Er julen en kristen fest?

KIRKER i hele verden betragter julen som en kristen højtid, og den fejres af millioner af mennesker.

Men er julen en kristen fest? Stammer den fra Gud? Var det Jesus Kristus eller hans disciple der indstiftede festen? Blev Jesus overhovedet født natten mellem den 24. og den 25. december? Betyder det noget om man fejrer jul eller ej?

Stammer julen fra Gud?

Vedrørende julens oprindelse er det værd at bemærke følgende kommentarer fra religiøse og historiske kilder:

„I den ældste K. [kirke] fejredes ingen Fest for Kristi Fødsel.“ — Kirke-Leksikon for Norden, bind II, side 696.

„Fejring af jul omtales for første gang i 336 e. Kr. i en gammel romersk kalender.“ — The World Book Encyclopedia.

„Datoen for Jesu fødsel kendes ikke. Omkring år 336 blev datoen af kirkens mænd fastlagt til d. 25. december. Der anføres flere mulige begrundelser herfor. . . . En anden forklaring er den, at man i Rom på d. 25. dec. holdt festen for den ubesejrede sol.“ — Højtider og fester, 1980, Kristian Jensen, s. 32.

„Datoen for Kristi fødsel kendes ikke. Evangelierne angiver hverken dagen eller måneden.“ — New Catholic Encyclopedia.

Men hvis julen var en vigtig højtid for kristne, ville Jesus eller hans disciple så ikke have omtalt den? Bibelen siger: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig . . . så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Hvis julen var af guddommelig oprindelse, ville Gud så ikke have inspireret bibelskribenterne til at skrive noget herom så de kristne kunne være ’fuldt udrustede til enhver god gerning’?

Grunden til at Bibelen ikke omtaler julen er at den ikke er en kristen fest. Den stammer ikke fra Gud. Som avisen Daily News, der udkommer på Sri Lanka, har skrevet: „Det er bemærkelsesværdigt at Det Nye Testamente ikke omtaler en særlig julefest hvor man fejrede Kristi fødsel. . . . Julen er af menneskelig oprindelse. Julen er ikke en del af Bibelen.“

Jesus blev ikke født den 25. december

Der findes intet vidnesbyrd om at Jesus blev født den 25. december. Der findes snarere vidnesbyrd om at han ikke blev det.

I bogen Celebrations af Robert J. Myers læser vi: „I den bibelske beretning om Jesu fødsel omtales ingen speciel dato. Lukasevangeliet [Lukas 2:8] siger imidlertid at hyrderne ’lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord’, hvilket viser at Jesus måske er blevet født om sommeren eller i det tidlige efterår. Eftersom december er en kold og regnfuld måned i Judæa, ville hyrderne sandsynligvis have sørget for at deres hjorde kom i ly om natten.“

Bogen La vie quotidienne en Palestine au temps de Jésus af Henri Daniel-Rops siger endvidere: „Hjordene opholdt sig . . . om vinteren . . . i fårehusene, og alene denne omstændighed viser at den traditionelle dato for julen, om vinteren, kun har ringe mulighed for at være rigtig, eftersom evangeliet siger at hyrderne var ude på markerne.“

Vedrørende den 25. december siger The Encyclopedia Americana: „Denne dato blev ikke fastlagt i Vesten før omkring midten af det 4. århundrede, og i Østen omkring hundrede år senere.“ Jesus blev altså ikke født den 25. december. Han indførte heller ikke julen, og det gjorde hans disciple eller bibelskribenterne heller ikke.

Hvorfra stammer julen?

Der hersker almindelig enighed om julens oprindelse. Bladet U.S. Catholic siger: „Det er umuligt at adskille julen fra dens hedenske oprindelse.“ Bladet tilføjer: „Romernes yndlingsfest var saturnaliefesten, der begyndte den 17. december og sluttede med ’den ubesejrede sols fødselsdag’ (Natalis solis invicti) den 25. december. På et tidspunkt i det fjerde århundredes andet kvartal fandt nogle af romerkirkens kløgtige embedsmænd på at bruge den 25. december som dagen for fejringen af ’retfærdighedens sols’ fødselsdag. Sådan blev julen til.“

Den hedenske saturnaliefest blev fejret ved vintersolhverv. Ordet „solhverv“ stammer fra det oldnordiske ord „sólhvarf“ der hentyder til solens vending på sin bane. Vintersolhverv er det tidspunkt hvor der ikke bliver færre dagtimer og hvor dagene begynder at længes. Ifølge den julianske kalender faldt dagen for vintersolhvervet på den 25. december.

