Når man er ved at drukne i rod

HVORDAN ser der ud i dit hjem? Er der så meget rod at du snart ikke kan være der længere? Ville du blive pinligt berørt hvis en gæst fik et glimt af dit garderobeskab? Har du svært ved at finde tingene fordi de altid ligger dybt begravet i en stor bunke? Et hjem hvor det roder alle vegne, er desværre langtfra noget særsyn.

„Jeg er en uforbederlig ’samler’,“ indrømmer Ralph. Leon siger: „Jeg var ved at drukne i tøj, aviser og bøger som jeg havde samlet mig gennem de sidste 15 år.“ „Jeg bliver træt bare ved tanken om at skulle rydde op,“ sukker et andet offer for rod.

Nogle børn er vokset op med at tingene ligger og flyder overalt. Én beretter: „Lige så længe jeg kan huske har jeg altid advaret folk om hvad de kunne forvente sig når de første gang besøgte vores hjem. Jeg fortalte dem at de bare skulle flytte de forskellige ting og sager der lå i vejen for at de kunne få et sted at sidde.“ Også voksne kvier sig måske ved at invitere andre end familien på besøg fordi deres hjem ikke er præsentabelt.

De fleste finder først ud af hvor meget de egentlig har samlet sammen når de skal til at flytte. Hvis man ikke løbende skaffer sig af med det man ikke skal bruge, kan en flytning gå hen og blive en meget tidskrævende og bekostelig affære.

Men at få tingene bragt i orden er for nogle ikke blot et spørgsmål om at smide ud. Først er der adskillige hindringer som skal overvindes.

Hvorfor kan de ikke bare smide det ud?

Psykolog Lynda W. Warren og socialrådgiver Jonnae C. Ostrom gik engang ud fra at alle rodehoveder var ældre mennesker som havde overlevet 30’ernes depression. Det at samle til hobe, mente de, var „en sjælden og harmløs særhed“. Men efter at have undersøgt sagen nærmere „opdagede de til deres overraskelse en udbredt samlermani blandt den yngre generation, en generation der er født lang tid efter 1930’erne. . . . Vi er nu af den opfattelse at en sådan adfærd er almindelig, og at den, især i ekstreme tilfælde, kan skabe vanskeligheder for samlerne og for deres nærmeste.“

Hvor slemt kan det blive? „Jonnae Ostrom har set ægteskaber blive ødelagt på grund af roderi,“ beretter tidsskriftet Health. Nogle søger råd hos professionelle rådgivere. Denne personlige rådgivning kalder Health for „en blomstrende industri, hvor konsulenter kan forlange helt op til 1000 dollars om dagen for at sige det vore mødre bestandig måtte sige til os: ryd op på dit værelse“.

Det står sandsynligvis ikke så slemt til med dig. Men måske er følgende fire punkter en hindring for dig når du skal afgøre om noget skal kasseres:

◻ Måske får jeg brug for det engang. („Hellere gemme det end at fortryde senere.“)

◻ Affektionsværdi. („Jeg har fået det af moster Margrethe.“)

◻ Værdifuldt. („En dag er det måske mange penge værd.“)

◻ Hverken slidt eller ødelagt. („Den er alt for god til at blive smidt ud.“)

Hvad bliver resultatet? Bladet Psychology Today siger: „Tingene hober sig op, og det samme gør problemerne.“

Hvordan kan man da få orden i rodet?

Hvor skal man begynde?

En dame blev spurgt om hvordan hun ville have det hvis en orkan ramte hendes hus og ødelagde næsten alle hendes ejendele. Hun svarede: „Tanken om at miste alle mine ejendele ville nærmest føles som en lettelse — bort med alt rodet, uden at jeg skulle bekymre mig om hvad jeg kasserede eller smed ud.“ Dette viser tydeligvis at det kan være lidt af en udfordring at holde orden og kassere det man ikke skal bruge.

„Rodehoveder har to problemer,“ siger konsulent Daralee Schulman. „De ting og sager man allerede har i hjemmet og de der kommer til.“ I stedet for at gå i gang med den helt store oprydning, foreslår hun at man blot bruger et kvarter om dagen på at gøre orden ét sted ad gangen. Det er en langt mere effektiv metode til at få styr på sit roderi i hjemmet. Men hvad med ’de ting og sager som kommer til’?

Inden du anskaffer dig noget til hjemmet, spørg da dig selv: ’Har jeg brug for det? Hvor skal jeg stille det? Vil jeg bruge det eller vil det bare fylde op?’ Daralee Schulman hævder at man ved at stille sådanne spørgsmål kan spare „75 procent af alle nyanskaffelser til hjemmet“.

