Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g84 8/12 s. 4-7
  • Kan man forberede sig til at overleve?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kan man forberede sig til at overleve?
  • Vågn op! – 1984
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Galninge eller realister?
  • En anvendelig fremgangsmåde?
  • „Os eller dem“
  • Eksempler fra fortiden
  • Hvad siger Bibelen om atomkrig?
    Flere emner
  • Voksende bekymring for om nogen vil overleve en verdenskatastrofe
    Vågn op! – 1984
  • Atomkrig — Hvem udgør en trussel?
    Vågn op! – 2004
  • Truslen om kernevåbenkrig er langtfra drevet over
    Vågn op! – 1999
Se mere
Vågn op! – 1984
g84 8/12 s. 4-7

Kan man forberede sig til at overleve?

„JEG siger til folk at de skal flytte væk fra storbyerne og ud i de små byer, for verdens civilisation er dødsdømt.“ Sådan lyder en advarsel fra en fortaler for en bevægelse der virker på samme tid spændende og skræmmende: ’Overleverne.’ Det er en sammenslutning af mennesker der er fast besluttede på at overleve det de ser som en uundgåelig verdenskatastrofe. Om den indtræffer som følge af en kernekrig, sociale omvæltninger, eller en naturkatastrofe, betyder mindre for dem. De forbereder sig på enhver eventualitet.

I bøger med dystre titler som Life After Doomsday (Livet efter dommedag) finder de „oplysende nyheder om beskyttelsesrum, oplagring af fødevarer, førstehjælp, overlevelsespsykologi og forsvar af beskyttelsesrum“. Tidsskrifter som Survive (Overlev) holder dem informeret om det nyeste nye inden for „overlevelsesudstyr“: Geværer, frysetørrede fødevarer, kampudstyr og præfabrikerede beskyttelsesrum der er sikret mod radioaktivt nedfald. Dette er blot nogle få eksempler ud af en lang række produkter der har skabt hvad U.S.News & World Report for nogen tid siden kaldte „en ny industri i vækst“. Nogle af de mere avancerede ’overlevelsesfolk’ har endda investeret i store, underjordiske boliger for at kunne gøre sig det behageligt mens et eventuelt „atom-Harmagedon“ overstås.

Tag ikke fejl. De mener det alvorligt. Sandt nok lader det til at deres militærmanøvrer og skydeøvelser for mange af dem blot er en makaber leg. Tidsskriftet Life berettede for nylig om „Den nationale Overlevelsesleg“, der i Amerika nyder voksende popularitet. Klædt i kampuniformer løber deltagerne rundt i skove og beskyder hinanden med uskadelige hagl — en øvelse til guerillakrigen efter katastrofen. Ifølge Life „har legen spredt sig til 38 stater“ i USA.

Barnagtig leg? For nogle, måske. Men for andre er disse øvelser alvor. Én forklarer: „Når det bliver alvor vil folk stjæle fra os. . . . Folk vil slå ihjel for et brød.“

Galninge eller realister?

Mange føler sig ikke desto mindre fristet til at affeje disse mennesker som en samling yderliggående fanatikere. Andre mener at de ikke er så ufornuftige endda. Truslerne om kernekrig og overbefolkning med følgevirkningerne sult, kriminalitet og økonomisk eller ligefrem samfundsmæssigt sammenbrud, er ikke neurotikeres vilde fantasier. Selv eksperterne står magtesløse over for disse problemer, og er dybt foruroligede over dem. I avisen The Auckland Star har man for eksempel kunnet læse om en forskergruppe ved navn „Worldwatch“ som for nylig har offentliggjort en undersøgelse hvori det siges at „verden befinder sig på randen af en økonomisk krise forårsaget af at de naturlige ressourcer opbruges“.

I modsætning til dem der benytter sig af „psykisk frakobling“, forsøger ’overleverne’ at se frygten i øjnene. Skønt deres samfundsmæssige og økonomiske baggrunde er vidt forskellige, og skønt deres bevægelse er splittet af forskellige filosofier og fremgangsmåder, er de forenet af en mægtig fællesnævner — FRYGT. De føler at „systemet“ har svigtet — at regeringer, politistyrker, domstole og valutasystemer simpelt hen ikke kan løse dette årtis voksende problemer. De vælger derfor at stole på sig selv — på at deres eget initiativ kan frelse dem når katastrofen indtræffer.

