostlagene bør holdes fugtige, og da den væske som siver ned i jorden fra bunken indeholder mange værdifulde næringsstoffer til jorden, kan det være en fordel at flytte kompostkassen en gang imellem. Hvis man har to kasser kan man fylde den ene mens indholdet i den anden bliver klar til brug.
Man kan også bruge nogle store tønder, hvilket måske vil vise sig at være det nemmeste for nogle. Først må tønderne tjæres eller males indvendig så de ikke ruster. Helt nede ved bunden bores huller, så den væske der dannes kan løbe af. Man kan sætte tønderne på et par flade sten, så de ikke står lige på jorden. Tønderne har den fordel at de nemt kan flyttes, så forskellige dele af haven får gavn af den væske der siver ud af kompostmassen. Har man sans for det kan man jo camouflere tønderne med noget grøn og brun maling, eller man kan male dem i nogle festlige farver hvis man bedre kan lide det.
Er det et større stykke jord man har kan man naturligvis blot lave sin kompost i en stor dynge i et fjernt hjørne af grunden. Man gør simpelt hen bunken godt våd og dækker den til med plastic, som holdes nede med sten eller jord hele vejen rundt. Det fremmer nedbrydningsprocessen at lukke tæt omkring dyngen, så fugtigheden og den varme der udvikles ikke kan undslippe, og det skulle ikke være nødvendigt at omstikke dyngen for at få det hele til at rådne. Når man begynder at bruge af den færdige kompostmasse bør man tage lodret ned i bunken så man får de forskellige lag blandet godt. Hvis det er varmt i vejret skulle komposten være klar i løbet af en måneds tid; i koldere vejr forsinkes processen en del, somme tider med flere uger.
Andre muligheder
I visse tilfælde er der måske ingen af de her omtalte fremgangsmåder der egner sig. Men der findes endnu en metode, som er særlig velegnet hvis man bor i en by og gerne vil være helt sikker på at slippe for dårlig lugt, fluer og rotter. Man graver simpelt hen køkkenaffaldet ned i et stykke jord som man først vil dyrke til næste år. Affaldet lægges i et tyndt lag i nogle render og dækkes med tyve til femogtyve centimeter jord. Der bør gå et helt år før man begynder at så eller plante i jorden, for at man kan være helt sikker på at mulddannelsen er fuldstændig.
Princippet i denne fremgangsmåde kan også anvendes hvis man ønsker at gengive jorden dens frugtbarhed i et dybere lag for at gavne træer eller store buske. I så fald graver man simpelt hen et dybt hul hvor man kaster affaldet ned. Man kan selv skønne hvor dybt eller bredt man vil gøre hullet. En gartner gravede et hul der var halvfems centimeter langt og tres centimeter bredt og cirka halvanden meter dybt. Hele vinteren, kastede han køkkenaffald ned i dette hul — grøntsagsaffald, frugtskræller, æggeskaller, madrester, og så videre.
Hvis hullet ikke dækkes til med det samme, skal man sikkert have en plade af en eller anden slags at lægge over. Fra tid til anden kan man komme lidt jordbrugskalk og knust granit i hullet for at sikre en mere fuldstændig gødende virkning. Hvis det begynder at lugte for stærkt fra hullet, kan dette bekæmpes ved at man dækker hvert lag affald med nogle centimeter af den jord man har gravet op af hullet. Når hullet er næsten fuldt fylder man det til sidst helt op med jord. Det vil ikke vare længe før man kan se gavnlige resultater af gødningen på buske og træer i nærheden.
En gartner beskriver resultatet af at fylde et sådant hul med affald: „Sammen med granitten og kalken var næringsstofferne i fyldet sivet ud i de omgivende jordlag, hvorfra den franske syren hentede næringen op gennem sine store og små rødder. Løvet blev tættere og mørkere grønt, knopper brød frem overalt, og de lavendelfarvede blomster dækkede hele busken og omgav den med den skønneste duft.“
Der er som vi har set mange måder hvorpå man kan opbygge en forsyning af god organisk gødning. Enten man har en villahave eller et landbrug, enten man er amatør eller udlært gartner, er dét at lave og anvende kompost en god løsning hvis man vil sikre sig at ens planter og blomster får de rigtige næringsstoffer på en sund og naturlig måde.
Hvem ville ikke gerne forsyne spisebordet med ekstra frugt og grøntsager til billige penge? Hvem ville ikke gerne forvandle en trist og nøgen have til en dejlig grøn græsplæne omgivet af smukke buske, farvestrålende blomster og hist og her et frodigt, skyggefuldt træ? Måske skulle De overveje at lave en kompostdynge. De behøver ikke at lade alt affaldet gå til spilde. Brug det til at opbygge jordens frugtbarhed.