Menneskehedens fremtid — er der grund til glæde eller gru?

DEN 12. MAJ 1975 tilbragte de fleste af 14.700 gymnasie- og kursuselever her i landet cirka seks timer i selskab med et lille 24-siders hæfte som de uden tvivl var intenst optaget af. Hæftet indeholdt seks tekster, og hver tekst fyldte fra én til tre sider. En af teksterne var et citat fra Bibelen, Åbenbaringen 21:1-8, og en anden af teksterne var et citat fra, som det hed i hæftets oversigt over indholdet, „Jehovas Vidners skrift Sandheden der fører til evigt liv, udkommet i USA 1968, oversat 1969. Bogen er udgivet på 84 sprog og trykt i 59.000.000 eksemplarer.“

Studentereksamen 1975 var begyndt. Der skulle skrives stil over emnet „Menneskehedens fremtid“. Eleverne kunne vælge mellem seks forskellige måder at løse opgaven på, og i den forbindelse kunne de benytte de seks tekster. Yderpunkterne af de muligheder der foreligger for menneskeheden var antydet ved at hæftet på forsiden havde et træsnit af kunstneren Palle Nielsen der på en stærk måde skildrer krigens verden, og på bagsiden havde en illustration der viser et smukt landskab med dyr og mennesker optaget af leg og fredelige sysler. Under sidstnævnte billede var Åbenbaringen 21:3, 4 citeret. På hæftets side 2 nævnes at dette billede på bagsiden er „Fra Jehovas Vidners skrift Sandheden der fører til evigt liv.“ Temaet: Menneskehedens fremtid — undergang eller paradis? var anslået.

Den første tekst var et uddrag af Aldous Huxleys dybt pessimistiske Fagre nye verden, der skildrer en fremtidig verden hvor næsten alt styres og kontrolleres af en højt udviklet videnskab og teknik. En meget deprimerende fremtidsfantasi.

Tekst nr. 2 var et uddrag af en bog, Det afsindige menneske, af den ungarske biolog Albert Szent-Györgyi. Heri peges på at mennesket for første gang i historien er i stand til „virkelig at nyde livet, fri for kulde, sult og sygdom“, og også for første gang har mulighed for at udrydde sig selv. „Man måtte antage, at enhver nok så enfoldig person kunne træffe et fornuftigt valg mellem disse to alternativer. Det er helt enkelt et valg mellem lykke og ulykke. Dog synes mennesket at være besluttet på at vælge det sidste.“ Biologen stiller så spørgsmålet: „Hvordan kan vi komme ud af det skæbnesvangre spor, vi følger, det, som fører til afgrunden?“ Han mener ikke at der findes en religion „som omfatter hele menneskeheden eller henvender sig til alle mennesker“, og derfor udelukkes religionen som en mulighed. Han er meget kritisk over for den kristne religion. Den er „præget af dogmatisme og kirkelig imperialisme. Den har også en lidet pyntelig fortid“. Derimod peger han på videnskabens metode „til opbygning af en sikker, ny verden: udrydde modsætninger mellem nationerne, skabe fred uden frygt, sult og sygdom, en verden med uanede rigdomme, værdighed og lykke for alle, en verden, der ikke bygger på vold, men på anstændighed, retfærdighed og god vilje“.

I den tredje tekst, der peger på den fremtid Sovjetunionens kommunistiske parti har som mål for verden, siges der blandt andet: „Kommunismen forudsætter også et nyt menneske, der i sig rummer åndelig rigdom, moralsk renhed og fysisk fuldkommenhed. Høj kommunistisk bevidsthed, kærlighed til arbejdet og disciplin og hengivenhed over for samfundets interesser — det er dette menneskes uadskillelige egenskaber.“

Som indledning til den fjerde tekst hedder det i hæftet: „Johannes’ Åbenbaring er den sidste bog i Det nye Testamente. Heri beretter Johannes om de visioner, han havde af den yderste dag, hvor de døde stiger op af gravene for at blive dømt til frelse eller fortabelse.“ Og så følger citatet fra kapitel 21, versene 1-8.

Den femte tekst har overskriften: „Jehovas Vidner: Sandheden der fører til evigt liv. I det følgende skildres den endelige kamp mellem Jehova og Satan og tilstandene efter kampen. Henvisningerne i teksten gælder forskellige steder i Bibelen. Spørgsmålene efter de enkelte afsnit står i bogen som fodnoter.“

Derefter følger citatet fra bogen som de fleste af dette blads læsere sikkert har. Det består af uddrag fra siderne 99-106. Først vises ud fra Bibelen at Satan og dæmonerne og hele den nuværende onde ordning fjernes ved Guds og Kristi indgriben fra himmelen. Kristne skal ikke deltage i kampen. Så beskrives Fredsfyrstens styre. Alle er brødre og søstre. Jorden er ikke delt politisk eller nationalt. Krigen er afskaffet. Kristus vil som retfærdig konge administrere hele jorden uden undertrykkelse eller korruption. Aldrig mere vil lovløsheden få lov at slå rod. Der vil være fuldstændig frihed for frygt.

Den sjette og sidste tekst er et uddrag af Svend Holms Min elskede — en skabelonroman, som, lig Huxleys bog, giver udtryk for et meget pessimistisk syn på fremtidens verden.

