Vi betragter verden

Havets rigdomme — på en anden måde

◆ Efter prøveboringer i Stillehavet oplyser den amerikanske Lockheed-koncern at en række vigtige metaller vil kunne udvindes seks kilometer under havoverfladen i Stillehavet og Atlanterhavet. Man forestiller sig at en forretningsmæssig produktion vil kunne sættes i gang efter endnu tre års prøveboringer, og altså inden udgangen af 1980erne. Boreprøver hentet fra området omkring Hawaii indeholder blandt andet kobber, nikkel, kobolt, mangan og sølv. Man mener at der vil være rigeligt til et stærkt stigende verdensforbrug flere hundrede år frem i tiden. Desuden forudser man at disse metaller vil kunne udvindes til cirka en tiendedel af udgifterne ved udvinding af de samme produkter i metalminer på landjorden.

Religion som valgfrit fag

◆ Den spanske regering har udsendt en officiel bekendtgørelse der gør religionsundervisningen i landets skoler til valgfrit fag. Tidligere var religionsundervisningen påbudt, men ifølge den forfatning der blev vedtaget i 1978 er katolicismen ikke længere statsreligion.

Kuglerammen vender tilbage

◆ Opfindelsen af elektronregnemaskinen fik mange til at spekulere på om kuglerammen ville forsvinde ud af billedet i Japan. „’En overgang spurgte alle aviser og blade om det var tiden at sige sayonara til kuglerammen, men den snak er forbi,’ siger Tsutomu Morita, der er bestyrelsesmedlem i en organisation af 8500 kuglerammelærere.“ Efter nogle år med nedgang i salget er produktionen af kuglerammer nu atter gået op. Kuglerammefabrikanternes sammenslutning, Ono, oplyste sidste år at produktionen var gået 3 procent op i forhold til 1977 og nu lå på 2.100.000. De fleste butiksindehavere benytter fortsat kuglerammen. En dygtig bruger af kuglerammen kan foretage mange udregninger næsten lige så hurtigt og lige så nøjagtigt som en elektronregnemaskine. Lærere foretrækker at deres elever bruger rammen, for det tvinger eleverne til at lære de matematiske grundbegreber. „Mange af kuglerammens operationer foregår i hjernen,“ bemærker en embedsmand. „Japanerne er velbevandrede i matematik, og kuglerammen tjener som konkret mønster for hvad der foregår i deres hjerner.“ Endnu en fordel ved kuglerammen: „Den går ikke på batterier, og træperler brænder ikke ud.“

Ældste kanalsvømmer

◆ Da Jim Counsilman sidste år i en alder af 58 svømmede over Den engelske Kanal, blev han indehaver af rekorden som den ældste der nogen sinde har taget den svømmetur, og samtidig nummer 214 af dem der har fuldført turen. Counsilman var 13 timer og syv minutter om det. Vinden bragte ham ud af kurs så han måtte svømme otte kilometer ekstra. Da man spurgte den 58-årige svømmetræner hvorfor han havde foretaget turen, svarede han: „Jeg tror vi i høj grad undervurderer ældre menneskers fysiske ydeevne. Hvem siger at folk i min alder er ældgamle? . . . vi må gøre os klart at vi har mange produktive år, selv efter de 50.“

Flere beviser?

◆ Beviserne for at rygning af marihuana skader helbredet hober sig stadig op. Toronto-bladet Star skriver: „Nogle af skaderne er først ved at blive opdaget.“ Ved Californiens universitets medicinske fakultet har man foretaget forsøg med aber, og de aber der fik stoffet regelmæssigt fik fire gange så ofte dødfødte unger som de aber der ikke fik stoffet.

Middel mod forkølelse

◆ Læger i Israel oplyser at de har gode resultater med at fjerne forkølelsessymptomer med nasal hypertermi. Et apparat, som er forsynet med to forstøvningsmundstykker, forstøver destilleret vand og sender det med en varm luftstrøm ind i patientens næsebor ved en temperatur på 43 grader celsius. Patienten kommer ikke i direkte berøring med apparatet. Dr. Dov Ophir ved Kaplan-hospitalet siger: „Dette er tilstrækkeligt til at fordrive alle forkølelsessymptomer i de fleste tilfælde.“ Ideen til denne behandlingsmetode er opstået under forskning foretaget af den franske mikrobiolog og nobelpristager (1965) André Lwoff ved Pasteur-instituttet i Paris. Han påviste at selv små temperaturstigninger satte en dæmper på virusformeringen. Dr. Avraham Yerushalmi ved Weizmann-instituttet har oplyst at 85 procent af de patienter man der har behandlet med nasal hypertermi, har mærket en bedring. Selv hovedpine og utilpashed forsvandt.

Færøerne forurenes udefra

◆ Målinger foretaget på Færøernes sydspids viser at svovlforureningen fra industriområder i Europa også rammer disse isolerede Atlanterhavsøer. Dette kommer ikke overraskende, for også langt nordligere i Skandinavien er man begyndt at finde sure søer. De store svovlmængder som industrierne udspyr i atmosfæren, føres langt omkring af vinden, og svovlet reagerer med vand i forbindelse med regnfald, sådan at det faktisk regner med svovlsyre. Man frygter nu at fjernere nordatlantiske områder som Island og Grønland også vil få svovlforurening i et sådant omfang at søerne dér efterhånden bliver sure og fiskebestanden trues.

