En personlig Gud

HVORDAN ER GUD? Ja, hvordan beskrives han i Bibelen? Han skildres ikke som en upersonlig kraft eller som et abstrakt „højere princip“, men som en person, et tænkende væsen der har følelser og meninger. En sådan beskrivelse stemmer med almindelig sund fornuft. Hvorfor?

Har du nogen sinde stået en aften i klart vejr og betragtet stjernehimmelen? Gjorde himmelens storhed, og den orden der præger den umådelige stjernevrimmel, ikke indtryk på dig? Kunne du forestille dig at en ren og skær upersonlig kraft har frembragt en så storslået orden og harmoni ved et „blindt tilfælde“? Eller står der en mesterhjerne bag?

Da en forretningsmand blev spurgt hvorfor han troede på en personlig og intelligent Skaber, gav han dette fornuftige svar:

„En pige på vores fabrik er cirka to dage om at lære at samle de 17 dele en kødhakkemaskine består af. Det kan godt være at de mange millioner af verdener, hver i deres eget kredsløb, alle så forunderligt i harmoni med hinanden i rummet — det kan godt være at de bare er opstået ved et tilfælde.

Det kan godt være at de, efter at have tumlet rundt i en milliard år, endelig er kommet ind i deres ordnede baner. Jeg ved det ikke, for jeg er jo kun en almindelig mand der fremstiller hakkemaskiner. Men dét ved jeg, at man kan ryste de 17 dele af en kødhakkemaskine rundt i et vaskefad i de næste 17 milliarder år, uden at få en kødhakkemaskine ud af det.“

Ligesom kun et fornuftbegavet menneske kan samle en kødhakkemaskine så den fungerer rigtigt, siger vor fornuft os at vort i høj grad planmæssige univers kun kan være blevet ordnet af en der er i besiddelse af stor intelligens — og samtidig ærefrygtindgydende magt.

Bibelen er i fuld overensstemmelse med denne logiske slutning, for den siger:

„Løft eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse [stjernerne]? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler.“ — Es. 40:26.

Når vi betragter stjernehimmelen begynder vi også at forstå sandheden i en anden udtalelse om Gud som findes i Bibelen: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“ — Rom. 1:20.

Guds „evige kraft“

Ved et nøjere studium af det majestætiske univers bliver man klar over den overvældende kraft der er bundet i det. Solen udvikler en fantastisk mængde energi. Men en af stjernerne på den prægtige nattehimmel, Arcturus, har en diameter på 24 gange solens, og dermed et rumfang på 13.800 gange solens rumfang! En anden stjerne har en diameter på 560 gange solens! Tænk hvilken kraft disse stjerner må rumme. Og hvilken kraft må Skaberen af dem ikke være i besiddelse af!

Nogle af de små lysende prikker på himmelen er endda ikke enkelte stjerner, men hele stjernehobe. Universet er så vældigt i udstrækning at man måler afstandene i lysår (den strækning som lyset, med en hastighed på 300.000 kilometer i sekundet, tilbagelægger på et år, nemlig 10.000.000.000.000 kilometer). Og nogle stjerner er milliarder af lysår borte! Det er så overvældende at man kun kan give salmedigteren ret når han i Bibelen skriver om Gud:

„Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?“ — Sl. 8:4, 5.

Ja, hvor er vi små og ubetydelige i sammenligning. Guds „evige kraft“ har afgjort kunnet ses „fra verdens skabelse af“. Nu er magt eller kraft måske ikke i sig selv et personlighedstræk der virker dragende på os. Men skaberværket lærer os mere om Guds egenskaber.

En lykkelig og gavmild Skaber

Har du betragtet legesyge kattekillingers kåde krumspring? Eller set oddere rutsche ned ad en glidebane af mudder og plaske ud i en sø? Siger det dig ikke noget om disse dyrs Skaber? Han må være lykkelig. En Gud der har skabt en abe må afgjort have humoristisk sans. Tænk også på de spontane glædesudbrud et barn kommer med ved synet af en lille dunet og nyudklækket kylling. Det vi kan iagttage, stemmer med Bibelens beskrivelse af Skaberen — at han er ’en lykkelig Gud’. — 1 Tim. 1:11.

Og hvad lærer vi når vi ser at jorden frembringer i tusindvis af både nærende og velsmagende fødemidler, hvert med sin egen særlige smag som kan friste vore smagsløg? Vidner denne variation og overflod ikke om at Gud er en gavmild Skaber? I stedet for blot at give mennesket det strengt nødvendige fandt Gud behag i at skabe stor variation, og han sørgede for at der var overflod.

„Men hvad så med de steder hvor folk sulter? Hvordan ser det ud med hans gavmildhed dér?“ vil nogle måske spørge. Vi kan svare med en sammenligning: Lad os sige at en generøs fader serverer et lækkert måltid for sine børn, og der er mad nok til alle. Men nogle af børnene øser så meget op at andre kommer til at mangle. Er det så fordi faderen ikke har vist tilstrækkelig gavmildhed? Nej, vel? Billedet stemmer, for det meldes at en tredjedel af jordens befolkning i dag spiser to tredjedele af verdens fødevareproduktion.

