Hvad kan der gøres ved stress?
HAR De været på apoteket for nylig? Hvis det er tilfældet så De måske de mange hylder med præparater der skulle kunne lindre hovedpine, berolige sitrende nerver eller skaffe søvn til de søvnløse. Mange af præparaterne er stærkt efterspurgte, og medicinalvarefabrikkerne bruger årligt millioner af kroner på at reklamere for dem.
Ja, alt tyder på at flere og flere mennesker søger lindring. For tre år siden brugte danskerne alene til nervepiller 125 millioner kroner årligt. Hvad er det der forvolder alle disse smerter og lidelser? Mange af dem skyldes en fælles årsag: anspændthed, eller, med et mere moderne ord: stress.
Der er folk i alle aldre og alle erhverv som lider af stress. Imidlertid har undersøgelser vist at det rammer folk med manuelt arbejde i højere grad end folk der har administrative poster. Og unge mennesker, ugifte og fraskilte har tilsyneladende oftere stress end de ældre og gifte.
Ifølge dr. Eberhard H. Uhlenhuth, der er psykiater ved Chicagos universitet, er der mere og mere der tyder på at stress er en stærkt medvirkende årsag til de fleste sygdomme, lige fra forkølelse til hjerteanfald. „Der er naturligvis også andre faktorer som medvirker til at fremkalde sygdomme,“ sagde dr. Uhlenhuth ved en konference i sundhedsspørgsmål, „men det er ganske klart at stress spiller en rolle som den faktor der sætter det hele i gang.“
Tænk for eksempel på hvilken virkning stress kan have på hjertet. Når man udsættes for belastning trækker blodkarrene sig sammen; det bevirker at der kræves større tryk for at presse blodet ud gennem årerne. Legemets sympatiske nervesystem forøger produktionen af de såkaldte stresshormoner, adrenalin og noradrenalin. I sin bog The Western Way of Death (1974) fortæller dr. Malcolm Carruthers:
„Disse stresshormoner øger indholdet af frie, aktive fedtstoffer i blodet for at forberede legemet på en fysisk anstrengelse som vi i et moderne bymiljø sjældent udsættes for. Resultatet bliver at de nu overflødige frie fedtsyrer aflejres langs blodkarrenes vægge som neutralt fedt og kolesterol. Når hjertekranspulsårerne er blevet indsnævret i kritisk omfang, vil en sidste spændingssituation betyde at hjertet får tilført for lidt blod.“
Længere tids belastning eller stresstilstand kan føre til mavesår, sukkersyge og i nogle tilfælde svulster. Nogle forsøg der er udført med kyllinger, tyder på dette; de er blevet gennemført af dr. W. B. Gross, en dyrlæge ved Virginia Polytechnic Institute. Bladet The National Observer beretter: „Hos forsøgskyllingerne var der langt hyppigere forekomst af virusfremkaldt kræft end der var hos en kontrolgruppe. ’Socialt pres kan tilsyneladende, ved at påvirke hypofysen og binyrerne, være en medvirkende faktor ved udviklingen af svulster’ fortæller Gross. ’Hvis man kan holde de fysiologiske udslag af stress nede, kan det måske medvirke til at holde svulster nede.’“
Selvfølgelig resulterer stress i de fleste tilfælde ikke i svulster. Men stress spiller dog en afgørende rolle i forbindelse med alvorlige sygdomme. Findes der en måde hvorpå man kan begrænse anspændtheden og dens skadelige virkninger?
