Det bibelske grundlag for håbet om et paradis

IFØLGE Bibelen begyndte menneskehedens historie i en have eller et paradis, i Eden. Hvordan var der her? Vi har ingen detaljeret beskrivelse af forholdene, men den pålidelige gamle beretning fortæller at det var en have med „alle slags træer, en fryd at skue og gode til føde“. (1 Mos. 2:9) Lyder det ikke dejligt? Og hvor lå haven? Første Mosebog 2:10-14 giver os et fingerpeg, for her læser vi:

„Der udsprang en flod i Eden til at vande haven, og udenfor delte den sig i fire hovedstrømme. Den ene hedder Pisjon . . . Den anden flod hedder Gihon; den løber omkring landet Kusj. Den tredje flod hedder Hiddekel . . . Den fjerde flod er Frat.“ Ud fra disse oplysninger mener de lærde at kunne fastslå at haven lå i et område i mellemøsten, i det der nu svarer til det østlige Tyrkiet. Guds oprindelige hensigt var at den paradisiske have i Eden med tiden skulle udvides, indtil den omfattede hele jorden. — 1 Mos. 1:28.

Tror du på at Edens have virkelig har eksisteret? Den tyske teolog og bibeloversætter Hans Bruns har knyttet en interessant kommentar til de citerede vers. Han siger: „At floderne nævnes, betyder at det hele ikke er et eventyr, men noget der virkelig har fundet sted her på jorden.“ Vi har dog også andre grunde til at tro på at Paradiset har eksisteret.

Et jordisk paradis — i fortid og fremtid

Der findes stadig mindelser om menneskehedens oprindelige paradis. Den græske Septuaginta-oversættelse af De hebraiske Skrifter (år 280 f.v.t.) gengiver ordet have (i forbindelse med Eden) med „paradeisos“, hvorfra vi har ordet „paradis“. På sit gudgivne sprog har Adam uden tvivl fortalt sine efterkommere om den have eller det paradis hvor han havde levet. Og det er højst sandsynligt at menneskene, efter uddrivelsen af det oprindelige paradis, så frem til en mulig genoprettelse. Efter sprogforvirringen ved Babel blev menneskene spredt for alle vinde, men de tog deres religiøse viden med sig. Til trods for kulturforskelle og geografiske forhold som bidrog til at forvanske den sande beretning om Paradiset, finder vi i mange gamle civilisationers folkesagn erindringer om et oprindeligt paradis. I det canadiske tidsskrift Studies in Religion påpeger skribenten John Navone: „En tro på Paradiset, enten som den oprindelige eller den endelige tilstand, kan sandsynligvis genfindes i alle religioner.“

Håbet om et fremtidigt paradis blev omtalt i mange bibelprofetier om det forjættede land og det kommende Messiasrige. For eksempel forudsagde profeten Esajas: „Thi [Jehova] trøster Zion . . . han gør dets ørk som Eden, dets ødemark som [Jehovas] have.“ Det betød at de øde, ørkenagtige strækninger ville grønnes og blive som et paradis. Profeten talte også om at man skulle bygge huse, plante vingårde og nyde jordens afgrøde i et langt liv. — Es. 51:3; 65:21-23.

Disse ord fik deres opfyldelse da israelitterne vendte tilbage til det forjættede land efter 70 års fangenskab i Babylon. I sammenligning med de øde tilstande der rådede da folket var i fangenskab, blev landet nu helt paradisisk. Men det var ikke alt. Ifølge Bibelen var der noget langt større i vente. Næsten 800 år senere gentog apostelen Peter Esajas’ profeti om de „nye himle og en ny jord“ der skulle komme. (2 Pet. 3:13) Og ifølge Åbenbaringen 21:1 så apostelen Johannes et syn af „en ny himmel og en ny jord“ som stadig hørte fremtiden til.

