Vi betragter verden

’Kun i New York’

„Den slags kan kun ske i New York,“ udtaler avisen New York Post. „En besøgende fra Boston blev antastet af en ’kvinde’“ som „stak sin hånd i hans lomme og snuppede hans penge“. Der opstod et håndgemæng. „Men til mandens overraskelse faldt angriberens paryk af og afslørede derved, trods makeuppen og øreringene, at ’hun’ i virkeligheden var en ’han’.“ To politifolk i en patruljevogn kom til, lagde overfaldsmanden i håndjern og anbragte ham på bagsædet af deres bil. Spyttende, bandende og skrigende låste han sig inde. Da politiet fik åbnet døren, erklærede han at han havde AIDS og truede med at bide dem. De tilkaldte derfor en kranvogn og fik bilen, stadig med arrestanten indeni, slæbt til politistationen.

Vand er bedst

Hvad slukker man bedst sommertørsten i? Eksperterne mener at vand er bedst. Frugtsaft og sødede drikke øger på grund af det naturlige eller tilsatte sukkerindhold legemets væskebehov. Mælk og andre mejeriprodukter i væskeform bør rettelig henregnes til fødemidlerne — de indeholder i de fleste tilfælde for store mængder sukker, protein og fedt til at kunne slukke tørst. Og drikke der indeholder alkohol eller koffein virker vanddrivende og forårsager faktisk væsketab. Hvordan kan man vide om man trænger til vand? Det afsløres ved vandladningen. Medmindre urinen er farvet af fødemidler, vitaminer eller medikamenter, bør den være lysegul. En mørkere farve antyder høj koncentration af andre stoffer og er et symptom på at man trænger til vand der kan aflaste nyrerne.

Farlige tider på døgnet

Faren for at komme til skade er størst „mellem klokken 2 og klokken 7 og mellem 14 og 17,“ oplyser det canadiske blad The Province. Ifølge avisen hævder en gruppe videnskabsmænd at „visse hjerneprocesser gør én søvnig og mindre funktionsdygtig i de tidlige morgentimer. Midt på eftermiddagen sker det samme, dog i mindre udtalt grad.“ Atomkraftulykken på Tremileøen i Pennsylvanien nævnes som et eksempel på svigtende menneskelig dømmekraft i en af disse „fareperioder“. Forskerne har fundet „en påfaldende sammenhæng mellem disse to perioder på døgnet og antallet af ulykker, trafikuheld og menneskelige fejl ved katastrofer,“ fortæller tidsskriftet.

Distraherende for hukommelsen

For at bestemme baggrundsstøjs indvirkning på hukommelsen, har forskere afprøvet nogle franske universitetsstuderendes evne til at huske nicifrede tal mens de var udsat for forskellige lyde. Forsøget viste at støj fra et undergrundstog kun indvirkede meget lidt eller slet ikke på forsøgspersonens huskeevne. Derimod er „baggrundstale . . . forstyrrende, selv hvis den foregår på et fremmed sprog,“ oplyser tidsskriftet Hippocrates. Forskeren Alan Baddeley fra Cambridge-universitetet i England forklarer at det skyldes at korttidshukommelsen er auditiv (knyttet til hørelsen), hvorfor det ofte er nødvendigt at gentage et nyt telefonnummer eller en ny låsekode. Ifølge artiklen „virker lyden fra andre menneskestemmer distraherende“, uanset om det er i form af tale eller vokalmusik.

„Ingen let løsning“

Halvtreds procent af Roms indbyggere finder den romersk-katolske kirke „fjern og fremmed“, viser en rapport fra kirken. Rapporten fortæller at antallet af faste deltagere ved gudstjenesterne er faldet fra 41 procent til 25 procent i løbet af de sidste 20 år. I nogle romerske forstæder er ikke engang 5 procent af befolkningen udøvende katolikker. Med hensyn til præster står det ikke bedre til. Der er kun 1 præst for hver 10.000 indbyggere. Og „der er ingen let løsning på problemet,“ kommenterer Il Corriere della Sera fra Milano.

Dør sjælen?

