Vi betragter verden

Det er ikke teddybjørne!

● Hvert år hører man nogle forfærdelige historier fra Nordamerikas nationalparker om mennesker der er kommet alvorligt til skade eller dræbt, fordi de troede at bjørnene var forholdsvis tamme. En artikel skrevet af en læge i bladet The Medical Post i Toronto i Canada, bringer nogle aktuelle eksempler : „I Jasper smurte en moder honning på sin lille datters hånd for at få et billede af en bjørn der spiste af barnets hånd, og så til sin forfærdelse at bjørnen gik sin vej med de fleste af barnets fingre i munden. En opsynsmand i Banff fortalte mig om en mand som han havde grebet i at prøve at lokke en bjørn til at kravle ind på forsædet af sin bil, så han kunne tage et billede af den siddende ved siden af hans kone.“ De fleste af de tragedier der har forbindelse med bjørne, kunne have været undgået hvis folk havde givet agt på skiltene der advarer om at bjørne er vilde dyr.

„Forfaldne til gys“

● „Sydafrikanske kvinder og børn er forfaldne til gys,“ udtaler avisen Sunday Tribune i Durban. „De mest solgte videofilm i landet — hvoraf mange vises til begejstring for de små gæster ved børnefødselsdage — har titler som ’Og nu begynder skrigene’, ’Blodbøndernes invasion’, ’Den blodplettede brud’ og ’Blodet på Satans klo’.“ På bagsiden af en kassette loves der: „Hvis Deres smag er vanartet, og De har en umættelig trang til at se blod og hvad der ellers hører til, er denne film uundværlig i deres samling af video-skrækfilm.“ En kvindelig direktør for et distributionsfirma fortæller om en af de mest efterspurgte film at den handler „om en afhugget, blødende hånd der kvæler eller dolker sine ofre“. Hvad syntes kunderne om den? Hun svarer: „Den film er virkelig makaber, og da vi havde skaffet den hjem, kom mange kvinder ind og skrev sig på venteliste; nogle gange venter de i ugevis på at få den.“ Heldigvis har sande kristne aldrig haft med noget så skadeligt at gøre.

Elektronikken fører

● Inden for elektronikindustrien sker der investeringer og salg for næsten en billion kroner om året. Den udgør dermed verdensøkonomiens førende sektor, og ved udgangen af firserne ventes markedet for elektroniske produkter at være på 400 milliarder dollars om året — over tre billioner kroner. Erhvervstillægget i Jyllands-Posten for 9. marts 1983 skriver som kommentar: „En så svimlende udvikling skaber frygt. I en FN-rapport kaldes industrilandenes ihærdige satsning på ny teknik i en tid med svag økonomi for en panikflugt mod en og samme nødudgang. Trængslen kan blive så stor, at landene tramper hinanden ned.“

Lutheranere melder sig ud

● Ifølge en undersøgelse foretaget af Finlands lutherske kirkes forskningsinstitut har omtrent 14.000 af kirkens medlemmer forladt den i løbet af et år. Det viste sig at folk i alderen fra 25 til 50 år hyppigst forlader kirken, og at ét ud af ti kirkemedlemmer planlægger at gøre det. Selv de der stadig står i kirken finder det øjensynlig formålsløst at gå i kirke, for kun 2,5 procent overværer gudstjenesten.

Flere rejser gratis

● Ikke-betalende togpassagerer er et stigende problem for DSB. Jyllands-Posten fortæller at 1.800.000 mennesker i 1982 forsøgte at rejse med DSB uden at betale. „Det er næsten 5000 om dagen. De fleste betalte på stedet, når togpersonalet forlangte at se billetter, men tilbage var 60.000, der ikke kunne eller ville betale.“ Langt de fleste af „gratisterne“ pågribes i S-togsområdet. Statsbanerne oplyser at kontrollen vil blive skærpet og at alle der gribes i at køre uden billet vil blive effektivt registreret. Der kan også blive tale om at anholde folk uden billet og overgive dem til politiet. — 21. marts 1983.

Den første fiberoptik?

● Plantefysiologer ved Stanford-universitetet i Californien beretter at frøplanter anvender en slags fiberoptik til overføring af lys gennem stænglerne. De fandt frem til at stænglerne kunne sende lyset i det mindste to tommer videre, og endda om hjørner. „Stilken fungerer som en antenne der samler og overfører lyset til de dele“ af planten der styrer væksten, fortæller artiklen i bladet Science 82. Frøplantens fibre „er tilstrækkelig følsomme til at opfange det lys der siver ned gennem jorden inden stilken vokser igennem jordoverfladen“. En af forskerne forklarer desuden: „En frøplante er som et spædbarn. Det er det mest kritiske tidspunkt af dens liv. Stilkens lysbærende evne sætter skub i tingene mens den stadig befinder sig under jorden.“

