Et rigere liv som ældre

VI VIL alle sammen gerne kunne glæde os over livet. Det gælder også når man er kommet op i årene. Selv om man måske er noget begrænset i sin fysiske udfoldelse, ønsker man afgjort at få så meget som muligt ud af livet.

De der har forberedt sig godt på pensionisttilværelsen siger at selv om de på visse punkter savner deres tidligere arbejde, glæder de sig nu over det mindre hektiske tempo. De kan nu gå op i interesser de har fået på et tidligere tidspunkt i livet, men som de ikke har kunnet dyrke på grund af manglende tid.

Mange sætter pris på at de har fået mere tid til at glæde sig over skaberværkets undere. De nyder at arbejde i haven, tage ud at rejse, iagttage træerne, buskene, blomsterne og dyrene. De finder det mentalt og fysisk styrkende at gå ture, enten alene eller sammen med andre.

Nogle finder det er en stor glæde at have fået tid til at læse mere. Og hvis de ikke ser godt nok til at læse, lytter de til båndoptagelser og radioprogrammer, eller får andre til at læse højt for sig. De sætter også pris på at føre samtaler med folk i alle aldersklasser.

Da litteraturhistorikeren Malcolm Cowley fyldte 80, udtalte han følgende om hvad han fandt var endnu en behagelig form for beskæftigelse:

„Der findes også andre glæder som yngre mennesker kan have svært ved at forstå. En af dem er simpelt hen at sidde stille, ligesom en slange der ligger på en solvarm sten, med en herlig følelse af magelighed som man sjældent kunne nyde før i tiden.

I sådanne øjeblikke føler den ældre sig fuldstændig afslappet.“

Bliv ved med at være aktiv

Men det er også sandt at det er nødvendigt at være aktiv. Det er almindeligt anerkendt at det er vigtigt for ens fysiske og mentale sundhed at man forbliver fysisk og mentalt aktiv. Enhver hvis helbred tillader større aktivitet, men som blot hele tiden sidder i en stol, vil blive temmelig deprimeret. Det kan også gå ud over den pågældendes fysiske tilstand.

Herom har dr. Robert Butler, der er direktør for det nationale institut for alderdomsproblemer i Amerika, udtalt:

„Enhver form for gavnlig virksomhed som får en til at føle at man udretter noget eller at man laver noget værdifuldt, kan give alderdommen større indhold.

Forestil Dem blot at De bogstavelig talt lukkede butikken og ikke lavede noget der gav Dem en følelse af mening eller indhold. Det kan være meget nedbrydende.“

En kvinde der var midt i 70erne, sagde at hun ikke kunne forstå hvordan nogen på hendes alder, med et tilsvarende godt helbred og med samme økonomiske status, kunne finde det svært at have en interessant tilværelse. Hendes hemmelighed var at hun havde mange forskellige interesser som hun gik op i. Om dem der ikke finder nogen glæde ved livet sagde hun: „Måske de blot mangler nogle interesser at gå op i, . . . men jeg synes livet er dejligt.“ Hun indrømmede dog at hun kunne blive nødt til at skære ned på nogle af sine mange aktiviteter, efterhånden som alderen nedsatte hendes rørighed. Men ikke før da.

Behov for andres selskab

Man kan glæde sig over nye hobbyer og nye former for aktivitet. Man kan også glæde sig over at have mere tid til at være alene. Men intet kan erstatte samværet med andre. Der må altså være en sund balance mellem ensomhed og selskabelighed.

Vi er skabt med et behov for andres selskab. Ingen kan være virkelig lykkelig hvis han eller hun fuldstændig isolerer sig, uanset hvor mange penge den pågældende har. Hvis man isolerer sig fordi man er oppe i årene, men ellers er rask nok til at omgås andre, kan det være meget skadeligt for sindet og humøret, og faktisk fremskynde døden. Et af Bibelens ordsprog siger: „Den der isolerer sig, søger sin egen selviske længsel; han farer frem mod al praktisk visdom.“ — Ordsp. 18:1, NW.

En ældre mand har givet følgende råd: „Lad dig ikke gå på af din ensomhed. Sørg for at komme ud.“ Han mener at man selv bør tage initiativet til at opsøge folk. Dr. Constance Freiss i New York har givet et lignende råd: „Kontakt. Kontakt med folk. Det er det vigtigste [især] for ældre som bor alene. Jeg siger til mine patienter at de hver dag skal gå ud og tale med nogen — om det så kun er med damen ved kassen i supermarkedet.“

Dr. Robert Butler har også anbefalet aktiviteter der bringer en i kontakt med andre. Han har udtalt følgende om de ældre:

„Man kan opmuntre dem til at tage del i aktiviteter hvorved de hjælper andre. Man kan også tilskynde dem til at melde sig ind i en klub, til at gøre noget der aktiviserer dem fysisk og til at opdyrke eller bevare venskaber.

Folk har brug for at føle sig godt tilpas fysisk, godt tilpas personligt — hvilket betyder at de må bevare sindet aktivt — og godt tilpas socialt — nemlig ved at bevare et godt forhold til andre.“

Bevar et godt forhold til andre

Hemmeligheden ved at opdyrke og bevare et godt forhold til andre består i at have et sundt og positivt syn på dem. Man må gøre noget for at omgås andre på en fordragelig måde, ellers kan det skade ens forhold til dem. Nogle ældre bryder sig for eksempel ikke om at lytte til andres synspunkter, men ønsker kun at udbrede sig om deres egne meninger.

