Vi betragter verden
Rumturstilbud
● USAs rumfartsorganisation, NASA, udlejer overskydende plads i nogle planlagte rumfærger. For priser fra 17.000 til 57.000 kroner kan enkeltpersoner, firmaer eller universiteter foretage deres egne videnskabelige „forsøg“ i rummet. For denne pris kan man leje en cylindrisk beholder på halvanden til fem kubikfod som placeres i uudnyttede kroge i rumfærgens lastrum. Brugen af hele lastrummet ville koste omkring 110 millioner kroner. I begyndelsen af året var omkring 80 cylindre allerede blevet udlejet. Der stilles den betingelse at „forsøgene“ ikke må være platte eller „groft kommercielle“. „Man har for eksempel afvist en bedemands forslag om at udsprede dødes aske i rummet,“ meddeler The Wall Street Journal. „Man afviste også en ansøger der blot ville sende en pakke medaljoner op og derefter sælge dem under sloganet ’har været på rumtur’.“
Hypnosens magt
● En kvinde der ellers var meget bange for skydevåben, greb under hypnose en pistol som hun troede var ladt, og affyrede den mod en sovende veninde, fremgår det af tidligere hemmeligholdte dokumenter som nu er fremlagt af det amerikanske efterretningsvæsen, CIA. Dokumenterne beskriver også hvordan hypnotiserede personer blev overtalt til at deltage i simuleret umoralsk og abnorm adfærd. I papirerne beskrives en tophemmelig forskning som CIA i en periode fra 1951 til 1954 foretog af hvordan det er muligt at styre andres tanker og handlinger.
Argentinas katolske magt
● I februar traf Argentina bestemmelse om at „alle religiøse samfund undtagen den romersk-katolske kirke enten må lade sig registrere eller blive forbudt“, meddeler New York Times. Ifølge beslutningen kan staten nægte at registrere et religiøst samfund, hvorved man har „effektiv kontrol“ over ikke-katolske kirkesamfund. Jehovas Vidner er allerede blevet forbudt.
Lådne fupmagere
● Forskere ved Cornell-universitetet i USA har set en art bladlusløvelarver trække i forklædning. Larverne lever af en lådden art bladlus der udskiller „honningdug“ og som af den grund holdes som „husdyr“ af visse myrearter. De unge larver dækker sig så hurtigt som muligt med voksagtige fnug eller „uldhår“ som de tager fra bladlusene. I denne forklædning kan disse „ulve i fåreklæder“ guffe bladlus i sig uden at blive generet af myrerne, som beskytter deres „husdyr“.
I ét tilfælde anbragte forskerne 27 „nøgne“ og 23 „forklædte“ larver i nogle bladluskolonier. Kun fire af de nøgne arver undslap myrernes angreb. De fire overlevende havde hurtigt skjult sig blandt bladlusene og var straks begyndt at camouflere sig med uldhår, hvilket tog omkring 20 minutter. Myrerne gik kun til angreb på otte af de 23 „forklædte“ larver, men lod dem hurtigt være igen da de fik kindbakkerne fyldt med de klæbrige fnug. — Science, 17. februar 1978.
Når satellitter falder ned
● Da den sovjetiske satellit Kosmos 954 brændende gik ind i atmosfæren over Canada og spredte sine radioaktive vragdele over et stort område, begyndte folk at spekulere på faren for at andre satellitter og „rumvrag“ skulle styrte ned på jorden. Siden man begyndte at opsende satellitter er omkring 10.500 genstande sat i kredsløb. Cirka 6000 er igen blevet indfanget af jordens tiltrækningskraft og er, for de flestes vedkommende, brændt op i atmosfæren. Omkring 4500 kredser stadig i rummet.
Det største af alle opsendte rumfartøjer, det amerikanske rumlaboratorium Skylab, der blev opsendt den 14. maj 1973 er også ved at tabe højde, og videnskabsmændene anslår at det kan genindtræde i jordens atmosfære i slutningen af 1979. De erkender at vraggods fra den 85 tons tunge satellit kan ramme jorden uden at brænde op, og at de ikke ved hvor det vil ramme. For at hindre dette håber den amerikanske rumfartsorganisation (NASA) at kunne (1) genaktivere Skylabs styreaggregater for at få laboratoriet til at slå kolbøtter, hvorved opbremsningen mindskes, og (2) tage ud med en rumfærge for at fastgøre en fremdrivningsenhed der enten kan udvide Skylabs kredsløb eller kontrollere satellittens genindtræden i atmosfæren og dirigere den til et sikkert nedslagssted.
Forbløffende redningsaktion
● Hvad kan man gøre hvis næsehjulet på en lille flyvemaskine med seks mennesker om bord ikke vil gå rigtigt ned? Da dette skete i nærheden af Orange, New South Wales, i Australien, blev der foretaget en forbløffende redningsmanøvre. To biler kørte parallelt med startbanen i en fart af 160 kilometer i timen, med et kraftigt tov udspændt mellem sig. Da flyvemaskinens bageste hjul tog jorden gik næsehjulet tilstrækkelig langt ned til at det kunne gribe fat i rebet og kile det op bag den genstridige arm. Derefter „accelererede bilerne og trak landingsstellet frem i fuldt fastlåset stilling“, oplyser Londonbladet Daily Mail. Piloten løftede nu flyets næse, bilerne accelererede igen og tog rebet med sig, og flyet kunne lande normalt.
