Også du kan lære kalligrafi!

I ASIEN betragtes kalligrafi som en betydningsfuld kunstart. I de vestlige lande er det en kunst for alle. Hvad er da kalligrafi? Ordet kommer af det græske ord for „skøn“ (kalosʹ) og „skrift“ (grafēʹ), og er altså kunsten at kunne skrive smukt.

I tidligere tider indtog dygtige kalligrafer, eller skrivere, en fremtrædende stilling og havde endda lov til at fremsætte love. Hvis man slog en skriver ihjel blev man idømt samme straf som hvis man havde slået kongen eller en biskop ihjel. Så de havde sandelig en høj stilling i samfundet!

Men hvilken værdi har kalligrafi i vor elektroniske tidsalder med maskinskrivning, tekstbehandling og fotosætning?

Moderne kalligrafi

Et håndskrevet brev har et personligt præg som et maskinskrevet brev ikke har. Men hvad gavner en håndskrift som er ulæselig eller vanskelig at tyde?

Det er grunden til at de fleste af os som små først lærte at skrive blokbogstaver. Disse bogstaver skrives så de står adskilt, og deres enkle udformning er ideel når barnet skal lære at koordinere arm, hånd og øje. Denne første skrift man lærer stiller ikke store krav, og den er let at læse. Et år eller to senere lærte vi at sætte bogstaverne sammen.

Ud fra dette har vi udviklet vor egen håndskrift. Men selv om vi måske har fået en god undervisning, hvor mange af os føler da at vor håndskrift kan kaldes kalligrafi eller skønskrift? Hverdagens travlhed levner os måske ikke tid eller lejlighed til at frembringe en håndskrift der kan betragtes som kunst.

Men ligesom det gælder på så mange andre områder kan vi nå langt med lidt viden, tid og øvelse, og frembringe håndskrevne arbejder der er smukke og som fylder os med tilfredshed og — hvad der måske er endnu vigtigere — som er en nydelse for læseren.

Hvad skal man bruge?

En fordel ved kalligrafi som hobby er at den ikke koster ret meget. Du skal bruge en pen, en blyant, et viskelæder, blæk, papir og en lineal. Man kan naturligvis købe dyre penne, men kalligrafi behøver ikke at være dyr.

Pennen: Kalligrafipennen har en bred spids der er formet sådan at den, afhængig af den vinkel den holdes i, kan frembringe en tyk eller en tynd streg. Der findes penne i alle størrelser og faconer. Man kan købe pennespidser der har en beholder til blæk og som kontrollerer blæktilførselen. Disse penne skal imidlertid dyppes i blæk. Fyldepenne har blækket inde i en gummibeholder eller en engangspatron af plastic.

Blækket: Man kan få blæk i forskellige farver, men sort, vandfast blæk er bedst. Da vandfast blæk har let ved at størkne, bør man ikke bruge det i fyldepenne. Bruger man vandopløseligt blæk, bør man imidlertid bruge et fiksativ for at beskytte det færdige arbejde mod fugt.

Papiret: Her ligger hemmeligheden i at bruge glat papir af en god kvalitet. Det er også vigtigt at man skriver på den rigtige side af papiret — den glatte. Papiret bør være så tyndt at linjerne på stregpapiret der ligger nedenunder, skinner igennem. Papir med en pergamentagtig, marmoreret overflade giver et pænt indtryk.

Viskelæderet: Hermed fjerner man blyantstreger man har tegnet for at få skriften til at stå lige. Et blødt viskelæder af den slags tegnere bruger, visker stregerne ud uden at ødelægge papirets overflade.

Lær teknikken

Nu er du næsten klar til at begynde. Men se først efter om du sidder behageligt, ved en solid arbejdsflade, og om du har det rette lys. Fat om pennen. Har du lagt mærke til at spidsen er flad? Drej nu pennen så den flade del af spidsen danner en vinkel på 45 grader til den linje du skriver på. Hold ordentlig fast om pennen, men lad samtidig hånden være afslappet. Tegn en lodret nedadgående streg.

Tegn dernæst, mens du stadig holder pennen i en vinkel på 45 grader, en diagonal, nedadgående streg. Kan du se forskellen på linjernes tykkelse? Ved at du hele tiden holder pennen i denne vinkel, vil alle linjer blive henholdsvis tynde og tykke. Det er det der gør kalligrafien så smuk.

Når du mestrer at holde pennen i en vinkel på 45 grader, gælder det om at skrive de enkelte bogstaver i den rigtige størrelse. En tommelfingerregel er at de små bogstaver bør være fem gange så høje som pennespidsens bredde; de store bogstaver bør være syv og en halv gang pennens bredde.

Før du begynder at tegne bogstaverne, lægger du et ark linjeret papir under dit halvgennemskinnelige skrivepapir. Du kan nu se linjerne gennem papiret. Det vil sætte dig i stand til at skrive i lige linje. Øv dig først i at skrive alfabetet, efter det eksempel der er givet her i bladet, idet du lægger mærke til den angivne skriveretning af hver streg. Sæt så bogstaverne sammen i ord.

Når du har lært at skrive ubesværet, vil du opdage at du kan bruge kalligrafi til utallige ting: bryllupsinvitationer, meddelelser, lykønskningskort, etiketter og digte. Ja, dit navn vil også se flot ud når det er skrevet med kalligrafi.

Når du udøver din nyfundne kunst, vil du opdage at alle faktisk kan lære at skrive skønskrift, kalligrafi.

[Ramme på side 14]

Fortidens skrivere

De ægyptiske skrivere var intelligente og veluddannede, men regnedes dog for at høre til underklassen.

De babyloniske skrivere var professionelle. De var nødvendige i hverdagen, for loven krævede at alle forretningstransaktioner blev nedfældet skriftligt. Foruden de juridiske dokumenter havde skriverne også ansvaret for tempeloptegnelserne.

De hebraiske skrivere var offentlige notarer der optegnede forskellige transaktioner. De udfærdigede også skilsmisseattester. Det var muligt at tinge med dem om prisen.

Bibelafskriverne var meget samvittighedsfulde med deres arbejde. De talte ikke blot ordene, men også bogstaverne. At skrive et ord efter hukommelsen blev betragtet som en stor synd.

De skrevne arbejder kunne inddeles i to kategorier:

1) De funktionelle, hvor vægten var lagt på det praktiske, læselige, men ikke nødvendigvis smukke.

2) De dekorative, med pænt udformede bogstaver, undertiden smukt dekoreret med præget guld, til tider indlagt med ædelsten.