En anvendelig fremgangsmåde?

Men kan beskyttelsesrum, frysetørrede fødevarer og lagre af guld virkelig sikre én at overleve? Hvor stor en beskyttelse kan disse ting yde i tilfælde af at der kommer en kernekrig? En artikel med titlen „Langsigtede biologiske konsekvenser af kernekrig“, som har stået at læse i bladet Science, indledtes med ordene: „Ifølge nye undersøgelser af virkningen af en omfattende kernekrig (med sprængladninger på mellem 5000 og 10.000 megatons) har man beregnet at alene trykbølgen øjeblikkelig ville forårsage 750 millioner dødsfald; i alt cirka 1,1 milliard ville dø som følge af trykbølgens, ildens og den radioaktive strålings samlede virkning; og man har anslået at endnu 1,1 milliard ville pådrage sig kvæstelser der krævede lægehjælp. Mellem 30 og 50 procent af hele verdens befolkning ville blive ofre for en kernekrigs umiddelbare virkninger.“

Men hvad nu hvis man antog at ens beskyttelsesrum tilfældigvis var så heldigt placeret at man kunne undslippe denne umiddelbare tilintetgørelse? Newsweek forudsiger: „Selv i de bedste beskyttelsesrum vil sygdomme som tyfus og kolera kunne brede sig voldsomt. Kun på primitiv måde vil man kunne skaffe sig af med affald; lægehjælpen vil være begrænset til det allermest nødvendige, og mange lig vil begynde at gå i forrådnelse længe før de kan blive begravet. De fleste beskyttelsesrum vil være mørke, kolde, og afskåret fra kommunikation med omverdenen; en tilfældig elektromagnetisk impuls fra sprængningen kunne ødelægge eventuelle radiosendere. Pladsmangel, panik og usikkerhed vil forværre spændingerne. De sidstankomne kan sprede smitte, og akut psykisk chok kan virke smitsomt under disse snævre forhold.“ Dette uhyggelige — men mulige — forløb er imidlertid blot en beskrivelse af følgerne af en begrænset kernekrig!

I sin bog Nuclear Madness skriver dr. Helen Caldicott: „De der overlevede, i beskyttelsesrum eller i fjerne afkroge af jorden, ville vende tilbage til en fuldstændig ødelagt verden hvor de systemer til opretholdelse af livet som mennesket er afhængigt af, ikke længere fandtes.“ De overlevendes børn ville modtage en skræmmende arv: „Udsættes forplantningsorganerne for de umådelige mængder radioaktiv stråling der frigøres ved eksplosionerne, vil det medføre sterilitet hos mange. En større hyppighed af spontane aborter og misdannede børn, og en kraftig stigning i antallet af både dominante og vigende mutationer ville være andre følgevirkninger.“ Hvor længe ville disse tilstande vare ved? „For altid,“ svarer dr. Caldicott.

En ny undersøgelse med titlen „Nuklear vinter: Globale konsekvenser af flere kerneeksplosioner“ tegner et endnu mere pessimistisk billede af situationen. I denne rapport drages den slutning at de enorme mængder støv og røg som selv en begrænset kernekrig ville fremkalde, „kunne få stor indvirkning på klimaet — en formørkelse ved [jord]overfladen i mange uger, temperaturer under frysepunktet i adskillige måneder, omfattende ændringer i naturens kredsløb over hele jorden, og drastiske forandringer i det lokale vejrlig og i nedbørsmængden — en streng ’nuklear vinter’ der kunne indtræffe på en hvilken som helst årstid.“ I en ledsagende undersøgelse nåede et hold videnskabsmænd frem til denne rystende konklusion: ’Udslettelse af en stor del af jordens dyr, planter og mikroorganismer synes mulig, og udslettelse af selve den menneskelige race kan ikke udelukkes.’

Intet under at forfatteren Nevil Shute har forestillet sig at „de levende vil misunde de døde“ efter en kernekrig.

