Fra vore læsere

Menneskenes broderskab

Somme tider bliver emnerne i Deres blade kun overfladisk behandlet. I artiklen „Menneskenes broderskab — kun en drøm?“ kritiseres Napoleon for at have ødelagt drømmen om et broderskab. Det virker temmelig letkøbt. Der har været splittelser længe før Napoleons tid. Jeg vil vove at påstå at hvis Jehovas Vidner fik det store ord i et land, ville de være nødt til at blive politisk aktive. De ville endda iværksætte en revolution, og det der ville komme ud af det, ville være alt andet end kristent, for i politiske situationer kan man ikke altid bevare en tålmodig og medgørlig indstilling blandt mennesker. De vil alle sammen blive som glubske ulve, i mindre eller højere grad, alt efter deres personlighed. Jehovas Vidner kan ikke blot lukke øjnene og sige at sådan går det aldrig. Det ville i hvert fald være temmelig indbildsk.

E. A., Tyskland

Vi kritiserede ikke Napoleon for at have ødelagt drømmen om et broderskab. Napoleon blev kun nævnt for at vise at de store forhåbninger om „frihed, lighed og broderskab“ der kom til udtryk under den franske revolution i 1789, ikke blev indfriet. Og dette kom tydeligt til udtryk under Napoleons erobringer. Vi tror ikke at mennesker, selv ikke de bedste mennesker, er i stand til at indføre ægte frihed, lighed og broderskab. Mennesker er begrænsede af deres egne ufuldkommenheder og syndige tilbøjeligheder. Vi tror imidlertid at Guds rige ved Kristus Jesus vil gøre det. At et sandt broderskab er muligt, fremgår tydeligt af det forhold der råder internationalt blandt Jehovas vidner i dag, som beskrevet i artiklen „Menneskenes sande broderskab i dag“. — RED.

Kvinder

Jeres artikler om kvinder [„Kvinden i det 20. århundrede“] var ikke gode, men fyldt med skævheder. Det er mærkeligt at man kan skrive at mænd har større fysisk styrke, uden at nævne at mænd begår mord; eller at man kan tale om kvindens følelser uden at nævne at vold og mord som regel skyldes mændenes manglende kontrol over deres følelser.

S. M., New York

Vi erkender at mennesker op gennem historien har hersket over hinanden til deres ulykke, og vi har tit peget på de forbrydelser og voldshandlinger som selviske mænd har øvet. (Prædikeren 8:9) I de nævnte artikler forsøgte vi at anlægge et ligevægtigt syn på hele spørgsmålet om mænd og kvinder og deres indbyrdes forskelle. Efter bemærkningen om at mange kvinder er følelsesbetonede, blev der også sagt: „Og hvor mange mænd er altid fattede, logiske og beherskede?“ Mænd har i høj grad undertrykt både kvinder og mænd, og hverken mænd eller kvinder vil nogen sinde være i stand til at bringe denne undertrykkelse til ophør. Det kan kun ske på én måde, og det er gennem Guds rige ved hans søn Jesus Kristus. — RED.