„Politisk dogmatik“

● Jens Glebe-Møller, der er professor i dogmatik ved det teologiske fakultet i København og altså er med til at uddanne kommende præster, har udgivet en ny lærebog med titlen „Politisk dogmatik“. Politikens anmelder skriver at forfatteren „vil have præsteløftet afskaffet, ønsker det teologiske studium radikalt ændret, benægter troen på en guddommelig magt, der har skabt verden, og præsenterer det kristne evangelium som en form for politik!“ (6. november 1982) Forfatteren, der ifølge en kommentator „ser verden gennem marxistiske briller“, erklærer at det er „umuligt at forlange underkastelse under en åbenbaret sandhed“. Han siger at „det, som strider mod fornuften, ikke kan og ikke skal opretholdes“. Nadveren er „erindrende solidaritet med alle dem, der led døden“ som Jesus. „Ingen guddommelig forløsning . . . er længere nødvendig. Der kræves kun, at vi tænker os om, bruger vores fornuft.“ Forfatteren spørger: „Kan vi overhovedet tænke os en personificeret guddomsmagt?“ Han svarer selv: „Jeg mener, at svaret må blive nej. Tanken om en personificeret guddomsmagt indebærer nødvendigvis et begreb om heteronomi, som strider mod det moderne menneskes autonomi. Derfor må en politisk dogmatik være ateistisk.“ — Kristeligt Dagblad, 5. november 1982.

Billy Graham skuffer lutheranere

● Efter at rejseprædikanten Billy Graham havde besøgt Østtysklands lutherske kirker, blev hans rejse udsat for en betragtelig kritik i den vesttyske presse. Ifølge tidsskriftet The Christian Century havde en luthersk kirkemand i Forbundsrepublikken Tyskland „opfordret Graham til at mødes med de østtyske kristne på deres betingelser fremfor regeringens. I stedet rejste Graham rundt i landet i en stor limousine, boede på dyre hoteller hvor der kun kan betales med vestlig valuta, og viste sig i fjernsynet i samtale med regeringsembedsmænd, ikke præster“.

Giv en stjerne navn

● Gennem et canadisk firma — og mod et vist beløb — kan man nu give sine nærmeste en usædvanlig gave. Man kan opkalde en stjerne efter dem. Ivor Downie har oprettet en international „stjerne-registreringscentral“ i Toronto, som tilbyder at udstede et certifikat til køberen som garanti for at en af de hundredtusinder af stjerner i Mælkevejen der kan ses med en almindelig kikkert, har fået et navn efter kundens eget valg. Den internationale sammenslutning af astronomer har uden held søgt at standse denne praksis. — Kristeligt Dagblad, 26. februar 1983.

Skildpadderne får et fristed

● Regeringen på øgruppen Seychellerne har for nylig reserveret næsten halvdelen af sit areal til at give kæmpehavskildpadder og landskildpadder et fristed. Aldabra-atollen har den største bestand af kæmpehavskildpadder og landskildpadder i verden og er nu blevet ophøjet til et særlig bevaringsværdigt sted af UNESCO (FNs Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur). Der lever omkring 150.000 store landskildpadder på denne ringformede koralø i den vestlige del af Det indiske Ocean. Der lever ganske vist en beslægtet art af kæmpeskildpadder på Galápagos-øerne, men de findes kun i et antal af omkring 10.000. Skildpadderne på Seychellerne og på Galápagos-øerne er de største i verden; de kan blive 1,2 meter lange og nå op på en vægt af 272 kilo.

„Den nye børnekarakter“

● Flere skolepsykologer har i år udtrykt bekymring for det de kalder „den nye børnekarakter“. Børn der begynder i skolen er „narcissistiske“, selvoptagne, har mange pædagoger sagt. Tre forskere siger i en afhandling om dette: „Børnene har ingen respekt for de voksne og er utrænede i at bruge deres krop og hænder. Mange er passive eller aggressive, og de forstår ikke almindelige irettesættelser. . . . Barnet bruger omverdenen til at få dækket sine her-og-nu-behov og undgår gensidigt forpligtende forhold. Det oplever sig som almægtig, og andre mennesker får kun betydning, hvis de bekræfter denne opfattelse.“ En skolepsykolog fra Odense siger: „Uhyggeligt mange børn i dag har en afstumpet indlevelsesevne. De kan ikke sætte sig ind i andres følelser. Men hvordan kan de være anderledes, når vi voksne ikke er ordentlige modeller for dem, heller ikke på det følelsesmæssige område?“ De voksne skal være autoriteter for børnene, siger hun. De tre andre forskere tilføjer: „Der kan selv til små børn stilles krav om at udføre jobs derhjemme der får dem til at føle sig meningsfulde, føle at de gør nytte i familien. . . . Det vigtigste, man kan give et barn under opvæksten, er tiden med forældrene.“ — Berlingske Tidende, 6. februar og 14. marts 1983.

Menneskers grusomhed

● Torturkamre er ikke noget der udelukkende hører fortiden til ifølge Amnesty International, menneskerettighedsorganisationen der har hovedkvarter i London. Dens årsrapport for 1982 viser at 121 lande verden over stadig griber til tortur og henrettelse af politiske afvigere. Rapporter fortæller at styret i mange lande lader afhøringer ledsage af elektrochok, forbrænding med cigaretter eller glødejern, prygl med pigtråd, seksuelt misbrug og afhugning af legemsdele, foruden forskellige psykologiske kneb. Organisationen har også registreret 3278 henrettelser af politiske fanger, deriblandt adskillige børn, i 1981. Rapporten opfordrer til fælles indsats verden over mod brutaliteten, og fastslår: „Regeringer må ikke få lov til at skyde ansvaret fra sig når de vælger at udrydde formodede modstandere.“