Den eneste måde at overleve på
„NÅR I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa begynde at flygte til bjergene.“ (Lukas 21:20, 21) Denne vejledning gav Jesus Kristus sine disciple. Hvad ville der ske med dem der ikke adlød Kristi ord? Han forudsagde: „De skal falde for sværdets æg og føres som fanger til alle nationerne; og Jerusalem skal nedtrædes af nationerne.“ — Lukas 21:24.
Zeloterne ville have følt sig frastødt af Jesu ord. Ifølge Abram L. Sachars bog A History of the Jews, var zeloterne „ekstremister der ikke veg tilbage for noget når det drejede sig om at få styrtet deres hedenske herrer“. Tanken om at flygte ville ikke blot have forekommet dem umulig, men — hvad der var endnu værre — kujonagtig. I år 66 fik romernes grusomhed disse jøder til at gøre oprør. Efter at jødiske oprørere havde erobret Masada, skyndte romerne sig at belejre Jerusalem. Jerusalem var nu „omringet af lejrede hære“. Men da den romerske prokonsul Cestius Gallus ganske uventet trak sine tropper tilbage, fik Jerusalems indbyggere mulighed for at følge Jesu vejledning og flygte. Historikeren Euseb, der levede i det tredje århundrede, skriver: „Folket, der udgjorde Menigheden i Jerusalem, havde i kraft af en Forudsigelse, der i en Aabenbaring blev meddelt de ansete dér, faaet Befaling til . . . at tage fra Byen og tage Ophold i en By i Peræa, der hedder Pella.“ Hvad skete der da med dem der blev tilbage?
År 70 kom, og romerne vendte tilbage under ledelse af hærføreren Titus. De var fast besluttede på at sejre, og iværksatte derfor en blokade af byen. Flavius Josefus, en tidligere jødisk oprører der nu tjente romerne, kredsede om Jerusalems mure og bønfaldt sit folk om at opgive deres håbløse kamp. „Indse,“ råbte han, „at I ikke blot kæmper mod romerne men også mod Gud.“ Hvad blev resultatet? Han fortæller selv: „Men skønt Josefus højlydt og med tårer appellerede til dem, gav oprørerne ikke efter eller anså det for klogt at ændre handlemåde.“ Som følge deraf døde hundredtusinder af sult eller faldt for sværdet, og andre titusinder blev ført bort til en ulykkelig tilværelse som slaver. De kristne var imidlertid i sikkerhed i Pella og kunne tænke over velsignelserne ved at adlyde Kristi advarsel.
Overlevelse i dag
Det der skete i Jerusalem var et eksempel, blot i mindre målestok, på det der i vor tid vil ske over hele jorden. Det der står på spil denne gang er dog ikke kun en by, men hele den verdensomfattende tingenes ordning! — Mattæus 24:21.
Det er Gud selv der vil fremkalde denne globale katastrofe. Hvorfor vil han gøre det? For at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) „Himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden . . . [og] ej skabte den øde,“ vil ikke tillade mennesker at ødelægge den med forurening eller med kernevåben. (Esajas 45:18) Men hans indgriben er nødvendig for at forhindre den menneskeskabte katastrofe som de der nu forbereder sig til at overleve, frygter. Jesus sagde dog at det er muligt at „undslippe alle disse ting som skal ske“. — Lukas 21:36.
Da Jesu disciple i dag findes spredt ud over hele jorden, vil det ikke være muligt for dem at flygte til et bogstaveligt sted, som de kristne gjorde i det første århundrede. Om man overlever vil i vor tid afhænge af hvorvidt man adlyder Bibelens vejledning i Zefanias 2:2, 3: „Før [Jehovas] glødende harme kommer over eder, før [Jehovas] vredes dag kommer over eder. Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ Og Bibelen siger videre: „Enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe.“ — Joel 2:32, NW.
Nogle bibeloversættelser fordunkler ganske vist dette skriftsteds betydning ved at gengive det: „Enhver, som påkalder HERRENS navn, skal frelses.“ (Joel 3:5, ifølge den danske autoriserede oversættelse) Men ser man dette skriftsted på originalsproget, viser det sig at det ikke er nok at appellere til en navnløs „HERRE“. I mange bibler fremgår det klart af skriftsteder som for eksempel Salme 83:19 at „HERRENS“ personlige navn er JEHOVA. (Kalkar; vers 18 i American Standard Version) At påkalde hans navn indbefatter mere end at bruge det i ceremonier. Man må ’søge’ Jehova ved at studere Bibelen og lære ham at kende som person. (Johannes 17:3) Denne kundskab vil få retsindige mennesker til at respektere Jehovas myndighed som universets Suveræn, til at rette sig efter hans normer og til at efterligne Jesus ved at ’gøre Guds navn kendt’ for andre. — Johannes 17:6.
Man kan derfor ikke forberede sig til at overleve ved blot at komme i den kirke man nu foretrækker. Hvordan skulle man kunne det, når kirkerne ikke blot undlader at bruge Guds personlige navn, men ofte ligefrem fraråder at man gør det, og derved tager let på Guds bud? Husk at profeten Malakias siger at Gud har „en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke“. (Malakias 3:16, NW) Når man betragter alle de religiøse grupper der hævder at være kristne, hvor finder man da dem der frit bruger Guds navn, Jehova, stoler fuldt og helt på ham og hans løfter, og frimodigt opfordrer hinanden til at være vidner for ham? (Esajas 43:10) Der kan ikke herske tvivl om at det er dem der ’søger Jehova’. De tilskynder andre til sammen med dem at lære at overleve den kommende verdenskatastrofe på den måde der er den eneste mulige.
[Tekstcitat på side 9]
„Folket, der udgjorde Menigheden i Jerusalem, havde i kraft af en Forudsigelse, der i en Aabenbaring blev meddelt de ansete dér, faaet Befaling til . . . at tage fra Byen og tage Ophold i en By i Peræa, der hedder Pella.“ — Historikeren Euseb
[Tekstcitat på side 9]
Man kan ikke forberede sig til at overleve ved blot at komme i den kirke man nu foretrækker. Men „enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe.“ — Joel 2:32, NW