I The World Book Encyclopedia læser vi: „Denne fest [julen] blev sandsynligvis påvirket af de hedenske (ikkekristne) højtider der blev fejret på den tid. De gamle romere holdt nytårsfester til ære for Saturn, agerbrugets gud, og Mithra [solguden].“ New Catholic Encyclopedia siger: „Den 25. december år 274 havde Aurelian proklameret solguden [Mithra] som imperiets øverste beskytter . . . Julens oprindelse stammer fra en tid da soltilbedelsen var særlig fremtrædende i Rom.“ I bogen Celebrations hedder det: „Det var præsterne selv der til sidst bragte . . . saturnaliefesterne ind i Kirken.“ Og Encyclopædia Britannica bemærker at den 25. december blev betragtet som „[sol]guden Mithras . . . fødselsdag“.

De fleste af de skikke der knytter sig til julen — misteltenen, juletræet, julemanden, de store gilder og gaveudvekslingen — kan også føres tilbage til hedenskabet. De har intet som helst med Kristus at gøre. Som James Hastings siger i Encyclopædia of Religion and Ethics: „De fleste af de nu almindelige juleskikke . . . er ikke ægte kristne skikke, men hedenske skikke der er blevet optaget i eller tolereret af kirken. . . . Saturnaliefesten i Rom har angivet mønsteret for de fleste af de lystige skikke der hører juletiden til. Denne gamle romerske fest blev fejret fra den 17. til den 24. december.“

Når man hører folk give udtryk for at de gerne vil tilbage til det julen oprindelig stod for, eller at de ønsker at bringe Jesus tilbage i julen, bør man derfor huske på at julen har rod i hedenskabet og at Kristus aldrig har haft noget med julen at gøre. Og når nogle fordømmer julens kommercielle islæt, så husk på at festlighederne og udvekslingen af gaver under saturnalierne også betød indtægter for datidens købmænd. Solhvervsfesten har været en god forretning i årtusinder.

I 1643 forbød det engelske parlament fejringen af jul på grund af dens hedenske rødder, men senere blev festen atter tilladt. I 1659 blev den forbudt i Massachusetts i De Forenede Stater, men også her blev den senere tilladt igen. U.S. Catholic har skrevet: „Da kristne i De Forenede Stater . . . forbandt julen med hedenske skikke, begyndte man ikke at fejre jul i stor stil før midten af det 19. århundrede.“

Vanærende for Gud og Kristus

De der fejrer jul ærer altså hverken Gud eller Kristus, men ærer hedenske skikke og guder. Ved at holde historier som myten om julemanden i live, er de med til at fremme løgn. Dette er ikke til ære for Jesus, der lærte at Gud skal tilbedes i sandhed. (Johannes 4:23, 24) Jesus sagde: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Johannes 8:31, 32.

Guds ord siger endvidere: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar [Satan]? Eller hvad del har en troende med en ikke-troende?“ Svaret på disse spørgsmål er at trofaste kristne ikke kan have noget at gøre med noget sådant; i givet fald vil de miste Guds gunst. Derfor giver Guds ord os dette råd: „’Gå ud fra dem, og skil jer ud’, siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’“; „’og jeg vil tage imod jer.’“ . . . „’Og I skal være sønner og døtre for mig.’“ — 2 Korinther 6:14-18.

Sand kærlighed til Gud har hjulpet folk til at bryde med gudvanærende handlinger såsom det at fejre jul, også selv om det måske har appelleret til deres følelser. De synes ikke at de går glip af noget fordi de nægter at tage del i handlinger som vanærer Gud og Kristus, noget der i virkeligheden bringer ære til falske guder. De regner julen for det den er — en hedensk fest forklædt som kristen højtid — og derfor undlader de at fejre den.

[Illustration på side 18]

Hyrderne tilbragte natten under åben himmel med deres hjorde — dette viser at Kristus ikke kan være født i december