Vi betragter verden

Høflige politifolk

Efter offentliggørelsen af en statslig rapport angående de forskellige offentlige instansers popularitet har det japanske rigspoliti iværksat en kampagne for at forbedre sit image. Ifølge rapporten var det politiet der var dårligst anskrevet i befolkningen. Af frygt for at dette måske kunne hæmme borgernes samarbejdsvilje med hensyn til opklaringen af forbrydelser har rigspolitiets souschef givet politiet ordre til at forbedre sit omdømme. En politichef har hentet bistand hos et luftfartsselskab, som sendte to specialister i høflig behandling for at lære politiet „omgængelighedens grundbegreber“. Hele styrken på denne politistation er nu blevet optrænet i at behandle deres „kunder“ høfligt.

„Det bedst kendte religiøse tidsskrift“

Kotimaa, den finske lutherske kirkes ledende blad, har ladet foretage et rundspørge for at fastslå hvilket religiøst tidsskrift der er bedst kendt af finnerne. Resultatet blev bragt i en iøjnefaldende forsideartikel under overskriften „Vagttårnet er det bedst kendte religiøse tidsskrift“. En lederartikel i bladet kommenterede Vagttårnets succes sammenlignet med andre religiøse tidsskrifter på følgende måde: „Grunden til at [Vagttårnet] er bedst kendt er det trofaste og utrættelige arbejde dets omdelere udfører; alle kender bladets sælgere fra gadehjørnerne, trofaste på deres post i regn og sol.“

Ny måde at betragte dem på

Græshoppeinvasioner er som regel blevet imødegået ved at man har sprøjtet med enorme mængder skadedyrbekæmpende midler. Men som nogle har påpeget skader det ikke alene dyr men også mennesker, eftersom insekticiderne arbejder sig op gennem fødekæden. ’Så hvorfor ikke høste græshopperne?’ spørger nogle myndigheder. Græshopperne er nærende for både mennesker og dyr. Afrikanerne har spist dem i hundreder af år, og nogle landmænd har brugt dem som føde for fjerkræ og kvæg. „Lad os betragte [græshoppen] som proteiner på seks ben, og hellere bruge den end misbruge den ved hjælp af kemisk forurening,“ siger dr. John Ledger, som er direktør for Fonden for det Truede Dyreliv i Sydafrika. Han har skrevet en artikel til bladet African Wildlife, og udtrykker håb om at man vil komme et „skridt nærmere en ny tidsalder med forståelse for det mirakel planeten Jorden er, og for alle de skabninger, store som små, der lever på dens sårbare overflade“.

Aldrig for gammel

Det er til hver en tid en udfordring at lære et fremmed sprog; men forskere der arbejder forskellige steder på Max Planck-Institutterne i Vesttyskland bestrider at indlæringsevnen daler med alderen. Ifølge Londonavisen The Times udtaler professor Wolfgang Klein at der ikke findes „videnskabeligt grundlag for at mene at voksne der gerne vil tilegne sig færdigheder i et fremmed sprog, har sværere ved det end børn har“. I almindelighed finder voksne det sværere at tillægge sig den rette udtale, men de overgår langt børn og unge med hensyn til at beherske et større ordforråd. Ifølge professor Paul Baltes fra Instituttet for Undervisningsforskning forholder det sig faktisk sådan at „mange i en fremskreden alder besidder anselige hukommelsesreserver, som kunne anvendes til studium og tænkning“. The Times citerer en anden forsker for den iagttagelse at den formodede nedgang i intellektuel kapacitet hos folk i en fremskreden alder „kan skyldes deres levevis og ikke deres evner: i mange tilfælde har de simpelt hen ikke anvendt de tænkeevner de har rådet over“.

