Når mennesker og dyr mødes

Nogle benyttes fornuftigt, andre misbruges hjerteløst

Værdien af omsorg og ømhed

Kan ømhed og omsorg begrænse risikoen for hjertesygdom, selv om der indtages store mængder kolesterol? Ja, tilsyneladende — i hvert fald hos kaniner. Nogle forskere ved Ohios universitet beretter om et forsøg med to hold kaniner. Begge hold fik det samme at spise, men det ene hold fik „ømhed og omsorg“, mens det andet blot fik den almindelige pasning. Om de kaniner der fik særlig omsorg siger en af forskerne: „Jeg aflagde dem et besøg fire eller fem gange om dagen blot for at se til dem og kæle med dem. Det var de glade for.“ Og resultatet? Dr. Fred Cornhill, som er docent i kirurgi ved universitetets medicinske fakultet, siger: „Vi fandt dobbelt så meget aterosklerose [aflejring af kolesterol] — i ét tilfælde tre gange så meget — i aorta hos de dyr der havde fået den almindelige pleje som hos dem der havde fået særlig omsorg.“ Forsøget synes at samstemme med andre undersøgelser som har vist at stress kan medvirke til hjertesygdom. De kaniner der fik særlig ømhed og omsorg følte sig åbenbart mindre stressede. Det ville mennesker utvivlsomt også gøre.

Økonomisering med væsken

Lige siden Bibelens tid har mennesket været afhængigt af kamelen for at kunne overleve i ørkenen. Hvordan kan det være at kamelen er så velegnet til at leve i ørkenområder?

En vigtig faktor er dens evne til at økonomisere med kroppens væske. Hvis vi mister en væskemængde der svarer til 10 procent af vores egen vægt, så dør vi. En kamel kan uden risiko miste tre gange så meget væske. Og hvis vores temperatur stiger, kommer vi let til at svede, men kamelernes temperatur stiger kun langsomt, og de sveder meget lidt. Vore nyrer afsondrer også meget mere væske end kamelens. Men det er ikke hele forklaringen.

De har sikkert lagt mærke til at der i koldt vejr danner sig en tåge foran Dem når De trækker vejret. Det er et tegn på at De mister væske hver gang De ånder ud. Det gør kamelen ikke. Den har en enestående evne til at tilbageholde væsken når den ånder ud. Hvordan gør den det?

Hvis man ruller et stykke papir løst sammen til et rør og puster igennem det, så har man en model af indersiden af kamelens næse. Kamelens „rør“ er naturligvis ikke lavet af papir, men det er en slimhinde med en særlig vandabsorberende belægning.

Den luft kamelen ånder ind, optager fugt fra slimhindens belægning og efterlader slimhinden kølig og tør. Når kamelen så ånder ud og luften passerer gennem næsen, absorberer slimhinden den varme fugt fra lungerne. På den måde bevarer kamelen 68 procent af den væde der ellers var gået tabt!

Stjålet taske genfundet

En doktorkandidat i zoologi ved Rutgers universitet i USA kørte for nylig af sted i sin bil for at sætte en skildpadde ud i et sumpområde. Det var hendes hensigt at fæstne en radiosender på skildpaddens skjold; ved hjælp af en modtager kunne hun så følge skildpaddens bevægelser når den lagde æg. Men da hun holdt for rødt lys, var der en mand der rakte hånden ind i bilen og stjal hendes taske. Og deri lå radiosenderen. Kort efter tændte hun og en zoologiprofessor for modtageren, og den lokaliserede senderen til en staldbygning bag ved et ubeboet hus ikke langt fra det sted hvor tasken var blevet stjålet. Der lå den, og alt var urørt undtagen kontanterne. Da tasken nu var fundet, blev senderen snart anbragt hvor den hørte til — på skjoldet af en skildpadde i et sumpområde.

Svin der konditræner

Selv svin er begyndt at „jogge“. For at undersøge hvordan løbetræning og en kost med et højt fedtindhold indvirker på hjertet, har en gruppe forskere ved Arizonas universitet besluttet at gøre nogle forsøg med svin, eftersom de siges at have en psyke der minder om menneskers, for eksempel med hensyn til modtagelighed for stress. Der er 18 svin med i undersøgelsen, men det er ikke dem alle sammen der løbetræner. Seks af dem nøjes med at spise og sove som svin normalt gør det. Andre seks begyndte at løbetræne da de var smågrise. Og de sidste seks begyndte først at løbetræne da de havde nået en vægt på 68 kilo. De løber hver dag godt tre kilometer. Forskeren Ross Consaul siger: „På den første runde er de ellevilde og styrter af sted. Men derefter skal de opmuntres til at fortsætte.“ Det gør man ved at prikke til dem med en lang togrenet fork. Endnu en grund til at man valgte svin til undersøgelsen er, som George Seperich, docent i landbrugsvidenskab, siger: „Vi kan være temmelig sikre på at der ikke kommer nogen og inviterer vores svin på øl og pizza midt i undersøgelsen.“ De foreløbige resultater synes at vise at de svin der kondiløber, har mere energi og et mere tilfreds gemyt.

„Aldrig mere tårer“? For hvem?

Science News for oktober sidste år rapporterer: „Husker De shampooreklamerne som lovede ’aldrig mere tårer’? De fleste oplysninger om hvorvidt et produkt er et irritament for øjet, er fremkommet ved Draize-prøven. Prøven er opkaldt efter en forsker ved den amerikanske administration for fødevarer og apotekervarer som udviklede metoden under den anden verdenskrig, og den går ud på at man drypper et stof direkte på hornhinden af en albinokanin. Reaktionerne — såsom blæredannelser, læsioner eller anden vævsskade — holder man så regnskab med ved at sammenligne det øje man har udsat for påvirkning, med kaninens andet øje, der ikke er blevet udsat. Mange kaniner må gennemgå skrækkelige smerter fordi de skal være med til at underbygge mistanker om at affarvningsmidler og andre produkter ikke bør komme i kontakt med øjet.“

En amerikansk sammenslutning af dyreværnsfolk lægger pres på laboratorierne for at få dem til at finde mere humane alternativer til Draize-prøven „Det er en meget inhuman prøve,“ indrømmer en talsmand. Teknikerne hader at udføre den, siger han, for „hvis stoffet er meget ætsende, er det virkelig grusomt“. Han hævder at prøven er unødvendig hvis hudprøver viser at stoffet er stærkt ætsende.