Fremtidsudsigterne for protestantismen — og for dig!

„JEG har nu studeret luthersk teologi i syv semestre, og er derfor en af kirkens kommende præster,“ begyndte et læserbrev der i november 1986 blev bragt i en tysk avis. Brevet fortsatte: „Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på at det vi først og fremmest lærer er at flå Bibelen i småstykker så kun omslaget bliver tilbage. . . . Den studerendes tro eller troens grundlag, Bibelen, tages fra ham; de fleste af hans lektorer lærer ham i stedet socialismens ’nye evangelium’, hvorved de giver kirken et helt nyt indhold. Gud er død — længe leve socialismen! Jesus er rådnet bort i sin grav, vi må frelse os selv! Det er dette budskab mange præster afleverer fra prædikestolen den ene søndag efter den anden. Vi har hårdt brug for nogle nye der kan undervise os i Bibelen, men i øjeblikket undertrykkes de af kirken.“

Er der noget håb om at kirken og dens medlemmer kan finde den rette vej efter at have været på åndeligt vildspor, når Guds ord behandles så dårligt? Som en bibeloversætter der levede i det 18. århundrede, så rigtigt har sagt: „Kirkens helbredstilstand kan bedømmes ud fra den måde hvorpå den behandler Bibelen.“

Kan en ny reformator hjælpe?

„I denne tid æres og citeres Dietrich Bonhoeffer mere end nogen anden teolog fra vort århundrede,“ siger professor i teologi Georg Huntemann. Dietrich Bonhoeffer, et ledende medlem af „Bekendelseskirken“, blev i 1943 fængslet af nazisterne, og i 1945 blev han henrettet fordi han efter sigende havde haft noget at gøre med et mordforsøg på Hitler. Huntemann mener at Bonhoeffer måske er netop den nye reformator kirken har brug for. Når du læser de følgende uddrag af nogle af hans prædikener, så spørg dig selv: ’Hvad ville det betyde for den lutherske kirke at følge hans ord? Hvad ville det betyde for min kirke?’

„Kun én ting er af afgørende betydning når det drejer sig om religion, nemlig at den er sand.“ Dette stemmer overens med Jesu ord: „Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.“a — Johannes 4:24; se også Johannes 8:32; 14:6; 16:13.

Er du sikker på at alt hvad din kirke lærer, er sandt? Lærer din kirke at mennesket har en udødelig sjæl, eller følger den Bibelen, som siger: „Den sjæl, der synder, den skal dø“? (Ezekiel 18:4, 20) Lærer din kirke at Gud ikke har noget navn eller at han hedder Jesus, eller følger den Bibelen, som siger: „Saa skal man sande, at ene du, som nævnes Jehova, har Høihedsret over hele Jorden“? (Salme 83:19, Kalkar) Lærer din kirke at alle gode mennesker kommer i himmelen når jorden ødelægges ved ild, eller følger den Bibelen, som siger: „De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid“? — Salme 37:29; se også Salme 104:5.

„Den [kirken] må stræbe efter en ren lære.“ Dette stemmer overens med Jesu ord: „Tag jer i vare for . . . farisæernes og saddukæernes lære.“ — Mattæus 16:11, 12; se også Første Korintherbrev 5:8.

Kan din kirke gå ind for „et bredt spektrum af individuelle fortolkninger“, eller handler den i overensstemmelse med denne guddommelige vejledning: „Jeg formaner jer, brødre! til at holde øje med dem, som volder splittelserne og fører mennesker til fald ved at afvige fra den lære, I modtog; hold jer borte fra dem“? — Romerne 16:17; se også Andet Timoteusbrev 2:16-18; Andet Johannesbrev 9, 10.

„Når Dommedag kommer, vil Gud afgjort ikke spørge os: ’Har I fejret reformationens gribende højtider?’ men snarere: ’Har I lyttet til mit ord og holdt det?’“ Dette stemmer overens med Jesu ord: „Mine brødre, det er dem, som hører Guds ord og handler efter det.“ — Lukas 8:21; se også Mattæus 7:21; Johannes 15:14.

Lægger din kirke mere vægt på ritualer, ceremonier og bygninger end på at opnå nøjagtig kundskab om Guds ord? Betragtes det i din kirke som tilstrækkeligt at overvære gudstjenesten i forbindelse med højtiderne, i modstrid med vejledningen om at vi „ikke [bør] svigte vor egen menighedsforsamling, . . . men formane hverandre, og det så meget mere, som [vi] ser dagen nærme sig“? — Hebræerne 10:25.

Tilskynder din kirke dig til at læse i Bibelen hver dag? Tilbyder den dig personlig hjælp til at forstå Bibelen, og motiverer den dig til at leve efter det du lærer?

„Religion er et arbejde, muligvis det vanskeligste og afgjort det helligste arbejde et menneske kan udføre.“ Dette stemmer overens med Jesu ord: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og at fuldbyrde hans gerning.“ — Johannes 4:34.

Mener din kirke at den gerning Gud i dag ønsker at kristne skal udføre, er at forkynde „dette evangelium om Riget . . . til et vidnesbyrd for alle folkeslagene“? (Mattæus 24:14; se også Mattæus 28:19.) Tilskynder din kirke dig til at dele dette vidunderlige budskab om Riget med ’enhver, der kræver regnskab af dig for det håb, som er i dig’? — 1 Peter 3:15.

I disse henseender gav Bonhoeffer sin kirke en god vejledning. „Men hvorfor går hans ord, hans reformerende formaninger til kirken, så fuldstændig upåagtede hen?“ spørger Huntemann. Af endnu større betydning er spørgsmålet: Hvorfor er Kristi Jesu myndige ord i langt større omfang gået upåagtede hen?

