En ny bibelordbog på dansk
Hvad er en bibelordbog, og hvilket formål tjener den?
Hvorfor er der udgivet en ny bibelordbog?
Hvordan lærer man at bruge den?
En bibelordbog eller bibelkonkordans er et alfabetisk register over bibelord, med angivelse af de steder i Bibelen hvor hvert ord forekommer, og som regel med et lille tekstudsnit fra hver forekomst. Det kan være en ordbog der kun omfatter et udvalg af bibelord og et udvalg af forekomster, eller det kan være en ordbog der registrerer alle eller næsten alle bibelord og deres forekomster.
Fra middelalderen til vor tid
Den første bibelordbog man kender på noget sprog blev udarbejdet af Antonius fra Padova (1195-1231) på grundlag af den latinske Vulgata-oversættelse. Hans arbejde dannede grundlag for et mere omfattende værk som blev udgivet i 1244 på initiativ af kardinal Hugo fra St. Cher; det blev lavet til brug for lærde gejstlige, ikke for lægfolket. Til det store arbejde indkaldte han 500 dominikanermunke.
For at man kan lave en bibelordbog er det nødvendigt at bibelteksten er inddelt i nummererede afsnit som man kan henvise til. Den kapitelinddeling vi kender i dag stammer netop fra begyndelsen af 1200-tallet og tilskrives foruden kardinal Hugo en engelsk ærkebiskop, Stephen Langton fra Canterbury. Inddelingen i vers blev første gang brugt af Robert Stephanus i Paris i 1555.
I 1737 udarbejdede Alexander Cruden ene mand en ret omfattende og nøjagtig bibelordbog til den engelske King James-oversættelse. Den opnåede stor udbredelse i hele den engelsktalende verden og trykkes stadig.
I slutningen af det nittende århundrede udkom der to bemærkelsesværdige bibelordbøger, nemlig Robert Youngs (Edinburgh 1873) og James Strongs (New York 1894), som ikke alene udtømmende registrerer alle ord i den autoriserede engelske bibel, men også forbinder dem med de tilsvarende ord på grundsprogene.
Et hovedværk på dansk var Enevold Ewalds Den Bibelske Concordantz i tre bind (1748-49). Af mere nutidige bibelordbøger kan nævnes Det danske Bibelselskabs ordbøger til de autoriserede oversættelser (1907; 1931; 1948).
Det er også værd at nævne den norske Bibel-ordbok, et fyldigt værk (70.000 henvisninger) i et bekvemt format. Selv om den bygger på den norske bibeloversættelse (nyere udgaver er omarbejdet efter bibelrevisionen af 1930), har den fået betydelig udbredelse blandt danske bibellæsere. Manden bag den hed Kristian Grimstvedt (1849-1912). Da bibelordbogen udkom i 1891, sørgede han beskedent for at forblive anonym. Bogens læsere kom kun til at kende ham som KG. Først firs år senere blev sløret løftet i et nyt forord, der blandt andet skrev: „Som den ivrige bibelgransker han var og bange for at gå på akkord i stort og småt, fandt han at der ikke blot i Kirken, men også i frimenighederne, var meget som han ikke kunne forene med sit bibelsyn. Til gengæld virkede han i det stille — særlig ved regelmæssige besøg i fængslerne — og altid fjern fra dømmesyge og kold kritik. Det er nærmest ufatteligt at det store arbejde med Bibelordbogen er én mands værk, blevet til i fritiden, som ofte var sparsom nok.“ Det vil sikkert interessere dette blads læsere at Kristian Grimstvedt havde nogen forbindelse med de første bibelstudenter i Norge og Danmark.
I det tyvende århundrede har en række nye engelske bibeloversættelser set dagens lys, og i følgeskab med flere af dem er der udgivet konkordanser eller bibelordbøger. I 1973 udgav Vagttårnets Bibelselskab Comprehensive Concordance, som bygger på den engelske moderudgave af Ny Verden-oversættelsen.
Den Store Bibelordbog
Siden 1974 er der uddelt over 100.000 eksemplarer af Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter på dansk, og siden 1985 over 80.000 eksemplarer af hele Bibelen. Da det helt klart er en fordel at have en bibelordbog der svarer til den bibel man bruger til daglig, vil Den Store Bibelordbog på grundlag af Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter, som er udgivet i år af Vagttårnets Bibelselskab, sikkert blive hilst velkommen af de mange der nu har denne nye danske oversættelse.
Også de der er bedst kendt med den autoriserede oversættelse, kan have glæde af Den Store Bibelordbog, både fordi den har krydshenvisninger som leder læseren fra gamle til nye bibelord, for eksempel: Almisse: (Se Barmhjertighedsgave), og fordi den bygger på en oversættelse der, i lighed med den autoriserede men i endnu højere grad end denne, gengiver grundteksten ord for ord. Dette sidste betyder at man i ordbogen finder alle forekomster af de bibelske grundbegreber samt person- og stednavne. Det er også værd at nævne at Den Store Bibelordbog som den eneste på dansk behandler hele Bibelen under ét, i ét bind.
