En af sprogets „krykker“

Går dit sprog på „krykker“? For millioner af mennesker er det tilfældet. Det drejer sig om udtryk som „ikke“, „ik’ også“, „eller sådan noget“. Ordene føjer intet til det der er sagt, og bruges kun som fyld eller i et forsøg på at finde bekræftelse („Jeg stod og ventede på bussen, ikke? . . .“).

På engelsk bruges udtrykket „you know“ på denne måde, ofte forkortet til „y’know“. Forfatteren Edwin Newman siger i sin bog Strictly Speaking: „Kunne man bare få en kliché til at forsvinde! Jeg tænker på ’y’know’. Dette er blevet et af de mest udbredte og forstemmende fænomener i vor tid; det skæmmer folks samtaler overalt hvor man kommer. . . . Når ’y’know’ først har bidt sig fast, slipper man aldrig af med det igen. . . . Ofte bruges det over ti gange i minuttet.“

Behøver man da at være så præcis i sin tale? Newman skriver: „Hvis man kunne formå alle til at tale præcist og uden omsvøb, ville samtalerne blive mere spændende, hvilket ikke er at foragte. Det ville betyde fakta i stedet for fyld — heller ikke at foragte. Og det ville fremme evnen til organiseret tankevirksomhed, og til at tie stille — hvilket ville være en sand velsignelse.“