Hvad siger Bibelen?

Er julen Guds gave til dig?

KUNNE du forestille dig et år uden at du skulle holde jul? Eller den 24. december uden at du fik gaver? Måske ikke. Selv soldater i kamp har holdt våbenhvile juledag og udvekslet gaver! Millioner mener at julen er Guds gave til os mennesker. Men er den det?

Efter sigende vil over tre fjerdedele af jordens befolkning svare nej. Det indbefatter dig hvis du er hindu, buddhist, muslim, jøde, agnostiker eller ateist — for så tror du ikke at Kristus er Guds søn eller at man bør fejre jul til minde om Kristi fødsel. Men uanset om du er kristen eller ikke-kristen har det stor betydning for din fremtid om du tror på Kristus.

Guds sande gave til menneskeheden

Over en milliard mennesker hævder at de tror på Jesus Kristus som menneskehedens frelser. Bibelen samstemmer heri: Jesus var et fuldkomment menneske. Han levede et syndfrit liv og holdt sig fri af enhver tilstand der kunne retfærdiggøre hans død. Derfor havde han ret til at leve evigt og blive fader til en fuldkommen menneskeslægt.

Men han gjorde ikke krav på denne ret. Han døde i stedet „som en løsesum i bytte for mange“, og gav dem derved mulighed for at opnå jordisk fuldkommenhed og evigt liv. Derfor er det Jesus der er Guds gave til menneskeheden. — Mattæus 20:28; 1 Peter 2:21, 22; Hebræerne 2:9, 10.

Det kan bringe dig varige velsignelser at tage imod denne gave. I Bibelen siges der at „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. (Johannes 3:16) Det har derfor stor betydning at vi tror på Kristus; vort fremtidige liv afhænger af det. Intet under at omtrent en fjerdedel af jordens befolkning fejrer hans fødsel juledag. Men blev han egentlig født juledag?

Hvornår blev Jesus født?

Da Jesus blev født i Betlehem „var der . . . hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten“. (Lukas 2:8-11) Men i den del af Palæstina ligger nattemperaturen på gennemsnitlig syv grader i december, og somme tider falder der en kølig regn. Hyrderne opholdt sig ikke udendørs med deres hjorde om natten på den tid af året, men plejede at søge i ly sammen med fårene.

Jesu forældre var desuden rejst til Betlehem fordi kejser Augustus havde beordret en registrering af alle rigets indbyggere, „og alle tog af sted, hver til sin by“. (Lukas 2:1, 3) Ville denne romerske hersker have krævet af sine ofte oprørske undersåtter at de skulle drage ud på en lang og trættende rejse i en kold og regnfuld måned? Næppe!

Hvornår blev Jesus da født? Der er stærke vidnesbyrd om at det skete i begyndelsen af oktober måned. Profeten Daniel havde forudsagt at Messias (Kristus) skulle fremstå ved begyndelsen af en symbolsk „uge“ på syv år, og ville blive „ryddet bort“ midt i denne uge, altså efter 3¹/₂ år, idet han ville lide offerdøden. (Daniel 9:24-27) Jesus var „omkring tredive år gammel“ da han fremstod som Kristus og påbegyndte sin tjeneste. Han må derfor have været omkring 33¹/₂ år da han døde på påskedagen i begyndelsen af april. (Lukas 3:21-23; Mattæus 26:2) Et halvt års tid senere, i oktober, ville han være blevet 34. Han kan altså ikke være blevet født i december.

Er julen til ære for Kristus?

Men hvorfor hænge sig i datoen, hvis blot julen er til ære for Kristus og man dér er gode ved hinanden? Denne højtid betragtes trods alt som hellig af mange troende mennesker. Julen er en tid med salmesang, gaver og familiesammenkomster. Det er en nostalgisk tid, en tid hvor man tænker tilbage. Men netop det kan måske rumme et problem.

Det man mindes er måske julens glæder, der intet har at gøre med Kristus. Gaver er ikke altid et udtryk for glæden ved at give, men snarere for glæden ved at modtage. Dertil kommer at julen tit er forbundet med overdådig spisen og drikken, og at den i stigende grad udnyttes kommercielt. Alt dette i forening gør julen populær, men den er ikke til ære for Kristus.

Spørgsmålet opstår derfor: Er julen overhovedet en kristen højtid?

