Unge spørger:

Hvorfor vil de andre ikke lære noget?

JOAN havde altid klaret sig godt i skolen. Hun var interesseret i at lære noget og fulgte levende med i timerne. Men da hun og hendes familie flyttede, fik Joan nogle nye venner som ikke brød sig spor om læsning og skolearbejde.

„De var stolte af at de blot lige kunne halte med i de forskellige fag og at de aldrig åbnede en bog,“ siger Joan. „De gjorde grin med de elever der læste flittigt og fik gode karakterer.“ Joan gav efter for presset og begyndte at sløse med sit skolearbejde. „Jeg ønskede ikke at de skulle tro at jeg prøvede at blive bedre end dem,“ indrømmer hun. „Inderst inde vidste jeg godt at det kun ville komme til at skade mig selv, men jeg var bange for at miste deres venskab.“

Dette tilfælde, der blev omtalt i tidsskriftet ’Teen for august 1983, er på ingen måde enestående. En anden pige, Ana Paula, mindes hvordan også nogle i hendes klasse søgte at hindre hende i at lære noget. Men det foregik på en mere kontant måde. Hun fortæller: „Til tider sker det at de som ikke ønsker at lære noget rotter sig sammen mod den der følger levende med i timerne, og truer eller direkte slår den flittige elev fordi vedkommende søger at gøre det rigtige!“ Det er dog ikke altid bare eleverne der får en sådan fjendtlighed at føle. Ana Paula fortsætter: „Engang gav en pige ligefrem sin lærer et knytnæveslag i hele klassens påsyn.“

Skoler med dårligt indlæringsmiljø

I tidsskriftet Today’s Education beklager Kenneth A. Erickson at betænkeligt mange elever „nægter at arbejde, bruger et sjofelt eller groft sprog, truer deres kammerater med fysisk overlast, sætter brandalarmen i gang, hemmeligt bærer våben, kommer med telefonbombetrusler og overfalder både elever og lærere“. Erickson slutter: „Den destruktive elev berøver flertallet af eleverne deres ret til et studievenligt miljø. . . . Undervisningens effektivitet bliver saboteret i vore dages skoler.“

Skribenten Vance Packard skriver ligeledes: „Den mest markante forandring der er sket i de sidste to årtier i vore folkeskoler, navnlig i byerne, har været det tiltagende kaos. Mange lærere melder om vold, omfattende ulydighed og boykot af undervisningen. . . . Mange større skoler har foruden hærværksproblemer også problemer med narkotikahandel.“ Mange mener at elevernes ligegyldighed for en stor del kan tilskrives euforiserende stoffer, som for eksempel marihuana.

Måske er du selv interesseret i at få så meget ud af skolen som du kan, men er omgivet af klassekammerater der mobber dig for dine gode karakterer og som gør alt hvad de kan for at forstyrre klassedrøftelserne. ’Hvorfor vil de andre ikke lære noget?’ tænker du måske. Ja, hvorfor denne ligegyldige — eller endog fjendtlige — holdning til det at lære? Kan man gøre noget ved det?

Bag klasseværelsets kaos

At eleverne gør oprør imod skolen er blot én måde hvorpå den ånd eller sindsindstilling der gennemtrænger hele verden, kommer til udtryk. (Efeserne 2:2) Overalt er der en fremherskende mangel på respekt for myndighed. I de tidlige teenageår er unge i særlig grad udsat for at blive smittet af denne oprørsånd. Pædagogen James Marshall siger at „i denne periode får man en voldsom oprørstrang“. Da skolen ofte synes at stå i vejen for deres voksende ønske om uafhængighed, føler nogle elever sig umyndiggjort. „Derfor gør de modstand. Det er således ikke overraskende at de fleste tilfælde af skolekriminalitet, for eksempel i form af hærværk, bliver begået af denne aldersgruppe.“ — Bogen The Devil in the Classroom.

En erfaren skolevejleder fra New York har udtalt følgende til Vågn op!: „Mellem det 11. og 13. år går mange elever tilsyneladende amok. De handler og reagerer måske meget irrationelt fordi de forsøger at få hold på de tanker og følelser som den voldsomme forandring i deres krop vækker.“

Hvorfor håndhæver skolerne ikke disciplinen over for de uregerlige elever? Fordi dette ofte er lettere sagt end gjort. Eftersom lærerne kun har meget begrænset kompetence til at afstraffe eleverne, og derfor frygter for retslige repressalier, undlader de ofte at gribe ind over for urostifterne.

