Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g85 22/12 s. 16-18
  • Hvorfor læse Bibelen?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor læse Bibelen?
  • Vågn op! – 1985
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • ’Er Bibelen ikke kedelig?’
  • Bibelen er levende!
  • ’Men hvordan kan jeg få den læst?’
  • Den kan hjælpe dig allerede nu!
  • Hvordan du får gavn af daglig bibellæsning
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
  • Hvordan kan jeg gøre det mere spændende at læse i Bibelen?
    Vågn op! – 2001
  • Hvordan du kan få mest muligt ud af at læse i Bibelen
    Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
  • Hvorfor skal jeg læse?
    Vågn op! – 2006
Se mere
Vågn op! – 1985
g85 22/12 s. 16-18

Unge spørger:

Hvorfor læse Bibelen?

’En almindelig tømrer, Jesus fra Nazaret, rystede verden med sit budskab!’ udbrød professoren. Nej, han gav ikke bibelundervisning, men han sammenlignede Bibelen med det litterære værk Don Quijote. Aaron (20 år) lyttede opmærksomt. Selv om denne professor ikke var religiøs, satte han stor pris på Bibelen som litteratur — og han sagde at den bog ’bør ethvert veluddannet menneske have læst’.

KAN Bibelen virkelig uddanne et menneske? Og hvorfor blev verden rystet af tømrerens budskab? Det ville Aaron gerne vide, så han besluttede at læse Bibelen.

George (12 år) stødte på et bibelcitat: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage.“ (Prædikeren 12:1) Han spurgte sig selv: ’Hvordan kan jeg huske Skaberen hvis jeg slet ikke kender ham?’ Også han begyndte at se behovet for at læse Bibelen.

Kelvin (21 år) er et af Jehovas vidner og deltager regelmæssigt i forkyndelsen fra dør til dør. Han kan lide at fortælle andre om det Bibelen har lært ham, men han har fundet ud af at nogle af dem han kommer i kontakt med allerede har læst en del i Bibelen. Da han gerne vil kunne føre udbytterige samtaler med dem, forbereder han sig ved omhyggeligt bibelstudium. Som han siger: „Man må læse sin bibel for at vide hvad de taler om.“

Aaron, George og Kelvin begyndte at studere Bibelen grundigt. Men hvad med dig? Burde du ikke også læse Bibelen? Ligesom mange unge mennesker svarer du måske:

’Er Bibelen ikke kedelig?’

Det er der nogle der synes. Men egentlig ved de ikke hvad de går glip af. Bibelen er Guds åbenbaring til os mennesker. Den fortæller os hvor vi kommer fra og hvad der vil ske med os. Hvordan kan det være kedeligt?

Det er sandt at handlingen i visse afsnit skrider hurtigere frem end i andre. David (19 år) siger: „Fjerde og Femte Mosebog omhandler nogle ganske få begivenheder, men det meste er love og baggrunden for lovene. Det er ikke fordi det er kedeligt, men i Josuas bog, som kommer lige efter, sker der meget mere. Det er som at stå i kulissen. Fra og med Josuas bog kommer der mere gang i handlingen.“ Men hans indstilling til de mindre handlingsmættede afsnit i Bibelen vil sandsynligvis ændre sig når han får læst noget mere. Hvorfor? Tænk på hvad du selv har erfaret.

Så du som barn en film som du nu har set igen? Da du var barn forstod du sikkert forholdsvis lidt af den, og derfor var kun få scener spændende. Men nu da du er blevet ældre, forstår du meget mere. Historien får større mening og scenerne skifter hurtigere. Noget lignende sker når man får større forståelse af verdens mest udbredte bog. (Hebræerne 5:14) Hver gang du læser i den får lovene og baggrunden for dem større mening. Du kommer til at værdsætte detaljerne.

Men hvorfor er detaljer så vigtige? Tænk på en sportskommentator i radioen. Det er hans opgave at gøre for eksempel en fodboldkamp levende for tilhørerne. Hvordan bærer han sig ad? Han opremser en mængde detaljer — hvordan bolden rammes, afstande, spilleteknik, mål, statistikker, beretninger om spillerne. Er det kedeligt? Ikke for fodboldentusiasten! På samme måde er Bibelen fyldt med detaljer — slægtsregistre, tal, mål, love. Disse detaljer er faktisk med til at gøre beretningerne levende.

Desuden åbenbarer disse love Guds personlighed. I Anden Mosebog 22:21, 22 og Tredje Mosebog 19:32 befaler Gud for eksempel at enker, faderløse og ældre mennesker skal behandles godt. Jehova ønsker at enhver, uanset alder og køn, skal behandles med respekt. Ville du ikke gerne lære ham bedre at kende? Det ville en ung pige der hedder Georgie. Hun siger om sin bibellæsning: „Man kommer Jehova nærmere.“

Du vil også opdage at Guds ord er „levende og virkende“. (Hebræerne 4:12) Hvordan?

