Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g90 22/2 s. 3-4
  • Det ældgamle familieproblem

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Det ældgamle familieproblem
  • Vågn op! – 1990
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad ønsker de ældre?
  • Fordele og ulemper
  • Omsorg for ældre — et voksende problem
    Vågn op! – 1991
  • Hvordan kan jeg enes med mine forældre?
    Unge spørger
  • Den kristne familie hjælper de ældre
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
  • Et godt forhold i familien
    Vågn op! – 1990
Se mere
Vågn op! – 1990
g90 22/2 s. 3-4

Det ældgamle familieproblem

„JEG kan ikke udstå synet af dig!“ skreg Fujiko til sin svigermoder, Tomiko. Fujiko var træt af at blive kommanderet med. Det var lykkedes hende at forblive rolig på overfladen, men indvendig var hun i oprør. „Jeg var meget bitter,“ fortæller hun. „Jeg var slet ikke mig selv. Det var det samme dag ud og dag ind — jeg kunne ikke holde det ud længere.“

En ældre japansk kvinde der bor alene, siger: „Min søn og hans kone er flyttet fra mig. Nu behøver jeg ikke at tænke på andre, og jeg kan gøre som det passer mig, men når solen er gået ned føler jeg mig ensom.“

Den ældgamle konflikt mellem svigerdatter og svigermoder findes i hele verden. „Nogle kvinder vil desværre altid være jaloux på deres svigerdøtre,“ siger Dulcie Boling, der er redaktør for et blad i Australien. „Man kan ikke rigtig gøre andet end at tage det med et smil.“ I Østen er der endda legender om gamle kvinder som på deres svigerdøtres initiativ lades alene tilbage i bjergene.

I dag er denne konflikt mere kompliceret end nogen sinde før. Statistikken viser at den gennemsnitlige levetid forlænges, familierne bliver mindre, og afstanden mellem mænds og kvinders forventede levetid øges. Flere kvinder lever til de er i halvfjerdserne eller firserne, og resultatet er at konflikten mellem svigermødre og svigerdøtre er blevet et opslidende maratonløb i stedet for det overskuelige 100-meter-løb det før var.

Hvad ønsker de ældre?

Hvad foretrækker de ældre selv, hvis vi ser bort fra disse konflikter? „I de sidste to årtier har både kvinder og mænd været meget mindre tilbøjelige til at flytte sammen med andre hvis de havde mistet deres ægtefælle,“ oplyser Jacob S. Siegel og Cynthia M. Taeuber, der forsker i demografi. Elaine M. Brody, tidligere leder inden for USA’s Socialministerium, tilføjer at de ældre i De Forenede Stater „foretrækker at bo for sig selv, frem for sammen med deres slægtninge“. Deres børn, der ofte bor lige i nærheden, kommer på besøg og tager sig af dem.

I Østen er situationen anderledes. En international undersøgelse foretaget af Administrationsdepartementet i Japan viser at de fleste ældre i Japan og Thailand helst vil bo sammen med deres slægtninge, hvilket 61 procent af de ældre i Thailand og 51 procent af de ældre i Japan gør.

Dette er naturligvis også almindeligt i Vesten. Meget gamle eller syge forældre bor ofte hos deres børn. I Frankrig bor de fleste af dem der er over 75 år og har mistet deres ægtefælle, hos et af deres børn.

Fordele og ulemper

Der er flere fordele ved at to eller tre generationer bor sammen. De ældre føler sig mere trygge og mindre ensomme. Den yngre generation kan lære af de ældres erfaring, og desuden er det en økonomisk hjælp for begge parter.

På den anden side kan et anstrengt forhold mellem svigerbørn og svigerforældre forværres ved at man flytter sammen. I Japan, for eksempel, hvor der er tradition for at gamle forældre bor hos deres ældste søn og hans familie, er konflikten mellem svigermødre og svigerdøtre nærmest legendarisk.

Hvad kan man gøre hvis man har problemer af den art? I bogen America’s Older Population skriver sociologiprofessor ved Guilford College Paul E. Zopf junior: „Familien skaber konflikter og mulighed for at bilægge dem. Evnen til at beherske konflikter og have et frugtbart forhold til ældre slægtninge kan måske komme én til gavn i andre situationer.“

Der er derfor grund til at se lyst på det. Hvis man bliver god til at bilægge konflikter i familien, vil man sikkert også blive dygtigere til at klare andre vanskelige situationer. Man bliver så at sige et bedre menneske ved at tage udfordringen op! Vi vil nu betragte nogle af de problemer der kan opstå når svigerforældre og svigerbørn bor sammen, og hvordan de kan løses. Selv de der ikke i øjeblikket er i den situation, kan have gavn af at tænke over de principper der gør sig gældende.

[Ramme på side 4]

Flere forældre end børn

Ifølge demografen Samuel Preston har gennemsnitsægteparret nu for første gang i historien flere forældre end børn. Mange ægtepar må derfor tage stilling til hvordan de bedst kan opfylde deres forpligtelser over for de to hold forældre.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del