Samfundets forfald

Elevernes manglende interesse for at lære skyldes også at „denne verdens scene skifter“. (1 Korinther 7:31) Et meget stort antal børn bliver opdraget af eneforsørgere, fordi de er født i skilsmissefamilier eller uden for ægteskab. Desuden går mange mødre på arbejde. Hvad bliver følgen? At familielivet og disciplinen i hjemmet bryder sammen, siger mange eksperter.

En anden skolevejleder har udtalt til Vågn op!: „Der bliver flere og flere matriarkater [familier hvor moderen bestemmer], og børnene er også tilskuere til stadig mere vold i hjemmet. Man kan ikke forvente andet end at dette vil komme til udtryk i skolen.“ Forfatterne til bogen To Save Our Schools, To Save Our Children siger: „Skolerne bliver bedt om at indpode disciplin og respekt for myndighed i børn der er fuldstændig respektløse og udisciplinerede.“ Det er derfor ikke så mærkeligt at mange af dine klassekammerater ikke kan sidde stille i timerne.

Dine kammeraters ligegyldighed kan også skyldes at de ganske enkelt er for trætte til at kunne koncentrere sig! En artikel i tidsskriftet Education Leadership omtaler „den enorme stigning i antallet af teenagere der har erhvervsarbejde . . . Ikke alene arbejder flere teenagere nu, de arbejder også mere“. Artiklen henviser derefter til en undersøgelse som „viste at erhvervsarbejdet nedbringer elevernes præstationsniveau og engagement i skolen“.

Hvorfor påtager så mange teenagere sig arbejde efter skoletid? Ofte kan det være en økonomisk nødvendighed. Men som artiklen videre siger: „Mange teenageres ønske om at have lige så mange materielle ejendele som deres jævnaldrende, tvinger dem ud på arbejdsmarkedet.“ Men eftersom følgen bliver ringere karakterer, understreger det udmærket sandheden af ordene i Første Timoteusbrev 6:10: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt.“

Kedelige lærere

Kunne det tænkes at eleverne i nogle tilfælde keder sig fordi deres lærere er kedelige? En pædagog udtaler: „En dårlig lærer straffes omgående af børnene i klassen. De bliver urolige, uopmærksomme og ulydige, og ofte støjende og vilde.“ På den anden side viser en undersøgelse foretaget blandt 166.000 amerikanske teenagere at „en dygtig underviser sjældent har disciplinproblemer“.

Desværre er der ofte for få af lærerne der underviser på en interessant måde. Men det skal indrømmes at mange lærere også må arbejde under fortvivlende forhold. Deres arbejde hindres ofte af overbureaukratisering. „Der er så forfærdelig meget papirarbejde,“ klagede en udslukt lærer til Vågn op! Og selv om „den der arbejder er sin løn værd“, føler mange lærere ikke at de bliver betalt tilstrækkeligt for deres indsats. (1 Timoteus 5:18) Desuden er lærere også kun mennesker. Kan et klasseværelse fuldt af gabende — eller direkte truende — elever ikke tage modet fra selv den mest begejstrede?

Der kan under alle omstændigheder opregnes adskillige grunde til at mange elever lukker af for undervisningen i skolen. Hvis du virkelig kan lide at lære, vil du måske blive betragtet som sær. Og eftersom „en mand der ejer evnen til at tænke, bliver hadet“, vil du måske møde fjendtlighed fra kammerater der klarer sig dårligere i skolen. (Ordsprogene 14:17) De vil måske drille dig fordi du læser på lektierne, eller forsøge at forstyrre dig i timerne.

Hvad kan du gøre ved det? Du kan naturligvis ikke ændre deres holdning til det at lære. Og at slække på din egen indsats i skolen blot for at behage dine kammerater ville være at forfejle selve hensigten med at du går i skole! Du skal værdsætte denne enestående mulighed for at lære noget. Men hvordan kan du gøre det når de andre modarbejder dig? Det spørgsmål vil en kommende artikel behandle.

[Tekstcitat på side 15]

„Den mest markante forandring der er sket i de sidste to årtier i vore folkeskoler, navnlig i byerne, har været det tiltagende kaos. Mange lærere melder om vold, omfattende ulydighed og boykot af undervisningen.“ — Bogen „Our Endangered Children“ af Vance Packard.