Teologen Ulrich Betz siger at det vesttyske samfund tænker og handler på en „postkristen, for ikke at sige neohedensk“ måde. Den lutherske kirke må påtage sig ansvaret for de 25 millioner vesttyske samfundsborgere som er lutheranere. Ligesom man straks er klar over at et træ er sygt hvis det bærer rådne frugter, er det indlysende at der er noget i vejen med en kirke der frembringer pseudokristne. Jesus forklarede: „Et godt træ kan ikke bære slette frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.“ — Mattæus 7:16-18.

Prøv ærligt og oprigtigt at vurdere din kirke. Hvilken slags frugter frembringer den? Har den en god indflydelse på dens medlemmers personlighed? Fremmer den freden og enheden såvel i familien som på hele jorden? Danner den et bolværk mod stofmisbrug, umoralitet og kriminalitet? Kan du uden tøven sige at verden ville være bedre at leve i hvis alle tilhørte din kirke?

Læs i rammen på den modsatte side hvorfor nogle tidligere lutheranere efter ærligt at have vurderet deres kirke, har valgt at søge åndelig vejledning et andet sted.

Hvad vil du gøre hvis din kirke intet gør?

Hvis du ikke er tilfreds med det du ser når du ærligt vurderer din kirke, bør du ikke nøjes med at beklage dig. I en kommentar til Karl Barths udtalelse om at en kirke er dens medlemmer, sagde en journalist meget logisk: „En kirkes medlemmer . . . er ansvarlige for hvad kirken siger og gør.“ Spørg derfor dig selv: „Er jeg villig til at bære min del af ansvaret for alt hvad min kirke siger og gør? Og kan jeg være stolt over at alle dens medlemmer er mine åndelige brødre?“

Når du tænker over disse spørgsmål bør du ikke overse betydningen af ordene i Åbenbaringen 18:4, 8. Der siges her om den falske religions verdensimperium, der ikke har Guds behag: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager . . . [for] hendes plager [skal] komme på én og samme dag: død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende.“

Du er måske af den oprigtige mening at din kirke ikke tilhører den falske religions verdensimperium som Gud har sagt at han snart vil tilintetgøre. Men dit liv afhænger af at du er 100 procent sikker. Er du det?

Der er ingen fremtid for den falske religion eller for dem der støtter den. Den sande religion vil derimod bestå for evigt, sammen med dem der udøver den. Derfor er det vigtigt at du træffer det rette valg.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 9]

Ved Jehovas Vidners stævner gives der praktisk vejledning — for eksempel gennem skuespil som det der her ses en scene fra — om hvordan man kan anvende Bibelens principper i hverdagen. Dette klare signal fra sandhedens trompet, et signal der ikke forvrænges af politiske skærmydsler eller uenighed i lærespørgsmål, styrker dem i deres håb og motiverer til kristen handling. Det vil du erfare hvis du selv overværer et af Jehovas Vidners stævner!

[Ramme på side 11]

Tidligere lutheranere forklarer hvorfor de nu er Jehovas vidner

„Det der først gjorde indtryk på mig ved Jehovas vidner var den renhed og ærlighed jeg bemærkede ved et af deres stævner. Jeg vil gerne tilskynde andre til at overvære et stævne så de selv kan mærke Jehovas vidners ægte kærlighed.“ — W. R., tidligere graver.

„Jeg gik i kirke hver søndag. Men prædikenen, der højst varede 20 minutter, besvarede sjældent mine spørgsmål om meningen med livet eller om livet efter døden. Jehovas vidner, som jeg kunne tale med ansigt til ansigt, gav mig svarene direkte fra Bibelen. For at tjene Gud er det ikke nok at gå i kirke søndag formiddag når kirkeklokkerne ringer, at synge salmer og at lytte til en prædiken. De der oprigtigt søger sandheden kan umuligt stille sig tilfreds med det! De ønsker at gøre noget.“ — E. B., tidligere søndagsskolelærer.

„Mens jeg virkede som ældste i kirken beskæftigede jeg mig aldrig med bibelske anliggender, kun med forretningsanliggender. Det der har hjulpet mig mest er at jeg har lært Guds navn, Jehova, at kende. Det navn havde jeg aldrig hørt nævnt i kirken. Det gjorde et dybt indtryk på mig at finde ud af hvor mange sandheder Bibelen indeholder.“ — E. M., tidligere kirkeældste.

„Allerede første gang Jehovas vidner kontaktede mig kunne jeg tydeligt se forskellen [mellem dem og os]. At de gerne ville tale med mig om Bibelen var noget helt nyt og mærkværdigt. Mit første spørgsmål drejede sig om hvorvidt de blev betalt for deres arbejde. De svarede nej. Mit andet spørgsmål var om de havde kæmpet i krigen. De forklarede at mange Jehovas vidner havde siddet i koncentrationslejr [fordi de ikke ville være soldater]. Endelig havde jeg fundet nogle der om nødvendigt var villige til at dø for deres tro.“ — H. M., tidligere graver.

„Da jeg bad min præst om at forklare hvorfor alle præster har deres egen fortolkning, svarede han: ’Enhver præst har ret til at danne sig den forestilling om Gud der vil være til størst gavn for menigheden.’ Senere kom jeg skiftevis i to af Jehovas Vidners menigheder. Noget der slog mig, var deres fuldstændige indbyrdes harmoni. Og foredragene indeholdt så mange nyttige oplysninger der altid blev underbygget med skriftsteder som man med det samme kunne læse i sin egen bibel! Hvilken kontrast til de mange prædikener jeg havde hørt!“ — U. P., tidligere diakonisse og socialarbejder inden for kirken.

[Illustration på side 10]

Ved Jehovas Vidners områdestævner motiveres de til at forkynde om Guds rige