De tjener „den levende og sande Gud“

I HUNDREDTUSINDVIS af mennesker fra mange folkeslag, stammer og tungemål forlader falsk religion. De gør store forandringer i deres liv og lægger ofte store anstrengelser for dagen for at opnå en godkendt stilling ind for „den levende og sande Gud“. (1 Tess. 1:9) Betragt nogle få eksempler fra vidt forskellige steder.

Indien

Nogle steder i Indien praktiseres der religiøse ceremonier af en så oprørende art at regeringen har fundet det nødvendigt at forbyde disse ritualer ved lov.

Et typisk eksempel er kasistammen i Østindien. De fleste medlemmer af denne stamme hører til en af kristenhedens kirker. Alligevel er et betydeligt antal af dem slangetilbedere. Deres slangekult kræver et menneskeoffer en gang om året. Skønt dette er forbudt ved lov kan man jævnlig læse om sådanne ofre i aviserne.

Medlemmerne af kasistammen har også en matriarkalsk ordning; det vil sige at hustruen er familiens overhoved. Det er hende der ejer pengene og andre værdier. Børnene bærer hendes navn, ikke faderens.

Kristenhedens kirker har undladt at hjælpe disse mennesker til fuldstændigt at bryde med deres afskyelige gudsdyrkelse, og ændre deres matriarkalske levevis, der er i modstrid med Bibelen. Hvad angår familiens ledelse siger Bibelen: „Manden er kvindens hoved.“ (1 Kor. 11:3) Det er sandt at mennesker der ser anderledes på tingene end Bibelen gør, kan finde det meget svært at ændre deres forhold. Er en ændring i det hele taget mulig?

Ja. Det fremgår af et eksempel med en af kvinderne i kasistammen. Efter at have studeret Bibelen med Jehovas vidner indså hun nødvendigheden af at gøre forandringer for at kunne være blandt Guds godkendte tjenere. Hun levede sammen med en mand hun ikke var lovformeligt gift med. Foruden at erkende nødvendigheden af at bringe dette i orden, begyndte hun at forstå at hun måtte opgive stillingen som familieoverhoved. Men da hun talte med sin mand om det, afslog han at indtage denne stilling, idet han sagde at han ikke vidste hvordan han skulle klare det. Fast besluttet på at leve i harmoni med Guds vilje henvendte hun sig dog endnu en gang til ham, idet hun forsikrede ham om sin hjælp når hun overlod ham ansvaret som familiens overhoved. Så indvilligede han modstræbende. Derefter fik hun sit ægteskab indregistreret og blev et døbt vidne for Jehova.

Panama

For nogle har det været nødvendigt at de, foruden at bringe deres levevis i orden, endda skulle lære et nyt sprog for at udruste sig til at tjene „den levende og sande Gud“. Dette har været tilfældet blandt guaymi-indianerne i Panama.

For omkring femten år siden forlod en mand fra denne indianerstamme sin landsby for at arbejde i en bananplantage. Dér lærte han at læse og skrive spansk. Ikke længe efter kom han i kontakt med Jehovas vidner, begyndte at studere Bibelen med dem og gjorde fremskridt så han til sidst kunne døbes. Senere vendte han tilbage til sin fødeby, hvis indbyggere tilhørte metodistkirken.

Han fremlagde klart Guds krav for hele sin familie og sine slægtninge og for så godt som alle i landsbyen. Dette gav dem et virkeligt ønske om at opnå nøjagtig bibelkundskab. Men bibelhåndbøger fandtes ikke på deres modersmål. Hvordan overvandt de det problem? De satte sig for at lære at læse og skrive spansk.

Med tiden modtog hele landsbyen sandheden og blev Jehovas vidner. Som en følge af dette opgav metodistpræsten sit arbejde og flyttede til et andet samfund. Der levede han med to hustruer. Hans ubibelske opførsel resulterede i at medlemmerne af hans kirke i dette nye samfund vendte tilbage til deres indianske kult.

Guaymi-vidnerne, derimod, fortsætter med at holde Guds ords standard højt og lægger omhyggelige bestræbelser for dagen for stadig at lære andre. For at nå andre med Bibelens budskab foretager de lange og ofte farlige rejser gennem jungler og i kanoer langs kysten. Hver weekend holder de deres møder på guaymi-sproget. Kun oplæsningen foregår på spansk da der ikke er nogen bibelhåndbøger på deres eget sprog. Over hundrede mennesker overværer regelmæssigt disse møder i denne ene landsby. Derudover mødes to mindre grupper andre steder. Hvilket godt eksempel på hvad mennesker der har fået en grundig oplæring i Guds ord, kan gøre.