Ville der være nok til alle hvis det blev ligeligt fordelt? I en rapport om emnet hedder det:

„Verdens ernæringsproblem, som bliver stadig mere alvorligt, kommer af at levnedsmidlerne er ulige fordelt mellem landene, inden for de enkelte lande, og mellem familier med forskellig indkomst. Statistiske udregninger omfattende hele jorden af den samlede fødevareproduktion pr. indbygger peger på at der ikke i øjeblikket er nogen mangel, hverken målt i kvantitet (kaloriemængde) eller i kvalitet (proteinmængde).“ — The World Food Problem, en rapport fra den amerikanske præsidents komité af videnskabelige rådgivere.

Når jorden dyrkes rigtigt og der gødes og vandes i de rette mængder, er det forbløffende hvilke afgrøder den kan bære. Ja, både på landjorden og i havene er der fødemidler i mængde i en næsten uendelig variation. Og de utallige former for blomster og planter åbenbarer en betagende skønhed for os.

Hvad fortæller alt dette os om Skaberen bag det hele? Han er afgjort en gavmild Gud. Som Bibelen siger, kan han ’udøse velsignelser over os i overmål’. Han kan ’åbne sin hånd og mætte alt hvad der lever, med hvad det ønsker’. Og husk at han ikke gør det for at få noget til gengæld, men simpelt hen som et udslag af sin store gavmildhed. — Mal. 3:10; Sl. 145:16; 50:9-13.

En Gud vi kan nærme os

For nogle kan en Gud der er så stor og vældig, naturligvis godt forekomme at være alt for fjern, så fjern at det er vanskeligt at opnå et personligt forhold til ham. Men hvad det angår, siger Bibelen at Gud „ikke er langt borte fra en eneste af os“. — Apg. 17:27.

Han er på ingen måde vanskelig at komme nær, for han siger selv: „Jeg havde svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: ’Se her, her er jeg!’ til et folk, der ej påkaldte mig.“ Virker dette ikke tilskyndende? Han ønsker at vi skal henvende os til ham og komme ham nær. — Es. 65:1.

Dengang Bibelen blev skrevet, var der trofaste mennesker som talte om Gud og vidnede om ham. De gjorde andre bekendt med hans navn, Jehova, og med hans personlighed. (Es. 43:12) Gud benyttede sådanne trofaste mænd og kvinder til at hjælpe andre til at nærme sig ham. Han udsendte endog sin søn, som kom herned til jorden og ’forklarede’ Gud for os. Denne søns disciple tjente „på Kristi vegne“ ved at tale med andre om Gud og forklare hvad Bibelen siger om ham. Også i dag har Jehova sine vidner. De besøger folk i deres hjem for at tale med dem om Gud. I stedet for at fremholde deres egne meninger, peger de på hvordan Bibelen skildrer den Almægtige. Med deres hjælp kan oprigtige mennesker lære Gud at kende. — Joh. 1:18; 2 Kor. 5:20.

Man hjælpes til at indse at de ufravigelige love der styrer universet, peger på at Gud er en god Lovgiver. Hans love skaber orden og harmoni. Ifølge Bibelen har Jehova Gud også indført morallove. (1 Kor. 6:9, 10) Han ved at disse love er til menneskets bedste; og hvis han ville, kunne han tvinge os til at leve efter dem. Men han har i stedet givet os en fri vilje.

Gud tvinger os altså ikke til at følge sine regler. Hans ord siger tværtimod: „Vælg i dag, hvem I vil tjene.“ „Jeg har forelagt eder livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dit afkom må leve, idet du elsker [Jehova] din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham.“ — Jos. 24:15; 5 Mos. 30:19, 20.

Læg mærke til at der står „vælg“. Hvordan skulle man kunne vælge hvis ens skæbne var fastlagt på forhånd, som nogle tror? Og hvordan skulle man have lyst til at vælge at nærme sig Gud hvis han pinte mennesker evigt, som nogle siger? Men læg mærke til at valget står mellem „livet og døden“, ikke mellem livet og evig pine. En så tiltalende Gud som vi her har fået beskrevet, kunne aldrig være så djævelsk at tortere nogen for evigt. Af omsorg for sine loyale tilhængere vil han imidlertid udslette dem der nægter at leve efter hans retfærdige principper. Han tilbyder kærligt at hjælpe os så vi kan lære disse principper at kende og lære at leve efter dem. Ja, Gud er virkelig imødekommende. Hvor velgørende at vide at vi kan nærme os ham, ikke fordi vi føler os tvunget til det, men fordi vi har lyst til det! — Sl. 145:20.