Den stockholmske biskop Krister Stendahl har chokeret svenske kirkegængere med de tanker om sjælens udødelighed som han fremfører i sin nye bog Meningar. Stendahl hævder at den traditionelle tro på sjælens udødelighed står for fald. Filip Fridolfsson, medlem af den svenske Riksdag, finder at biskoppen derved „sætter spørgsmålstegn ved selve den kristne tros grundvold“. Men som Stendahl fastslår: „Man kan ikke finde megen støtte for læren om sjælens udødelighed i Bibelen“ — som er den kristne tros virkelige grundvold. Ja, Bibelens budskab er klart. Sjælen kan dø, og kun ved en opstandelse kan de døde opnå evigt liv, hvilket fremgår af skriftsteder som Ezekiel 18:4 og Apostelgerninger 24:15.

’Udklækningssted for psykopater’?

„Amerika ender måske som udklækningssted for psykopater,“ skriver den canadiske avis The Province. I artiklen påstår den amerikanske psykolog, Ken Magid, der er medleder af et adfærdsvidenskabeligt program ved Skt. Joseph-hospitalet i Denver, at „det er et meget udbredt og alvorligt problem at børn ikke har været tilstrækkelig knyttet [i kærlighed] til deres mødre i de første 16 levemåneder“ hvor „man lærer at stole på andre“. Han tilføjer at „hvad som helst der kommer imellem moder og barn“ kan svække deres indbyrdes forhold. Dr. Magid slutter: „Vi kunne fjerne halvdelen af den rå og hensynsløse kriminalitet i Nordamerika inden for to generationer“ hvis staten gav alle mødre mindst et års barselsorlov.

Kaffedrikning

Tidsskriftet British Medical Journal meddeler at umådeholden indtagelse af kaffe eller andre koffeinholdige stoffer øger blodets kolesterolindhold og dermed risikoen for hjerteanfald. Mens moderate mængder koffein er opkvikkende og kan forøge både den fysiske og mentale ydeevne, virker store mængder som adrenalin der belaster kredsløbet ved at stimulere hjertet og udvide blodkarrene. Mere end tre kopper kaffe dagligt kan give hovedpine, søvnløshed og psykiske problemer. Kogt kaffe siges at indeholde fem gange så meget koffein som kaffe tilberedt på anden måde.

Gravsteder for kæledyr

Flere og flere japanere vælger at få deres afdøde kæledyr begravet. Det kan koste fra godt 500 danske kroner til over 65.000 danske kroner, alt efter hvilken type ligbrænding, begravelse og gravsten man vælger. Hertil kommer udgifter til gravstedets vedligeholdelse og et årligt besøg af en præst der „beder for dyrets sjælefred“. Det er ikke usædvanligt at se folk udføre tilbedelseshandlinger ved gravstederne for hunde, katte, guldfisk og andre dyr. På en begravelsesplads er der hver weekend over tre hundrede som brænder røgelse. Der bliver sikkert ofret mere tid og flere penge på mange af disse dyr efter deres død end mens de var i live.

Svenske kirker og våbenaktier

Det svenske tidsskrift Hälsa skriver i en lederartikel under overskriften „Kærlighedsbudskabet i klemme“ at man med bestyrtelse ser at „religiøse samfund med den svenske statskirke i spidsen“ ejer aktier for over 100 millioner svenske kroner i våbenproducerende firmaer. Afsløringerne er foretaget af et tidsskrift ved navn Fred och Framtid, og de viser at statskirken ligger i spidsen hvad angår våbeninteresser, med aktier for 82 millioner kroner i sådanne foretagender. Som nummer 2 kommer Frelsens Hær med knap 10 millioner kroner. Derefter følger Metodistkirken, Baptistsamfundet, Den Evangeliske Fædrelandsstiftelse og Det Svenske Missionsforbund. Da Metodistkirkens biskop blev afkrævet en forklaring på at hans kirke ligger inde med våbenaktier, sagde han kryptisk at „stillingtagen i aktiespørgsmål må baseres på kirkens trosforhold“. Lederskribenten i bladet Hälsa stiller spørgsmålet: „Kan man da have et ’trosforhold’ til dét at tjene penge på massedrabene i Iran og Irak?“