Noget nyt ved tilblivelsen af Den Store Bibelordbog, også i forhold til Comprehensive Concordance, som ellers er dens forbillede, er at man under udarbejdelsen har anvendt moderne edb-teknik. Dette har kraftigt reduceret mængden af tidkrævende og møjsommeligt håndarbejde, foruden at det har åbnet mulighed for nogle forbedringer der kommer læseren til gode.
Den Store Bibelordbog er virkelig stor. Den indeholder over 14.000 bibelord og mere end 335.000 skriftstedshenvisninger. Af Bibelens totale ordforråd er der kun udeladt 96 ord. Det er nogle småord som erfaringen har vist at man faktisk aldrig bruger som opslagsord. For fuldstændighedens skyld er de nævnt i forordet.
Der er desuden et lille antal ord, nemlig 78, for hvilke bibelordbogen kun anfører et udvalg af de steder hvor ordene forekommer. Disse opslagsord er markeret med en asterisk (*). Det drejer sig om ord der for de flestes vedkommende forekommer hundreder, ja endog tusinder af gange i Bibelen, og da mange af forekomsterne er nogle man sjældent, om nogen sinde, vil få brug for, er de udeladt, for at man lettere kan finde dem man ofte vil få brug for.
Eksempel: Udsagnsordet „at blive“ forekommer næsten 6000 gange i Ny Verden-oversættelsen, og det ville fylde mange sider hvis alle forekomsterne blev anført. De fleste steder bruges ordet blot som hjælpeudsagnsord, for eksempel „blev solgt“, og så vil det være nemmere og mere logisk at finde udtrykket under hovedudsagnsordet, her altså „sælge“. Dog bruges ordet „blive“ cirka 250 steder som hovedudsagnsord, for eksempel „blive på sin plads“ og „blive til“, og da bibelordbogen kun anfører disse steder, er de lette at overskue.
For alle andre ord anfører Den Store Bibelordbog alle de skriftsteder hvor ordene forekommer. Den er dermed den mest omfattende bibelordbog der findes på dansk i dag.
Bibelen indeholder virkelig mange navne, på både kendte og mindre kendte personer og steder. Alle disse navne er med i Den Store Bibelordbog. Hvis det samme navn bruges om flere personer og/eller steder, er skriftstedshenvisningerne inddelt og nummereret, så man lettere kan finde oplysningerne om den person eller det sted man vil vide noget om. For eksempel er der seks der hedder Maria, og niogtyve der hedder Zekarja, og Sikem kan være både en mand og en by. Ved en sådan inddeling kommer personnavne før stednavne, og personnavnene er ordnet kronologisk.
En hel del krydshenvisninger tjener det formål at hjælpe brugeren til at finde frem til sammensatte ord. På dansk er mange ord dannet ved at man har sat to eller flere ord sammen; for eksempel er „røgelsesalter“ sammensat af „røgelse“ og „alter“, og hvis man gerne vil undersøge hvad Bibelen siger om „alter“, er det svært at vide at man også skal slå op under „røgelsesalter“. Derfor indeholder ordbogen krydshenvisninger fra de usammensatte til de sammensatte ord. Et andet eksempel: Øl (Se Hvedeøl).
Hvad bruges en bibelordbog til?
I forbindelse med studiet af Bibelen er der mange situationer hvor en bibelordbog kan være nyttig, men generelt kan man sige at der er to måder at bruge den på.
Den ene måde er som hukommelseshjælp. Hvis man kender ordlyden af et skriftsted eller tanken i det, men blot ikke kan huske hvor det står, hjælper ordbogen en til at finde det. Man slår op under et af de ord man kan huske, og ved hjælp af de korte tekstudsnit genkender man det skriftsted man søger.
Den anden måde er som emneregister til Bibelen. Hvis man vil undersøge direkte hvad Bibelen som helhed siger om abstrakte begreber som „tro“, „fred“, „sindsændring“ og „kærlighed“, om konkrete ting som „bjerg“, „hest“, „port“ og „honning“, eller om bestemte personer og steder, så er en bibelordbog et uvurderligt hjælpemiddel.
Når man lærer at bruge en bibelordbog i sit personlige studium af Guds ord, vil man opdage hvor nyttig og inspirerende en hjælp den er. Man vil opdage at den er meget mere end en nødhjælp for hukommelsen, at den hjælper en til at få dybde og bredde i studiet af et bibelsk emne. Man vil erfare hvor rigtigt det er at Bibelen fortolker sig selv, når det ene skriftsted belyser det andet. Den Store Bibelordbog anbefales hermed til ethvert „forstandigt hjerte“ som „søger kundskab“. — Ordsprogene 15:14.
„Den Store Bibelordbog“, 1342 sider, udgivet af Vagttårnets Selskab.
Kr. 60,00. Fås ved henvendelse til Jehovas Vidner.
[Illustration på side 27]
Et udsnit af bibelordbogen i naturlig størrelse