En bog for alle mennesker

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Tyskland

ER DER stor forskel på en spanier og en indianer? eller en afrikaner og en jugoslav? De taler ganske vist forskellige sprog og kommer fra forskellige miljøer. Men hvis man ser under overfladen, så at sige, vil man opdage at de i virkeligheden ikke er ret forskellige. De er alle mennesker, og de har samme problemer og behov.

I de senere år har mænd og kvinder fra mange forskellige lande slået sig ned i Tyskland. Forskellighederne mellem dem har sat kolorit på folkelivet — men undertiden også givet visse problemer. Jehovas vidner har gjort den erfaring at mange af disse udenlandske gæster reagerer positivt på det samme bibelske budskab som titusinder af indfødte tyskere allerede har taget imod.

Ønsket om at finde en mening med livet

Hvis du spørger en spansk muchacho (stor dreng) hvad han gerne vil være når han bliver stor, vil han ofte sige: „Tyrefægter!“ Det var hvad Ubaldo sagde, og da han blev voksen var det netop hvad han blev — tyrefægter. Men var han lykkelig?

Nej, for ethvert tænkende menneske må finde en mening med livet. Tyrefægtning gav ikke Ubaldo en sådan mening, og det var for ham noget meget alvorligt. Han blev deprimeret. „Jeg forsøgte at begå selvmord, ikke bare én gang men fire gange!“ siger han. Heldigvis lykkedes det ham ikke.

En dag fik Ubaldo besøg af Jehovas vidner, og hans opmærksomhed blev henledt på den bog som kan give én virkelig grund til at leve. Han lærte at mænd og kvinder kun kan være lykkelige når de bruger deres liv til at tjene Gud og opnå et nært forhold til ham. Han lærte også at det er Guds hensigt at forene alle mennesker under en retfærdig regering. (Daniel 2:44) Han fandt glæde og lykke ved at dele dette håb med andre. Nu bor han i Tyskland og hjælper andre med at finde en mening med livet.

Tænkende mennesker vil også gerne kende sandheden. Og dette blev et problem for en ung afrikaner.

Ønsket om at kende sandheden

Afrika er et umådeligt land med stor fattigdom. Dog er det ikke alle der sulter. John voksede op i Ghana. Hans fader havde mange børn, men han kunne sørge for dem alle. Alligevel hungrede John efter noget. Han fortæller: „Vi fik slet ingen religionsundervisning hjemme, men jeg tænkte ofte på Gud. Jeg begyndte at søge efter ham. Undertiden gik jeg med mine katolske venner i kirke i håb om at finde ham dér.“ Men forgæves.

John flyttede til Tyskland, og dér blev hans „hunger“ endnu stærkere. „I mine ensomme stunder tænkte jeg ofte på Gud,“ siger han. „Jeg længtes efter hans ledelse.“ Til sidst fik John besøg af Jehovas kristne vidner, som tilbød at studere Bibelen med ham. Blev hans hunger nu tilfredsstillet? Ja. Han siger at Bibelen lærte ham om „den sande Gud og vejen til evigt liv“. — Salme 83:19; Lukas 10:27, 28; Romerne 6:23.

I de senere år har psykologer opdaget endnu et grundlæggende behov hos mennesker, nemlig behovet for kærlighed. Er det muligt at give og modtage kærlighed i vor tids følelseskolde verden?

Ønsket om at blive elsket

Det var noget Nevriye og hendes mand, Umberto, spekulerede på. Nevriye er tyrker, men hun er født i Bulgarien. Hendes mand er italiener. Han var katolik og hun var muslim. Familien havde sine problemer.

Umberto og Nevriye bor også i Tyskland. Men engang besøgte Umberto en slægtning i Italien som var et af Jehovas vidner. „Vi var taget ned til stranden,“ beretter han. „Pludselig sagde min kusine: ’De to mænd derovre som læser i den grønne bog er Jehovas vidner.’ Jeg var forbløffet. ’Hvordan kan du være sikker på det?’ spurgte jeg. De to mænd var tyskere, så hun bad mig om at oversætte for hende. Jeg gik frygtsomt hen til dem og spurgte om de var Jehovas vidner. ’Ja,’ svarede de, ’du også?’ ’Nej,’ sagde jeg, ’men min kusine her er.’ Øjeblikkelig faldt de hinanden om halsen som om de havde kendt hinanden i mange år. Det er en begivenhed jeg aldrig har glemt.“ Ja, den kærlighed som disse kristne havde til hinanden, selv om de aldrig havde mødt hinanden før, gjorde indtryk på Umberto.

Han begyndte at læse Bibelen og blev til sidst, sammen med sin kone, Nevriye, selv et af Jehovas vidner. Nu siger Umberto lykkelig: „I dag er min kone og jeg og vores tolvårige søn en forenet familie.“ Hvorfor? Fordi de, takket være det de har lært fra Bibelen, nu tilbeder en Gud der elsker dem, lever efter en tro der er bygget på kærlighed og kommer sammen med mennesker der elsker hinanden. — 1 Johannes 4:16; Johannes 13:35.

