Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g84 22/2 s. 24-26
  • Hvorfor skal små børn lide og dø?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor skal små børn lide og dø?
  • Vågn op! – 1984
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Overalt i verden
  • Hvem har skylden?
  • Skaberen ønsker at alle skal leve
  • Guds ord giver sand trøst
  • Hvorfor dør små børn?
    Vågn op! – 1972
  • Hvorfor er nogle født handicappede?
    Vågn op! – 1973
  • Spædbørns behov
    Vågn op! – 2003
  • Hvorfor fødes nogle børn handicappede?
    Vågn op! – 1982
Se mere
Vågn op! – 1984
g84 22/2 s. 24-26

Hvorfor skal små børn lide og dø?

ET NYFØDT spædbarn er en fryd at skue og en rig belønning efter mange måneder med forventning og forberedelser og en fødsel med veer! En af fortidens vismænd har sagt: „Når kvinden føder, føler hun smerte, for hendes time er kommet; men når hun har født barnet, har hun allerede glemt sine trængsler af glæde over, at et menneske er født til Verden.“a

Men hos ikke så få bliver glæden over forældreværdigheden pludselig slået i stykker. Den lille bliver syg — og dør. Forældrene er knust. Selv i lande med høj levestandard er der spædbørn der dør, og mange der lider under et handicap. I u-landene er der hvert år millioner af spædbørn der dør. I nogle lande dør halvdelen af børnene før de fylder fem år.

Under indtryk af sådanne forhold har mange spurgt: Hvorfor tillader Gud at spædbørn udsættes for lidelser? Hvad har de gjort? Hvorfor skal så mange små børn dø?

Overalt i verden

Defekter i forældrenes kønsceller kan bevirke at deres børn fødes med et fysisk eller mentalt handicap. Sådanne nedarvede defekter kan føre til mange sygdomme, deriblandt rygradsspaltning (spina bifida, en lidelse hvor dannelsen af barnets rygrad ikke foregår som den skal i moderlivet) og anencephalus, en tilstand hvorved hjernen er misdannet eller næsten helt mangler. Man har kaldt disse sygdomme for „kelternes forbandelse“ på grund af deres hyppige forekomst i Skotland og Nordirland, hvor ét barn ud af 100 fødes med en sådan defekt.

En anden udbredt lidelse er spastisk lammelse, der skyldes hjerneskader før, under eller efter fødselen og som menes at ramme ét ud af 170 levendefødte børn.

I u-lande dør millioner af børn af sygdomme som kwashiorkor, atrofi, mæslinger, lungebetændelse og tuberkulose. Bogen The Competent Infant henleder opmærksomheden på en af de største årsager til børnedødelighed: „De fleste steder i verden er underernæring i den tidligste barndom direkte eller indirekte skyld i flere børnedødsfald end alle andre årsager tilsammen.“

Hvem har skylden?

Bibelen fortæller os at Gud skabte den første mand og kvinde og derefter velsignede dem og befalede dem at „opfylde jorden“ med deres afkom. Det var Guds hensigt at de skulle leve evigt hvis de og deres afkom forblev lydige mod ham. Men de to første mennesker brød forsætligt Guds lov og nedkaldte derved lidelser og død over sig selv. — 1 Mosebog 1:28; 2:16, 17; 3:6, 19.

Da de ikke længere var fuldkomne, kunne de heller ikke give fuldkommenhed i arv til deres børn. Disse børn blev født ufuldkomne, hvilket også stemmer med arvelighedens love. Bibelen udtrykker det sådan at „synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og [at] døden således trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet“. Vi kan altså ikke give Gud skylden for at nogle børn fødes med sygdomme der betyder at de dør i en spæd alder. Grunden er, som Bibelen siger, at „ét menneske“, nemlig det første menneske, Adam, bragte død over sig selv og hele sin slægt. — Romerne 5:12.

Dette forhold bliver yderligere forværret af begærlighed, uvidenhed og skødesløshed hos menneskene selv. Man ved nu at gravide kvinder der tager aspirin eller beroligende medicin, har større risiko for at føde handicappede børn. Mange kvinder volder deres børn skade ved at ryge; tobaksrygning nedsætter iltforsyningen til fosteret, hvilket kan føre til dødfødsel, og især til den såkaldte „vuggedød“. Hvis en gravid kvinde drikker for meget alkohol eller kaffe, er der også større risiko for at barnet bliver mentalt eller fysisk handicappet. Hvis det er sådanne grunde der ligger bag børnenes sygdom eller død, kan man da give Gud skylden for det? Er det ikke snarere et udtryk for at ’man høster som man sår’? — Galaterne 6:7.

