Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g78 8/4 s. 16-19
  • Én menneskeslægt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Én menneskeslægt
  • Vågn op! – 1978
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Virkelig én familie?
  • Forskellene er overfladiske
  • Grunden til raceforskellene
  • Hvem har skylden?
  • Hvad vil vi gøre?
  • Den iøjnefaldende forskel mellem racerne
    Vågn op! – 1978
  • Når alle racer lever sammen i fred
    Vågn op! – 1993
  • Er nogle racer andre overlegne?
    Vågn op! – 1978
  • Hvordan reagerer De over for raceforskelle?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1973
Se mere
Vågn op! – 1978
g78 8/4 s. 16-19

Én menneskeslægt

DER er en mangfoldighed af mennesker på jorden med påfaldende forskellige fysiske træk. Betragter vi dem alle som tilhørende én menneskeslægt, som personer der må accepteres efter hvad de hver især er?

Det burde vi. Det er sådan Skaberen ønsker vi skal betragte hinanden. Han inspirerede en af sine tjenere, den kristne apostel Paulus, til at sige: „Den Gud som har dannet verden og alt hvad der er i den . . . giver selv liv og ånde og alting til alle. Og han har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ — Apg. 17:24-26.

Men er nogle menneskeracer da ikke mere værd i Guds øjne end andre? Den opfattelse har mange haft. Dog blev den kristne apostel Peter, efter at have set en demonstration af Guds upartiskhed, bevæget til at udbryde: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apg. 10:34, 35.

Tror vi dette? Det gør alle mennesker ikke.

Virkelig én familie?

Nogle fordrejer endog Bibelen og forsøger at vise at den lærer „at negeren, menneskeaberne og de firbenede dyr alle hører til ’samme slags kød’, ’dyrekød’“. Denne påstand blev fremsat af professor Charles Carroll i bogen „Negeren et dyr“ eller „i Guds billede“, der udkom på engelsk og fik vid udbredelse i begyndelsen af dette århundrede. Og nogle af udviklingslærens tilhængere siger at de sorte er ’en laverestående race inden for menneskearten’.

Nogle af de sorte argumenterer imidlertid i stik modsat retning. Bogen Black Nationalism — A Search for an Identity in America siger: „De hvide var ikke denne jords oprindelige indbyggere, men blev ’indpodet’ fra de sorte. . . . I sammenligning med det oprindelige menneske (den såkaldte neger) er den hvide fysisk og mentalt underlegen. Han er også svag fordi han blev indpodet fra de sorte. Han er i virkeligheden det ’farvede’ menneske, dvs. en afvigelse fra normen, som er den sorte farve.“

Hvad viser kendsgerningerne? Er vi virkelig én menneskelig familie? Eller er der nogen sandhed i påstandene om at vi ikke er det?

Forskellene er overfladiske

Lad os betragte kødet og blodet. Nogle hævder at det er forskelligt hos sorte og hvide. Dog siger The World Book Encyclopedia: „Videnskabsmænd erklærer at de celler der udgør det menneskelige legeme er ens hos alle. . . . På samme måde kan en biolog skelne menneskeblod fra dyreblod. Men alle de mange typer menneskeblod kan forekomme blandt alle stammer og racer.“

Der er blevet skrevet meget om forskellene i legemsbygning hos sorte og hvide. Men hvad siger kendsgerningerne? Antropologen Ashley Montagu skriver: „En omhyggelig anatomisk undersøgelse synes at vise at de fysiske forskelle er begrænset til ganske overfladiske særpræg. Jeg kan bedst betone det ved at sige at hvis en negers legeme blev frataget alle overfladiske træk, såsom hud, hår, næse og læber, tror jeg ikke at nogen anatom kunne sige med sikkerhed, i det enkelte tilfælde, om der var tale om en negers eller en europæers legeme.“

Hjernens størrelse bliver også nævnt som et vidnesbyrd om en grundlæggende forskel mellem hvide og sorte. Det hævdes at de sortes hjerner i gennemsnit er en smule mindre end de hvides. Men selv om dette var sandt, påvirker normale variationer i hjernens størrelse øjensynlig ikke intelligensen. Hvis de gjorde, ville hvide være mindre intelligente end eskimoer og amerikanske indianere, der i gennemsnit har større hjerner.

For at betone at racerne er fundamentalt ens skriver professor Bentley Glass i sin bog Genes and the Man: „Alt i alt er det usandsynligt at der er stort flere end seks par gener hvor den hvide race afviger markant, i populær betydning, fra den sorte. Hvide og sorte afviger utvivlsomt ofte indbyrdes ved et større antal end dette, hvilket afslører vore racefordomme som biologisk absurde. . . . Kløften mellem racer og folkeslag, hvor den eksisterer, er psykologisk og sociologisk; den er ikke genetisk!“

Det er værd at bemærke hvad der siges i den nyligt udkomne bog Heredity and Humans af Amram Scheinfeld: „Videnskaben bekræfter nu hvad de fleste store religioner længe har forkyndt: Mennesker af alle racer . . . stammer fra det samme første menneske.“

Eftersom dette er sandt, hvad er så grunden til de raceforskelle man kan iagttage, for eksempel i hudens farve og hårets struktur?