Julens rødder

En lignende højtid fejredes af polyteistiske soldyrkere her i Nordeuropa. Ifølge The Encyclopedia Americana „fejrede de deres største højtid, julen, ved vintersolhverv for at mindes solens genfødelse . . . Den romerske saturnaliefest . . . blev også afholdt på dette tidspunkt, og nogle juleskikke menes at have rod i denne gamle hedenske højtid. Nogle teologer hævder at Kristi fødsel som ’verdens lys’ blev gjort analog med solens genfødelse for at gøre kristendommen mere meningsfyldt“ for omvendte der tidligere havde tilbedt deres egne mytiske guder ved sådanne højtider.

Jesu disciple fejrede imidlertid ikke Kristi fødselsdag — hverken den 24. eller den 25. december, eller på en dato i oktober måned. Og sådan var det frem til omkring midten af det 4. århundrede. Origenes, en historiker fra det 3. århundrede, skrev: „Af alle de hellige i Bibelen berettes det ikke om en eneste af dem at han eller hun har holdt . . . fødselsdag. Det er kun syndere (som Farao og Herodes) der holder store fester på den dag de blev født.“ (1 Mosebog 40:20-23; Markus 6:21-28) McClintock og Strongs Cyclopædia oplyser at jøderne på Bibelens tid betragtede „fødselsdagsfester som et led i afgudsdyrkelsen“.

Kan højtider hvis oprindelige formål var tilbedelse af mytiske guder, være til ære for Kristus? Bibelen svarer: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For . . . hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder?“ (2 Korinther 6:14-16) Man kan ikke bringe hedenske højtider i harmoni med Kristus blot ved at kalde dem kristne.

Værdsættelse af Guds gave

Det er forståeligt at Jesus ikke befalede sine disciple at fejre hans fødselsdag. Han indstiftede i stedet en højtid til minde om sin død. (1 Korinther 11:23-26) Han døde for at vi kunne opnå liv. Og vi kan vise værdsættelse af dette og give ham ære ved at holde hans befalinger. Han sagde: „Den der har mine bud og holder dem, det er den der elsker mig. Og den der elsker mig, vil blive elsket af min Fader.“ — Johannes 14:21.

Da Jesus nu hverken er et spædbarn eller en afdød frelser er det så meget mere vigtigt at vi viser ham lydighed. Han blev oprejst til udødeligt liv på den tredje dag efter sin død og har fået overdraget „al myndighed i himmelen og på jorden“. Som menneskehedens retfærdige hersker vil han snart fjerne alle grunde til sorg, så de der virkelig elsker ham kan modtage den gave der består i evigt liv i et jordisk paradis. — Mattæus 28:18-20; Apostelgerninger 2:22-36; Romerne 6:23; Åbenbaringen 21:1-5.

Ja, det er Kristus og ikke julen der er Guds gave til dig.

[Ramme på side 10]

Julen har rod i mytologien

◻ I mange polyteistiske kulturer var det almindeligt at fejre fødselsdage. Man udførte afguderiske ritualer til ære for skytsguderne når en person havde fødselsdag, og man fejrede også mytiske guders fødselsdag, for eksempel Saturns og Apollons. Dr. John C. McCollister siger i sin bog The Christian Book of Why: „Det første århundredes kristne fejrede ikke højtiden til ære for Jesu fødsel — af samme grund som de heller ikke fejrede andre fødselsdage. Alle kristne mente på det tidspunkt at det var en hedensk skik at fejre fødselsdage (selv Herrens).“

◻ Nogle af fortidens folkeslag mente at visse stedsegrønne planter, som mistelten og kristtorn, besad store magiske kræfter. De dekorerede deres huse med disse planter for at beskytte sig mod onde ånder og hekse. Denne skik har ført til vore dages skik med at lave dekorationer ved juletid.

◻ Træer er blevet holdt i ære i de fleste polyteistiske kulturer. Man mente at forfædrenes ånder boede i hellige lunde, og gav dem gaver som tak for forskellige tjenester. Dette sker stadig i Vestafrika.

◻ Den europæiske juleskik at afbrænde en stor brændeknude i kaminen kan spores tilbage til skandinaverne, der tændte kæmpestore glædesblus til ære for tordenguden Thor.

◻ Skikken at give gaver opstod ikke på baggrund af de gaver de såkaldte vismænd eller astrologer skænkede, men bygger på udvekslingen af gaver ved den hedenske, romerske saturnaliefest (en højtid til ære for guden Saturn) og ved fejringen af nytåret.

[Illustrationer på side 9]

Kender du disse juleskikkes oprindelse?