Gode råd til værn mod forbrydelser

UTALLIGE mennesker har skrevet bøger og artikler om hvordan man bedst beskytter sig mod forbrydelser. Mange af deres praktiske forslag er virkelig gode, men som forholdene er i dag er det umuligt at gardere sig fuldstændigt. Det betyder imidlertid ikke at vi lige så godt kan lade stå til. Noget kan vi gøre, og i betragtning af vore dages overhåndtagende vold og lovløshed bør vi gøre hvad vi kan for at undgå at blive dens ofre.

Vi kan hente nogle særdeles gode råd hos en mand som Gud i fortiden velsignede med „visdom og kløgt i såre rigt mål“, ja med en forstand der gjorde ham „visere end alle andre“ på hans tid og som lå bag da han „fremsagde 3000 tankesprog“. (1 Kong. 4:29, 31, 32) Måske har De gættet at manden var kong Salomon.

Cervantes, den berømte spanske forfatter fra det sekstende århundrede, sagde meget rammende at ordsprog var „korte sentenser udledt af lang tids erfaring“. Ingen har haft længere tids erfaring med mennesket og dets problemer end menneskets egen Skaber, og det var Skaberen der skænkede Salomon den visdom han måtte have for at udtænke de korte sentenser vi finder i Ordsprogenes bog og Prædikerens bog i Bibelen. Salomons råd, der følgelig stammer fra Gud, er de bedste der fås. Lad os se hvordan vi kan anvende dem til beskyttelse for os.

FORUDSE VANSKELIGHEDERNE

„Den kloge ser faren og søger i skjul, tankeløse går videre og bøder.“ — Ordsp. 22:3.

Princippet heri er at man skal forudse mulige farer og søge i skjul før ulykken rammer. Man skal med andre ord tage sine forholdsregler. Det giver den allerbedste beskyttelse. Eksempler? Der kan nævnes mange.

Hold døre og vinduer lukkede når De er borte fra hjemmet. Visse steder er det måske endda klogt at lukke og låse dem, selv når man er hjemme. Hvis De har en garage, så glem ikke den dør der eventuelt er mellem garagen og huset. Man har set tilfælde hvor fremmede har haft let adgang til huset gennem garagen, fordi husets herre havde lidt for travlt og lod døren stå da han tog på arbejde om morgenen.

Hvad der gælder Deres hjem, gælder også Deres bil. Sørg for at låse når De forlader den. I nogle lande er det ulovligt at forlade en ulåst vogn medmindre der er nogen ved den. I andre lande, som for eksempel i Danmark, er det ulovligt at lade nøglerne sidde i vognen hvis man forlader den. I visse lande bør man låse dørene, selv under kørselen; ellers kan man risikere at uønskede personer skaffer sig adgang mens man holder ved et trafiklys. Hvis Deres vogn står på gaden om natten, søg da at få den parkeret hvor der er mest muligt lys.

Tyve ynder at arbejde ugenerede og ubemærkede og aflægger derfor som regel besøg når folk ikke er hjemme. En kraftig tyverialarm (i huset eller i vognen) eller en hund der giver hals er undertiden nok at til overbevise en tyv om at arbejdsvilkårene ikke er de bedste. Er De bortrejst eller væk i længere tid, så publicér ikke Deres fravær ved at lade aviser eller postforsendelser hobe sig op foran døren eller i postkassen. Bed om at få dem leveret når De er hjemme igen, eller aftal med en bekendt at han fjerner dem regelmæssigt.

Ved at lade lidt lys brænde når man er ude, kan man give indtryk af at der er nogen hjemme. Men brænder lyset nat og dag i flere døgn fortæller det en vagtsom tyv lige så meget som hvis der slet ikke var lys. Er man ofte bortrejst var det måske klogt at ofre en anordning der automatisk tænder og slukker lyset, fjernsynet eller radioen, på bestemte tidspunkter.

Opbevar værdigenstande på et sikkert sted, helst hvor en tyv ikke tænker på at søge. Bedst er det hvis man anbringer dem forskellige steder, så tyven ikke nødvendigvis finder det hele. Det betaler sig at være forudseende.

