Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g86 8/8 s. 28
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1986
  • Underoverskrifter
  • Bedre til at læse
  • Om at betro sig til sine forældre
  • En hjælp til at overvinde depression
  • Arbejdsferie
Vågn op! – 1986
g86 8/8 s. 28

Fra vore læsere

Bedre til at læse

Jeg er 15 år gammel og har aldrig kunnet lide at læse. Så læste jeg artiklen: „Bliv bedre til at læse — det er også muligt for dig!“ (22. januar 1986) Jeg var en dovenlars når det gjaldt det at læse, men nu forstår jeg at læsning virkelig kan berige vort liv.

G. A., Brasilien

Om at betro sig til sine forældre

Jeres artikel [„Unge spørger: Skal jeg betro mig til mine forældre?“, 22. april 1986] hjalp mig til at indse at jeg burde fortælle mine forældre om mine problemer. Jeg har lettest ved at betro mig til min moder. Med min fader er det helt anderledes. Det kunne være rart at få nogle flere råd om dette problem, som jeg har så svært ved at klare.

A. S., Ohio

Du vil finde det gavnligt at betro dig til begge dine forældre. Bibelen siger i Ordsprogene 1:8: „Hør . . . på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ Se også Ordsprogene 4:1 og 6:20, samt Efeserbrevet 6:1-3, og vær opmærksom på kommende artikler. — RED.

En hjælp til at overvinde depression

For at afhjælpe min mands alvorlige depression og de deraf følgende familieproblemer, begyndte min mand og jeg at gå til specialbehandling hos en psykolog. I de seks måneder behandlingen varede holdt vi hele tiden øje med om de råd vi fik stemte overens med de råd der blev givet i Vågn op! for 8. januar og 8. februar 1982. Vi opdagede at mange af de råd vi nu betalte for at få, allerede var blevet givet ganske gratis i disse blade, men det bestyrkede vor tillid til den professionelle vejledning vi fik. Da jeg så læste bladet for 8. april 1986, det der handlede om „Fred i familien“, tænkte jeg ved mig selv: ’Her i dette blad findes der råd der er 20.000 kroner værd.’ Man burde kræve at alle ægtepar og alle der går i giftetanker skulle læse dette blad.

C. S., Missouri

Arbejdsferie

Jeg vil gerne sige mange tak for artiklen: „Kunne du tænke dig en arbejdsferie?“ (8. marts 1986) Det virker meget inspirerende at læse om den tro og selvopofrende ånd som disse frivillige arbejdere fra hele landet lægger for dagen. Men jeg var skuffet over at I undlod at nævne at deres hustruer og børn også har vist en selvopofrende indstilling. De har uden tvivl helt og fuldt støttet deres ægtemænds og fædres beslutning om at ville arbejde på Betel i deres ferie, selv om det betød at de så ikke kunne være sammen med familien.

C. T., Massachusetts

Vi vil hermed gerne give udtryk for vor dybeste værdsættelse af den indstilling som disse frivillige arbejderes hustruer og børn har lagt for dagen. Uden deres helhjertede støtte ville et sådant offer aldrig have været muligt. — RED.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del