Det betyder ikke at man altid skal være enig med andre uanset hvad de siger. Men der er så mange tilfælde hvor det ikke er et spørgsmål om „liv eller død“, men hvor man kan give rum for forskellige meninger. Vær ikke urimeligt stejl når det gælder uvæsentlige spørgsmål.

Når andre ser at en ældre lægger mildhed for dagen og er villig til at lytte til andre, er de mere tilbøjelige til at ville tale med vedkommende. Som en ældre mand har sagt: „Jeg opdagede at jeg havde langt større glæde af unge menneskers selskab, når jeg ikke opførte mig som om jeg vidste alt, eller tog anstød når de havde en anden mening. I stedet sørgede jeg for at stille dem spørgsmål om deres syn på tingene, og for at rose dem når de gav udtryk for gode og interessante tanker. Jeg opdagede også at når jeg gjorde det, viste de ofte større interesse for mig og spurgte fra tid til anden om min mening, ligesom de også var interesserede i at høre om det jeg havde oplevet før i tiden.“

Nogle ældre må også bekæmpe trangen til at beklage sig når de er sammen med andre. På grund af de problemer der følger med en fremskreden alder har ældre måske mere at beklage sig over, men en stadig klagende ånd kan skræmme andre bort. Derimod er „hulde ord . . . som flydende honning, søde for sjælen og sunde for legemet“. (Ordsp. 16:24) Det princip at man ’høster som man har sået’ gælder i sandhed forholdet mennesker imellem. (Gal. 6:7, 8) Hvis vi er uvenlige mod andre, ustandselig beklager os og altid er i dårligt humør, vil andre sandsynligvis undgå os.

Den hårde virkelighed

Det er godt at prøve at gøre livet mere interessant og indholdsrigt. Det bør man afgjort bestræbe sig for at gøre. Andre kan også hjælpe en med det. Men den hårde virkelighed vi må se i øjnene, er at uanset hvor interessant og rig en tilværelse man lever når man kommer op i årene, så vil livet før eller senere være forbi. Som det er nu, ender vi alle som dødens bytte. Det er derfor Bibelen siger at „døden . . . trængte igennem til alle mennesker“. — Rom. 5:12.

Uanset hvor taktfuldt vi foretrækker at udtrykke det, kan menneskets eksistens sammenlignes med en dødsstraf. Den dag vi fødes, „dømmes“ vi til den alderdom og død som nådeløst vil indhente os. Hvor sørgeligt at livet er så kort og fyldt med trængsler, når det kan være så vidunderligt hvis man har et godt helbred og lever i trygge og tiltalende omgivelser! — Job 14:1.

Det vi virkelig behøver, er noget der kan udrette det som Juan Ponce de León havde i tanke da han søgte efter „ungdommens kilde“. Vi har brug for et „gennembrud“ der kan forene ungdommens kraft med alderdommens visdom.

Men der er også noget andet: Selv om vi havde opnået dette, kunne vi alligevel ikke være virkelig lykkelige hvis vi stadig levede i en verden med fattigdom, inflation, forbrydelser, ubehagelige naboer, frygtelige krige og alle de andre problemer og ulemper der kendetegner den nuværende ordning. Det vi virkelig har brug for, er denne storslåede kombination af ungdommens kraft og alderdommens visdom, men i en verden med fuldkommen fred og tryghed, beboet af retskafne mennesker.

Ikke blot en drøm

Er et sådant håb kun en drøm? Nej, på ingen måde! Det vil tværtimod snart blive en realitet! Men hvordan kan det lade sig gøre, når alt tyder på at det ikke bliver lettere men stadig vanskeligere at leve?

Netop det at forholdene i dag går fra ondt til værre, er, ifølge Bibelen, et tydeligt tegn på at afslutningen på den nuværende utilfredsstillende ordning vil indtræffe i vor tid. De ulykker der siden den første verdenskrig har hjemsøgt vor generation, er et synligt vidnesbyrd om at denne trængselsfyldte tingenes ordning har nået sine „sidste dage“. — 2 Tim. 3:1-5; Matt. 24:3-12.

Hvad vil følge efter den? „De ugudelige menneskers doms og undergangs dag,“ som bibelprofetien siger. Når jorden således er blevet renset for ondskab, vil Gud indføre en ny orden efter sin vilje, en orden hvori ’retfærdighed skal bo’. (2 Pet. 3:7, 13) I denne nye ordning skal „døden . . . ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ — Åb. 21:4.

Vi kan derfor nu gøre som Jesus trøstende sagde: „Ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ (Luk. 21:28) Når denne retfærdige nye orden begynder, vil ingen længere ældes og mærke alderdommens ubehagelige virkninger. De der er ældre vil i stedet få ungdommens kraft tilbage. Selv de døde vil blive oprejst og få mulighed for at leve evigt under Guds nye tingenes ordning. (Apg. 24:15) Det er grunden til at de der er ældre ikke behøver at fortvivle i dag. De kan i stedet have et storslået og styrkende håb om at blive udfriet fra alderdommens og dødens destruktive virkning.

De Jehovas vidner som er oppe i årene holder sig derfor aktive, idet de opsøger folk i deres hjem for at få kontakt med dem, høre om deres syn på livet og fortælle dem hvad Bibelen siger om den nærmeste fremtid. På denne måde bidrager de selv til et rigere liv som ældre.