Profetierne om en kommende „ny jord“ sigter tydeligvis ikke til en ny jordklode. (Se Salme 104:5; Esajas 45:18.) Der er snarere tale om en ny samfundsordning på jorden, en ordning som helt er helliget Gud og tilbedelsen af ham. Dette vil dog uden tvivl medføre fysiske forandringer på jorden. Det nye samfund kan med rette forvente at have Guds velsignelse, og det vil afspejle sig på den bogstavelige jord. I begravelsestalen på kirkegården i Ohlsdorf bragte jeg dette på bane, idet jeg blandt andet citerede Salme 67:7, 8: „Landet har givet sin grøde. Gud, vor Gud, velsigne os, Gud velsigne os, så den vide jord må frygte ham!“

I det føromtalte syn i Åbenbaringsbogen, kapitel 21, så Johannes den regerende del af Guds nye ordning rette sin opmærksomhed mod jorden. Med hvilket resultat? „Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene [læg mærke til at der siges at Gud er hos menneskene, ikke at menneskene er hos Gud i himmelen], og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.’“ (Åb. 21:3, 4) Lyder dette ikke som et paradis — et paradis der er genoprettet på jorden?

Sandt nok får man i de fleste kirker ikke meget at vide om Bibelens løfte om et jordomspændende paradis. I begravelsestalen påpegede jeg imidlertid at kundskaben om det jordiske paradis var udbredt blandt de sande tilbedere både før og efter kristendommens indførelse i det første århundrede. Det var først senere, efter at det forudsagte frafald fra kristendommen var sat ind, at troen på genoprettelsen af et jordisk paradis begyndte at aftage.

Ifølge Bibelens kronologi og profetiernes opfyldelse er den tid nær da Gud vil gribe ind og tilintetgøre den nuværende onde tingenes ordning og erstatte den med „nye himle“ — Jesu Kristi retfærdige styre. De der overlever denne trængselstid på jorden vil udgøre kernen i det nye jordiske samfund. Mennesker som nu tjener Gud trofast, har gode muligheder for at få Paradiset at se. Men de vil ikke blot få det at se; de vil også få den forret at være med til at genoprette det. Kunne du tænke dig det?

Menneskers andel i Paradisets genoprettelse

Der vil ikke være plads til dovne mennesker i Paradiset; det vil være et sted med tilfredsstillende arbejde og aktivitet. (Jævnfør Johannes 5:17.) Paradisets genoprettelse vil blive gennemført ved at enkeltpersoner adlyder den befaling der blev givet mennesket i det oprindelige paradis: Hersk over jorden, dyrk den og tag vare på den. Menneskers villighed til at efterkomme denne guddommelige befaling vil, i forening med Guds velsignelse, lidt efter lidt tilvejebringe paradisiske forhold på hele jorden. — 1 Mos. 1:28.

Mange er i dag lede og kede af deres arbejde, da det ofte er ensformigt og ikke synes at give dem meget mere end de midler de må have for at klare dagen og vejen. Hvilken kontrast finder vi ikke i det billede som Esajas’ profetiske ord tegner for os: „Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise . . . de skal ikke have møje forgæves . . . thi de er [Jehovas] velsignede æt og har deres afkom hos sig.“ (Es. 65:21-23) Det er sådanne forhold der vil råde i det kommende jordiske paradis. Kan du forestille dig hvor tilfredsstillende det vil være at bruge sin energi og sine evner på et sådant arbejde? — Præd. 2:24.

Kunne du tænke dig at være med til at genoprette Paradiset? Jehovas Vidner har dette som deres håb. Det er derfor de studerer Bibelen og tilskynder andre til at gøre det samme. De ved at nøjagtig kundskab om Guds krav og hensigter er en ubetinget nødvendighed for at kunne opnå det privilegium at deltage i denne lønnende virksomhed. Lad dem vise dig mere om de muligheder vi alle har for at få Paradiset at se.

Når Jehovas Vidner udbreder det opmuntrende budskab om et genoprettet jordisk paradis, efterligner de deres leder, Jesus Kristus, der indtil sin dødsdag talte med andre om sit rige og dets velsignelser. En af de sidste udtalelser han fremsatte inden han døde, var de ord han henvendte til en forbryder der hang på en marterpæl ved siden af ham: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ — Luk. 23:43.a

Disse gode ting bør vi ikke holde for os selv, men ligesom Jesus kærligt dele dem med andre. I virkeligheden er vi forpligtede til at gøre dette trøstende håb om et kommende jordisk paradis kendt for så mange mennesker som overhovedet muligt. En begravelse gav mig en udmærket lejlighed til at gøre dette. Eftersom alle fra tid til anden må støtte en ven eller slægtning der har mistet en af sine kære i døden, kan du muligvis have glæde af nogle af de bibelske tanker der fremføres i et begravelsesforedrag.

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Edens have