Ønsket om at være lykkelig

Der er også noget andet vi alle ønsker, noget der har tilknytning til vort behov for kærlighed. Vi vil alle gerne være lykkelige. For mange er det imidlertid ikke noget der let lader sig gøre.

Det var den erfaring Jusuf og hans kone Safija, havde gjort. Jusuf er sigøjner og født i Jugoslavien, men bor nu i Tyskland. Han fortæller: „Det var vores drøm at få et harmonisk familieliv. Men i stedet for at sørge for min familie tillagde jeg mig nogle dårlige vaner. Mange gange havde vi ikke noget at spise. I stedet for at betale huslejen spillede jeg pengene bort. Ofte blev jeg væk til klokken fire om morgenen og vendte fuld hjem uden en øre på lommen. Min ældste søn, Began, sagde engang til mig: ’Far, jeg holder mest af dig når du ikke er hjemme!’“

Det var tydeligt at Jusufs familie ikke kunne være lykkelig med den opførsel han lagde for dagen. Hans kone, Safija, var i virkeligheden dybt ulykkelig. I sin desperation besluttede hun at finde en lejlighed til at give sin mand rottegift!

Men så begyndte familien at læse Bibelen sammen med Jehovas vidner. Sønnen, Began, gjorde hurtige fremskridt, og i en alder af femten blev han en døbt kristen. Jusuf var forbløffet over den respekt hans søn nu viste ham. „Jeg var besluttet på at blive en bedre fader,“ siger han. Både han og hans kone studerede Bibelen og blev døbte kristne. Resultatet?

„Siden vores dåb har min kone og jeg haft et lykkeligt og harmonisk familieliv. Vi har alle sammen nok at spise og drikke. Vi er alle velklædte. Vi har ingen gæld. Min kone behøver ikke længere at arbejde. Vores lejlighed er ren og pæn.“

Ja, denne familie havde i sandhed brug for Bibelen. Det samme gælder Dusan. Men Dusans problemer var endnu værre. Hvad kunne være værre end et ulykkeligt ægteskab? To ulykkelige ægteskaber — eller endog tre, og allerede i en alder af seksten. Er det muligt? Vi vil lade Dusan forklare. Dusan bor nu også i Tyskland, men han er født i Rumænien.

„Jeg var kun ti år,“ siger han, „da mine forældre begyndte at lægge planer om at få mig gift, eftersom det er skik hos os at forældrene arrangerer deres børns ægteskaber når børnene er tretten eller fjorten år gamle.“ Hans forældre fandt en kone til ham, men eftersom Dusan var mindreårig kunne ægteskabet ikke indregistreres lovformeligt. Alligevel var det en bindende ordning for alle de implicerede.

Ægteskabet fik en dårlig start, og Dusan forklarer hvorfor: „Vi har et ordsprog der siger at hvis en mand ikke slår sin kone i løbet af de første fyrre dage af ægteskabet, vil det ende med at hun dominerer ham. Jeg sørgede for at følge dette råd, men hun forlod mig alligevel efter bare fem måneder. I en alder af fjorten giftede jeg mig for anden gang. Jeg troede det ville gå bedre denne gang, men det var endnu værre. Min anden kone forlod mig også. Da jeg var seksten giftede jeg mig igen.“

Dette tredje ægteskab syntes dømt til at ende på samme måde som de to første. Og dette var sikkert sket, hvis ikke Dusan og hans kone var blevet gjort opmærksomme på den vejledning Gud i Bibelen giver alle ægtepar: „Lad . . . hver enkelt af jer elske sin hustru sådan som han elsker sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ (Efeserne 5:33) Dusan og hans kone prøvede at leve efter disse bibelske principper. De virkede!

Hjælp til alle

Uanset hvor i verden vi kommer fra, er Bibelen en bog for os. I den giver Gud os svaret på vore spørgsmål og forsyner os således med det vi hungrer efter ud over den bogstavelige mad. (Mattæus 4:4) Ligesom Ubaldo kan vi finde en virkelig mening med livet. Ligesom John kan vi finde sandheden om Gud. Ligesom Nevriye og Umberto kan vi blive elsket af Gud og vore trosfæller. Og ligesom Jusuf, Safija og Dusan kan vi opnå sand lykke.

Jehovas vidner har kunnet hjælpe disse mennesker fra forskellige kulturer og sproggrupper til at høste denne uvurderlige gavn af Bibelen. De vil også med glæde hjælpe dig. Den hjælp Gud har givet dem, vil han også give dig. Hvorfor? Fordi vi alle er brødre og søstre i menneskehedens store familie. — Apostelgerninger 17:26.

[Illustration på side 9]

Denne spanske tyrefægters liv var spændende men tomt, indtil . . .

[Illustration på side 11]

En forbrydelse truede denne jugoslaviske mand og hans familie, indtil . . .