I vort århundrede har industrien gjort sit til at spædbørn i u-lande får flaskemælk i stedet for modermælk, skønt amning ellers var en selvfølge i disse lande før i tiden. Visse rapporter fortæller at der hvert år er millioner flere der dør af denne grund. Modermælk giver en naturlig immunitet mod for eksempel diarré, der rammer mange spædbørn og forårsager mange dødsfald. Mødre der giver deres børn flaske, blander i mange tilfælde mælkepulveret op med urent vand, eller gør blandingen for tynd for at spare penge. Resultatet er at den lille bliver underernæret og syg. For eksempel rapporterer en avis i det sydlige Afrika fra et afrikansk hospital: „Børneafdelingen på det offentlige hospital var fuld af flaskebørn der led af diarré.“

Kwashiorkor er en sygdom der skyldes proteinmangel; den rammer mange spædbørn. I det sydlige Afrika får mange småbørn, når de er vænnet fra, kun en slags majsgrød at leve af, en spise der kun indeholder 9 procent protein, tilmed af en dårlig kvalitet. Atrofi er en sygdom der rammer småbørn som for tidligt er vænnet fra og får utilstrækkelig kost i stedet. Deres organisme evner ikke at tage næring til sig, og de lider af mangel på kalorier og proteiner.

Selv om børnene overlever disse alvorlige former for fejlernæring, vil de være hæmmet resten af livet. Herom siger bogen The Competent Infant: „Den intellektuelle formåen hos børn der har overstået . . . en mangel på proteiner og kalorier, er konsekvent lavere end hos børn der har fået tilstrækkelig ernæring i den spæde alder.“ Bogens forfattere siger ligeledes om de mindre alvorlige former for fejlernæring at disse „følges af nedsat intellektuel udvikling“.

Man kan ikke bebrejde Skaberen at mennesker får dårlig ernæring. Jorden er i stand til at frembringe mere end nok i form af sund føde til os alle. Fattigdommen og forretningsverdenens begærlighed er de største årsager til fejlernæring af spædbørn. Ingen kan bortforklare at mennesker selv må bære skylden for at små børn må lide og dø.

Skaberen ønsker at alle skal leve

Jehova Gud kunne have fjernet Adam og Eva straks efter at de havde syndet. Hvorfor gav han dem da lov til at sætte børn i verden før de døde? Fordi han ønskede at vi gennem vor lydighed skulle have lejlighed til at vise vor taknemmelighed for alt det han har givet os, deriblandt udsigten til et evigt liv. Hvis Gud havde udslettet de to første mennesker umiddelbart efter deres synd, ville ingen af os være blevet født.

Hvordan ser menneskets Skaber på de lidelser børn udsættes for på grund af den nedarvede synd? Læg mærke til hvordan han ser på selv de onde mennesker: „Mon jeg har lyst til den gudløses død, lyder det fra den Herre [Jehova], mon ikke til, at han omvender sig fra sin vej, så han må leve?“ (Ezekiel 18:23) Hvis Skaberen end ikke føler nogen glæde ved de onde og gudløses død, har han naturligvis heller ikke lyst til at se mange millioner små børn lide og dø.

Guds ord giver sand trøst

Når små børn dør, hører man undertiden præster „trøste“ forældrene med udtryk som disse: „Gud manglede en lille engel i himmelen,“ eller: „Gud har taget jeres barn til sig fordi han ønskede en smuk lille blomst i sin have.“ Noget sådant er direkte usandt. Med ord som disse er mange blevet forledt til at tro at Gud er skyld i børns sygdom og død, mens sandheden er at disse ting skyldes menneskehedens oprør mod Gud og hans herredømme.

Jehova har i sin kærlighed truffet forberedelser til at sygdom og død og alle virkninger heraf vil blive fjernet. Med sin himmelske søn, Jesus Kristus, som konge har han oprettet et rige der vil herske over jorden i tusind år. Ifølge Bibelens profetier vil dette tusindårige styre meget snart begynde. Da vil de døde, også små børn, få en opstandelse. I et profetisk syn af dette hedder det i Bibelen: „Havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades [graven] gav de døde der var i dem, tilbage . . . Og han [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ — Åbenbaringen 20:6, 13; 21:3, 4.

At opstandelsen også vil omfatte børn demonstrerede Jesus da han var på jorden. Han oprejste en tolvårig pige der var blevet syg og var død. Beretningen siger at hendes forældre, forståeligt nok, var „ude af sig selv af stor henrykkelse“. (Markus 5:42) I nær fremtid vil millioner af forældre opleve den samme store glæde, når Jesus fra sin himmelske trone befaler at alle de der er i Hades, menneskehedens fælles grav, skal vækkes til live igen. Tænk på den glæde gudfrygtige forældre vil føle når de ser deres børn sunde og raske — med udsigt til evigt liv i fuldkomne omgivelser!

Hvor kan vi være taknemmelige mod vor kærlige Skaber fordi han har lovet at oprejse de døde — også børnene!

[Fodnote]

a Johannes 16:21, Seidelin.

[Ramme på side 26]

● Ifølge FNs børnefond døde 15 millioner børn i u-lande af sult eller sygdom i 1983. Antallet kunne være halveret ved brug af nye behandlingsmetoder, som kun ville have kostet 40-50 kroner pr. barn. Økonomiske og politiske forhold stiller sig i vejen. — Politiken, 8. december 1983.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del