Først og fremmest må man indse at ikke enhver form for stress eller spænding er af det onde. I Today’s Health siger J. D. Ratcliff:
„Spænding er faktisk livets salt. Vi oplever spænding ved glæde, ved at spille tennis, ved at se et spændende teaterstykke. Vores mindst spændte tilstand befinder vi os i om morgenen når vi vågner op — og vi ved jo godt hvordan vi har det på det tidspunkt. Vi er mere eller mindre sindsforvirrede, og koordinationen af musklerne er dårlig. Det er spænding der vækker os, sætter liv i os. Vanskelighederne opstår når en bestemt form for spænding, mental eller fysisk, varer ved for længe.“
Det at nogle former for spænding virkelig er til gavn for os, har fået dr. Hans Selye, en af de førende autoriteter med hensyn til de biokemiske virkninger af stress, til at skelne mellem „godt stress“ og „dårligt stress“, som han betegner med hver sit ord på engelsk („eustress“ og „distress“). Det er det „dårlige“ stress der er årsag til problemerne, siger han. I sin bog Stress Without Distress siger dr. Selye blandt andet: „Eftersom alle former for aktivitet er forbundet med [stress], kan vi kun undgå stress ved aldrig at foretage os noget.“
Men hvis man udsættes for stress i alt for lang tid, eller hvis man reagerer mangelfuldt i en spændingssituation, kan det have farlige virkninger. Hvordan kan man undgå det? Lad os betragte nogle situationer som kan blive årsag til stress.
Nogle årsager til stress
Folk reagerer meget forskelligt på de begivenheder der indtræffer i deres liv. Noget der slår den ene ud, kan være interessant og forfriskende for den anden.
Der er imidlertid visse ting som næsten altid afføder en usund form for belastning. Noget af det værste er tabet af ægtefællen. Andre ting der bidrager stærkt er: det at komme til skade eller blive syg, at miste sit job eller at komme i økonomiske vanskeligheder. Trange boligforhold og stadig udsættelse for kraftig støj er for mange mennesker endnu en kilde til et mærkbart pres.
I hvor høj grad man kommer til at lide under spænding eller stress, afhænger meget af ens indstilling til livet. Bogen The Western Way of Death siger om den livsform der har kendetegnet mange som er døde af hjerteanfald: „Deres levevis kan karakteriseres som uregelmæssig, selvødelæggende, hovedsagelig domineret af følelser som aggression, vrede og ærgerrighed.“ Kender De nogen af denne type, eller nogen som tilsyneladende arbejder ’døgnet rundt’ for at komme fremad? Om sådanne mennesker siger J. D. Ratcliff, som vi tidligere har citeret:
„Vi siger at alkohol og euforiserende stoffer er vanedannende. Men det er arbejde også. Fremadstræbende, ærgerrige mennesker bliver slaver af arbejde. Den deraf følgende spænding kan forårsage alvorlige problemer.“
Foruden ens indstilling til livet kan ens daglige arbejdsrutine også bidrage til stress. I 1974 henviste en artikel i Los Angeles-bladet Times til en interessant iagttagelse af dr. Selye: „Nogle mennesker er væddeløbsheste; de er så nervøst aktive at det ville tage livet af dem hvis de blev tvunget til at holde sig i ro inde i stalden det meste af tiden . . . Den slags mennesker har brug for noget mere stimulerende, Andre sammenlignede han med skildpadder, som bedst holder livskraften og energien oppe hvis de er i ro og fred.“ Den hvis tempo på arbejdspladsen er enten for højt eller for lavt, er altså i fare for at komme til at lide af stress.
Er De plaget af stress? Der er mange ting som forskellige mennesker har fundet er en hjælp i kampen mod stress. Lad os kort betragte nogle af disse ting.
Betydningen af en ligevægtig indstilling
Hvis De lider af stress, kunne en mere ligevægtig indstilling til tingene måske hjælpe Dem. Hør hvilket råd dr. Aaron T. Beck giver en næringsdrivende „af mellemklassen“ med en ledende stilling:
„Det der er i vejen med ham, er en følge af den alt for store vægt der lægges på det at drive det til noget, og den opfattelse at en mands værdi afhænger af hvor meget han driver det til i livet. I yderste konsekvens bliver dette til et spørgsmål om liv eller død for ham, og han fremkalder til stadighed bekymringer hos sig selv, som om øksen kunne falde når som helst.