„Nazihelgen“?

◆ Ærkebiskoppen af Zagreb, Franjo Kuharic, tilskyndede i efteråret pave Johannes Paul II til at overveje at ophøje hans forgænger kardinal Alojzije Stepinac til romersk-katolsk helgen. Stepinacs blakkede fortid syntes ikke at afskrække Kuharic og andre der gik ind for tanken. New York Times skrev i den anledning at der efter at nazisterne havde besat Jugoslavien i 1941, „blev etableret et marionetstyre i Kroatien, som blev gjort til selvstændig stat. Ærkebiskop Stepinac bekendtgjorde oprettelsen af staten fra prædikestolen i Zagrebs domkirke, blev medlem af statsrådet og sagde ja til at beklæde posten som [nazi]-troppernes øverste pavelige stedfortræder“. Efter krigen anklagede jugoslaverne Stepinac for at have samarbejdet med nazisterne, og han blev idømt 16 års fængsel. „Pave Pius XII gjorde ærkebiskoppen til kardinal under hans fængselsophold, og alle der havde været med til at retsforfølge ham blev ekskommuniceret,“ skrev Times. „Overalt i Jugoslavien, bortset fra Kroatien, blev hans [Stepinacs] navn synonymt med fascistiske udskejelser.“

Tidlig undervisning — hvor betydningsfuld?

◆ Skolefolk ved Cornell-universitetet har sammenlignet resultaterne af forskellige undersøgelser foretaget over mange år, og i modsætning til hvad nogle tidligere har ment, er man nu kommet til den slutning at børn der undervises før de kommer i skole, får gavn af det såvel i skoleårene som resten af livet. Som gruppe betragtet lå disse børn en halv klasse foran andre ved præstationsprøverne, de havde en lavere dumpeprocent ved eksamen, og de klarede sig bedre i deres jobs senere hen. Undersøgelserne foregik i forbindelse med statens programmer for børn før skolealderen, men professor Irving Lazar ved Cornell sagde dog: „Jo mere direkte forældrene er med i det . . . desto bedre.“ Forældre der har ladet deres børn beskæftige sig med undervisningsmateriale før skolealderen og som har lært dem at læse godt før de kom i skole, erfarer at børnene har stor gavn af denne tidlige undervisning hele livet igennem. Disse børn kan langt bedre klare opgaver der kræver tænkning, og de læser bedre (hvilket er vejen til lærdom og til at få glæde af lærdom) end børn der ikke får denne tidlige undervisning.

Duernes magnetiske væv

◆ Det engelske videnskabelige tidsskrift New Scientist oplyser at forskere har opdaget at brevduer har et lille stykke særdeles jernholdigt væv mellem øjnene og hjernen. Videnskabsmændene spekulerer på om dette kan være årsagen til duernes fantastiske orienteringsevne. Man har i forvejen fundet celler af lignende art hos honningbier, der jo også er udstyret med en mekanisme hvorved de kan finde hjem til stadet. Forskningen fortsætter, da man gerne vil have rede på om der er en sammenhæng mellem duernes magnetiske væv og deres evne til at finde hjem.

Lige så godt at gå?

◆ Vil man bringe et for højt blodtryk ned, virker en rask travetur lige så effektivt som kondiløb. Det siger dr. Andrew Lewin, der er blodtryksekspert ved Cedars-Sinai Hospital i Los Angeles. Dr. Lewin anbefaler at man allerførst bliver undersøgt hos sin læge, og at man i begyndelsen går i fem til ti minutter og lidt efter lidt sætter det op til 45 minutters rask gang tre à fire gange om ugen.

Kinesisk urtemedicin

◆ Et hold amerikanske farmakologer der for nylig har foretaget en rundrejse til kinesiske hospitaler, er forbavsede over at erfare at nogle af kinesernes gamle urtemediciner synes virksomme selv ved ikke-kirurgisk behandling af blindtarmsbetændelse, galdesten og nyresten. Kineserne benytter cirka 5000 lægeurter til behandling af forskellige lidelser. For det meste indeholder en foreskreven medicin flere forskellige urter. I den der ordineres mod blindtarmsbetændelse, for eksempel, er der blandt andet bestanddele af rabarber, magnolie og løvetand. De besøgende farmakologer fik på et af hospitalerne at vide at af 995 ukomplicerede tilfælde af blindtarmsbetændelse var behandlingen forløbet planmæssigt for de 93,6 procents vedkommende, og man havde udelukkende anvendt urter. Farmakologerne kom til denne slutning: „De kinesiske patienter synes at komme sig lige så godt som patienterne på de hospitaler vi besøgte i vestlige lande.“ I øvrigt bemærkede de at kineserne nu kombinerer de bedste af den vestlige verdens lægemidler med deres egne traditionelle urtemedicinkure, og at „den kombinering af kinesiske og vestlige lægemidler man har nu, måske er lige så god som (eller bedre end) noget andet system man måtte finde frem til for den kinesiske befolkning“.