Gavner det at motionere?
Det mener millioner af mennesker
Hvad gør de for at holde sig i form?
Af „Vågn op!“-korrespondent i Japan
MAN behøver blot at iagttage de mange kondiløbere, cyklister og andre sportsudøvere for at forstå at vi lever i en tid hvor folk viser interesse for at holde sig i fysisk form. I de senere år har folk i alle aldre gjort op med sig selv og er kommet til den slutning at de ved at gøre mere motion kan forbedre deres sundhed, udseende og livskvalitet.
Hvorfor er trangen til motion så udtalt? Enkelt sagt bevirker vor maskinalder med alle dens bekvemmeligheder at mange ikke længere behøver at anstrenge sig fysisk i det daglige. Ofte sidder folk ned til deres arbejde, og i mange lande har man skabt lettelser for dem der ikke gør det. Det gælder for eksempel husmoderen, der har fået mange tekniske hjælpemidler. Alt dette gør at de fleste mennesker ikke får tilstrækkelig motion ved deres daglige arbejde; de berøves den fysiske aktivitet som deres krop er skabt til.
Hvad vil fysisk form sige?
Ifølge den japanske sportslægeforenings definition har dét at holde sig i form med hele legemet, dets fysik, funktion og mentale evner, at gøre. Det menneske der er i fysisk form skulle kunne arbejde eller bevæge sig gennem længere tid uden at blive overdrevent træt. Om man er i form afhænger ikke så meget af kræfter som af legemets almene sundhedstilstand, især hjertekarsystemets tilstand.
Legemlig opøvelse kan groft opdeles i to kategorier: Øvelser hvormed man styrker organismen (kondiløb, tennis og terrænsport, der betinger at kroppen hurtigt tilføres ilt så den kan producere energi), og øvelser hvormed man styrker musklerne (blandt andre de fleste former for kvindegymnastik, samt afspændingsøvelser og terapeutiske øvelser).
Nogle har den teori at almen fysisk form mest afhænger af den type øvelser der tager sigte på at styrke organismen, fordi disse udnytter alle legemets ressourcer og sender livsfornyende ilt ud i alle dele af kroppen. Men de øvelser der skal styrke musklerne har også deres plads hvis man vil bevare sin fysiske sundhed.
Gavnlige virkninger
Regelmæssig motion siges ikke alene at forbedre hjertets og lungernes kapacitet, men også at bedre de andre organers tilstand. Blodkredsløbet og den almene sundhed forbedres fordi legemets celler får mere ilt. Ved en undersøgelse som det japanske undervisningsministerium lod foretage, viste det sig at mænd der motionerede regelmæssigt havde samme fysiske udholdenhed som ti år yngre mænd der ikke motionerede; og for kvinders vedkommende var deres fysiske form som fem år yngre kvinders. Dette førte til den konklusion at mennesker der ikke får motion ældes hurtigere end de der får det regelmæssigt.
En psykolog siger på baggrund af sin egen erfaring angående motionens gavnlige virkninger: „De fysiske forandringer er tydelige, men . . . den ændrede indstilling er den største forandring. Den gør sig endog gældende ved ens arbejde. Jeg har et frustrerende job, men nu kan jeg lide det. Jeg har lært at slappe af. Jeg kan præstere meget mere, få langt mere til side uden bekymring og træthed. Jeg kan anbefale det til alle der er nedtrykte.“ Ikke alene sover denne psykolog bedre om natten; han arbejder også bedre om dagen.
Tænk også på de muskler der bliver stærkere og fastere, og de overflødige pund der tabes; det giver en idé om hvor gavnlige virkninger man kan opnå ved legemlig opøvelse.
Hvad nogle har gjort ved det
I Japan er det ikke noget nyt at interessere sig for om man er i fysisk form. Da lægerne i de vestlige lande anbefalede sengeleje mod ’træthedsfølelse’ gik japanerne ind for at man skulle gøre gymnastik for at overvinde sin træthed. Det program der har været sendt længst i japansk radio er Radio Taiso (taiso = motion), der er meget populært i hele landet. Programmet har været sendt hver dag siden 1928, blot med en kort afbrydelse i efterkrigsårene, og nu suppleres det med en daglig TV-udsendelse, „Dagens sundhedsprogram“, der også skal hjælpe folk til at holde sig i fysisk form.