VÆR IKKE GODTROENDE

„Den tankeløse tror hvert ord, den kloge overtænker sine skridt.“ — Ordsp. 14:15.

Det ville være dejligt om man kunne stole på enhver man møder; det er da også stadig muligt nogle steder i verden. Men andre steder, det gælder blandt andet i mange storbyer, florerer ondskab og fordærv, og det må vi ikke underkende. Her er det klogt at være på vagt over for tvivlsomme personer og situationer.

Det kan for eksempel være uklogt at byde fremmede indenfor, selv når de tilsyneladende henvender sig i et lovligt ærinde. Det kan endda være at man må forlange behørig legitimation før man lukker en ukendt person ind. Mange steder kan det ligefrem være farligt at lukke døren op for fremmede; bor man et sådant sted kunne man forsyne sin dør med kighul eller sikkerhedskæde.

Efterlad aldrig hoveddørsnøglen under måtten eller på et andet almindeligt kendt skjulested. De kan måske stole på den De har lagt nøglen til, men kan De stole på hvem som helst der finder den? Man gør heller ikke klogt i at forsyne sin nøglering med navn og adresse i tillid til at finderen er ærlig hvis man skulle tabe sine nøgler.

Udvis forsigtighed når nogen henvender sig til Dem på gaden, især hvis det sker om aftenen. Vedkommende gør det måske tilsyneladende i en ærlig hensigt, men det kan være et trick for at komme Dem nær nok til at gøre Dem fortræd. Det er bedre at være forsigtig end at blive offer for en voldsmand. Man kan også gardere sig ved ikke at gå ud alene, for så vidt det er muligt. To er ikke så udsat for at blive overfaldet som en der færdes alene. I Prædikeren 4:12 læser vi: „Når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod ham.“

Vær opmærksom på Deres udseende når De færdes på offentlige steder. Deres påklædning betyder meget. Den kan opfordre andre til handlinger som De ikke ville bryde Dem om.

Vær også forsigtig når De er til stede i offentlige forsamlinger. Det er ikke fornuftigt at efterlade ting af værdi på Deres plads mens De går på toilettet eller går ud for at få en forfriskning. En uærlig person i en ellers ærlig forsamling er nok til at få Dem til at beklage Deres uforsigtighed.

Undgå at ’se rig ud’. Manden der brillerer med en håndfuld pengesedler og kvinden der er behængt med smykker opfordrer selv til vanskeligheder. For nogen tid siden hed det i en artikel i tidsskriftet Time: „Hovedsagelig på grund af de omsiggribende kidnapninger og den megen vold som de rige i Italien udsættes for, er den pragt — og det praleri — som kapitalisterne ellers omgav sig med, næsten forsvundet.“ En af landets velhavere skal have sagt: „I dagens Italien vil man helst føle sig rig men se fattig ud.“

VÆR FORSIGTIG MED VALG AF OMGANGSFÆLLER

„Voldsmand lokker sin næste og fører ham en vej, der ikke er god.“ — Ordsp. 16:29.

Vold er som en smitsom sygdom; den griber om sig. Selv uskyldige meningsudvekslinger med kolleger, venner eller familiemedlemmer kan hurtigt udvikle sig til vold, hvis man ikke passer på. Det påstås for eksempel at over en fjerdedel af de mord der begås i De forenede Stater er mord på familiemedlemmer, og ofte er de en følge af skænderier i hjemmet. Den der er til stede ved selskaber hvor der drikkes umådeholdent, eller som deltager i protestmarcher eller lignende hvor følelserne kommer i kog, vil erfare at faren for vold mangedobles ved sådanne lejligheder. Det er derfor klogt ikke at omgås mennesker der har det med at gribe til vold, og ligeledes at undgå situationer der kan give anledning til vold!

Man bør være påpasselig med sin egen opførsel, men ikke gå for højt op i at andre gør noget forkert. Bemærker man en der er uhøflig eller som opfører sig forkert på et offentligt sted, er det bedst at vise selvbeherskelse og tie stille så længe der ikke står liv på spil. Ordsprogene 26:17 lyder: „Den griber en hund i øret, som blander sig i uvedkommende strid.“ Man kan let provokere andre til vold med en uheldig bemærkning eller et misbilligende blik.

