Missionærskolen Gilead — ’Den har beredt vore skridt’
DE KOMMER fra seks lande og har vidt forskellig baggrund. De tæller tidligere tømrere, ingeniører, lærere, reklametegnere, musikere, lastvognschauffører og en blikkenslager. Men de har et fælles mål: at forkynde ’den gode nyhed om riget’ i et fremmed land. — Mattæus 24:14.
Dette mål førte dem sammen til fem måneders intensivt bibelstudium og oplæring på Vagttårnets bibelskole Gilead i Brooklyn i New York. Deres skolegang nåede et højdepunkt den 3. marts 1985 i en glædesfyldt afgangshøjtidelighed.
Det har indlysende nok krævet store forandringer af dem at forlade deres vante livsform i deres hjemland for at forkynde ’den gode nyhed’ for folk i fremmede lande. Tænk blot på nogle af de ofre disse fremtidige missionærer bringer: De må forlade slægt og venner, lære et nyt sprog og tilpasse sig et nyt land, et nyt hjem og anderledes mad. Det er ikke små forandringer!
Men kan fem måneders oplæring virkelig udruste dem til en så brat ændring i deres livsform? Hvad mener eleverne selv?
„Parat til at tage af sted“
Cindy, som sammen med sin mand skal til Zaïre i Afrika, føler sig bedre forberedt nu end nogen sinde. „Lige siden jeg var en lille pige har jeg ønsket at være missionær. Efter fem måneder sammen med de andre elever er jeg virkelig parat til at tage af sted.“ David og Charmaine, som skal til Ecuador, siger samstemmende: „Vi føler at vi nu er bedre i stand til at tilpasse os de fremmede skikke og livsformer i vort tildelte distrikt.“
Oplæringen er naturligvis specielt tilrettelagt med dette sigte. Pensummet omfatter (1) fire bibelstudiekurser over hele Bibelen, kapitel for kapitel, (2) et kursus som hedder „Den teokratiske organisation“, og (3) et kursus som hedder Missionærtjeneste.
Kursuset i missionærtjeneste er en praktisk hjælp til at se realistisk på et fremmed distrikt. En af eleverne, Glen, siger: „Jeg fandt kursuset om missionærtjeneste særlig nyttigt. Det fik mig til igen og igen at ransage mit motiv og spørge mig selv: ’Hvorfor er jeg her?’“ Han og hans hustru, Gaylene, føler sig nu udrustede til at tage ud i deres distrikt, Papua-Ny Guinea.
En anden elev, Pam, satte pris på at lærerne betonede det praktiske stærkt. „De hjalp mig til at se at uanset hvor vi bliver sendt hen, vil det være fuldstændig anderledes end derhjemme.“ Saipan, en lille ø i det vestlige Stillehav, bliver det nye hjem for Pam og hendes mand Peter.
Gordon har de sidste 12 år været på Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn og har set mange missionærer blive udsendt fra Gileadskolen. Nu har han selv nydt gavn af oplæringen på Gilead og skal tjene som missionær i Hongkong. Føler han at Gilead har udrustet ham godt til tjenesten i det nye distrikt? „De praktiske sider af missionærlivet, som er blevet fremhævet under hele kursuset, har hjulpet mig til at betragte det realistisk,“ svarer Gordon. „Det er en stor hjælp at vide hvad der venter én.“
Distrikterne tildeles
Først halvvejs gennem det fem måneder lange kursus, om morgenen den 3. januar 1985, fik eleverne i den 78. klasse at vide hvor de hver især skulle hen. Først tænkte de med en smule ængstelse på udsigten til at skulle til et fjernt land. ’Hvor langt kommer jeg væk fra min familie? Kan jeg affinde mig med anderledes mennesker, skikke og mad? Hvor lang tid tager det at få nye venner?’
Men de fik snart disse spørgsmål ud af tankerne ved at meditere over hvad Jehova allerede havde gjort for at forberede dem. Efter at Sharon havde fået nyheden om at hun skulle til Den dominikanske Republik, følte hun sådan: „Jeg takker Jehova for at have regnet mig for trofast til denne opgave. Jeg kommer til et vidunderligt distrikt med udfordringer.“ Ed og Lynda skal være missionærer i Zaïre og er så besluttede på at gøre deres tildelte distrikt til deres hjem at de udbryder: „Hvis vi nu fik at vide at vi ikke kunne komme til Zaïre, ville vi sætte os ned og græde, for vore hjerter er der allerede!“
Ud i arbejdsmarken
Med tanke på fremtiden udtrykker Wolfgang på sine egne og klassens vegne denne stærke overbevisning: „Jeg ved helt bestemt at vi alle ser betydningen af vort mål — at forkynde den gode nyhed om Guds rige uden at svigte vore tildelte distrikter, og at samarbejde i enhed med vore brødre i menighederne for Rigets fremgang.“ Virginia, som skal følges med sin mand, Tim, til Afrika, tilføjer: „Den eneste oplæring vi mangler, er selve erfaringen.“
Men mener erfarne missionærer at den oplæring de modtog på Gileadskolen, gavner dem i praksis? En tidligere elev, Kathryn, som i nogle år har tjent sammen med sin mand, der er rejsende tilsynsmand, i junglerne på Papua-Ny Guinea, fortæller: „Grundigt studium kræver lidt smidighed. For at kunne studere må vi tilrettelægge det sådan at vi kan tilbringe nogen tid hvor en eller anden har nogle bøger. Vi gør meget ud af vores studium af Vagttårnet. Gilead fik det virkelig til at gå op for os hvor meget vi kan lære af hvert nummer.“
Det kan virkelig siges at ’Jehova bereder disse mænds og kvinders skridt’ gennem den undervisning som Gileadskolen tilbyder. Ja, de er parate til at foretage en gennemgribende forandring i deres levevis, og de er beredte på at bringe Bibelens livgivende budskab ud til jordens ender. — Salme 37:23.
[Ramme på side 25]
Portræt af 78. klasse
Antal elever i alt: 42
Antal lande repræsenteret: 6
Antal lande udsendt til: 14
Antal ugifte kvinder: 4
Antal ugifte mænd: 8
Antal ægtepar: 15
Gennemsnitsalder (år): 32,1
Gennemsnitligt antal år som døbte: 14,2
Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 9,9
[Illustration på side 24]
78. klasse fra Vagttårnets bibelskole Gilead
Fra venstre mod højre.
Første række: C. Donaldson, I. Savoniemi, R. Van Loo, G. Ross, L. Kenyon, C. Loucks, C. Mickelson, M. Koch.
Anden række: L. Wortley, W. Wondratsch, P. Seneca, C. Gleaves, N. Sierra, Y. Gracia, J. Gracia, V. Crouch.
Tredje række: P. Seneca, C. Hobson, G. Ellis, G. Grant, L. Fields, S. Norman, S. Thompson, C. Singleton.
Fjerde række: H. Savoniemi, K. Gleaves, F. Koch, M. Steiner, T. Crouch, R. Donaldson, M. Björck, F. Mathewson, E. Kenyon.
Femte række: D. Fields, R. Björck, D. Loucks, G. Ross, G. Hobson, F. Van Loo, B. Mundt, C. Mickelson, T. Sensenig.