Et sprog kaldet „pidgin“

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT PÅ NY GUINEA

LIGE nord for Australien ligger øen Ny Guinea, den største ø i verden efter Grønland. Her findes et sprog som de fleste indbyggere, uanset modersmål, kan tale sammen på, og det kaldes „pidgin“, eller mere korrekt, „melanesisk-pidgin“.

Det er et forholdsvis nyt sprog, kun omkring et hundrede år gammelt. Og det har mindre end 2000 ord. Man kunne derfor føle sig fristet til at tro at det ikke har ord nok til at udtrykke de tanker man måtte ønske. Dog kan melanesisk-pidgin være yderst udtryksfuldt og nøjagtigt når man bruger dets ord med dygtighed.

Hvordan har dette sprog udviklet sig? Hvilket nyttigt formål tjener det? Hvordan udtrykker man sig på dette sprog når det ikke har et specielt ord for det man taler om? Hvilken indstilling har folk til melanesisk-pidgin?

Dets oprindelse

Pidgin er et sprog som hovedsagelig har udviklet sig på grund af handelsvirksomhed; man mener at ordet „pidgin“ er en forvanskning af det engelske ord „business“, der betyder „forretning“. Det første „pidgin“-sprog blev udviklet i det syttende århundrede af engelske handelsmænd og indfødte på den kinesiske kyst for at lette handelsforbindelsen. Efterhånden udvikledes mange pidgin-dialekter forskellige steder, almindeligvis med samme hensigt.

I 1788 nåede engelske emigranter Australien, og i løbet af kort tid udvikledes et australsk pidgin for at lette forbindelsen med de indfødte. Om sprogets udbredelse herfra bemærker The Encyclopædia Britannica:

„Eftersom pidgin udviklede sig på Australiens østkyst ved slutningen af det 18. århundrede, betydeligt før Stillehavsøerne blev tilgængelige for handel, må Australien betragtes som Stillehavs-pidgins oprindelige udspring. . . . Australsk pidgin og Ny Guinea-pidgin er naturligvis nært forbundne; de nyguineanske indfødtes ordforråd indeholder mange ord som først blev brugt i Australien.“

Øen Ny Guinea var faktisk ukendt for den øvrige verden helt indtil for omkring hundrede år siden. Men så begyndte handelsmænd, missionærer og kolonisatorer at ankomme i stadig større tal. På dette tidspunkt blev melanesisk-pidgin til. Dette sprog indeholder nu ord af engelsk oprindelse og låneord fra tysk, melanesisk, polynesisk og malajisk.

Dets værdi

Der er længe gjort forsøg på at undertrykke pidgin på grund af dets uregerlige, vildtvoksende natur. Men i den sidste fjerdedel af det nittende århundrede fandt de tyske handelsmænd det så fast forskanset på Ny Guinea at de indfødte nægtede at tale tysk. Dette ærgrede baron von Hesse-Wartegg, som ønskede at dette „pidgin-nonsens“ måtte blive erstattet med „et fornuftigt tysk“. Dog resulterede ethvert forsøg i den retning kun i at et antal tyske ord blev optaget i pidgin.

Selv i dag er det forbudt at bruge pidgin i Ny Guineas skoler. Stærke kræfter fortsætter deres bestræbelser for at undertrykke dette sprog. Men på trods af denne modstand kan det ikke nægtes at melanesisk-pidgin tjener et praktisk formål. Hvordan det? Jo, betragt engang forholdene på dette fjerne sted.

Ny Guinea er en ø med høje bjerge, højsletter og skjulte dale der nogle steder aldrig er blevet udforsket af hvide mennesker. Den er hjem for mange stammefolk, der taler over 500 forskellige sprog! I nogle tilfælde er der kun 5000 mennesker i en enkelt sproggruppe.

Tidligere var der kun lidt forbindelse mellem stammegrupperne. Sandt nok var der ofte stammekrige, men den kulturelle kontakt mellem stammerne var ringe. Nu ændrer tiderne sig. Der er behov for et kommunikationsmiddel som hurtigt og let kan læres. Melanesisk-pidgin opfylder dette behov. Efterhånden som dette sprog trænger ind til de fjerneste og vanskeligst tilgængelige dele af Ny Guinea, kan flere og flere stammefolk meddele sig til hinanden. De kan lære dette sprog på kort tid, mens det ville være vanskeligere for dem at lære et mere indviklet sprog.

Dygtig brug af et begrænset ordforråd

Antallet af ord i melanesisk-pidgin forøges hele tiden, men der er stadig færre end 2000. Ældre sprog har almindeligvis mange flere. Men selv med et begrænset antal ord er det muligt at udtrykke sig klart og tydeligt. Man skal blot lære at arrangere ordene rigtigt.

Se for eksempel hvordan man kan bruge ordet for brød, der på melanesisk-pidgin er „bret“. Da der ikke findes noget ord for bageri siger man „haus bret“, ordret „brødhus“. Bageren er en „man bilong wokim bret“, det vil sige en „mand som laver brød“. Et brød er simpelt hen „hap bret“, hvilket ikke betyder et halvt brød, men „ét stykke“ brød. Hvad så et brød skåret i skiver? Jo, det er „bret ol i-katim pastaim“, eller „brød tidligere skåret i stykker“.

Så selv om der findes ting som melanesisk-pidgin ikke har det nøjagtige ord for, kan man sædvanligvis udtrykke sine tanker fyldestgørende. Man har således ikke et ord for „Skaber“, men alligevel kan man udtrykke hvad denne titel indebærer, nemlig med ordene „Man bilong wokim olgeta samting“, der betyder „Den som laver alle ting“.

Det skrevne sprog

At oversætte til melanesisk-pidgin er forbundet med problemer. Dog er dele af Bibelen, den bedste bog der findes, blevet oversat, nemlig de fire evangelier, Apostlenes Gerninger og nogle af apostelen Paulus’ breve. Og det tjener til Ny Guineas befolknings ros at disse bøger er meget efterspurgte og læste.

Mere og mere læsestof udgives på melanesisk-pidgin. Offentlige bekendtgørelser og traktater findes nu på melanesisk-pidgin, foruden aviser og en del bøger. Også det internationalt udbredte tidsskrift Vagttårnet udkommer på melanesisk-pidgin, i et oplag på 3800.

I dag, da et af menneskehedens største behov er at folk af alle racer og nationaliteter kan tale sammen uden misforståelser, tjener sproget „pidgin“ et sådant formål.