En kærlig Gud

Hvilken type menneske er du mest tilbøjelig til at elske eller holde af? Er det ikke den der nærer blide følelser for dig, den der nærer uselvisk kærlighed til dig og søger at vise det på mange måder, måske endda ved at bringe store ofre for din skyld? Det er nøjagtig sådan Bibelen skildrer Gud. At troløse mennesker ifølge Bibelen kunne ’volde ham sorg’, viser at han har følelser og er stærkt interesseret i menneskene. — Sl. 78:38-41.

For cirka 6000 år siden blev menneskeslægten ramt af en tragedie der gik ud over os alle. Tilskyndet af Satan, en åndeskabning der gjorde oprør mod Guds herredømme, overtrådte vore første forældre Guds erklærede lov og blev idømt dødsstraf. — 1 Mos. 3:1-19.

Af den grund har vi, deres efterkommere, fået ufuldkommenhed og død i arv. Vor himmelske Fader kunne med god ret have ladet hele menneskeslægten forblive i denne situation, så menneskene en dag ville uddø — og være borte for evigt. Hvorfor valgte han at gøre noget andet? Af uselvisk kærlighed! Men det var en høj pris han betalte for det.

Ifølge hans lov skulle der bringes et tilsvarende offer som erstatning for noget der var gået tabt. (5 Mos. 19:21) Et fuldkomment liv (nemlig Adams) var gået tabt. Det betød at en anden som var fuldkommen, måtte bringe sit liv som et offer. Der var mange engle i himmelen, og en hvilken som helst af disse engle kunne være blevet spurgt. Men i sin store kærlighed til os sendte Gud den der var „hans glæde dag efter dag“, „den elskede“, for at denne kunne blive et menneske og derefter bringe sit liv som det påkrævede offer for at genløse menneskeheden. (Ordsp. 8:30; Ef. 1:6) Det var et stort offer fra Guds side, og det blev til stor gavn for os. Han er afgjort en kærlig Gud.

„Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed. Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde, at Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham. Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder.“ — 1 Joh. 4:8-10.

Det står helt klart at en sådan Gud fortjener at blive tilbedt af kærlighed. Dette fører os tilbage til Blaise Pascals ’overslag’ som nævnes i den foregående artikel. Denne franske tænker søgte at overbevise skeptikere ved at ræsonnere som følger: ’Tro på Gud; du har intet at miste. Hvis han er til, vil alle dine dristigste forventninger blive indfriet; hvis han ikke er til har du alligevel ikke tabt noget ved det.’ Men et sådant ræsonnement er ikke det rette motiv til at tjene Gud. Pascals ’overslag’ bygger på egoisme, egeninteresse. Han holdt på at troen på Gud var en god investering. Hvad betød nogle få års ofre til gengæld for evig lyksalighed? Selv om Pascals hensigter uden tvivl var gode nok, fremførte han i virkeligheden det argument der blev brugt af Guds ærkefjende.

Et konkret tilfælde med en uangribelig mand i fortiden (omtalt i Jobs bog, kapitel 1 og 2) viser at Satan påstår at Guds skabninger tjener ham af egoisme, ikke af kærlighed. Derved påstår Satan faktisk at Jehova køber sig tilhængere til sit herredømme og at han derfor må anklages for bestikkelse.a Men Satan har uret i begge dele. Jehova udøver sit herredømme i kærlighed, og hans sande tilbedere har valgt at tjene ham af uselvisk kærlighed. Og dem der tjener ham på denne måde, stiller han en herlig fremtid i udsigt. — Sl. 84:11, 12; 110:3; Jak. 1:12.

Dit personlige forhold til Gud

Finder du, efter denne behandling, at du bør revidere din opfattelse af Gud? Bibelen fremstiller Gud som en lykkelig, gavmild og kærlig person. På trods af hans ærefrygtindgydende magt er det muligt for os at nærme os ham. Ja, han opfordrer os ligefrem til at komme ham nær. Er det ikke netop en sådan Gud du kunne tænke dig at lære nærmere at kende? Der siges meget mere om ham i Bibelen, og Jehovas vidner vil være glade for at drøfte det med dig, vederlagsfrit.

Ingen bør føle at de ikke er „gode nok“ til at nærme sig Gud. Hans ord siger: „Nær er [Jehova] hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i sandhed.“ (Sl. 145:18) Når man oprigtigt „kalder på ham“ i bøn og søger nøjagtig kundskab fra Bibelen, kan man lære hans krav at kende og opleve glæden ved at leve efter dem. Man kan virkelig lære Gud at kende og derved få udsigt til at leve evigt under denne store Persons kærlige omsorg. — Joh. 17:3.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 5]

Himmelen vidner om en Gud der sidder inde med langt større visdom end vi

[Illustration på side 6]

Skaberværket siger os at Gud ønsker at vi skal glæde os over livet

[Illustration på side 7]

Jordens frugtbarhed fortæller om en gavmild Gud