Hvis han kan få en sundere indstilling til dette at drive det til noget — lære af erfaring at det ganske vist er rart at gøre det, men at det er noget ekstra og noget valgfrit, og at det ikke er nødvendigt for at kunne eksistere eller for at være noget værd — så er han i mindre fare for at blive udsat for det pres det er at stræbe efter et mål.“
En af fortidens viseste mænd har givet udtryk for en lignende tanke, som står at læse i Bibelen: „Og jeg så, at al alt dygtigt arbejde udspringer af den enes misundelse mod den anden. Også det er tomhed og jag efter vind. Bedre en håndfuld hvile end hænderne fulde af flid og jag efter vind.“ — Præd. 4:4, 6.
Vrede er måske en af de værste stressfremkaldere. Mange er døde af hjerteanfald der er kommet som resultat af et anfald af vrede. Er De tilbøjelig til at fare op? Prøv da at tænke på at det at give efter for raseri ikke er tegn på styrke, men på svaghed. Et af Bibelens ordsprog siger klogt: „Større end helt er sindig mand, større at styre sit sind end at tage en stad.“ (Ordsp. 16:32) En ung mand der havde overfaldet mere end tyve forskellige mennesker, indrømmede efter at være blevet behandlet af en psykoterapeut: „Nu kan jeg se at en virkelig mand kan klare sine problemer uden at slås.“
I et interview har dr. Selye peget på et princip der med sikkerhed kan hjælpe os til at fjerne stress:
„De to store følelser der bevirker at der er, henholdsvis ikke er, stress til stede, er had og kærlighed. Dette gør Bibelen opmærksom på gang på gang. Det den fortæller os, er at hvis vi ikke på en eller anden måde modvirker vores indbyggede selviskhed, så vækker vi frygt og fjendskab hos andre — og det er ikke et særlig gunstigt miljø at eksistere i! Og omvendt: jo mere vi modvirker denne selvoptagethed, jo mere kan vi påvirke andre til at holde af os i stedet for at hade os, jo mere trygge bliver vi, og jo mindre stress får vi at kæmpe med.“
Kan det hjælpe at skifte tempo?
Hvordan er Deres daglige arbejdsrutine? Hvis De arbejder ved et samlebånd eller har et lignende arbejde hvor man skal gøre det samme dag efter dag, er det meget sandsynligt at De til tider bliver træt af arbejdet. Hvordan kan dette stress lettes?
Hvis Deres nuværende beskæftigelse ikke tjener en eller anden speciel hensigt som opvejer de mindre ønskværdige aspekter, kunne De måske overveje at skifte over til et arbejde som passer bedre til Deres natur. Hvis en sådan forandring ikke vil skabe pengesorger, vil De sikkert finde at det er mindre ’stressende’ for Dem at arbejde med noget De syntes om.
Der er naturligvis mange som ikke kan skifte arbejde — husmødre for eksempel. Hvis det også er tilfældet med Dem, så kunne De måske prøve at gøre det mest ubehagelige arbejde først og gemme det mere behagelige til senere på dagen. Hvis man skal forhindre stress er det også nødvendigt at skifte tempo fra tid til anden. En kort spadseretur, en lur på en halv times tid, eller simpelt hen det at kigge ud ad vinduet i et par minutter kan gøre underværker hvis man er anspændt. Men man skal selvfølgelig passe på ikke at tage så mange „frikvarterer“ at man ikke får noget fra hånden. Det vil forværre snarere end lindre anspændtheden.
Der findes en anden og måske endnu bedre måde hvorpå man kan skifte tempo. Dr. Selye siger: „Vi har opdaget at når det bliver umuligt at fuldføre et eller andet stykke arbejde, så er dét at beskæftige sig med noget andet . . . ofte lige så godt som — om ikke bedre end — at tage et hvil.“ En hobby såsom at skrive, male, strikke, eller hvad man ellers finder interessant, kan få anspændtheden til at lette.
