Unge spørger:
’Kan jeg tage skade af hash og marihuana?’
Øjendråberne hjælper tilsyneladende. De fjerner i hvert fald så meget af det røde i øjnene at hans fader og moder ikke lægger mærke til noget. Og hvis de alligevel lægger mærke til noget, kan han bare sige til dem at der var for meget klor i vandet i skolens svømmebassin. Og lugten skal moders friskluftspray nok fjerne. Jo, nogle gange er han bange for at hans fader eller moder en dag finder de cigaretter han har gemt af vejen i sit skab. Men han ved hvad der fjerner bekymring: Endnu et sug hash eller marihuana.
DEN unge hash- eller marihuanaryger anser i de fleste tilfælde sin rygevane for et harmløst tidsfordriv. Ofte er han eller hun mere bekymret for om vanen kan holdes hemmelig end for hvad der sker med sindet og kroppen.
En undersøgelse foretaget for Nationalinstituttet for Stofmisbrug i De forenede Stater afslører imidlertid at brugen af marihuana er aftagende blandt elever i highschool. Hvorfor? Øjensynlig fordi mange frygter at marihuana kan skade helbredet.
Teenagerne er dog ikke de eneste der er bekymrede. Det amerikanske sundhedsvæsens medicinaldirektør er blevet citeret for at have sagt: „Jeg opfordrer andre læger og sagkyndige til at fortælle forældre og patienter om skadevirkningerne af marihuanabrug, og til at fraråde videre brug.“ Men er der bevis for at det er direkte skadeligt, at det er en „besmittelse af kød“, at ryge hash eller marihuana? — 2 Korinther 7:1.
Virkningen på hals og lunger
Nogle få minutter efter at man har inhaleret cannabisrøg begynder man at blive påvirket. Pulsen stiger kraftigt, man bliver tør i munden og halsen og får røde øjne, og tit oplever man en — ganske vist midlertidig — lykkerus. Men efter at have gennemgået tusinder af forskningsrapporter om emnet konkluderede USAs Medicinske Institut at der er grundlag for „alvorlig ængstelse på landsplan“, ængstelse for at cannabisrygere måske må betale en høj pris for deres fornøjelse.
Tænk for eksempel på lungerne. Selv de varmeste fortalere for cannabis indrømmer at man i hvert fald ikke har godt af at ryge det. I lighed med tobaksrøg består cannabisrøg af giftige stoffer, som for eksempel visse former for tjære. Nogle mener imidlertid at da cannabis-storforbrugere ryger langt mindre end tobaksrygere er faren minimal.
Men David, som er tidligere marihuanaryger, siger: „Jeg har røget cigaretter og marihuana, og jeg vil sige at marihuana er hårdest ved lungerne, om ikke for andet så på grund af den måde man inhalerer marihuanarøg på. De fleste cigaretrygere suger røgen ind i munden og inhalerer den så sammen med luften, sådan at røgen fortyndes. De suger ikke røgen lige ud af cigaretten og ned i lungerne, men det gør marihuanarygere. Vi plejede at suge på en marihuanacigaret af alle kræfter og holde røgen i lungerne så længe vi kunne. En marihuanacigaret koster trods alt meget, og vi ville gerne have alt det ud af den vi kunne!“
En undersøgelse foretaget af dr. Forest S. Tennant junior, blandt 492 amerikanske soldater som havde røget marihuana, er interessant. Næsten 25 procent af dem „havde ondt i halsen på grund af cannabisrygning, og godt 6 procent fortalte at de havde lidt af bronkitis“. Ved en anden lejlighed undersøgte Tennant og hans medarbejdere 30 marihuanarygere. Hos 24 af dem fandt man i bronkierne „skader som er karakteristiske for de tidlige stadier af kræft“. Det er sandt at ingen med sikkerhed kan sige at disse vil få kræft senere; men hvem ønsker at være forsøgskanin for kræftforskerne?
Bibelen siger at Gud ’giver liv og ånde til alle’. (Apostelgerninger 17:25) Er det respektfuldt over for livets Giver at inhalere noget som skader lungerne og halsen?
Marihuanas virkning på hjernen
I Prædikeren 12:6 kaldes menneskehjernen poetisk for „guldskålen“. Dens blot 1400 gram er kun på størrelse med et par hænder, men rummer både den værdifulde hukommelse og hele nervesystemets kommandocentral. Det er derfor tankevækkende når førnævnte Medicinske Institut advarer: „Vi kan med sikkerhed sige at marihuana har en voldsom virkning på hjernen, deriblandt kemiske og elektrofysiologiske forandringer.“ — Kursiveret af os.
Man ved ikke nøjagtig hvordan cannabis ændrer sindet. Der er heller ikke endegyldigt bevis for at marihuana forårsager varige hjerneskader. Men dr. Robert Heath har udført nogle eksperimenter på aber som fik store doser marihuana. En undersøgelse af abernes hjerner afslørede hjernecelleskader. Heaths undersøgelser er dog blevet angrebet for at bygge på et for begrænset materiale (efter forlydende blev kun fire aber undersøgt) og for at mangle videnskabelig kontrol. Men, som USAs Medicinske Institut erkendte, bør man ikke uden videre affærdige muligheden for at cannabis kan beskadige hjernen — „guldskålen“.
