Vi betragter verden

Katolikker og Kristi komme

● Den katolske teolog William Marrin skriver i bladet St. Anthony Messenger om en præst som spurgte sine sognebørn om de virkelig troede at Kristus ville komme igen. Kun 36 procent svarede ja. Marrin indrømmer at der tales meget om Jesu genkomst. Han siger imidlertid: „Der er ganske vist et stigende antal som tager dette alvorligt, men der er også en modsat opfattelse, som jeg tror de fleste katolikker stadig deler, gående ud på at der er noget skørt ved det hele. . . . Med andre ord: Vi har en situation hvor de fleste katolikker måske er villige til at lade Kristi genkomst gå samme vej som Evas æble og Jonas’ hvalfisk.“ Hvilke dele af Bibelen tror de mon så på?

Man blev klogere

● Science News offentliggjorde for ikke så længe siden nogle højdepunkter fra videnskabens verden i 1974. Der stod blandt andet: „Nogle vidnesbyrd i bjergene i North Carolina der har været omtalt som uafviselige tegn på at der har været en istid, viste sig at være frembragt af mennesker.“ (Kursiveret af os)

Igen dødsfald på grund af blod

● I Seoul i Korea er for nylig tre døde og fem kommet til at lide af alvorlige bivirkninger efter transfusion med forgiftet blod. „Det betyder,“ fortæller Korea-avisen Times, „at patienterne fik gift ’forklædt’ som blod.“ I sin leder tilføjer avisen: „Da det skete ved Røde Kors’ blodbank, som har de mest moderne faciliteter, frygter vi at sådanne tilfælde kan forekomme ved omkring 100 andre, mindre blodbanker. Desuden plejer disse mindre steder at købe blod af folk som er i bekneb for penge.“

Menneskeheden „i alvorlig fare“

● Den senere tids begivenheder har tvunget de fleste lande til i det mindste at erkende deres indbyrdes afhængighed. Det er dødsens farligt at nægte at indse dette, siger den ægyptiske avis Gazette. Bladet tilføjer: „Det er ganske klart at der er brug for et nyt syn: et syn der rækker længere end . . . blot til de etnisk-nationale interesser og modstridende ideologier som har bragt menneskets interesser i hele verden i alvorlig fare. Selve de redskaber der i så lang tid har været de største historieskabere — sværdet, kanonen og bomben, tvangens redskaber — må nu forlades til fordel for midler som samtaler og samarbejde, hvis Harmagedon skal undgås.“ Men det Harmagedon som Bibelen taler om, kan ikke undgås blot ved samtaler og samarbejde mellem mennesker.

Integration?

● Nogle har pralet af de gode resultater man har opnået i USA med hensyn til afskaffelse af raceadskillelsen i skoler. Men har man virkelig opnået den integration som var målet? U.S. News & World Report siger: „De racemæssige skranker, der mange steder næsten ikke findes på de lavere klassetrin, bliver tydelige og faste når børnene kommer op i puberteten — og for det meste bliver det sådan ved hele vejen op gennem college. . . . Denne adskillelse er som regel både fredelig og bekvem. Men i de fleste skoler medfører den en tendens til at racerne har separate borde i kantinerne, hver sit heppekor ved sportsbegivenheder, og praktisk talt ingen indbyrdes kontakt efter skoletid.“

Underholdningsindustrien trives

● I en tid med inflation og økonomisk nedgang hører det tilsyneladende til dagens orden at man søger underholdning for at „glemme“. Sidste år brugte briterne et beløb der svarer til 24 milliarder kroner på teater, film og ting som sport, samt radio- og grammofonudstyr; yderligere 48 milliarder gik til spiritus. I Italien trives filmindustrien, og fodbold regnes for at være en af landets ti bedste „industrier“. I Brasilien nåede pladeindustrien et salg på 390 millioner kroner sidste år, en forøgelse på 35 procent i forhold til året før. New York Times konkluderer: „Underholdningen varierer måske forskellige steder i verden . . . men der kan ikke være stor tvivl om at det er en industri i vækst.“

„Andre kors end kirkens“

● „Korset havde et langt, selvstændigt liv, før kristendommen kom til verden, og har også delvis haft et ikke-kristent liv derefter, selv om kristendommen unægtelig tog korset til sig — som så meget andet fra andre religioner,“ skrev Sven Tito Achen i Politiken den 22. marts. I sin artikel omtaler han de forskellige udformninger af korset, og dets varierede anvendelse i overtro og falsk religion ned gennem tiden. Han siger også: „Det tortur- og henrettelsesinstrument som Jesus døde på, hed på latin ’Crux’. Selve ordet illustrerer dets grusomme funktion, det er som et lydbillede af knogler, der brækkes. På europæiske sprog er ordet udviklet til: cruz, croix, cross, Kreuz, osv., og på dansk ’kors’ (samt ’kryds’), men det er langtfra sikkert, at det romerske marterredskab var formet som det vi normalt forstår ved ’et kors’. Måske var det simpelt hen en pæl. Måske havde denne en overligger, så hele apparatet lignede et T. Sådanne ’T-kors’ ses i nogle korsfæstelsesscener (der dog alle, ligesom alle andre gengivelser af Jesu korsfæstelse, er udført mange hundrede år efter begivenheden). Måske var det en pæl med tværbjælke, altså det vi i dag forstår ved et kors. Bibelen giver ingen hjælp. De ord som benyttes i de originale tekster betyder blot ’træ’ eller ’pæl’.“ Endvidere nævner artiklen at de kristne i de første århundreder ikke brugte korset.