Guerillapræst
● Tidsskriftet National Catholic Reporter oplyser at den anden præst inden for få måneder har sluttet sig til en guerillastyrke for at kæmpe mod styret i Nicaragua. Præsten, Gaspar Garcia-Laviana, forklarer at han har sluttet sig til guerillaerne „fordi vi i lyden af riflerne i vore bjerge, byer og landsbyer ser tegnet på at vores befrielse nærmer sig“.
Bibel under hammeren
● Ved en auktion i New York er en Gutenberg-bibel i to bind gået for to millioner dollars. Køberen er Baden-Württembergs statsmuseum i Stuttgart. Så vidt man ved findes der stadig 48 eksemplarer af de omkring 185 bibler som bogtrykkeren Johann Gutenberg og hans medarbejdere fremstillede i 1400-tallet. — Kristeligt Dagblad, 10. april 1978.
Forbud i Angola
● Kristeligt Dagblad for 11. april 1978 oplyser at Jehovas Vidner er blevet forbudt i Angola. Avisen tilføjer: „Jehovas Vidner er i forvejen bandlyst i andre afrikanske lande, fordi dens tilhængere ifølge deres overbevisning ikke må aftjene militær værnepligt. Forbudet udstedtes i begyndelsen af marts fra den marxistiske MPLA-regerings politbureau, hvorfra der ligeledes er udstedt forbud mod dannelsen af enhver form for organisationer af religiøs karakter.“
Skole med solvarme
● Nu vil Helsinge kommune også udnytte solvarmen. Det sker i forbindelse med en ny faglokaleblok der bygges til Ramløse skole. Solvarmeanlægget, der skal opvarme brugsvand, er budgetteret til at koste 380.000 kroner. Anlægget tænkes placeret med 60 kvadratmeter solfangere på taget af den nye blok, mens der installeres en lagertank på 6000 liter i kælderen, hvor det solopvarmede vand skal opbevares.
Insulin og sukkersyge
● De fleste sukkersygepatienter kan leve en relativt normal tilværelse når blot de får deres daglige insulininjektioner, fremgår det af en medicinsk langtidsundersøgelse. Undersøgelsen, der er offentliggjort i Ugeskrift for læger, omfatter 307 patienter som fik konstateret sukkersyge inden de var fyldt 31 år. De har alle været indlagt på Niels Steensens hospital i Gentofte. Om resultatet siger Politiken for 18. april 1978 „at kvinder klarer sig bedre med sukkersyge end mænd, og at jo senere, man får sygdommen, des længere kan man leve med den. . . . En af undersøgelsens hypoteser er, at mange kunne have levet længere, hvis de havde påbegyndt behandlingen med insulin straks efter at sukkersyge var konstateret.“ Halvdelen af dem der havde fået sukkersyge inden de var fyldt 31 år døde inden de blev 50.
Alligevel ikke ny planet
● I november sidste år iagttog astronomen Charles Kowal fra Hale-observatorierne et himmellegeme som en overgang blev antaget for at være solsystemets tiende planet. Nu mener eksperterne imidlertid at der formentlig blot er tale om en vildfaren asteroide eller en inaktiv komet. Himmellegemet har blot en diameter på omkring 160 kilometer. Ifølge gamle fotografier er genstanden blevet fotograferet så tidligt som i 1895, og siden af Kowal selv i 1969. På grundlag af disse gamle billeder har man beregnet genstandens bane. Den er 50 år om at bevæge sig rundt om solen, og dens bane ligger lige inden for Saturns bane.
Handicappede skolebørn
● Hvor mange børn har svært ved at følge med i skolen? Af et materiale fra undervisningsminister Ritt Bjerregaard til folketingets undervisningsudvalg fremgår det at op imod hvert tiende barn i folkeskolen på en eller anden måde er handicappet. Der er over 800.000 børn i folkeskolen, hvoraf 50.000 er læse- eller staveretarderede, 13.000 svagt begavede, 12.500 talehæmmede og 2700 hørehæmmede. — Berlingske Tidende, 12. april 1978.
Kokain i Danmark
● I en samtale med en journalist fra Berlingske Tidende oplyser chefen for narkotikapolitiet i København at der nu er kommet kokain til Danmark. Han siger: „Der var en sag på Fyn for nylig, og af denne sag fremgik det, at man fik kokain sendt fra udlandet i breve og med brugsanvisninger. Disse breve gik til det socialt højere statuslag, for kokain er overklassens gift og derfor vanskeligere at spore, så længe man holder det inden for lukkede kredse. . . . Det er på diskotekerne og i nøgleklubberne og den slags steder, at stoffet bruges, og det er svært for os at infiltrere disse steder, for de holder meget nøje øje med deres klientel. . . . Der er ingen som helst grund til optimisme. Vi vil få et stadig større forbrug også af kokain.“ Politichefen tilføjer at narkotikamisbruget efter hans mening fortsat vil stige. Stadig flere vil dø af stofmisbrug. „Mange af dem er mennesker, der startede med at ryge hash og ret kort tid efter gik over til hårdere stoffer.“ — 2. april 1978.
Virkningen af kokain blev nærmere beskrevet i Vågn op! for 22. april 1978, side 8, 9.