Vil ofrene for Holokaust vende tilbage?

ER DER håb for de millioner der døde under Holokaust? Kan vi forvente at Gud på uforlignelig vis vil yde disse ofre for nazismen retfærdighed?

De Hebraiske Skrifter fremholder et håb som for tusinder af år siden holdt Guds trofaste profeter og tjenere oppe. Var det et håb der byggede på den oldgræske idé om at mennesket havde en udødelig sjæl som levede videre efter døden? Næppe, for De Hebraiske Skrifter og den lære de indeholder er flere hundrede år ældre end den græske filosofi.

Menneskesjælen kan dø

Om skabelsen af det første menneske læser vi i Første Mosebog: „Da dannede Gud HERREN mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen [hebraisk: næʹfæsj].“ (1 Mosebog 2:7, da. aut.) Her hvor den danske autoriserede oversættelse siger „et levende væsen“, siger The Jewish Publication Societys oversættelse af 1917 „en sjæl“. En sjæl, eller næʹfæsj, er altså et væsen, en skabning, det være sig et dyr eller et menneske.

Ikke et eneste sted i De Hebraiske Skrifter tilskrives næʹfæsj udødelighed. Faktisk forekommer ordet „udødelig“ slet ikke i De Hebraiske Skrifter. Tværtimod viser den hebraiske Bibel at næʹfæsj er personen selv, den levende sjæl. (Ezekiel 18:4, 20) Døden betyder altså at personen hører op med at eksistere som en levende sjæl, i det mindste for en tid. Det er en tilstand af total uvirksomhed, ligesom en dyb søvn, som salmisten David udtrykker det: „Se til mig, svar mig, Herre min Gud! Giv atter mine øjne glans, så jeg ikke sover dødens søvn.“ — Salme 13:4, Tanakh, A New Translation of the Holy Scriptures According to the Traditional Hebrew Text.

Døden beskrives i samme klare og logiske vendinger et andet sted i De Hebraiske Skrifter: „De døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud. Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.“ (Prædikeren 9:5, 10, da. aut.) Dette stemmer med den udtalelse Job kom med da han led: „Hvi døde jeg ikke i moders liv eller udånded straks fra moders skød? Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i fred.“ (Job 3:11, 13, da. aut.) Job har ganske givet ikke forestillet sig at han „rent faktisk var i live“ som en udødelig sjæl efter at han var død, sådan som „Vejledning om principperne for konservativ jødedom“ antyder.

Vil det sige at døden er ensbetydende med fuldkommen glemsel? Kun de færreste kan i dag huske navnene på deres forfædre fem eller ti generationer tilbage. Men hvad med Gud? Kan han huske dem? Vil han huske dem? Husker han de millioner af mennesker der blev ofre for nazisternes forfølgelse? Eller de millioner der er døde i meningsløse krige? Profeten Daniel troede på at Gud kan huske de døde. Hans profeti lader forstå at der vil finde en opstandelse sted af de døde, for han skrev: „Mange af dem, der sover under mulde, skal vågne, nogle til evigt liv, andre til skam, til evig afsky.“ — Daniel 12:2, da. aut.

Det gamle Israels trofaste konger og profeter håbede på en opstandelse til liv her på jorden. De havde intet ønske om at svæve omkring som immaterielle udødelige sjæle i det hinsidige. Dette håb om en opstandelse til fuldkomment liv på jorden gælder også for dem der lever i vor tid. Hvordan kan vi vide det?

Håb for Holokaust-ofrene

For mere end 1900 år siden omtalte en jødisk lærer dette håb da han sagde: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ (Johannes 5:28, 29) Udtrykket „mindegravene“ indebærer at de der befinder sig her, er i Guds erindring indtil den dag hvor de atter bliver oprejst til liv på jorden.

Det er altså rigtigt når det i „Vejledning om principperne for konservativ jødedom“, udgivet af en konservativ jødisk retning i De Forenede Stater, hedder: „Forestillingen om olam ha-ba (et liv efter dette) giver os håb om at vi ikke vil blive efterladt i graven, at vi ikke vil blive glemt.“ Hvis de opstandne vælger at adlyde Gud, vil han i sin loyale hengivenhed og retfærdighed gøre det muligt for dem at vælge et evigt liv under Jesu Kristi messianske styre.

Hvilken betydning har dette for de millioner af jøder, slavere og andre der blev ofre for Holokaust? De befinder sig i Guds erindring og venter på at blive oprejst til liv, hvorefter de vil få mulighed for selv at vælge om de vil være lydige mod Gud med liv til følge, eller om de vil være ulydige og derved blive afskåret fra livet. Det er vort håb at millioner af disse vil træffe det rette valg!

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om hvilket håb der er for de døde kan du kontakte den lokale menighed af Jehovas Vidner eller skrive til udgiverne af dette blad efter et eksemplar af den indbundne bog Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, der er på 256 sider. Bog og forsendelse koster kr. 42,00.

[Illustration på side 20]

Bibelen lover at der vil finde en opstandelse sted og at ’det tidligere ikke vil blive husket’. — Esajas 65:17