Dahomey

På trods af lokale skikke går Jehovas kristne vidner ikke på kompromis når det gælder Bibelens høje principper. De ønsker at være i overensstemmelse med Guds ord. Dette illustreres godt af et tilfælde med en katolsk mand i Dahomey i Afrika.

Denne mand var modstander af Jehovas vidner, hovedsagelig fordi en ven havde fortalt ham at de vildledte folk. Så når Jehovas vidner besøgte ham nægtede han at høre på dem.

Under et besøg hos sin anden kone i Nigeria blev han besøgt af et Jehovas vidne. Idet han ønskede at bevise at Jehovas vidner havde uret, spurgte han hvad forskellen var mellem dem og katolikkerne. Vidnet gav en kortfattet forklaring på det ubibelske i for eksempel treenighedslæren, brugen af billeder i gudsdyrkelsen og læren om menneskesjælens udødelighed. Imponeret over at se de bibelske beviser tog han imod bibelstudiebogen Sandheden der fører til evigt liv. Om aftenen læste han til langt ud på natten for at blive færdig med bogen.

Han blev overbevist om at det var sandheden, og efter at han var vendt tilbage til Dahomey opsøgte han Jehovas vidner. Idet han ofte havde set missionærerne komme forbi hans arbejdsplads, spejdede han efter dem dér. En morgen standsede han en missionær på cykel og bad om et bibelstudium. Snart overværede han alle Jehovas vidners møder, og han begyndte at se forskellen mellem Jehovas vidner og kristenhedens kirker endnu mere klart. Som katolik havde han været et godt kirkemedlem, til trods for at han havde flere koner og ikke var lovformeligt gift med nogen af dem. Til sidst bragte han sine ægteskabelige forhold i orden. Han sørgede også for sin forhenværende anden og tredje kone materielt set, idet han lejede en lejlighed til hver af dem. Efter således at have bragt det moralske i orden begyndte han sammen med Jehovas vidner at undervise andre i de bibelske sandheder.

Japan

Før man kan deltage i tjenesten for den sande Gud må man først erkende at han virkelig eksisterer. Det var tilfældet med en ung mand i Tokyo i Japan.

Da han blev besøgt af et af Jehovas vidner erklærede han at hans videnskabelige studier havde bevist for ham at der ikke findes nogen Gud. Han blev imidlertid forbavset over vidnets svar: at sand videnskab bekræfter Guds eksistens. „Jeg har aldrig hørt om den slags,“ sagde han, „men jeg er villig til at høre om det fra Deres synspunkt.“ Et genbesøg blev aftalt til næste formiddag. Han afventede besøget. På en vægtavle havde han skrevet „Videnskaben siger“ i venstre side og „Bibelen siger“ i højre side, med stor afstand imellem. „Forklar mig forskellen,“ sagde han da vidnet kom. En livlig diskussion fulgte. De oplysninger hans opmærksomhed blev henledt på vakte hans interesse yderligere, og han indvilligede i endnu en drøftelse.

Nogle få uger senere studerede han Bibelen to gange om ugen. Han gjorde overraskende fremskridt i sit udseende; han ændredes fra at være en ranglet student til en velklædt ung mand. Han tog snart sin yngre broder med til et møde. Denne attenårige førsteårsstudent havde skulderlangt hår og lignede en meget høj pige. Men ved det næste møde havde også han et pænt, maskulint udseende. Begge disse unge mænd hjælper nu ivrigt andre til at finde glæden ved at tjene den sande Gud.

Dét at tjene „den levende og sande Gud“ betyder altså ikke at man skal være medlem af en af kristenhedens kirker, men at man må kende Guds ords sandhed og leve i harmoni dermed. Som Jesus Kristus udtrykte det: „Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.“ — Matt. 7:21.

Hvis det er Deres ønske at vide hvad Bibelen lærer, vil Jehovas kristne vidner være glade for at hjælpe Dem. De opfordres til at benytte Dem af deres tilbud om et hjemmebibelstudium.