Fra vore læsere

Håb for de hjemløse

Det er yderst prisværdigt at I retter opmærksomheden mod de hjemløses problemer i jeres publikationer (8. marts 1988), men ville det ikke være meget bedre om I fulgte det eksempel andre religiøse organisationer sætter ved at give dem en hjælpende hånd? Jeres materielle midler er uden tvivl tilstrækkelige til at I kunne give i det mindste en lille pengegave. Men i stedet for at gøre noget ved det, peger I hele tiden på en ny tingenes ordning under Guds styre som løsningen på denne og mange andre elendigheder.

B. B., Forbundsrepublikken Tyskland

Mange religiøse, velgørende og statslige organisationer bestræber sig for at hjælpe de hjemløse materielt, hvilket også er meget prisværdigt. Men desværre er der kun få som afhjælper menneskehedens særdeles væsentlige åndelige behov. Det vi lægger størst vægt på er at forkynde den gode nyhed om Guds rige, som Jesus befalede os at gøre i Mattæus 24:14. Vi har erfaret at når folk lærer at stole på det som Guds rige vil indføre, giver det dem en mening med livet og motiverer dem til at prøve at klare sig selv og holde op med at misbruge narkotika og alkohol som jo ødelægger deres helbred og økonomi. Ikke alene forbedrer det deres nuværende liv, men det giver dem også håb om et evigt liv på en paradisisk jord. Jesus understregede vigtigheden i dette da han citerede fra Guds ord: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ (Mattæus 4:4) Desuden er Jehovas vidner kendt for at yde materiel støtte til værdigt trængende i perioder med nød og lidelse, og dette tjener som et eksempel på sand næstekærlighed, sådan som det er skildret i Markus 12:29-31 og Jakob 2:15-17. Og den hjælp vi yder, når hurtigt og direkte ud til de trængende, uden at blive reduceret eller forsinket af en tung og kostbar administration. — RED.

Sengevædning

Jeg vil gerne foreslå et emne Vågn op! kunne behandle. Jeg havde problemer med sengevædning indtil jeg var 14 år. Ingen ønskede mere end jeg at det kunne ophøre, men jeg blev bare betragtet som doven, ulydig og ligeglad. Forskellige former for afstraffelse blev forsøgt, blandt andet blev jeg tvunget til at sutte på de våde lagener. Dette gjorde mig skamfuld, såret og bitter mod mine forældre, og fik mig til at føle mig isoleret fra resten af familien. Derfor tror jeg at nogle nyttige oplysninger om dette emne ville blive dybt værdsat.

G. T., De Forenede Stater

På nuværende tidspunkt har G. T. uden tvivl lagt mærke til artiklen i nummeret for 22. februar 1988, der behandlede dette emne. — RED.