Værdien af motion må heller ikke undervurderes. Dr. Carruthers skriver: „De fleste af de kendte risikofaktorer i forbindelse med hjertesygdomme, såsom et højt fedtindhold i blodet, højt blodtryk, sukkeroverfølsomhed og hurtig blodkoagulation, mindskes mærkbart i forbindelse med passende motionsprogrammer. Patienterne ser bedre ud og har det bedre, de klarer sig bedre i hjemmet og på arbejdspladsen og sover bedre om natten.“ At hugge brænde, male et værelse eller at tage en cykeltur eller en frisk svømmetur, ja, en hvilken som helst form for fysisk aktivitet, kan være stærkt med virkende til at mindske stress og anspændthed.
Unge i udviklingsårene er især udsat for stress. Dr. Aaron T. Beck fortæller hvordan forældre kan hjælpe deres børn med at klare sig igennem dette:
„Min egen indstilling er at det ganske vist er godt at give børnene masser af kærlighed, men at det ikke er nok. . . . Hvad de virkelig har brug for, er at få lov at blive stillet over for forskellige problemer når de er unge, og lære at klare dem. . . . Forældrene skal ikke klare alle problemerne for børnene. Meningen er at barnet skal lære af erfaring, så det vil kunne løse lignende problemer som opstår senere.“
Undgå ting der forværrer situationen
Man kan ikke undgå at blive udsat for et vist pres. Imidlertid må man undgå unødigt at forværre sin egen situation. Det er for eksempel kendt at brug af tobak pålægger hjertet en ekstra byrde. En undersøgelse har også vist at koffeinet i kaffe forøger produktionen af et bestemt stresshormon hos særlig nervøse mennesker, mens dette ikke er tilfældet hos mennesker der sidder hjemme og slapper af. Og hvordan forholder det sig med overdreven nydelse af mad og drikke? Bibelen forbinder den slags yderligheder med ’livets bekymringer’. (Luk. 21:34) Mange kunne sikkert mindske deres stress ved at ophøre med visse vaner og skære ned på andre.
Der er endnu en årsag til dagligt pres der som mange let kunne undgå. Hvilken? Bilen. Ved at måle pulsen hos bilister som tidligere har haft hjerteanfald, har man fundet at den kunne ligge på 180 i minuttet når vedkommende sad bag rattet, hvilket svarer til pulsen hos racerkørere. Måske kunne man i høj grad modvirke stress ved at spadsere, cykle eller benytte offentlige transportmidler af og til i stedet for altid selv at køre.
Hvis man ikke ønsker at forværre situationen for sig selv, bør man desuden undgå at påtage sig unødige ekstra ansvarsbyrder. Hvis der for eksempel er alvorlig sygdom i hjemmet, vil det sikkert ikke være klogt at foretage en større forandring, såsom at flytte eller skifte arbejde, før sygdommen ikke længere er noget problem.
Mange situationer der fremkalder stress kan opstå ganske uventet. For at disse situationer kan volde mindst mulig skade må man forberede sit sind. I Bibelen findes et godt princip udtrykt i Prædikeren 7:8, 9: „Bedre er en der er tålmodig end en der er hovmodig i ånd. Vær ikke hurtig i din ånd til at blive fornærmet, fornærmelse bor nemlig i de dummes bryst.“ (NW) Ja, hvis man reagerer med mildhed når en anden træder én for nær, kan det også gavne modparten, for Bibelen siger: „Mildt svar stiller vrede.“ — Ordsp. 15:1.
Hvad kan man altså gøre hvis man lider af stress? Hvis årsagen ligger i ens egen sindsindstilling, må man ændre indstilling. Prøv også at ændre tempo i den daglige arbejdsrutine, ved at holde et lille frikvarter ind imellem; sørg for at få motion og prøv måske at finde en gavnlig hobby. Undgå om muligt at komme ud i situationer der fremkalder ophidselse og stress, og forbered Dem så De er rustet hvis der uventet skulle opstå en belastende situation.