Hvordan man opdager stress hos børn

„Stress har som regel en årsag. Det er sædvanligvis en reaktion på særlige begivenheder eller omstændigheder.“ — Dr. Lilian G. Katz.

HVORDAN kan en pilot i et fly orientere sig når han flyver en mørk, tåget nat? Fra han letter til han lander må han forlade sig på signaler. I cockpittet på de store fly er der over et hundrede instrumenter som giver piloten vigtige informationer og advarer ham om potentielle farer.

Det at vokse op i vor stressede verden er som at flyve i et stormvejr. Hvordan kan forældre gøre flyveturen i barndomsårene behagelig? Eftersom mange børn ikke fortæller at de er stressede, må forældre lære at aflæse signalerne.

Kroppen „taler“

Et barns stress giver sig ofte udslag i fysiske symptomer. Psykosomatiske reaktioner, deriblandt mavebesvær, hovedpine, træthed og søvnforstyrrelser, kan være signaler om at der er noget galt.a

Sharon mistede hørelsen efter i en periode at have været meget ensom. Amy led af mavekramper mens hun var i skole, hvilket skyldtes frygt for at være adskilt fra sin mor. John fik forstoppelse fordi han var vidne til voldsomme slagsmål mellem sine forældre.

Seksuel mishandling havde fysiske konsekvenser for Ashley på 10. „Jeg kan huske at jeg ikke kom i skole i en uge [efter voldtægten] fordi jeg blev syg,“ fortæller hun. I bogen When Your Child Has Been Molested siges der: „Den belastning det er at være blevet seksuelt forulempet kan gøre barnet sygt og stresset.“ Blandt mulige fysiske symptomer på et sådant trauma er læsioner, afføringssmerter, tilbagevendende mavesmerter, hovedpine og knogle- eller muskelsmerter som tilsyneladende optræder uden påviselig årsag.

Når sygdommen lader til at være psykosomatisk betonet, bør forældre tage sagen alvorligt. „Uanset om barnet bluffer eller ej,“ siger dr. Alice S. Honig, „er det tilgrundliggende problem af største betydning.“

Handlinger siger mere end ord

En pludselig adfærdsændring er ofte et råb om hjælp. I bogen Giving Sorrow Words siges der: „Når en dygtig elev begynder at få dårlige karakterer, bør man være på vagt, og det samme gælder når et barn der tidligere var en ballademager forvandles til en ren engel.“

Syvårige Timmy begyndte pludselig at lyve fordi hans mor var helt opslugt af sit arbejde. At Adam på seks pludselig blev grov og fræk skyldtes at han følte sig utilstrækkelig i skolen. At syvårige Carl igen begyndte at gøre sig våd i sengen, var et signal om at han higede efter sine forældres accept, som nu først og fremmest blev hans yngre søster til del.

Især en selvdestruktiv adfærd giver anledning til bekymring. Tolvårige Saras mange uheld kunne ikke blot betragtes som kluntethed. Efter hendes forældres skilsmisse forsøgte hun ubevidst at vinde sin fraværende faders hengivenhed ved at påføre sig selv skrammer. Uanset om der er tale om små selvpåførte skrammer eller noget så alvorligt som et direkte selvmordsforsøg, er en selvdestruktiv adfærd et signal om voldsomt stress.

Taler af hjertet

„Af hjertets overflod taler munden,“ sagde Jesus Kristus. (Mattæus 12:34) Ofte kan man ud fra det barnet snakker om, opdage om hjertet beherskes af negative følelser.

„Børn som kommer hjem og siger: ’Der er ingen der kan lide mig,’ siger i virkeligheden at de ikke kan lide sig selv,“ bemærker dr. Loraine Stern. Det samme kan gælde med hensyn til det at prale. Selv om det tilsyneladende er udtryk for det modsatte af lav selvagtelse, kan det at prale om virkelige eller indbildte præstationer være et forsøg på at overvinde en følelse af dyb utilstrækkelighed.

Sandt nok bliver alle børn syge, opfører sig indimellem dårligt, og er i perioder utilfredse med sig selv. Men når den slags bliver regelen snarere end undtagelsen, bør forældre vise det opmærksomhed.

Efter at have studeret adfærdsmønsteret i barndommen hos seks teenagere der alle havde begået et særdeles voldeligt overfald, skriver Mary Susan Miller: „Alle alarmsignalerne var der. Drengene havde vist dem i årevis, men ingen havde taget notits af det. De voksne så til, men trak blot på skuldrene.“

Det er i dag vigtigere end nogen sinde at forældre er opmærksomme på signalerne på stress hos deres børn og reagerer på dem.

[Fodnote]

[Ramme på side 8]

Stress hos fostre?

Selv et foster kan mærke når moderen er stresset, bange eller bekymret, hvilket meddeles via kemiske forandringer i blodbanen. „Fosteret mærker al den spænding den gravide kvinde føler,“ skriver Linda Bird Francke i Growing Up Divorced. „Selv om fosterets og kvindens nervesystem ikke er direkte forbundet, foregår der en énvejskommunikation mellem de to som ikke kan afbrydes.“ Dette forklarer måske hvorfor 30 procent af alle spædbørn på 18 måneder og derunder, ifølge et skøn omtalt i Time, har stressrelaterede lidelser i form af alt lige fra indadvendthed til angstanfald. „Spædbørn der fødes af ulykkelige, frustrerede kvinder er ofte selv ulykkelige og frustrerede,“ konkluderer Linda Francke.

[Ramme på side 9]

Når et barn forsøger at gøre ende på det hele

„Hvad ville der ske hvis jeg sov i hundrede år?“ spurgte Lettie sin far. Et barnligt spørgsmål, tænkte han. Men Lettie lavede ikke sjov. Nogle dage senere blev hun kørt på hospitalet fordi hun havde slugt et helt glas piller.

Hvad skal man gøre hvis ens barn tænker på eller endog forsøger at begå selvmord? „Søg straks professionel hjælp,“ tilskynder bogen Depression — What Families Should Know. „At behandle potentielle selvmordskandidater er ikke et anliggende for amatører, selv ikke for dem der har stor omsorg for den deprimerede. Måske tror du at du har talt den ulykkelige fra at begå selvmord, mens han eller hun i virkeligheden blot har lukket af og stængt alle sine følelser inde — indtil de eksploderer med forfærdende resultater til følge.“

Med den rette behandling er der håb for et barn som forsøger at gøre en ende på det hele. „De fleste af dem der forsøger selvmord ønsker egentlig ikke at tage deres eget liv,“ siges der i ovennævnte bog. „Deres selvmordsforsøg er et råb om hjælp.“ I den kristne menighed kan forældre som opdager at deres barn går i selvmordstanker, men som ikke ved hvad de skal stille op, få kærlig støtte og god bibelsk vejledning hos de ældste.