Flyvende frøer

Da man fandt i hundredvis af lyserøde frøer hoppende rundt i gaderne i den gamle by Cirencester i England, kunne hverken folk på indkøb eller bilister finde ud af hvad der lå til grund for dette fænomen. Nu er videnskabsmænd imidlertid kommet til det resultat at frøerne oprindelig stammer fra Saharaørkenen, hvor de er blevet ’farvet’ lyserøde af krystaller i sandet. Efter at være blevet suget op af usædvanlige vinde er de blevet båret tusinder af kilometer væk indtil de er dumpet ned i det engelske landskab under et uvejr med heftig regn, rapporterer The Times. Biler dækket med lyserødt sand understøttede teorien.

Faglig tågesnak

„I denne verden er intet sikkert undtagen skatter og død,“ skrev den amerikanske statsmand Benjamin Franklin i 1789. Ifølge William Lutz, der er professor i engelsk, kunne han i dag have udtrykt det på denne måde: „Intet er sikkert med undtagelse af negativt plejeresultat og øgede statsindtægter.“ Han hentyder her til problemet faglig tågesnak, der på amerikansk kaldes „double-talk“. Bladet Parade har bragt en artikel om diverse former for vildledende sprogbrug, deriblandt fagjargon og kancellisprog. Det lader til at visse offentligt ansatte mestrer kunsten at skjule eller fordunkle oplysninger ved hjælp af sådanne uklare udtryksformer. Man fortæller ikke en løgn, men „vildleder“ eller „tilbageholder oplysninger“. En blyant er blevet beskrevet som et „transportabelt, håndbåret kommunikations-skriveinstrument“, og et kuglehul som en „ad ballistisk vej fremkaldt åbning i det subkutane miljø“. De fattige er de „økonomisk lavt præsterende“ og bliver man skræmt, er man „tankemæssigt desillusioneret“. Faglig tågesnak er også udbredt på det lægevidenskabelige område, hvor døden for eksempel omtales som „terminalepisoden“, og forsømmelighed som „terapeutisk uagtsomhed“.

Et dårligt år for bankerne

Antallet af bankkrak i De Forenede Stater nåede „i 1987 en ny rekord siden depressionen [i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne],“ og embedsmænd forventer „i bedste fald kun en lille forbedring i år,“ oplyser en rapport som er bragt i newyorkeravisen Daily News. Ifølge FDIC (Federal Deposit Insurance Corporation), som forsikrer landets pengeinstitutter, var der i 1987 hele 184 banker som krakkede og 19 andre der havde brug for hjælp for at kunne fortsætte deres bankvirksomhed. Formanden L. William Seidman kaldte det forløbne år for „et af de sværeste og usædvanligste år for pengeinstitutterne siden dette selskab blev oprettet“.

Ny kernetrussel

Efterhånden som den internationale handel med radioaktive materialer øges, er der opstået en ny frygt for at terrorister vil kapre sådanne forsendelser. „Der vil opstå væsentlig flere lejligheder til terrorangreb, deriblandt forsøg på at stjæle plutonium, efterhånden som den kommercielle anvendelse af plutonium stiger,“ forlyder det i en rapport fra USAs forsvarsministerium. Plutonium er den vigtigste bestanddel i kernevåben. Det er desuden et biprodukt ved drift af kernekraftværker, der ofte sendes som brændstof til andre reaktorer. Myndighederne frygter at terrorister vil stjæle plutonium med henblik på „fremstilling af et sprænglegeme“ eller „for at skabe en radiologisk risiko“.

Plasticvaluta

Australien har for nylig lavet en tidollarseddel som er trykt på en hemmelig blanding af polymerfibre. Ifølge Londonavisen The Times hævder den australske nationalbank at plasticseddelen er mere holdbar end en tilsvarende papirseddel, specielt i varme og fugtige lande. Men den største fordel ved seddelen ligger i sikkerheden. Ud over vandmærket har den også en enestående „OVD“ (en optisk variabel indretning) som afbøjer lysstrålerne og frembringer forskellige farvemønstre i regnbuens farver under forskellige synsvinkler. Hvis man skulle forfalske pengeseddelen ville man være nødt til at trykke og lave en OVD, „og det,“ siger en bankfunktionær, „ville være meget dyrt da [den anvendte] teknologi er meget avanceret.“