På Vagttårnsselskabets hovedkontor og på afdelingskontorerne forventes det at medarbejderne holder orden på deres værelser, og at de om muligt nøjes med to eller tre pyntegenstande på hvert møbel eller hylde. Dette letter rengøringsarbejdet og ser pænt og ordentligt ud. For eksempel bør aviser, tidsskrifter, bøger, tasker, musikinstrumenter, sportsudstyr, tøj og opvask ikke spredes over hele værelset. Det eneste der bør have sin plads på gulvet, er møbler. Et godt eksempel for alle som ønsker at befinde sig i omgivelser der er præget af orden.

Garderobeskabet er ikke en ’dumpningsplads’

„Med en dags varsel kunne jeg få sat skik på lejligheden,“ siger Joan, „men garderobeskabene var altid en katastrofe.“ Ja, nogle bruger garderobeskabet som en bekvem dumpningsplads. Det der ligger og flyder bliver altså blot smidt ind i skabet, hvor det er ude af syne. Men jo mere man propper ind i skabet, jo mere uoverskueligt vil det blive.

Trænger dit garderobeskab til en oprydning? Bladet Good Housekeeping foreslår: „Der findes masser af ekstraudstyr til skabe som kan tilpasses ethvert rum. Find derfor frem til et system som kan hjælpe dig ud af dit opbevaringsproblem i hjemmet.“ Brug ikke garderobeskabet som en container. Hold orden.

Et ligevægtigt syn på ejendele

„Mine ejendele er et spejlbillede af mig, de er en del af min personlighed,“ siger en kvinde. „Jeg har meget stor glæde af mine smykker,“ siger en anden. „Jeg elsker mine ringe og halskæder.“ Endnu en kvinde udtaler: „Det er lige mig — det er min identitet, og den smider man ikke væk!“

Jesus Kristus, derimod, sagde: „Et menneskes liv beror ikke på, hvad det ejer, selv om det har overflod.“ — Lukas 12:15, da. prøveovers. 1989.

Bibelen lægger derfor op til at man har et ligevægtigt syn på sine ejendele. Den tilskynder os også til at være ordentlige, idet den opstiller dette som et af de krav der stilles til ældste i menigheden. — 1 Timoteus 3:2.

Hvorfor ikke prøve at følge nogle af de forslag der er givet i denne artikel? Måske kan du begynde det sted i hjemmet hvor det er mest påkrævet. Ved en daglig indsats og ved at have et ligevægtigt syn på dine ejendele, kan du få orden i roderiet.

[Ramme på side 22]

Sortér og kassér

Hvis man ikke er påpasselig kan man nemt skabe rod i hjemmet. Her er nogle forslag til imødegåelse af dette:

Læsestof: Har du svært ved at skille dig af med gamle aviser og tidsskrifter? Fanger en overskrift let din opmærksomhed og får dig til at tænke: ’Den artikel må jeg læse en dag’? I stedet for at gemme hele bladet eller avisen, kan du klippe den artikel ud som du finder interessant og lægge den i et chartek med påskriften: „Læses ved lejlighed.“ Hvis du ikke har fået den læst inden for en overskuelig tid — måske inden for et par uger — så smid den ud.

Tøj: Bliver din garderobe større og større for hvert år der går, og bruger du kun halvdelen af dit tøj? Nogle siger: „Den vil klæde mig — når jeg har tabt ti pund.“ Dette synes at være det afgørende argument for hvad som helst der får lov til at blive i garderoben. Hvis du har noget tøj som du ikke har haft på et helt år, kan du pakke det ned i en kasse med påskriften „måske kasseres“. På den måde kan du holde orden i dit klædeskab. Hvis du så efter et stykke tid stadig ikke har haft brug for tøjet i kassen, kan du give det væk eller kassere det.

Post: Sortér posten hver dag. Personlige breve og anden korrespondance som du gerne vil beholde, bør opbevares et bestemt sted. Du kan for eksempel lave et chartek til hver måneds korrespondance. Når et chartek bliver et år gammelt, kan du kassere indholdet og på den måde skabe plads til en ny måneds post. Princippet er: Undgå at lade tingene hobe sig op. Hvis du modtager mange reklamer med posten, beslut dig da med det samme for om du vil beholde dem. Hvis ikke, så smid dem ud! Hvis du er i tvivl, kan du have reklamerne liggende i en „måske beholde“-æske i en uge, hvorefter du kan smide dem ud.