Opgaverne

Eleverne kunne vælge en af følgende seks opgaver:

(1) De seks tekster handler alle om menneskehedens fremtid. Karakteriser nogle af de synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk, og sæt dem i relation til hinanden. Du skal bruge mindst tre at teksterne. Overskrift: Fremtidsperspektiver.

(2) Giv en sproglig-stilistisk karakteristik af tekst 5 (Jehovas Vidner). Overvej, hvordan hensigten med fremstillingen, emnet og de læsere, teksten er bestemt for, har præget den sproglige udformning. Undersøg i forbindelse hermed tekstens forhold til tekst 4 (Johannes’ Åbenbaring). Underbyg din karakteristik med konkrete iagttagelser i teksten. Overskrift: En tekstkarakteristik.

(3) Sammenlign forestillingerne om fremtiden i de to romanuddrag, tekst 1 (Aldous Huxley) og tekst 6 (Sven Holm), og sammenlign fremtidsfantasierne med den virkelighed, du kender. Hvordan vurderer du de to tekster som spådomme om fremtiden? Overskrift: Fantasi eller virkelighed?

(4) Spørgsmålet om menneskehedens fremtid har ofte været behandlet i videnskab og kunst. Gør rede for en eller flere fremstillinger af emnet, som du kender til, og beskriv dem under synsvinklen: fremtidshåb eller undergangsvision. Du kan som udgangspunkt benytte en eller flere af de foreliggende tekster, men behøver ikke at gøre det. Find selv en overskrift.

(5) Hvad vil efter din mening blive afgørende for, hvordan verden ser ud år 2000? Du kan eventuelt inddrage tekstmaterialet i din besvarelse, men behøver ikke at gøre det. Overskrift: År 2000.

(6) Fortolkning af uddraget af Sven Holms roman „Min elskede — en skabelonroman“. Overskrift: „Min elskede — en skabelonroman.“

To af disse tekster er digteres fantasi, og begge er et udtryk for den pessimisme der har været fremherskende i verden siden 1914, da den første verdenskrig knuste det forrige århundredes udviklingsoptimisme.

Videnskabens løfter, som præsenteres af Albert Szent-Györgyi, er beskedne, men gives der noget som helst grundlag for at tro på disse løfter? En elev udtalte til Berlingske Tidende lige efter at have skrevet sin stil: „Får videnskaben for stor magt, bliver det en kold og håbløs verden.“ Elevens udtalelse kan begrundes ud fra de erfaringer menneskeheden hidtil har gjort med videnskaben.

Er den fremtid som Sovjetunionens kommunistiske partis program skildrer, tillokkende? Har det mulighed for at blive gennemført? Det tvivler man på når man i den tredje tekst læser at forudsætningen er „et nyt menneske, der i sig rummer åndelig rigdom, moralsk renhed og fysisk fuldkommenhed“. Sådan er menneskene jo ikke. Er det realistisk at tro at menneskene verden over, også de der har magten i de ikke-kommunistiske lande, vil lade sig omskole og oplære, uden tvang, så de får den fornødne ’dybe, forståelse af samfundspligten’?

Nej, på grundlag af disse tekster er der ikke meget håb. En anden elev udtalte til Berlingske Tidende lige efter at have skrevet sin stil: „Vi kan kun håbe på et mirakel for at undgå en tredje verdenskrig — en atomkrig, der på få sekunder vil udslette hele jordkloden.“

De to tekster der er tilbage, Åbenbaringen 21:1-8 og citatet fra Sandheden der fører til evigt liv, peger på miraklet, Guds indgriben. I sandhed det eneste håb.

Mange mennesker har fået det indtryk at Åbenbaringen fremholder et dystert budskab, en dommedagsprofeti, og at Jehovas vidner i deres forkyndelse betoner dette aspekt. Sandheden er, og det kommer meget godt frem i de to tekster der her er udvalgt, at Guds indgriben over for den onde verden er en redningsaktion, som Åbenbaringen 11:18 udtrykker det: „Nu er din vredes dag kommet og den tid . . . da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges.“ (Da. aut. overs.) Guds indgriben forhindrer at menneskeheden ødelægger sig selv. Verdens ende er ikke jordklodens undergang, men et ondt samfundssystems afslutning. Johannes skildrer med sit symbolske sprog, der har hebraisk baggrund, idet det er hentet fra for eksempel profeten Esajas’ genoprettelsesprofetier, en ny verden, „en ny himmel og en ny jord“. De onde, der truer med at ødelægge hele menneskeheden og jorden, tilintetgøres — „deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død“. Hvad dette indebærer er meget godt forklaret i citatet der er bragt fra Sandheden der fører til evigt liv, når der dér siges at „der vil være fuldstændig frihed for frygt“, udtrykt med et citat fra Ezekiel: „Trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem“.

De unge har i sandhed haft et brændende aktuelt emne at behandle. Gennemtænkes tingene, ender man med spørgsmålet: Skal vi tro på Gud eller tro på mennesket? Jesus Kristus, der for nitten hundrede år siden med sit liv, sin død og sin opstandelse afgav bevis på at han var Guds søn og det middel til menneskehedens redning som Gud har sendt til verden, lærte sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ Gud står med sit navn inde for at hans rige vil komme, at hans vilje vil ske, både i himmelen og på jorden. At tro dette er optimistisk, men også realistisk. Det er menneskehedens eneste håb.