I erkendelse af at de må have motion er mange mennesker begyndt på et eller andet øvelsesprogram der skal holde dem i form. Selv store firmaer har kastet sig ud i det. I mange større virksomheder har man nu i flere år begyndt dagen med gruppeøvelser som hele staben af ansatte deltager i. Går man en tur på gaden i forretningskvarteret i en japansk by, er det ikke usædvanligt at se hele grupper optaget af at gøre de samme gymnastiske øvelser.
I de senere år er der større virksomheder der på grund af den voksende interesse for fysisk kondition og den dermed forbundne almene sundhedstilstand, ligefrem har indført supplerende øvelsesprogrammer for at hjælpe de ansatte til at holde sig i fysisk form. For eksempel indførte Mitsui Bank A/S for tre år siden et sådant program. Det kaldes TRIM. Lad os se hvordan det virker.
TRIM
Ordet „TRIM“ er hentet fra norsk skibsbyggerjargon og bruges om et skibs styrlastighed, det vil sige dets evne til at ligge rigtigt i vandet. Men i forbindelse med øvelsesprogrammet og i overensstemmelse med den almindelige betydning af fysisk form, hentyder det her til opbyggelsen af et sundt legeme og bevarelsen af en fysisk og mental balance.
Med dette for øje har man udtænkt et pointsystem som skal hjælpe deltagerne til at komme i fysisk form og bevare denne. I forbindelse med pointsystemet gives der sundhedsråd til folk i alle aldre og beskæftigelser. Systemet bygger på den antagelse at alle har brug for motion.
For eksempel opmuntres de ældre til at gå. I Japan siger man at „alderdomsprocessen begynder nedefra, fra fødderne“, så de ældre får at vide at de skal bekæmpe denne proces ved at bruge benene så meget som muligt. Det kan være farligt at begynde på en ny sport, men næsten alle kan gå. „Bliv for alt i verden ikke siddende hjemme hos katten,“ siger man til dem der ikke er helt unge mere, „det er den sikre vej til alderdommen.“
De der har skrivebordsarbejde eller som kører bil opfordres til, både morgen og aften, at gøre mindst fem minutters kraftig motion til de får sveden frem, og desuden at gå meget på deres fridag fremfor at sidde foran fjernsynet. Det anbefales at de spiller golf eller tennis så ofte som muligt. Nogle få minutters kondiløb hver dag i nærheden af hjemmet vil også være tilstrækkeligt. Jehovas vidner får god motion når de regelmæssigt går fra hus til hus for at undervise andre i Bibelens lære.
De mennesker der har skiftende arbejdstid får det råd at sætte en vis tid af hver dag til kraftig motion, og det hvad enten de har stillesiddende arbejde eller ej. Hvis de kan, vil det være godt at vælge det samme tidspunkt hver dag.
I forbindelse med TRIM-programmets pointsystem foreslås det at man stiler efter at opnå tre points hver dag, ved at gøre de øvelser der passer en bedst. Man kan naturligvis sætte sit pointmål op hvis man finder det formålstjenligt. Hosstående liste viser en del af pointtallene.
Mitsuibankens medarbejdere fortæller at der er god tilslutning til TRIM-programmet og at det giver gode resultater.
Et advarselsord
Med TRIM-programmets pointsystem følger der nogle nyttige råd og advarsler til deltagerne. Det anbefales at man får et eftersyn hos lægen før man giver sig i kast med et motionsprogram, og at man følger lægens anvisning. Hvis man er syg, mangler søvn eller er sulten, skal man ikke tvinge sig selv til at motionere. Motionen skal afpasses med den nødvendige hvile. Og de der udfører kraftige motionsøvelser får det råd at „varme op“ først og ligesådan at „køle af“ med lettere øvelser. Ifør Dem løstsiddende tøj så kredsløbet ikke hæmmes, og vælg et program der passer til Dem hvad tempo og længde angår. Husk at motion bør være en fornøjelse, ikke en udholdenhedsprøve. Men læg alligevel energi i det, og giv ikke op!
Terapeutiske øvelser
Lad os ikke glemme de øvelser som styrker og genopbygger musklerne. De har deres plads hvis man vil styrke enkelte legemsdele eller holde sig slank. Der findes øvelser til styrkelse af næsten alle muskler og legemsdele. Men har man en skavank, eller har man gamle problemer med helbredet, bør man søge lægens råd før man vælger sine motionsøvelser.
