Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g86 8/4 s. 28
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1986
  • Underoverskrifter
  • Gravid og ugift
  • Honning til sårheling
Vågn op! – 1986
g86 8/4 s. 28

Fra vore læsere

Gravid og ugift

I forbindelse med artiklen „Unge spørger: Gravid og ugift — kunne det ske for mig?“ (8. december 1985) synes jeg at I skulle have fordelt ansvaret mere ligeligt. I kunne godt have lagt større vægt på hvilke fejl der begås af såvel unge mænd som unge piger, betonet begge parters moralske ansvar og sagt mere om unge mænds holdning til sex før ægteskabet, der jo lige så vel fører til teenagegraviditeter.

L. K. N., England

Vi er helt enige med dig i at også unge mænds moralske ansvar og konsekvenserne af deres handlinger bør betones. Den artikel du nævner var især henvendt til unge ugifte kvinder, men de tre sidste paragraffer var rettet til unge af begge køn. Der vil komme andre artikler i serien „Unge spørger“ som vil behandle forskellige sider af dette problem, og de vil indeholde specifik vejledning også til unge mænd. — RED.

Honning til sårheling

Med henvisning til det lille stykke „Honning og sårheling“ (22. februar 1985) kan jeg skrive under på at honning er et vidunderligt naturprodukt der kan helbrede mange lidelser. I det subtropiske Queensland i Australien forekommer der ofte åbne sår på skinnebenet, og det tager lang tid at helbrede dem fordi der ikke er så meget kød på knoglen dér. Jeg har for nylig ligget seks uger på hospitalet hvor jeg fik medicinsk behandling forud for en hudtransplantation. Flere af mine medpatienter fortalte at de havde helbredt denne lidelse med ren honning. Man skal komme honningen på som den er, uden at bruge grødomslag eller vand, da fugtighed vil fremme væksten af virus.

M. C. M., Australien

Min kone og jeg har opdraget fem børn og har brugt honning til snitsår, hudafskrabninger og forbrændinger af enhver art. Engang faldt en af pigerne, og en spids blyant lavede en temmelig grim rift i hendes ene kind. En anden gang faldt motorhjelmen på min gamle bil ned og lavede en flænge i mit ansigt, fra kindbenet og til hagen. Og aldrig har der været så meget som antydningen af et ar.

C. R., Washington

Som mikrobiolog må jeg bede Dem fortælle Deres læsere at der ved brug af honning på sår er alvorlig fare for sårbotulisme. Honning indeholder ofte sporer af organismen Clostridium botulinum. Hvis disse sporer spirer og bakterien vokser, danner de den gift der forårsager botulisme. Selv om sårbotulisme er meget sjælden, bør Deres læsere være klar over risikoen.

J. S., New York

Det lille stykke om honning der blev bragt i vort blad for 22. februar 1985 var baseret på et brev fra en læge i London til redaktøren af „JAMA“ („The Journal of the American Medical Association“).

„Vågn op!“ går ikke ind for bestemte behandlings- eller helbredelsesmetoder, men vi bringer ting af interesse fra pålidelige kilder til gavn for vore læsere. — RED.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del