Illegale våben i Danmark

● Der føres nøje kontrol med våbenbesiddelse i Danmark, men nu er der tilsyneladende ved at komme flere og flere illegale våben i omløb. Det drejer sig ikke bare om skydevåben, men også om springknive og ulovlige dolke. „Før 1970 var det en sjældenhed at støde på et ulovligt skydevåben,“ siger chefen for Københavns uro-patrulje, Erik Mathiesen. „De ulovlige våben er noget, der er dukket op sammen med de væbnede røverier og den hårde narkotika-kriminalitet.“ Vicepolitlinspektør Alsnæs-Andersen, der er souschef for kriminalpolitiet i København, siger: „Vi må erkende, at vi står over for et nyt fænomen, som det er svært at angribe, fordi vi ikke ved, hvor vi skal ende og begynde. . . . De illegale våben kommer tilsyneladende ad mange forskellige veje, og at klarlægge dem er som at lede efter en nål i en høstak.“ — Politiken, 19. marts 1975.

„Pæne borgere“?

● Det københavnske politi afslørede i marts en hælercentral under Industrirådets bygning på Rådhuspladsen. Der var blevet omsat tyvegods til en værdi af mindst 1,6 millioner kroner. Politiken skrev at „det pæne borgerskab spiller en lidet flatterende rolle i forbindelse med den store hælercentral“. Vicepolitiinspektør Helmer Christensen sagde til avisen: „Jeg vil ikke lægge skjul på, at mange af hælerne kommer fra den såkaldt pæne befolkningsgruppe. De har uden at tænke nærmere over det gjort sig skyldige i en forbrydelse.“ — 20. marts 1975.

Geotermisk energi

● Som bekendt nyder Island godt af de varme kilder der findes i øens undergrund. Det varme vand — „geotermisk energi“ — bruges både til opvarmning af huse, veje, fortove og idrætsbaner, foruden til svømmebassiner og meget andet. Vandet hentes op fra dybder på mellem 1000 og 2000 meter under jordoverfladen, og det siges at være rent og uden skadelige substanser. Denne form for energi sparer Island for 2 milliarder kroner om året. — Kristeligt Dagblad, 22.-23. marts 1975.

Energi fra vindmøller i Nordsøen

● I Holland sysler videnskabsmænd med tanken om at udvinde energi ved hjælp af en slags vindmøller i Nordsøen. De tænker sig at man anlagde nogle kunstige øer et godt stykke ude i havet, langs med kysten, og dér opstillede nogle kæmpemæssige turbiner med propeller som skulle bevæges af Nordsøens hyppige storme. Metoden vil være forureningsfri, men vil ganske vist være 50 procent dyrere end de konventionelle metoder; hvis der sættes en større produktion i gang vil prisen dog blive væsentlig lavere. En kraftstation med 150 vindkraftdrevne turbiner vil kunne producere lige så meget elektricitet som det hollandske atomkraftværk ved Vlissingen, som har en kapacitet på 450 megawatt. — Kristelig Dagblad, 22.-23. marts 1975.

Sport og aggression

● Schweiziske sociologer er nået til den konklusion at „man bliver angrebslysten af at dyrke sport“. Det gælder især sportsgrene som boksning, ishockey, rugby, fodbold og håndbold. „Den slags konkurrencesport lovliggør aggressivitet og er måske derfor uheldig. Spillere og tilskuere falder ikke ud af deres krigeriske roller efter kampen,“ refererer Kaj Robert Svendsen i Politiken. De schweiziske sociologer afviser således den teori at sport skulle frembyde en slags „harmløst afløb“ for angrebslyst, sådan som den østrigske dyrepsykolog Konrad Lorenz mener. — 21. januar 1975.

Behov for mere mad

● Der høres stadig dystre forudsigelser af endnu større hungerkatastrofer. Neal Stoskopf, der er professor ved en landbohøjskole i staten Ontario, siger: „Der er et desperat behov for at folk, og især landmænd, bliver vækket, så de får øjnene op for krisen.“ Men Denver-bladet Post og Washington-bladet Post meddeler at et panel af eksperter ikke kan se at der skulle være „nogen større videnskabelige gennembrud“ på vej inden for den amerikanske fødevareproduktion. Bladet Herald fra Wayne i Nebraska hævder at landmændene allerede, når de sælger svin, ’sælger hele grisen undtagen dens hyl’: „Et svin på 114 kilo der bliver sendt til markedet, giver 82 kilo kød med mere, men desuden 32 kilo biprodukter som gelatine og farmaceutiske produkter.“