Da smerter i lænderegionen synes at være noget af det folk oftest klager over, har vi medtaget nogle øvelser som foreslås i førnævnte TV-udsendelse, „Dagens sundhedsprogram“. Men før De går i gang med dem, gør De klogt i at forvisse Dem om årsagen til Deres problem.
Hvilken gavn man end har af at dyrke motion, må man gøre sig klart at motion ikke er en slags universalmiddel mod al slags sygdom. Meget andet, såsom gode kostvaner og en sund, ligevægtig levevis, er også af betydning for bevarelsen af et godt helbred. Men det ser ud til at de der dyrker en eller anden form for motion, i almindelighed føler sig bedre tilpas end de der ikke gør det.
Gavner det at motionere? Ja, svarer kendsgerningerne. Det hjælper en til at holde sig i fysisk form og til at opnå et godt helbred i almindelighed. Som det udtrykkes af en af Mainichi-avisen Daily News’ medarbejdere, der står op klokken 6 hver morgen og tager ud i en nærliggende park for at følge øvelserne i Radio Taiso: „Bortset fra ubetydelige muskelsmerter af og til, har jeg aldrig følt mig bedre tilpas!“
[Ramme på side 14]
TRE POINTS OM DAGEN
ØVELSE MÅL POINTS
1. Løb på stedet 100 skridt 1
2. Rask gang 2 km 1
3. Løb 1 km 1
3 km 4
5 km 10
4. Gang op ad trapper 100 trin 1
To trin ad gangen (2)
5. Sjipning 100 gange 1
6. Sidde-liggeøvelser 20 1
7. Håndliggende armbøjninger 10 1
8. Volleyball;
basketball 30 min. 1
9. Bordtennis; tennis 30 min. 2
10. Golf 1 runde 3
11. Skiløb 1 dag 4
12. Svømning 100 m 1
14. Cykling 30 mins. 1
15. Badminton 30 min. 1
[Ramme/illustration på side 15]
RYGØVELSER
1. Stil Dem med fødderne cirka 30 centimeter fra hinanden. Med ryggen rank og hælene på gulvet bøjes knæene til man sidder i hugstilling.
2. Med venstre ben bagud bøjes højre knæ, og armene strækkes ud så de rører væggen. Pres hænderne mod væggen mens venstre ben holdes strakt og hælene bliver på gulvet. Udfør øvelsen skiftevis med det andet ben.
3. Stil Dem med krydsede ben. Rør ved tæerne mens det bageste ben holdes strakt og det forreste let bøjet.
4. Læg Dem på ryggen og træk knæene op til omvendt V-stilling (fødderne på gulvet). Anbring hænderne på kinderne og træk vejret dybt, idet De ånder ind gennem næsen og ånder langsomt ud gennem munden. Derved afslappes kroppen. Rejs Dem langsomt fra denne hvilestilling indtil ryggen er 25 centimeter fra gulvet, hold den dér i 5 sekunder og vend så langsomt tilbage til hvilestilling. Træk vejret dybt ved hjælp af mellemgulvet.
5. Idet De drejer kroppen rejser De Dem nu så meget at De kan røre højre knæ med venstre hånd. Udfør øvelsen skiftevis med den anden hånd.
6. Grib fat om knæene, og idet benene skilles trækkes knæene op under armhulerne.
7. Anbring hænderne på hofterne. Pres rygraden ned mod gulvet og træk maven ind, løft hovedet en anelse. Med øjnene vendt mod maven løftes endebalderne fra gulvet.
8. Lig på ryggen med hænderne på hofterne. Ånd nu ind samtidig med at De krydser det ene ben over det andet og holder skuldrene mod gulvet. Ånd så ud mens De drejer kroppen indtil knæet rører gulvet. Udfør øvelsen skiftevis med det andet ben.
9. Sæt Dem på kanten af en stol med hænderne presset mod hofterne. Træk skuldrene langsomt tilbage.
10. Sæt Dem på kanten af en stol. Grib om det ene knæ med begge hænder og træk knæet op under armhulen. Udfør øvelsen skiftevis med det andet knæ.
Udfør hver øvelse 3 til 5 gange.
[Illustration på side 13]
De der får den nødvendige motion sover bedre og arbejder bedre