Kan det skade det ufødte barn?
Du synes måske at det at få børn for dit vedkommende ligger lysår ude i fremtiden. Men sandsynligvis har du tænkt på engang at blive gift og få børn. Kan cannabisrygning udgøre en trussel mod dit fremtidige afkom? Det frygter forskerne.
Publikationen Marijuana Effects on the Endocrine and Reproductive Systems (Virkningen af marihuana på det endokrine system og forplantningsorganerne) fortæller at marihuana lader til at fremkalde spontane aborter hos hunmus. Stoffet hæmmer tilsyneladende også produktionen af visse hormoner hos hanmus. Der er ganske vist forskel på mennesker og mus; men forskerne siger: „Kliniske undersøgelser [af virkningen af marihuana] på forsøgspersoner viser stort set samme resultater som dyreforsøg.“ Hvor mærkbar eller ligefrem farlig virkningen er på forplantningsorganerne, ved man ikke nøjagtigt endnu. Men forskerne siger advarende at marihuana lader til at udgøre den største trussel mod unge, da deres forplantningsevne stadig er under udvikling.
USAs Medicinske Institut beretter videre at marihuana vides „at forårsage fosterskader når det gives i store doser til forsøgsdyr“. Sandt nok „har ingen kliniske undersøgelser været tilstrækkelige til at afgøre om marihuanabrug kan skade menneskefostre“. Men „en langsomt fremadskridende eller næsten umærkelig virkning [af marihuana på menneskefostre] kan være forblevet uopdaget i de hidtidige undersøgelser“. (Kursiveret af os.) Det skyldes at fosterskader ikke altid viser sig straks.
For nogle år siden fik nogle kvinder for eksempel ordineret hormonet DES som skulle forebygge spontane aborter. Disse kvinders børn virkede fuldstændig sunde og raske. Men som årene gik og børnene voksede op, fik nogle af pigerne kræft. Det kan tilsvarende tage år at bevise at marihuana afstedkommer fosterskader. Men USAs Medicinske Institut vedgår at „abnormiteter i nervesystemet, samt for lav fødselsvægt og -længde måske er til stede“ fordi forældrene har røget marihuana.
Dr. Gabriel Nahas kalder det således „genetisk roulette“ at ryge marihuana. Kan man løbe en sådan risiko hvis man betragter børn som „en arv fra Jehova“? — Salme 127:3.
„Det overgår alt andet“
Der er derfor al god grund til at undgå at ryge hash og marihuana. Som Bibelen siger: „Unge mænds hæder er deres styrke.“ (Ordsprogene 20:29) Hvorfor overhovedet risikere at sætte sit gode helbred over styr ved at fornøje sig med et bevidsthedsforvrængende stof?
Bogen Self-Destructive Behavior in Children and Adolescents (Selvødelæggende adfærd hos børn og unge) bemærker at stofmisbrug „er en af de få tilbageværende muligheder for fornøjelse for mange unge; det kan være en forudsigelig, pålidelig metode til at live op på en ellers indholdsløs tilværelse“. Men der findes mindre farlige måder at give livet mening på. En tidligere marihuanaryger siger: „Jeg har ikke mere behov for at blive ’høj’. Jeg kender sandheden og har et forhold til Jehova Gud — og det overgår alt andet.“
Gør derfor noget for at udvikle dette forhold til Gud, fremfor at besmitte dit legeme! Det er ikke uoverkommeligt. Gud lover følgende til dem der samvittighedsfuldt ’renser sig for enhver besmittelse af kød og ånd’: „Jeg vil tage imod jer.“ „Og jeg vil være en fader for jer.“ (2 Korinther 6:17 til 7:1) Også du vil opdage at et venskab med Gud overgår alt andet!
[Ramme på side 11]
Marihuana — et nyt vidundermiddel?
Der har været meget røre om påstandene om at marihuana kan have værdi til behandling af grøn stær og astma og som kvalmestillende middel til kræftpatienter under kemoterapi. En rapport fra USAs Medicinske Institut medgiver at der er noget sandt i påstandene. Men betyder det at lægerne i nærmeste fremtid vil ordinere marihuanacigaretter?
Næppe. Det kan ganske vist være at nogle af de over 400 kemiske forbindelser i marihuana kan gøre gavn, men marihuanarygning er næppe den rigtige måde at indtage denne medicin på. Den ansete autoritet dr. Carlton Turner siger: „At bruge marihuana [som medicin] ville svare til at man gav folk muggent brød at spise for derved at give dem penicillin.“ I det tilfælde at nogle bestanddele af marihuana nogen sinde bliver anerkendte lægemidler, vil det være „derivater [afledte stoffer] eller noget tilsvarende“, altså lignende kemiske forbindelser, der vil blive ordineret af læger. Det kan derfor ikke undre at den amerikanske sundhedsminister har skrevet: „Det bør understreges at mulige behandlingsmæssige fortrin ikke på nogen måde svækker betydningen af de negative virkninger marihuana har på helbredet.“
[Illustration på side 10]
Er det risikoen værd at ryge hash og marihuana?
BESKADIGET FORPLANTNINGSEVNE
LUNGEKRÆFT
Hjerneskader