Grunden til raceforskellene

Det første menneskepar havde i deres genetiske opbygning hele den mangfoldighed af faktorer der betinger alle de raceforskelle vi ser i dag. Muligvis var de selv hverken hvide eller sorte, men mulatter, eller en kombination af de farver der nu findes i de forskellige racer. En gammel historisk beretning om menneskeslægten siger: „Se, de er ét folk og har alle ét tungemål.“ (1 Mos. 11:6) Men dette ændredes brat.

Et stort udsnit af menneskeslægten ønskede på dette tidlige tidspunkt i historien at blive boende på ét sted af religiøse og politiske grunde. For at forpurre dette forårsagede Skaberen at disse mennesker pludselig kom til at tale forskellige sprog så de ikke kunne forstå hinanden. Vi kan forestille os hvad der må være sket.

Ude af stand til at kommunikere som ét folk, flyttede små grupper, der nu var isoleret ved sprogskranken, ud for sig selv. Efterhånden som de spredtes mere og mere, blev afstanden også en hindring for kommunikationen. Isolerede som de var geografisk og sprogligt, formerede efterkommerne af hver gruppe sig særskilt og udviklede efterhånden de særegne træk der kendetegner deres „race“. Men disse fysiske træk der blev givet videre fra forældre til børn, gjorde ikke på nogen måde den ene race overlegen eller mindreværdig i forhold til andre racer. — 1 Mos. 11:7-10.

Sagen er at disse raceforskelle i virkeligheden ikke er ret store, som Hampton L. Carson skriver i Heredity and Human Life: „Det paradoks vi stilles over for, er at de enkelte grupper af mennesker synes at være forskellige i det ydre, men neden under disse forskelle er der fundamental lighed.“

Hvorfor har vi så de skrækkelige raceproblemer, når alle mennesker i virkeligheden udgør én familie?

Hvem har skylden?

Gud skabte vore første jordiske forældre, Adam og Eva, fuldkomne, men de gav deres afkom en dårlig start. De gjorde med vilje oprør mod Gud og rev sig løs fra hans styre. Afskåret fra Gud blev Adam og Eva ufuldkomne, defekte. Denne ufuldkommenhed — denne tendens i retning af det onde — gav de videre til deres efterkommere. — Rom. 5:12.

Derfor er alle mennesker defekte fra fødselen. De er tilbøjelige til at være selviske og stolte. Da de første mennesker løsrev sig fra Guds herredømme, kom de ydermere under en ond åndeskabnings herredømme, en åndeskabning som Bibelen kalder Satan eller Djævelen. (Åb. 12:9; 2 Kor. 4:4) Det er disse omstændigheder der har været roden til de mange fordomme som har sat deres præg på menneskehedens historie lige op til vor tid.

Med andre ord: Det er selviske, ufuldkomne mennesker der under Satans indflydelse har udbredt alle de falske dogmer om racerne som har været skyld i de frygtelige raceproblemer.

Hvad vil vi gøre?

Vi kan lade os påvirke af verdens falske propaganda og have et forkert syn på folk af andre racer. Eller vi kan forme vor tankegang i overensstemmelse med sandheden — den sandhed der specielt findes i Guds ord, Bibelen — og have et sundt, korrekt syn på mennesker af andre racer.

Det skal indrømmes at det kan være svært at korrigere indgroede racefordomme, for de kan stikke dybt. Men hvis vi skal behage vor Skaber, Jehova Gud, er det livsvigtigt at vi arbejder på at anlægge og bevare et korrekt syn på vore medmennesker. Vi må huske på Guds synspunkt, nemlig at „i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apg. 10:35.

Den tid er ikke langt borte da Gud vil opfylde sit løfte om at afsige dom. Han vil rense jorden for alle de elementer der besmitter den, også alle de mennesker, uanset race, der er ude af harmoni med hans vilje. Kun de der øver retfærdighed og er velkomne for ham vil blive bevaret i live. (1 Joh. 2:17) Bibelen forsikrer os om at det vil være „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åb. 7:9) De vil bo i fred og enhed som en forenet familie af brødre og søstre.

[Tekstcitat på side 17]

’Hvis et menneske blev frataget alle overfladiske træk, såsom hud, hår, næse og læber, kunne en anatom ikke med sikkerhed sige om der var tale om en negers eller en europæers legeme.’

[Tekstcitat på side 18]

„Alle de mange typer menneskeblod kan forekomme blandt alle stammer og racer.“

[Tekstcitat på side 18]

„Videnskaben bekræfter nu hvad de fleste store religioner længe har forkyndt: Mennesker af alle racer . . . stammer fra det samme første menneske.“

[Tekstcitat på side 19]

Bibelen siger: „I hver nation er den der frygter [Gud] og øver retfærdighed velkommen for ham.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del