„Os eller dem“

Chancerne for at det kan betale sig at forberede sig til at overleve, ser derfor forsvindende små ud. Men selv hvis vi antager at videnskabsmændenes forudsigelser er overdrevne, er der stadig en svaghed ved „overlevelses-forberedelsen“ der kan blive skæbnesvanger: En kernekrig ville sandsynligvis fjerne regeringer og hære som vi kender dem, men den ville ikke fjerne den grundlæggende årsag til krig. Bibelen er realistisk når den siger: „Hvorfra stammer krige og hvorfra stridigheder iblandt jer? Stammer de ikke herfra: fra jeres trang til sanselige nydelser som fører krig i jeres lemmer?“ (Jakob 4:1) Sætter man sine egne selviske interesser først vil det uvægerlig føre til stridigheder.

Er de ideologier som kendetegner dem der forbereder sig til at overleve, af en så uselvisk natur at begærlighed og selviskhed ikke vil dominere de overlevendes tankegang når de står over for den knaphed som en global katastrofe vil forårsage? Bladet The Christian Century citerede for nylig Jerry Younkins, der er talsmand for en gruppe „kristne“ som forbereder sig til at overleve. Han sagde: „Vi er først og fremmest kristne. Vor interesse for at overleve må komme i anden række.“ Med dette mente han at når en katastrofe indtræffer vil de (i det mindste i første omgang) forsøge at praktisere kristne principper. „Vi vil dele det vi har med andre efter bedste evne,“ fortsatte han. Men hvad vil der ske når forrådene slipper op? „Så slår vi dem ihjel,“ sagde Jerry Younkins. „Det er meget enkelt: Det er os eller dem i den situation.“

I en sådan atmosfære af terror kan skjulte lagre af fødevarer eller guld betyde døden for en overlevende.

Eksempler fra fortiden

At mennesker gør en indsats for at forberede sig til at overleve en kommende katastrofe, er faktisk ikke noget nyt. Den bevægelse vi ser i dag minder om en gruppe der fandtes i det første århundrede, nemlig de jødiske zeloter. Da det syvende årti efter vor tidsregning nærmede sig sin afslutning, brød fjendskabet mellem jøderne og de undertrykkende romerske herskere ud i lys lue. Religiøs fanatisme, fødevaremangel og naturkatastrofer som for eksempel jordskælv, gav næring til frygten for at afslutningen på den eksisterende tingenes ordning var kommet. (Mattæus 24:6-8) Ligesom i dag var der nogle der søgte at befæste sig med henblik på fremtiden. Da de romerske hære under ledelse af hærføreren Cestius Gallus drog imod Jerusalem, lykkedes det nogle jødiske zeloter at erobre Masada. I denne deres 400 meter høje klippefæstning havde zeloterne et våbenarsenal og en rigelig forsyning af fødevarer og vand. Alt tydede på at deres overlevelse var sikret.

Den romerske hærfører Titus ødelagde imidlertid Jerusalem i år 70, og Masada blev derefter romernes vigtigste angrebsmål. I syv lange måneder holdt zeloterne ud. Men romerske ingeniører formåede at bygge en kæmpestor rampe der gav soldaterne adgang til fæstningen. Vel vidende at en tilfangetagelse betød en ulykkelig tilværelse som slaver, begik de 960 mænd, kvinder og børn på Masada masseselvmord. Deres bestræbelser for at overleve ved at søge tilflugt i en bevæbnet fæstning på en bjergtop, viste sig at være nytteløse.

Interessant nok var der imidlertid en gruppe mennesker der overlevede uden at gøre brug af metoder som disse.

[Tekstcitat på side 6]

’Udslettelse af en stor del af jordens dyr, planter og mikroorganismer synes mulig, og udslettelse af selve den menneskelige race kan ikke udelukkes’

[Tekstcitat på side 6]

Er de ideologier som kendetegner dem der forbereder sig til at overleve af en sådan art at begærlighed og selviskhed ikke vil dominere i en tid med knaphed?

[Illustration på side 5]

Kan man forberede sig til at overleve ved at bygge et beskyttelsesrum og oplagre fødevarer og guld?

[Illustration på side 7]

Zeloternes bestræbelser for at væbne sig på Masada med henblik på overlevelse frelste dem ikke

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del