Bibelen er levende!

„Der er forskel på at læse i Bibelen og at læse i en avis eller et tidsskrift,“ siger Marvin (19 år). „Ens tanker skal kanaliseres ind i det man læser. Man kan ikke lade tankerne flakke om på må og få mens man vender bladene. At læse i Bibelen kræver en koncentreret indsats. Jeg prøver at forestille mig hele handlingsforløbet og at placere mig selv midt i det når jeg læser om Det røde Hav der blev delt eller om himmelen der åbnede sig og Jehova der talte.“

Du kan gøre det samme! Når du læser beretningen om Daniel i løvekulen, så sæt dig selv i Daniels sted. Forestil dig at du er alene, ubevæbnet, midt i en løvekule fyldt med sultne løver! (Daniel 6:16-23) Eller hvad med beretningen om dronning Ester? Hendes folk er ved at blive offer for massemord. Situationen virker håbløs! For at frelse dem må hun foretage en række drastiske manøvrer som vil bringe hendes eget liv i fare og stille hende ansigt til ansigt med fjenden. Kan du føle spændingen? — Ester 3:6 til 5:4; 2:10; 8:3-6.

Der er noget andet du kan gøre for at din bibellæsning bliver mere interessant og stimulerer din tankevirksomhed. Læg mærke til, mens du læser, hvordan de forskellige dele af Bibelen er knyttet sammen. For eksempel: Hvad har beretningerne om Daniel og Ester tilfælles? Begge beviser sandheden i Salme 34:7: „Jehovas engel lejrer sig rundt om dem der frygter ham, og han redder dem.“

Et andet tema som forbinder forskellige dele af Bibelen er Guds rige. I Daniel 2:44 står der: „Himmelens Gud [vil] oprette et rige.“ Men hvad vil dette rige udrette? Bibelen viser fra først til sidst at Jehova vil bruge dette rige — sin regering — til at bringe varig fred. „Han standser krige indtil jordens ende,“ siger Salme 46:9. Og ved hjælp af Riget „vil [han] tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. — Åbenbaringen 21:4.

Det hele er knyttet sammen. Guds regering vil gøre ende på sygdom, lidelse og endog død. Uretfærdighed vil høre fortiden til. Alle vil blive behandlet retfærdigt og respektfuldt. Det er ikke mærkeligt at Jesus lærte os at bede: „Lad dit rige komme.“ (Mattæus 6:10) Dette budskab om Riget rystede verden dengang ligesom det ryster verden i dag! Vil det derfor ikke være umagen værd at undersøge dette livgivende budskab? Det kan du gøre ved at læse Bibelen!

’Men hvordan kan jeg få den læst?’

Hvis du går i skole føler du måske at du har nok at gøre med at læse lektier. Men er det virkelig så svært både at få læst lektierne og Bibelen? Ikke for Richard (17 år): „Når jeg skal læse lektier går jeg i gang om eftermiddagen og bliver ved til jeg er færdig. Hjemme hos os ser vi desuden kun fjernsyn i weekenden.“ Hvis du gør ligesom Richard, vil du blive overrasket over hvor megen tid du har tilbage til bibellæsning. Hvis du blot læser et kvarter hver dag, kan du læse hele Bibelen på omkring et år!

Den kan hjælpe dig allerede nu!

Du vokser op i en tid som er ’vanskelig at klare’. (2 Timoteus 3:1) Men Bibelen hjælper disse unge til at klare det:

„Somme tider bliver jeg deprimeret over forholdene i verden. Jeg finder et skriftsted som Åbenbaringen 21:4, og det giver mig noget at håbe på.“ — Prentice.

„Det er meget gavnligt at læse i Bibelen, især når jeg har et problem. Der er ofte en person i Bibelen som har haft det samme problem, og det hjælper mig til at klare det.“ — Myrtie.

„Jeg ser hvordan jeg selv modnes gennem læsning af Bibelen.“ — Theresa.

Du kan også se dig selv modnes. Oplev tilfredsstillelsen ved at begynde på noget værdifuldt, blive ved med det og gennemføre det. En endnu større belønning opnås ved at lære den store Skaber at kende. (Prædikeren 12:1) Med tiden får du lyst til at bruge Bibelen til at hjælpe andre. At læse Bibelen er helt afgjort et af de bedste projekter du kan gå i gang med!

[Tekstcitat på side 18]

„Det er meget gavnligt at læse i Bibelen, især når jeg har et problem“

[Illustrationer på side 17]

Prøv at forestille dig begivenhederne mens du læser

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del