Hvad skal man gøre hvis man uforvarende bliver draget ind i en strid som andre har rejst?

FORSVIND HVIS DET ER MULIGT

„Forsvind før striden bryder ud.“ — Ordsp. 17:14, NW.

Bring ikke ved til bålet ved at diskutere. I Ordsprogene 26:20 står der: „Er der intet brænde, går ilden ud.“ En diskussion kan kun vare så længe som man vælger at blive på valpladsen. Det er ikke kujonen, men den kloge, der forsvinder for at undgå vold. Det beviser Jesu Kristi og apostelen Paulus’ eksempel. — Se Lukas 4:28-30; Apostelgerninger 9:23-25; 14:5, 6.

Men hvad så hvis den anden hindrer en i at flygte? Så tal roligt til ham. Husk at „mildt svar stiller vrede“. (Ordsp. 15:1) Dette kræver selvbeherskelse, men det betaler sig i det lange løb. Man kender tilfælde hvor kvinder har talt voldsforbrydere fra at voldtage dem ved at forblive rolige og forklare deres bibelske syn på moral.

Der er naturligvis tidspunkter hvor det er umuligt at flygte, og hvor man, selv i en rolig tone, taler for døve ører. Hvad så? Det afhænger af hvad forbryderen vil. Vil han have Deres ejendele, Deres penge? Hvis det er tilfældet, så lad ham få dem. Materielle værdier kan erstattes; det kan Deres liv og lemmer ikke. Bring aldrig disse i fare blot for materielle værdiers skyld. Visdom og indsigt — evnen til at erkende de materielle tings relativt uvæsentlige betydning i forhold til livet — er, som det siges i Ordsprogene 3:14, „bedre at købe end sølv“.

Hvis en voldsmand er ude efter Deres dyd eller Deres liv, er situationen imidlertid en anden, og De har bibelsk støtte for at forsvare Dem med ethvert til rådighed stående middel. En artikel i en nordtysk avis forklarede for nogen tid siden hvad man kunne gøre i en sådan situation. Den rådede kvinder og unge piger som stod over for en seksualforbryder til at „bevare fatningen“, om muligt at „gøre modstand“, og „samtidig at skrige om hjælp“. (Jævnfør Femte Mosebog 22:23, 24.) De der ikke kunne gøre fysisk modstand fik det råd at prøve om de kunne narre voldsmanden eller „aflede hans opmærksomhed ved at bede højt“. Dette er et klogt råd, for det er bibelsk. Det får os også til at tænke på et andet råd som fortidens vise hersker fremsatte.

VIS TILLID TIL JEHOVA

„Sig ikke: ’Ondt vil jeg gengælde!’ Bi på [Jehova], så hjælper han dig.“ — Ordsp. 20:22.

Disse ord betyder ikke at man ikke må forsvare sig, men de understreger nødvendigheden af at vise dømmekraft og ligevægt når man gør det.

Stort set er der to kategorier af forbrydelser: dem der rettes mod ens ejendele, såsom tyveri eller pengeafpresning, og dem der rettes mod ens person, såsom overfald, voldtægt og mord. Eftersom livet er af uendelig meget større værdi end materielle ejendele, har man naturligvis større handlefrihed til at afværge forbrydelser mod sin person end forbrydelser mod sine ejendele.

„Der er en voksende tendens til at stole mere på selvforsvar end på politibeskyttelse.“ Sådan skrev et tysk dagblad for nylig om folks indstilling i Frankrig. Artiklen omtalte en selvforsvarsgruppe hvis medlemmer havde fået følgende råd: „Sørg for selv at være bevæbnet, og skyd først.“ En lignende indstilling finder man i andre lande. Et nyhedsmagasin skrev: „Vesttyskerne har indregistreret 2.500.000 revolvere og pistoler, geværer og rifler, men de er måske illegalt i besiddelse af ti gange så mange.“ Bladet skrev videre at det bliver lettere og lettere at få fat på våben, og „de bruges med større færdighed og brutalitet — af forbrydere såvel som af pæne borgere“.

Nogle mener måske at det ikke kan skade at have et skydevåben i huset, ’bare for tilfældets skyld’ og naturligvis i håb om at det aldrig kommer i brug. Men man sikrer sig kun virkelig mod at bruge et våben ved slet ikke at have ét. Hvor ofte er det ikke sket at folk i angst og nervøsitet har benyttet et våben, blot for at beklage det bagefter. Man kan føle med den benzinforhandler syd for Paris der hørte mistænkelig støj midt på natten. Da han gik ned ad trappen så han skyggen af en skikkelse, og i den tro at det var en tyv affyrede han et skud. Hvor tragisk at erfare at han havde skudt sin otte-årige søn, der var stået op for at få lidt at drikke! Det er en alvorlig sag at udgyde blod, selv når man gør det uforvarende.

Der findes naturligvis også mindre farlige våben, såsom luftbøsser, hvormed man kan skræmme angribere bort. Men selv sådanne „uskadelige“ våben, som man hverken har til hensigt at såre eller dræbe med, kan give modparten anledning til at øve endnu mere vold. Man bør derfor nøje overveje om det egentlig er så klogt at benytte dem.

Judo og karate bliver mere og mere populære som metoder til selvforsvar. Ved disse metoder opøves man til med hænder og krop at såre eller dræbe en modstander. Kroppen og hænderne er altså i realiteten våben. Metodernes hedenske baggrund og det at de anvendes militært, rejser også spørgsmålet om hvorvidt det er rigtigt af kristne at benytte dem. Kan man forestille sig apostelen Johannes forsvare sig med karateslag, eller Jesus Kristus bekæmpe en modstander med kung-fu-stød? (En artikel om judo og karate bragtes i Vågn op! for 8. marts 1976, s. 20, 21.)

Hvor vidt man kan gå med hensyn til at forsvare sig selv og sine nærmeste, samt hvilke metoder man kan benytte, er noget den enkelte selv må afgøre ud fra sin oplærte samvittighed. Det kan imidlertid være en hjælp at stille sig selv et par spørgsmål før man træffer afgørelsen: Kæmper jeg for at forsvare liv eller blot for at beskytte ejendom? Er mit motiv at beskytte mig selv og min familie, eller er det for at få hævn over en forbryder? Har jeg tænkt på hvilken virkning mine handlinger kan få på andre, deriblandt forbryderen? Ville jeg bryde mig om at såre ham alvorligt eller at dræbe ham? Gør jeg mig klart at han måske er offer for visse omstændigheder og snarere må ynkes end fordømmes? Kan det tænkes at han med den rette oplæring, opmærksomhed og kærlighed ville være villig til at udvikle sine skjulte gode egenskaber og vende sig fra de dårlige? Ville jeg være parat til at hjælpe ham hvis jeg fik mulighed for det?

Selv om den kristne ikke kategorisk er imod selvforsvar, bør han dog omhyggeligt prøve på at undgå situationer der gør selvforsvar nødvendigt. Han forstår at han følger visdommens vej hvis han lægger et sundt sinds ånd for dagen, er vågen for de vanskeligheder der kan opstå, tager de nødvendige forholdsregler, er påpasselig med hvem han omgås, vogter både sin tunge og sine handlinger, undgår at være godtroende over for mennesker, og viser fuldstændig tillid til Jehova. Denne form for selvforsvar er bedre end den der beror på våben eller kampteknik.

PRÆDIKEREN 9:18 SIGER KORT OG GODT:

„Visdom er bedre end våben.“

Jehova Gud, den højeste i universet, uden hvis viden selv den mindste forbrydelse ikke kan ske, ville kunne udarbejde en fuldstændig nøjagtig registrering af forbrydelser hvorefter man kunne gøre op med forbryderne. Men vil han gøre det? Skal vore dages stadig stigende volds- og kriminalitetskurve fortsætte opad i det uendelige, eller vil Gud gribe ind og standse den? Svaret kan De læse i artiklen „Kan vold og lovløshed nogen sinde afskaffes?“ på siderne 20 og 21.

[Illustration på side 9]

Er man beskyttet hvis man kan karate eller har en revolver?